La Danse Macabre, Benhuse

Benhus
Benhus
Begravelse
Begravelse

Vi så på siden om begravelser, hvordan byens kirkegårde umuligt kunne følge med de mange døde. Hver gang folk blev begravet, stødte graverne på resterne af deres tidligere kunder.

Og hvad gjorde man så med alle disse gamle knogler? Man lagde dem i et benhus som det på billedet til venstre. Her kunne de afdøde så ligge og vente på at genopstå til Dommedag.

Benhusene var typisk lange huse, der omkransede kirkegården. Billedet til højre viser en begravelse, og i baggrunden er et sådant benhus fyldt med kranier.

Begravelse
Begravelse
Detalje, kranierne betragter begravelsen.
Benhus

Her er endnu et eksempel på en sådan begravelse. I baggrunden ser man benhuset (se detalje til højre), og som Sophie Oosterwijk bemærker, ser det næsten ud som om de forlængst afdøde betragter begravelsen oppe fra loftet.(1)

Begravelse
Begravelse
Det er ikke paranoia, hvis de virkelig kigger på dig.
Begravelse

Philippe Ariès(2) skriver:

Around the fourteenth century it became common procedure to dig up the more or less dried-out bones in the older graves in order to make room for new ones and to pile them in the attics of the galleries or above the arches, if any. Sometimes the bones were concealed […] But generally speaking, the bones were visible.

Herhjemme i Skandinavien har vi ikke så mange benhuse fra middelalderen. Ifølge WikiPedia er der et i Øsby Kirke ved Haderslev, og der har muligvis været et i St. Olofs kyrka i Sigtuna og St. Petri kirke i Malmø. Det sidste er især interessant, fordi St. Petri kirke har en dødedans.

Se i øvrigt denne illustration fra en dansk tidebog.

Begravelse
Wharncliffe hours
Benhuse, detalje.
Begravelse

Et eksempel til. Øverst er legenden om de tre levende og de tre døde.

Forneden (se detalje til højre) sker begravelsen omgivet af lange benhuse med en række af kranier, der kigger ud under taget.

Begravelse
Begravelse
Detalje. Kranierne er mere interesserede i slagsmålet til venstre end i begravelsen.
Begravelse

Og et til. Her ser det ud til, at kranierne deler deres opmærksom mellem begravelsen og slagsmålet til venstre, hvor en engel og en djævel kæmper om den afdødes sjæl.

På fransk bruges to forskellige ord, der ikke betyder helt det samme:

  1. Det franske ord charnier betyder i dag massegrav, men tidligere betød det også benhus (som i "Charnier des Lingères" og som i engelsk "charnel house") eller kirkegård som i "les charniers de Saints-Innnocents".
  2. ossuaire er et sted, hvor knoglerne af de opgravede lig gemmes. Det kan være en boks, et skab eller som her: et benhus.

Begravelse
Begravelse
Benhus, detalje
Begravelse

Philippe Ariès(2) skriver:

These galleries and the ossuaries that surmounted them, "the place in the wall of the church that contains the bones of the dead,"67 were called charniers (charnels). "At les Innocents," writes Guillaume le Breton in his Paris sous Charles VI, "there is a very large cemetery surrounded by houses called charnels in which the bones of the dead are piled."68

  Le Trésor of Ranconnet-Nicot, dated 1606, defines charnier as "the place where the bones of the deceased are placed, ossuaria."69 According to Richelet, it is ossium conditorium, "the bone yard," "the place in a cemetery where the bones of the dead are stored in orderly rows," but also a synonym for cemetery, as in les charniers Saints-Innocents.70

  According to these passages, charnier refers to the ossuary above the gallery, as well as to the gallery itself. At les Innocents, each arch of a gallery had its corresponding covered space, which was known as a charnal. Each was like a chapel, with the name of its donor carved on the wall: "This charnel was built and given to the church for the love of God in the year 1395. Pray to God for the dead." "With what was left of his worldly goods, Armand Estable had this charnel built to shelter the bones of the dead."71 And in the seventeenth century, Sauval writes, "The most remarkable feature of this cemetery [les Innocents] is the tomb of Nicolas Flamel and his wife, Pernelle, which is near the door on the side facing rue Saint=Denis, under the charnels."72 In sixteenth- and seventeenth-century wills, people asked to be buried "under the charnels."

Holbein's dødedans-alfabet
Holbein Alfabet, Holbein: A
Basel's dødedans
Merian, Benhus

Vi møder ofte benhuse på nærværende hjemmeside.

Holbein's dødedans-alfabet (billedet til venstre) og hans store dødedans starter begge i et benhus.

Det samme gælder dødedansen i Basel (billedet til højre) og Kleinbasel.

