Jean le Fèvre: Respit de la Mort

Manuskript Français 19137: Respit de la Mort

Den ældste kendte hentydning til ordet "danse macabre" er i digtet "Respit de la Mort" (udsættelse fra Døden) også kaldet "L'Orologe de la mort" (Dødens ur).

Mon crediteur est souverain maistre,
Souverain roy, souverain prestre;
Et se li dois de mort treuage
Bien say que c'est commun usage
Toutes gens, toutes nacions
Par toutes obligacions
Y sont lies de leur naissance
Je fis de macabre la dance
Qui toutes gens maine a sa tresche
Et a la fosse les adresche,
Qui est leur derraine maison.
Il fait bon en toute saison.

Digtet kendes fra seks manuskripter, hvoraf de tre er tilgængelige online (se links forneden). Det ældste af disse (Français 994) er fra det 14. århundrede.

Français 994	Français 1543	Français 19137
Je fis de macabre la dance Qui toutes gens maine a la tresche Et a la fosse les adresce.	Je fis de macabre la dance Qui toutes gens maine a sa tresche Et a la fosse les adresche.	Je fis de macrabe la dance Qui toutes gens maine a treche Et a la fosse les adresce.

Fr. 19137: "macrabe la dance"

I mange moderne bøger gengives teksten fra manuskripterne som »Macabré la dance«. Som det fremgår af ovenstående tabel, bruger ingen af manuskripterne accenter, og ingen af dem bruger store bogstaver undtagen i begyndelsen af hver linie. Français 19137 staver ordet "macrabe" (billedet til højre), og de er alle tre uenige om, hvad der skal stå mellem "a" og "tresche": "la", "sa" eller ingenting.

Forfatteren fortæller i indledningen, hvilken dag han gik ud for at bede Døden om udsættelse:

Français 994	Français 1543	Français 19137
Affin que ie nalasse mie Le chemin de lespidemie. Lan mil.ccc.soixante seize Le roy charles regnant lan treize [...] en disant helas hemi Huit iours apres la saint remi Me doubtai de la mort premiere	A fin que ie nalasse mie Le chemin de lepydimie. Lan mil.ccc.soixante seze Le roy charles regnant lan treze [...] en disant helas et emy viiij . iours aprez le saint remy Me doubtai de la mort prumiere	Le chemin depidimie. Affin que ny alasse mie Lan.mil.ccc.lx.sexe. charles le quint regnant lan.teze [...] en disant helas emy ..................... Me doubtay de la mort premiere

Le Respit de la Mort

Årstallet er: »mil.ccc.soixante seize«, 1.000 + 300 + 60 + 16 = 1376, hvilket, som forfatteren siger, var den franske kong Charles' 13. regeringsår. Français 19137 er ekstra hjælpsom og gør opmærksom på, at den omtalte Charles er Charles den femte: »charles le quint«.

Datoen er 8 dage efter Saint Rémi's dag, selvom det ikke fremgår, hvilken af de 4 Saint Rémi'er, der er tale om. Denne linie mangler i Français 19137, hvilket er en fejl, eftersom "remy" skulle have rimet på "emy" i linien før.

Efter at Le Févre har "gjort dance macabre", fortæller han, at han ikke har lyst til at ende sammen med alle de andre knogler på St. Innocents kirkegård: »avec ceulx de saint innocent«. Det vil sige, at vi har ordene "dance macabre" og "Saint Innocents" skrevet på samme side, et halvt århundrede før maleriet blev skabt.

Alle tre manuskripter fortæller mod slutningen, at forfatteren er født i Ressons:

Français 994	Français 1543	Français 19137
Fors tant que fui de rasion nes Quant ie serai mort le sonnes	Fors tant que ie suy de resson nes Quant ie serai mors sy sonnes	Fors tant que sui desraisonnez Quant je seray mort si sonnez Et suis nomme Jehan le Feure Maint boirre a touche a ma leure.

Manuscript Français 19137: Respit de la Mort

I det tredje manuskript fortæller forfatteren oven i købet sit navn: "Jeg hedder Jehan le Fèvre, mangen en drik har rørt min læbe".

