Grand Dance Macabre, Troyes, 17. århundrede
Noël Moreau dit le Coq, 1610
Noël Moreau dit le Coq, 1610
|
Autoriteten
|
På den forrige side så vi, hvordan Nicolas Oudot udgav en Danse Macabre i Troyes
omkring år 1600, hvor han brugte de originale træsnit fra Paris.
Bogen til venstre er udgivet få år senere i samme by af Noël Moreau dit le Coq,
men alle træsnittene er kopier af de parisiske.
Det gælder også de fire dødninge-musikere på forsiden, som vi har kendt og elsket siden 1486.
De er dygtigt og detaljeret kopieret, men hvis man sammenligner med
originalen,
ser man, at det er en kopi
med en grovere streg.
Søjlerne på siderne og arkaderne foroven er skåret væk.
Det eksemplar, der tilhører Harvards bibliotek (se eksternt link), er indbundet forkert, idet G-arket (dvs. otte sider)
er placeret foran D-arket.
Det medfører, at lige før den døde konge og autoriteten skal til at afslutte mændenes dans,
bliver historien afbrudt af fem sider med kvindernes dans og tre sider med La dance aux aveugles.
Bortset fra denne fejl er
indholdet identisk med de udgivelser, som Troyes havde kendt, siden Nicolas le Rouge bragte de originale parisiske træsnit til byen i starten af 1500-tallet.
Hvis vi sammenligner Noël Moreau's 1610-udgave med Nicolas le Rouge's 1531-udgave, indeholder de begge:
- Mændenes dans, inklusive de fire dødningemusikere (billedet til venstre) og de ti ekstra deltagere,
som Guy Marchand havde tilføjet i 1486.
Dictz des Trespassez
Dette træsnit bruges tre gange, og den første gang er lige inden la Danse Macabre er afsluttet.
|
Teksten fremviser de samme varianter, som teksten typisk har i Troyes: Der mangler 1 linie i kardinalens og kongens taler;
dødningens svar til eremitten mangler;
og lige inden den døde konge og autoriteten bliver dansen afbrudt af en sort mand, der blæser i et horn,
og digtene »Dictz des Trespassez« og »Rondeau« (billedet til højre).
I dette eksemplar er afbrydelsen ekstra voldsom, da der som nævnt bliver indskudt otte andre sider her.
- Billede af Døden på en bleg hest med et digt: »Pecheur regarde ta figure« (1 side).
- Den sorte mand, der blæser i et horn, med overskriften »Cry de Mort« (1 side)
- Legenden om de tre døde og de tre levende,
der afsluttes af den sorte mand med hornet og et kort digt igen kaldet »Cry de Mort«
(ialt 5 sider)
- Kvindernes dans. To af træsnittene mangler dog i Troyes (mere om dette om lidt).
- Endnu en gang
billedet af Døden på en bleg hest,
der illustrerer La dance aux aveugles. Til sidst en kort ballade (»puis que ainsi et la mort soit certaine«)
(ialt 4 sider).
- En anden og kortere udgave af legenden om de tre døde og de tre levende (2 sider).
- »Le debat du Corps & de l'Ame« som annonceret på forsiden.
Denne debat mellem legemet og sjælen fylder 9 sider.
- »La douleureuse complaincte de l'ame damnée« som annonceret på forsiden.
Den fordømte sjæls smertefulde klage varer 2 sider.
- »Exhortation de bien viure & bien mourir« som annonceret på forsiden.
Denne opfordring fylder også 2 sider.
- »La vie du Mauluais Antechrist« som annonceret på forsiden. (2½ side)
- »Quinze signes« som annonceret på forsiden. (1½ side)
- »Le iugement« som annonceret på forsiden (3 sider).
Forskellen ligger mest i de små standardbilleder i sidste del af bogen,
som forlæggeren åbenbart har betragtet som fyldstof, hvor det ene religiøse billede kunne være lige så godt som det andet.
I virkeligheden er det underligt, hvor tæt Moreau har lagt sig på 1531-udgaven.
