Overskrifter og Titler

Ågerkarlens kunde er glemt inde i højre side.
(Dette eksempel er af Antoine Vérard)

De forskellige gamle manuskripter med mændenes dans er forbløffende ens. De samme 30 mænd optræder i samme rækkefølge og har den samme dialog med Døden. Det er kun få ord, der adskiller de enkelte manuskripter fra hinanden. Dette er i kontrast til kvindernes dans, hvor der på langt kortere tid og med meget færre manuskripter er meget større afvigelser. Antallet af kvinder vokser fra 30 til 32 til 34 til 36, rækkefølgen skifter, og flere linier er skrevet om.

Forskellen kan skyldes, at mændenes dans var en afskrift af vægmaleriet i kirkegården til St. Innocents, så den enkelte skribent kunne tjekke med originalen.

Afvigelserne kommer især, når vi kigger på starten, slutningen og overskrifterne: Er de latinske tekster med? Hvad hedder autoriteten? Hvad hedder de to "indeklemte" figurer, nemlig ågerkarlens kunde (til højre) og den sidste dødning?

Man kunne forestille sig, at skribenterne havde kopieret titlerne fra vægmaleriet, men at personerne i starten og slutningen foruden de to "indeklemte" personer ikke havde titler, og at den enkelte skribent derfor istedet måtte beskrive disse deltagere.(1)

Her er en oversigt over de manuskripter, der enten er tilgængelige eller godt beskrevne. Nederst i tabellen er de to første trykte udgaver af Guy Marchant.

Manuskript	Hec Pictura	Discite vos choream	1. Autoritet	2. Autoritet	Døden til Paven	Astrologen	Den fattige mand	Døden efter eremitten	Den døde konge	1. Autoritet	2. Autoritet	Mortales Cunctis	Explicit
Latin 14904	-	-	-	-	Le mort	Le maist[r]e	Le poure	Le mort	Vng roy mort tout nu couchie en[uers]	Vng maistre qui est au bout de la da[nce]	-	Versus magistrales	Explicit la dance macabre & a dieu graces
Fr. 25550	-	-	-	-	Le mort	Le maistre	Le poure	Le mort	Vng roy mort tout nu couchie enuers	Vng maistre qui est au bout de la dance	-	Versus magistrales	Explicit deo gracias
Fr. 14989	-	Doctor loquitur	Le docteur	Le docteur	Le mort au pappe	Lastrologien	Lomme qui emprunte	Le mort lui respont	Le roy mort qui vers mignent	Machabre docteur	Le docteur encor	Angelus et doctor loquntur	Explicit
Fr. 1055	Angelus loquitur	Doctor loquitur	Doctor	Doctor	Mors loquitur pape	Astrologus	Ille qui mutuat	Mors	Cadaver	Idem	Idem	(ikke med)	Explicit deo gracias
NAF 10032	Angelus loquitur	-	-	-	-	Lastrologien	La mort	La mort luy respond	Le roy que vers menjuent	Macabre le docteur	Le docteur	Angelus et doctor loquntur	Explicit hoc opus
Add 38858	(ikke med)	(ikke med)	Le docteur	Le docteur	Le mort	Lastrologien	Lomme qui empru[n]te.	Le mort	Le roys mort qui gis envers.	Le docteur.	-	(ikke med)	(intet)
Lille 139	(ikke med)	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	(intet)
Fr. 25434	(ikke med)	(ikke med)	Lacteur	-	La mort	Le docteur	Lacteur	La mort	Le roy mort	Lacteur	-	(ikke med)	Explicit
Fr. 1186	(ikke med)	(ikke med)	-	-	La mort	Lastrologien	Le bon homme qui emprunte a vsure	La mort	Le roy mort	Lacteur	-	(ikke med)	Amen
Fr. 995	(ikke med)	(ikke med)	-	-	-	-	(ikke med)	(ikke med)	-	-	-	-	-
St. Omer 127	(ikke med)	(ikke med)	-	-	Le mort parle au pappe	Lastrologien	Lemprunteur	Le mort	Le roy mengie	Macrabre	-	(ikke med)	Che liure est a guilbert de de terremonde […]
Marchant (1485)	-	-	?	?	?	Le maistre	Le poure homme	Le mort	Vng roy mort	Lacteur	-	-	Cy finit la danse macabre imprimee […]
Marchant (1486)	-	-	Lacteur	-	Le mort	Lastrologien	Le poure homme	Le mort	-	Lacteur	-	-	(intet)

Tryk på for at skjule de enkelte kolonner.

Ms Fr. 14989.
Dette manuskript fra ca. 1428 starter med to liner på latin (men uden reference til nogen engel.
Så fire linier med latinsk tekst og overskriften "Doctor Loquitur"
Derefter indledes den franske tekst af "Le docteur".

