Le Roux de Lincy & Tisserand, 1867

Autoriten indleder dansen
Tisserand
De fire musikere var tilføjet i 1486
Musikere

Den første gang Guy Marchants bøger blev genoptrykt i moderne tid var i bogen "Paris et ses historiens aux 14e et 15e siècles" af Antoine Jean Victor Le Roux de Lincy og Lazare Maurice Tisserand.

Nedenunder billedet af autoriteten (til venstre) står der: »Fac-simile héliographique / A. Durand et Le Maire«. Man må sige, at disse "heliografier" fra 1867 er imponerende: Billederne står skarpt, ja endda skarpere end mange af de originale tryk.

Faktisk havde Lincy & Tisserand også en vigtig tredjemand, nemlig kejserens højre hånd. Som der står på forsiden: »Fondée avec l'approbation de l'Empereur par M. le Baron Haussmann, Senateur, Préfet de la Seine«. Baron Haussmann var senator i det andet franske kejserrige, og præfekt af Seinen. Den sidste titel svarede til den højest rangerede kommisær i Paris, og det var Haussmann, der stod bag den gennemgribende renovering af Paris, hvor ikke mindre 60% af bygningerne blev nedrevet, ombygget og ændret på kun 18 år.

Denne magtfulde og effektive teknokrat var god at have i ryggen, når man skulle have adgang til kostbare værker rundt omkring i riget. Tisserand fortæller i starten af kapitlet (s. 289), om førsteudgaven fra 1485: "det unikke eksemplar, der tilhører det offentlige bibliotek i Grenoble (nr. 16,020), og som Hr. Borgmester i denne by har skyndt sig at stille til disposition for Hr. Præfekt af Seinen".(1)

Desværre mangler dette eksemplar det første blad, så det var nødvendigt at benytte sig af Miroer Salutaire fra 1486. Derfor indeholder reproduktionen også de figurer, som Marchant havde tilføjet i denne anden udgave, nemlig de fire musikere (billedet til højre) og de 10 nye mænd (som f.eks. legat og hertug).

Det samme fremgår af titelbladet (lige efter side 290): »La danse macabre reproduite textuellement d'après l'unique exemplaire connu de l'édition princeps de Guyot Marchant (Paris, 1485) et complétée avec l'édition de 1486«.

Problemet er, at det simpelthen ikke passer.

Tisserand afviger ofte fra 1485- og 1486-udgaven. Mange af disse afvigelser er naturligvis små, (dem vender vi tilbage til), men nogle er sværere at forklare. Her følger en række forskelle, der ikke blot er et enkelt bogstav eller to. I en række tilfælde er det muligt at finde Tisserands variant i andre bøger.

1. Musiker
Tisserand:
Vous qui par commune ordonnance
Vives en estatz tant divers
Miroer Salutaire:
Vous par diuine sentence
Qui viues en estatz diuers
Fundet i:
Genève, 1500: Vous qui par commune ordonnance
      Viues en estas tant diuers

3. Musiker
Tisserand:
Entendez tous que ie vous dis
Miroer Salutaire:
Entendez ce: que ie vous dis.

3. Musiker
Tisserand:
Vous qui vivez devant cent ans
Miroer Salutaire:
Ceulx qui viuez: deuant cent ans
Fundet i:
Genève, 1500: Vous qui viuez deuant cent ans

Kejser
Tisserand:
Quest ce de ce mortel demainne
Miroer Salutaire:
Quest ce de mortel demainne
Fundet i:
Genève, 1500: Quest ce de ce mortel demaine
Petit Laurens: Quesse de ce mortel dommaine.
Vérard: Quest ce de ce mortel demaine
Troyes, 1531: Quesse de ce mortel demaine.