Man kan undre sig over, hvorfor det kun står i dette ene manuskript,(1) og hvorfor det ikke står i det ældste af de tre. Man kunne få den tanke, at det er en afsmitning fra en anden bog af le Fèvre, nemlig "Le livre de Leesce". Her fortæller han også, hvor han er født, og om de mange drikke, der har rørt hans læbe: »Mais je, qui suy de Resson nés / Petitement araisonnés / Et appelés Jehan le Fevre / No pourroye dire de levre«.

Ce sont li iij mors + li iij vis que baudouins de conde **fist**.

Det store spørgsmål er, hvad det i grunden var, Le Fèvre mente med at "gøre dance macabre".

En forklaring kunne være, at Le Fèvre havde optrådt i en danse macabre. Måske startede dødedansene som egentlige danseforestillinger på kirkegårdene, længe før nogen fandt på, at male dem væggen?

Der findes et digt kaldet, Ballade d'un Prisonnier, der slutter: »Je danseray la macabrée danse«, men dette digt er nyere.

Chi commenche li iij mors + li iij vis ke maistres nicholes de marginal **fist**.

En anden forklaring kunne være, at det at "gøre dance macabre" betyder at dø. Hertil kunne man indvende, at Le Fèvre jo åbenbart ikke døde i denne omgang, men måske mente han bare, at han næsten døde, men var så heldig at få respit?

En tredje forklaring kunne være, at Le Févre praler af, at have forfattet det berømte digt la danse macabre. Kurtz påpeger, at man i andre samtidige bøger kan bruge "faire" i betydningen at komponere. Som eksempel nævner Kurtz: »Chi commenche li iij mors + li iij vis ke maistres nicholes de marginal fist« (billedet til højre) og »Ce sont li iij mors & li iij vis que baudouins de conde fist« (billedet til venstre).(2)

En fjerde mulighed ligger i det malplacerede ord "de". Måske skulle sætningen oversættes til "Jeg tog dansen fra Macabre"? Det ville understøtte tanken om, at Macabre var navnet på den oprindelige forfatter. Måske har Le Fèvre oversat teksten fra latin til fransk?(3)

Eksterne links

Français 994. Årstallet 1376 er på side 1 bund og top, "macabre la dance" er på side 37, St. Innocents på side 38, Resson (men ikke Le Févre) er på side 46.
Français 1543. Årstallet 1376 er på side 240^r, "macabre la dance" er på side 261^r, St. Innocents også på side 261^r, Resson (men ikke Le Févre) er på side 265^v (Respit de la Mort er sidste tekst i denne bog).
Français 19137. Årstallet 1376 er på side 46^v, "macabre la dance" (eller rettere "macrabe") er på side 64^r, St. Innocents også på side 64^r, Resson og Le Févre er på side 67^v.

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2) (3)

Oplysningen i al fald også med i et af de manuskripter, der ikke er online, nemlig Français 24309.

Her lyder linierne: »Je suis nommé Jehan Lefevre / Maint voirre a touché à ma levre«.

Léonard Paul Kurtz, The Dance of Death and the Macabre Spirit in European Literature, 1934, side 71.

Kurtz hentyder til manuskript Français 25566. Den ene tekst (Kurtz bytter om på dem) står på side 217^r, den anden på side 218^r (ikke 268, som Kurtz skriver).

Faktisk er der endnu en udgave af historien om de tre levende og tre døde i denne bog, men den tredje og sidste fortælling (side 223^r) er anonym og er ikke "fist" af nogen.

Jeg tog dansen fra Macabre . . .: Dette forslag kommer fra Marian A Massie, "The Dance of Death and The Canterbury Tales: a Comparative Study".

»Although the line can be translated, "I made of death the dance," the French does not make it clear how the verb "fis" should be translated, and the line could also have the meaning, "I took from Macabre the dance," This interpretation lends support to the theory that Macabre is the name of the author, and the capitalization of the word is further evidence for this point of view«.

Desværre er der jo ikke noget stort "M" i manuskripterne, så dér forsvinder noget af Massie's bevismateriale.