Hvis man kigger på den bog, Nicolas Oudot udgav ca. 1600, altså kun ca. 10 år
før Moreaus bog, er der meget større forskelle:
»Le debat du Corps & de l'Ame« er trykt mere kompakt og fylder kun seks sider i stedet for ni;
»Exhortation de bien viure« afsluttes med 11 linier ekstra fra "l'Autheur";
der tilføjes et ekstra kapitel: »Les signes precedens du iugemens general«
(ikke at forveksle med »Quinze signes« eller »Le iugement«);
og til sidst er der 1½ side med »Dictions et proverbs«.
Moreau's bog er altså helt identisk med 1531-udgaven.
Men træsnittene er kopier,
og især i starten er mange af dem ganske gode.
Nicolas II Oudot, 1641
Troyes, 1641
|
Autoritet, 1641
|
Bogen til venstre er udgivet af Nicolas Oudot, men det er formentlig ikke den samme
Nicolas Oudot, der udgav de originale træsnit omkring år 1600.
Sandsynligvis blev den forrige bog udgivet af
Nicolas I Oudot (ca. 1565-1636),
mens nærværende bog er udgivet af sønnen, Nicolas II Oudot (1616-1692) i 1641.
Men det er ikke kun Nicolas Oudot, der er anderledes.
Træsnittene er erstattet af nogle, der i høj grad ligner dem, som Noël Moreau havde udgivet i 1610.
Det er umiddelbart ikke så mærkeligt, for adressen er Moreau's gamle:
Ruë nostre Dame, à l'Enseigne du Coq, ("Vor Frue Gade ved skiltet med hanen").
Bibliothèque Nationale de France gætter på, at
Nicolas II Oudot har været svigersøn af Noël Moreau,
siden han kunne overtage værksted og materialer.(1)
Men det mærkelige er, at det ikke er de samme træsnit.
Autoriteten til højre er faktisk det originale træsnit fra 1491,
bortset fra, som vi har set andetsteds, at
dette træsnit blev gjort smallere i 1500-tallet.
Moreau, 1610
Med plante og perle
|
Oudot, 1641
Uden hverken plante eller perle
|
Resten af dansen består af nye træsnit.
Af ukendte årsager har Oudot valgt at fremstille en frisk kopi af serien i stedet for at bruge de originale parisiske træsnit, som
hans far havde brugt omkring 1600,
eller dem, som Noël Moreau havde brugt — i samme hus — i 1610.
De to serier er meget ens, men det er relativt let at se forskellen ved at kigge på vegetationen.
I Oudots serie har kunstneren ofte valgt at springe nogle planterne over, eller at gøre en busk til en græstot.
Især i kvindernes dans glemmer Oudot's kunstner ofte at dekorere arkaderne over danserne.
Tag for eksempel kejseren: Der mangler en plante til venstre for hans knæ,
og der er ikke nogen perle i toppen af hans krone.
Som nævnt har der manglet to træsnit siden 1500-tallet, og disse scener mangler stadig i de nye oplag.
Noël Moreau og Nicolas II Oudot har ikke kunnet kopiere de træsnit, der var forsvundne.
Der mangler et træsnit af abbedisse (med hyrdestav) og ridderfruen.
Derfor har alle udgivere i Troyes valgt istedet at bruge billedet af priorinde og frøken
og bagefter bytte om på rækkefølgen af priorinde og frøken og
hyrdinden og damen med krykker, så det samme træsnit ikke blev brugt to gange i træk.
Nicolas II Oudot går en tand videre og illustrerer den flyttede priorinde og frøken ved at genbruge
træsnittet af brud og sød kone.
Så var der strengt taget ikke længere nogen grund til at bytte om rækkefølgen,
men åbenbart havde den unge Nicolas glemt, hvorfor hans forgængere i sin tid gjorde det.
Billedet af gammeljomfru og franciskaner er også forsvundet,
så alle udgivere i Troyes vælger at genbruge billedet af borgerinde og enke.
Men dette er kun begyndelsen, for bøgerne blev genoptrykt mange år endnu i Troyes af familien Oudot
Titel
|
Eksterne links
Yderligere oplysninger
Fodnoter:
(1)
»Nicolas II Oudot, son gendre (?), reprend son atelier et son matériel«.
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Troyes, 1610/1641
