Louis-Catherine Silvestre, 1858
Forside
|
Enkelte gange improviserer kunstneren. Her er Døden bevæbnet med en stor pil.
|
Den første moderne udgave af La danse macabre ser ud til at være den,
der blev udgivet i 1858 af forlægger og boghandler Louis-Catherine Silvestre (1792-1867).
Bogen gengiver alle 40 mænd fra Guyot Marchant's 1486-udgave
og de 36 kvinder fra 1491-udgaven.
I de oprindelige træsnit var der to dansepar per side omgivet af søjler og arkader,
men på grund af det lille format af denne bog har hver side kun ét par, der er placeret ude i det fri
(billedet til højre).
Især i kvindernes dødedans er stilen fri og animeret,
så jeg har medtaget alle 36 billeder (se nederst).
Ligesom de oprindelige bøger er denne bog en slags antologi. Først kommer mændenes dans,
der indledes af en autoritet og fire musikere
og afsluttes af en død konge og autoritet.
Derefter kvindernes dans,
der ligeledes indledes af en autoritet og fire musikere
og afsluttes af en død dronning og autoritet (som altid bruges det samme træsnit til både den døde konge og den døde dronning).
Til sidst kommer
legenden om de tre døde og tre levende,
"diskussionen mellem legemet og sjælen", "den fordømte sjæls klage"
og "undervisning i at leve godt og dø godt".
Disse afsnit tildeles dog ikke ret mange træsnit, men det er jo heller ikke dem,
der gøres reklame for på forsiden.
Teksten er et kapitel for sig.
Udgiveren forklarer selv:
Munken
|
Notre texte est celui de l'édition de 1486, augmenté, pour
les femmes, des textes de la bigote et de la sotte, tirés de
l'édition de 1491. L'édition attribuée à Vérard, ainsi que
l'édition incomplète (Y, 6416) de la Bibliothèque impériale
(que nous pensons être celle de Guy Marchant, 1490) et
celle de Genève, 1503, nous ont fourni de bonnes variantes,
surtout la première de ces trois éditions.
Teksten er altså fra 1486-udgaven
bortset fra den bigotte kvinde og narren, der ikke var med her og derfor
er taget fra 1491-udgaven.
Desuden har udgiverne taget "de bedste varianter" fra en udgave af Vérard,
en anden ukomplet udgave, som de mener er af Guy Marchant,
og en udgave fra Genève, 1503.
Forlæggeren hævder, de især har brugt den første af disse tre udgaver
(dvs. den af Vérard), men de har i al fald også brugt Genève-udgaven.
Det tydeligste eksempel ser vi i samtalen mellem Døden og munken (billedet til højre):
| Marchant 1486 | Silvestre | Genève, 1503 |
|---|
Ha maistre: par la passeres
Naiez ia soing de vous deffendre
Plus hommes nespouenteres.
Apres moinne sans plus actendre |
Ha maistre par la passeres
Naiez ia soing de vous deffendre
Ne iamais abbe ne seres.
Mourir vous fault sans plus actendre |
Ha maistre par la passeres
Nayes ia soing de vous deffendre.
Ne iamais abbe seres.
Mourir vous fault sans plus atendre |
I både 1485- og 1486-udgaven af Marchants bøger er starten af Dødens replik en afslutning af dialogen med den forrige danser,
sergenten, der åbenbart kaldes »maistre«.
Nu, hvor han skal dø, skal han ikke skræmme flere mennesker:
»Plus hommes nespoventeres«.
Først i fjerde linie
henvender Døden sig til munken: »Apres moinne«.
Sætteren har indskudt denne linje en smule for at adskille resten af verset fra de tre første linier.
I Silvestre's udgave er
hele verset derimod rettet fremad mod munken. Nu er det altså munken, der er »maistre«.
Han får at vide, at han aldrig vil blive abbed, for han skal dø.
Som man kan se af tabellen, står der præcis det samme i
de bøger, der blev udgivet i Genève, 1503.
Denne og andre ændringer, der især skyldes bøgerne fra Genève,
vil vi kigge nærmere på to andre sider.
Det er nemlig afslørende, når Silvestres tekst bliver
brugt i de mere berømte udgaver af
Tisserand, Theodor Hoffbauer,
Valentin Dufour og Chaney, uden at Silvestre får den ære,
der tilkommer ham.
Silvestre
|
Ressourcer
Yderligere oplysninger
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Silvestre