Marchant 1485, autoriteten

To af de ældste manuskripter, dem fra abbediet i St. Victor, Latin 14904 og Fr. 25550, er helt ens, bortset fra deres "explicit".

BnF Fr. 1055 afviger fra de andre ved, at overskrifterne er latinske — lige fra overskriften "Incipit chorea macabre" til "Explicit deo gracias". Lille 139 og Fr. 995 afviger ved slet ikke at have nogle overskrifter.

Syv af kilderne har de to første linier med latinske tekst. To af manuskripterne fortæller, at ordene udtales af en angel; de to trykte bøger viser det. Strengt taget er der ingen engel i den trykte udgave fra 1485, for næsten hele det første blad efter titelbladet mangler i det eneste eksisterende eksemplar (billedet til højre). Man kan dog lige ane et hjørne af englens tekstrulle (indikeret med den røde pil), så englen har været der engang.

Otte af kilderne har de fire næste linier med latinske tekst. To af manuskripterne fortæller, at ordene udtales af en "doctor"; de to trykte bøger viser det. De fire linier er også med i et gammelt katalanske manuskript og et engelsk manuskript. De to trykte bøger afviger ved at erstatte "gaudia" i »Quantum prosit honor gaudia diuicie« med "gloria".

Autoriteten i starten veksler mellem "Docteur" og "Acteur". Tilsidst i dansen bliver beskrivelserne mere indgående: »Vng maistre qui est au bout de la dance« (en mester, der er ved enden af dansen). Fr. 1055 lægger hans ord i munden på den døde konge forinden og skriver: »Idem« ("den samme") over begge vers.

Tre af manuskripterne kalder den afsluttende autoritet for "Macrabre" (sic), "Machabre docteur" eller "Macabre le docteur". Den engelske oversættelse af Lydgate har overskriften: »Machabre the Doctoure«.

Et femte vers er klemt inde i højre side efter eremitten.
(Dette eksempel er af Antoine Vérard)

De mest farverige beskrivelser får den døde konge: Lige fra de korte »cadaver« og »le roy mort« til »Le roy mengie« ("den spiste konge"), »Le roy que vers menguent« ("kongen, som orme spiser), »Le roy mort qui vers mignent« ("den døde konge, som orme gennemborer") og »Vng roy mort tout nu couchie enuers« ("en død konge helt nøgen liggende på ryggen"). Vi finder den samme beskrivelse i Lydgate's oversættelse: »The kynge liggyng dede & eten with wormes«. Den katalanske oversættelse siger: »Aquestes paraules diu un Rey que jau dins una tomba o moniment« ("disse ord siger en konge, der ligger i en grav eller monument").

Ågerkarlens indeklemte kunde har også mange navne: »le poure« / »Le poure homme« ("den fattige mand"), »Lemprunteur« (låneren), »Lomme qui emprunte« (manden, der låner) og »Le bon homme qui emprunte a vsure« ("den gode mand, der låner hos ågerkarlen"). To af manuskripterne har åbenbart misforstået, hvem der taler, og kalder ham henholdsvis »La mort« og »Lacteur«. Fr. 995 har ikke kundens ord med.

Det eneste besynderlige er i grunden astrologen. Han bliver skiftevis kaldt "Le maistre", "Lastrologien" og "Le docteur", hvilket er uforklarligt, da han jo ikke er indeklemt, sådan som ågerkarlens kunde. I 1485-udgaven kaldte Guy Marchant ham "Le maistre", men året efter fortrød han, og kaldte ham "Lastrologien".

Konklusion: Vores tese kan ikke forklare, hvorfor astrologen sommetider skifter titel,(2) men bortset fra denne besynderlighed ser den ud til at være korrekt: De forskellige skribenter har kopieret overskrifter og titler fra det originale vægmaleri på St. Innocents' kirkegård. I de tilfælde, hvor maleriet ikke har angivet titler, har hver skribent i stedet forsøgt at beskrive, hvad han så.

Eksternt link

La Danse macabre du cimetière des Saints-Innocents et un manuscrit de Philippe le Bon (Hanno Wijsman)
The fifteenth-century Catalan translation of the French Danse macabre af Alina Zvonareva.

Yderligere oplysninger

Fodnoter: (1) (2)

Dette argument fremføres af Hanno Wijsman, der dog kun kigger på få manuskripter.

Jeg ved ikke, om Hanno Wijsman er den første. Se det eksterne link.

Hanno Wijsman foreslår, at Guy Marchant havde kopieret titlen "Le maistre" til sin 1485-udgave fra et manuskript, men at han senere tjekkede med vægmaleriet og rettede titlen til "Lastrologien" for sin 1486-udgave.

Men dette forklarer ikke, hvorfor astrologen har tre forskellige titler.