Kardinal
Tisserand:
Chapeau rouge / robbe de pris
Miroer Salutaire:
Chapeau rouge. chappe de pris
Genève, 1500: Chappeau rouge robe de pris

Legat
Tisserand:
Dieu est qui le scet seulement.
Miroer Salutaire:
Mon dieu est: qui le scet seulement.
Ordet "Mon" mangler også i:
Genève, 1500: Dieu est qui le scait seullement.
Petit Laurens: Dieu est qui le scet seulement.
Troyes, 1531: Dieu est qui le scet seulement.

Døden til hertugen
Tisserand:
Or monstrez vostre ardiesse
Miroer Salutaire:
Monstrez cy vostre ardiesse:
Fundet i:
Genève, 1500: Or monstres vostre hardiesse

Døden til hertugen
Tisserand:
Les plus grans sont les premiers pris.
Miroer Salutaire:
Les grans souuent sont premier pris
Fundet i:
Genève, 1500: Les plus grans sont les premiers prys.

Hertug
Tisserand:
Que doy ie faire / il fault lactendre
Miroer Salutaire:
Que doy ie faire: lactendre
Fundet i:
Petit Laurens: Que doy ie fayre il fault lattendre
Genève, 1500: Que doy ie faire il fault lattendre
Troyes, 1531: Que doys ie faire il fault lattendre

Patriark
Tisserand:
Je vois bien que mondain honneur
Miroer Salutaire:
Bien apercoy que mondain honneur
Fundet i:
Vérard: Je voy bien que mondain honneur

Patriark
Tisserand:
Car mes ioyes atornent en doleur
1485: Mes ioyes tornent en doleur
1486: Mes ioyes a torne en doleur
Fundet i:
Genève, 1500: Car mes ioyes tournent en douleur

Døden til ærkebiskoppen
Tisserand:
Tout homme suyvant coste a coste
Miroer Salutaire:
Tout homme: et le suit coste a coste.
Fundet i:
Petit Laurens: Tout homme suiuant coste a coste
Genève, 1500: Tout homme suyuant coste a coste
Troyes, 1531: Tout homme suyuant coste a coste

Ærkebiskop
Tisserand:
Ou fuiray ie pour moy garder
Certes qui bien mort congnoistroit
Miroer Salutaire:
Ou fuiray ie pour moy aider:
Certes qui bien la congnoistroit
Fundet i:
Genève, 1500: Ou fuyray ie pour moy garder
      Certes qui bien mort congnoistroit

Kannik
Tisserand:
Prebende suis en mainte eglise
Miroer Salutaire:
Prebende fus en mainte eglise
Fundet i:
Vérard: Prebende suis en mainte eglise:
Genève, 1500: Prebende suis en mainte guise
Troyes, 1531: Prebende suis en mainte eglise

Karteuser (tilbage til soldaten)
Tisserand:
Lhomme darmes plus cy narreste
Miroer Salutaire:
Homme darmes plus ne reste:
Fundet i:
Genève, 1500: Lhomme darmes plus cy narreste

Sergent
Tisserand:
Malgre moy me laisse attrapper
Miroer Salutaire:
Malgre moy me laisse apper.
Fundet i:
Vérard: Malgre moy me laisse attrapper.

Døden til munken
Tisserand:
Ne iamais abbe ne seres.
Mourir vous fault sans plus actendre
Miroer Salutaire:
Plus hommes nespouenteres.
Apres moinne sans plus actendre
Fundet i:
Genève, 1500: Ne iamais abbe pas seres.
Mourir vous fault sans plus attendre

Munk
Tisserand:
Jamasse bien mieulx encore estre
Miroer Salutaire:
Iamasse mieulx encore estre
Fundet i:
Lyon, 1537: Jaymasse bien mieulx encor estre

Døden til frieren
Tisserand:
Gentil amoreux gay et frique
Miroer Salutaire:
Gentil amoreux gent et frique
Fundet i:
Genève, 1500: Gentil amoureux gay et frisque

Døden til frieren
Tisserand:
De vous mort est peu regardee
Miroer Salutaire:
Et a morir peu regarder.
Fundet i:
Genève, 1500: De vous mort est pou regardee

Døden til franciskaneren
Tisserand:
A toute genre la mort est preste.
Miroer Salutaire:
A toute heure la mort est preste

Døden efter eremitten
Tisserand:
Qui mal dit il aura du pire:
Miroer Salutaire:
Qui mal vit il aura du pire:

Døden til hellebardisten
Tisserand:
Autant vault derrier que deuant.
Miroer Salutaire:
Autant vault dernier que devant.

