|
|
|
Vi har set, hvordan Nicole de la Barre trykte en dødedans for Jean Trepperel i Paris i 1500, og hvordan Jean Belot trykte en meget lignende bog i Genève samme år.
Bogen der vises her er udgivet af Trepperel's enke og svigersøn. Kolofonen siger: »Cy finist la dance macabre auecques les ditz des trois mors & des trois vifz Imprime a paris par la veufue feu Jehan trepperel et Jehan iehannot demourans et [sic] la Rue neufue nostre dame a lenseigne de lescu de France«. Altså: "Her slutter la danse macabre med ordene fra de tre døde & de tre levende. Trykt i Paris af afdøde Jean Trepperel's enke og Jean Jehannot bosat i Vor Frues nye gade ved skiltet med Frankrigs våbenskjold".
Der er ikke noget årstal, men vi kan komme med et kvalificeret gæt: Jean Trepperel var født ca. 1460 og døde 1511-12. Han og hans kone Marguerite — født Guymier — havde to døtre og en søn. Den ene datter, Macée, giftede sig med Jehan Jehannot, eller som han oftere staves: Jean Janot.
Da Trepperel døde 1511/12, overtog enken forretningen sammen med svigersønnen, indtil ca. 1519, hvor Jean Janot / Jehannot startede sin egen forretning. Derfor er ca. 1515 et godt bud på denne bog.
Der findes to næsten næsten ens eksemplarer af denne bog udgivet af samme personer på samme adresse. Det ene (til venstre) ejes af Universitetsbiblioteket i Bern og er tilgængeligt online (se eksternt link); det andet ejes af Bibliothek Otto Schäfer i Schweinfurt og er beskrevet af Patrick Layet (se reference nederst på denne side).
De to bøger indeholder de samme træsnit, der er (grove) kopier af udgivelsen af Nicole de la Barre (som igen var grove kopier af Antoine Vérard). Den eneste forskel er, at Bern-eksemplaret slutter med et stort træsnit af genopstandelsen, mens Schäfer's eksemplar slutter med Dommedag, der er en kopi af et tilsvarende træsnit, som Nicole de la Barre brugte i 1500.(1)
Ingen af de to bøger har årstal, så spørgsmålet er, hvilken af dem der er nyest. På den ene side fremgår det af Bern-eksemplarets forside (øverst til venstre), at bogen er »Nouuelement impremee a Paris«; på den anden side hævder Layet, at der bruges samme træsnit til degn og karteuser i Bern-eksemplaret, så dette er måske et senere oplag, hvor det ene træsnit er forsvundet?
|
|
|
|
|
Ligesom i de tidligere udgaver af Nicole de la Barre og Jean Belot er der en del genbrug af træsnittene. For Bern-eksemplaret gælder:
Med hensyn til autoriteten, der indleder dansen, bruges et billede af eremitten og de tre døde. Bogen har nemlig to næsten ens træsnit til denne scene. Lidt usædvanligt lægges ordene i munden på Døden, »La mort« (billedet til venstre).
Dette er et lidt besynderligt valg, eftersom man havde et billede af autoriteten, der brugtes til at afslutte dansen (billedet til højre). Underligt nok mangler det meste af den døde konges krone, så den mere ligner et bånd.
Læs evt. Trepperel's tekst.
|
|
Familien trykte flere oplag af dødedanse. Da Jean Janot døde i 1522, viste en lageroptælling, at han mellem sine mange tusinde bøger stadig havde 50 eksemplarer af »Danse Macabree des Hommes«. Hans enke, Macée, kørte forretningen videre — sommetider med sønnen Denis — og Denis Janot udgav »La Grande Danse macabre des hommes et des femmes […] augmentee de histoires et beaulx dictz en latin« i 1533.
Bogen vi kigger på her, er dog udgivet af Jean Trepperel. Kolofonen siger: »Cy finist la dance macabre des femmes imprimee a Paris par iehan treperel«. Men eftersom bogen bruger nogle af de kopier, som Trepperel's enke brugte ca. 1515 (se f.eks. forsiden til venstre), må vi gå ud fra, at dette er deres søn, Jean II Trepperel.
Billederne af damernes dans er af uens størrelse, og det gælder ikke kun selve billederne, men også figurerne, hvor Døden konstant er meget mindre end damerne. Forklaringen er — som Patrick Layet gør opmærksom på — at kunstneren har brugt to forskellige kilder: Dels mændenes dans fra ca. 1515 , som vi lige har kigget på, og dels et eksemplar af Guy Marchant's udgave af kvindernes dans.
Tag f.eks. købmandsfruen til højre. Døden er den samme, som vi lige har set slæbe afsted med kardinalen/legaten, selvom der desværre ikke var plads til håndtaget på spaden eller til Dødens venstre arm, der er erstattet af tre streger. Kvinden er en kopi af Marchand's købmandsfrue.
|
|
Døden til den unge kvinde, er den samme som på de la Barres træsnit med sergenten, mens kvinden selv er en kopi af Marchand's jomfru.
Det sammenstykkede resultat blev også brugt til den lille pige, så man undrer sig virkelig over, hvor gammel "den lille pige" skal forestille at være (billedet til højre).
|
|
Billedet til venstre skulle angiveligt være den træblok, der oprindeligt blev brugt til kardinalen / legaten (billede længere oppe).
Sælgeren har åbenbart ikke haft meget forstand på billedet, eftersom scenen beskrives som: »a skeleton holding the hand of a maiden and leading her to her death«.
Hvis — og jeg tager mine forbehold — blokken er ægte, er det en af dem, der blev brugt af Trepperel's arvinger.
Fodnoter: (1)
Det billede, Layet reproducerer, viser, at kopien er spejlvendt.
Jeg ved ikke, om det er en fejl. Det er voveligt bare at spejlvende motivet i betragtning af, at Jesus har samlet fårene ved sin højre side og bukkene ved sin venstre.
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Trepperel