Døden til narren
Tisserand:
Comme sen va point ne revient:
Miroer Salutaire:
Lomme sen vad point ne reuient
1486: "Lomme sen vad point"
lomme

Hvis man skal prøve at opsummere disse afvigelser, deler de sig i to grupper. Den ene er (muligvis) banale læse/skrivefejl: derrier/dernier og dit/vit. Ord som "genre" og "heure" ser umiddelbart forskellige ud, men med de gamle gotiske bogstaver kan n og u være meget svære at skelne — både for typografen og læseren. I Tisserands bog kan det faktisk være totalt umuligt at se forskel.

Andre er knap så indlysende: I nogle gamle bøger kan det store C ligne et stort L, så man kan forveksle "Comme" og "Lomme", men det gælder ikke Miroer Salutaire (billedet til højre), hvor de to bogstaver er meget forskellige (for skolemesteren læser Tisserand et L som et J: "Ja doctrine"). Man kan også let forveksle s og f, så "fus" bliver til "su[i]s", men Tisserand begår ikke sådan en fejl andre steder, og det mærkelige er, at der er mange andre forlæggere i Paris, Troyes, Genève og Lyon, der begår samme "fejl".

Dette leder frem til den anden gruppe af afvigelser: Nemlig dem, der også optræder i andre udgivelser. Desværre er det kun en uendelig lille brøkdel af samtidens udgivelser, der har overlevet (og er tilgængelige). Alligevel kan man finde næsten alle Tisserands afvigelser ved at kigge i:

  1. Genève, 1500, der ikke medtager pilgrim, hyrde, hellebardist og nar.
  2. Antoine Vérard, der ikke medtager de fire musikere eller de ti mænd, der blev tilføjet i 1486.
  3. Troyes, 1531, der i princippet er et genoptryk af Miroer Salutaire, men ikke medtager de fire musikere.
  4. Petit Laurens, der er en kopi af Miroer Salutaire, men ikke medtager de fire musikere og autoriteten.

Lincy & Tisserand er helt entydige: De har brugt 1485-udgaven, hvor det eneste eksemplar befinder sig i Grenoble, og de har brugt 1486-udgaven fra det kejserlige bibliotek. De reproducerer begge kolofoner, der fortæller, at bøgerne er trykt henholdsvis 28 september 1485 og 7 juni 1486. Der er altså ingen tvivl mulig om, at de har brugt netop de to eksemplarer, der i dag er tilgængelige online på henholdsvis Bibliothèques Municipales de Grenoble og Gallica. Alligevel kan vi ikke komme uden om, at de, uanset hvad de skriver, har kigget i andre end disse to bøger, og at de af uransagelige grunde har foretrukket disse varianter.

Vi kan ikke vide, hvorfor Lincy & Tisserand har gjort dette, og hvorfor de ikke har fortalt det. Derimod kan vi gætte på, hvilken anden bog de har benyttet sig af. Det viser sig, at Lincy & Tisserand simpelthen har kopieret den tekst, som Louis-Catherine Silvestre udgav i 1858. I Silvestres bog finder vi alle disse varianter, inklusive stavefejlen med derrier/dernier.

Silvestre. Lomme eller Comme?
lomme

Silvestre havde brugt 1486-udgaven, 1491-udgaven, en udgave af Vérard, en ukendt udgave, der måske var af Marchant, samt en udgave fra Genève 1503. Det er åbenbart i den sidste af disse bøger, Silvestre havde fundet de fleste af de afvigelser, vi lige har set, og som Lincy & Tisserand kritikløst har kopieret.

Det forklarer også en af de andre fejl. Som nævnt er det umuligt at forveksle C og L i Miroer Salutaire, men åbenbart har Lincy & Tisserand ikke kigget i denne bog. De har skrevet af efter Silvestre's bog, og her kan man let tage fejl af de to bogstaver (billedet til højre).

Der er mange små varianter, hvor Tisserand afviger fra 1486-udgaven og tilsyneladende følger 1485-udgaven. De to første eksempler er, når Døden i 1486 siger til kardinalen: »Suiuons les autres tous emsemble / Rien ny vault ebaissement.«. Både Tisserand og 1485-udgaven skriver derimod: »Suiuons les autres tous ensemble / Rien ny vault esbaissement.«. De to næste eksempler er, når Døden i 1486 siger til kongen: »Lesseres: vous neste pas seul. / Peu ares de vostre richesse.«. hvorimod Tisserand og 1485-udgaven skriver: »Lesseres: vous nestes pas seul. / Peu aures de vostre richesse.«. Men Silvestre har de samme varianter, og vi ved positivt, at Silvestre ikke har kigget i 1485-udgaven. Disse ændringer skyldes simpelthen, at Silvestre har korrigeret et par sproglige besynderligheder.

Og bare for en ordens skyld, så er der flere tilfælde, hvor Tisserand afviger fra 1485-udgaven. Her er en liste fra den samme side (d.v.s. fire vers): Kardinal: "faictez"/"faitez", "se"/"ce", "venuee assallir"/"venue assaillir", "chappe"/"robbe". Konge: "Venes"/"Venez", "de proesse"/"proesse", "haultesse"/"hautesse", "Laisseres"/"Lesseres", "veoir"/" bien veoir", "sauuage"/"sauvaige", "lignage"/"lignaige", "maindre"/"mendre" (her er ikke medtaget syv tilfælde af ombytning af u og v). Det er, hvad man kunne vente, når hverken Silvestre eller Tisserand har brugt 1485-udgaven.

Hvis man sammenligner Silvestre og Tisserand for de samme fire vers, og igen ignorerer ombytninger af "u" og "v", som f.eks. i "enuironne"/"environne", er der ikke en eneste forskel. De to tekster er helt ens. Selv tegnsætningen er den samme. Se evt. en sammenligning af hele testen.

Det utrolige er, at Lincy & Tisserand påstår, deres tekst var baseret på 1485-udgaven, men 1485-udgaven bruges overhovedet ikke i den tekst, de har kopieret.

Det ser ud til, at dette "unique exemplar", som Hr. Borgmester af Grenoble havde skyndt sig at stille til disposition for Hr. Præfekt af Seinen, kun er blevet brugt til at kopiere kolofonen.

 

Tisserands (eller Silvestres) tekst dannede senere grundlaget for Dufours bøger om La Danse Macabre. I 1945 genoptrykte Edward Frank Chaney teksten i "La danse macabré des charniers des Saints Innocents à Paris" og oversatte den til engelsk.

Ressourcer

Yderligere information

Fodnoter: (1)

Paris et ses historiens aux XIVe et XVe siècles, side 289: »Quant aux éditions françaises, elles ont pour point de départ le volume de Guy ou Guyot Marchant, exemplaire unique qui appartient à la bibliothèque publique de Grenoble (n° 16,020), et que M. le Maire de cette ville s'est empressé de mettre à la disposition de M. le Préfet de la Seine«.

Jeg troede først, at "M. le Maire" var den samme som ham, der havde sat sit navn under billedet af autoriteten (»A. Durand et Le Maire«), men Tisserand har en næsten enslydende tekst side 523, hvor borgmesteren i Grenoble igen har skyndt sig at stille endnu et unikt eksemplar til rådighed for »le Sénateur Préfet de la Seine«, og denne gang staves "maire" med småt (selvom "Sénateur" og "Préfet" staves med stort).


Op til La Danse Macabre