St. Innocents kirkegård, 1552
Innocents-4, St. Innocent
St. Innocents kirke og kirkegård, 1550
Innocents-4, St. Innocent

St. Innocents' kirke var omgivet af fire af disse benhuse.

Billedet til venstre viser St. Innocents år 1552. Forrest til venstre er det (senere kaldte) Vieux Charniers, helt til venstre er kirken. Placeringen af la Danse Macabre er markeret med rødt.

Billedet til højre viser kirken. Til venstre ser vi igen Vieux Charniers. La Danse Macabre befandt sig i la Charnier des Lingères, men kun starten af disse bygninger vises til højre i billedet.

St. Innocents. Man kan lige ane La Danse Macabre mellem arkaderne.
Innocents-2, Jakob Grimer
Kunstners forslag.
Innocents-4, Benhus

Billedet til venstre er en detalje fra et maleri af St. Innocents fra ca. 1570. I højre side af billedet ser man et glimt af la Danse Macabre, og dette er den eneste samtidige afbildning vi har. Bemærk, hvordan man ser stakke af knogler og kranier gennem hullet i loftet. Benhuset allerbagerst er bygget en etage højere, så der er to etager med skeletter.

Billedet til højre er en kunstners bud på, hvordan la Danse Macabre kan have været malet mellem arkaderne i benhusene.

Paris' katakomber
Katakomber

St. Innocents (og flere andre kirker i Paris) blev nedlagt sidst i 1700-tallet, og kirkegården og benhusene blev tømt.

For at få tømt kirkegårdene og benhusene brugte man de ældgamle katakomber. De havde tidligere været brugt til at udgrave byggemateriale, men nu kom de tomme minegange til at modtage de mange skeletter fra de gamle benhuse i Paris.(3)

Antallet af skeletter er ukendt. Gert Kaiser siger, der var 1.200.000,(4) mens Paul Fassy anslår antallet af skeletterne i katakomberne til 6.000.000.(5) Det sidste tal, seks millioner, indeholder også skeletterne fra fire andre gamle kirker, men St. Innocents' kirkegård var den største, og den havde både tjent St. Innocents' kirke og de 22 kirker, der ikke selv havde en kirkegård.

Knoglerne fra St. Innocents blev transporteret til katakomberne i 5 omgange: december 1785 - april 1786 (billedet til højre), december 1786 - marts 1787, oktober 1808, juli 1809 og januar - marts 1811. Senere i 1842-1860 ankom yderligere 826 vognlæs med knogler, der i første omgang var blevet flyttet til Cimetière de Vaugirard (Fassy, side 59-60).

Her hviler de atter og venter igen på opstandelsen, og hvis ikke jorden er gået under, så ligger de der endnu.

Tema: Begravelse og Benhuse

Begravelse
Burial : Begravelse
Tre levende
Burial : Tre levende
Benhus
Burial : Benhus
Kirkegård
Burial : Kirkegård
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Begravelse
Burial : Begravelse
Sainct Innocent
Burial 1860: Sainct Innocent
S. Inocens
Burial 1499: S. Inocens
Innocents 1550
Burial 1499: Innocents 1550
Innocents 1780
Burial 1499: Innocents 1780
Benhus
Burial 1499: Benhus
Jakob Grimer
Burial 1499: Jakob Grimer
Jakob Grimer
Burial 1499: Jakob Grimer
St. Innocent
Burial 1499: St. Innocent
St. Innocent
Burial 1499: St. Innocent
St. Innocent
Burial 1499: St. Innocent
Bernier 1786
Burial 1499: Bernier 1786
Katakomber
Burial 1499: Katakomber
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Wharncliffe hours
Burial 1499: Wharncliffe hours
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
Burial : Begravelse
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
St. Innocents 1499: Begravelse
Begravelse
St. Innocents 1499: Begravelse
Begravelse
St. Innocents 1499: Begravelse
Begravelse
St. Innocents 1499: Begravelse
Begravelse
Tidebog: Begravelse
Begravelse
Tidebog: Begravelse
St. innocents, 1610
St. Innocents 1499: 1610
Hortulus anime
Hortulus anime
Vor froe tider
Vor Froe Tider
Douce 16
Douce 16

Eksternt link

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5)

Oosterwijk: »the skulls of the long dead almost seem to be watching the burial scene below through the apertures in the roof space«.

Sophie Oosterwijk, 'Depicte ones on a walle': the Danse Macabre in late-medieval Paris, side 60. Se også illustrationen side 61.

Philippe Aries, The Hour of Our Death. Se eksternt link forneden.
Man skal heller ikke være blind for, at dette kun var tre år før den franske revolution.

Rygterne ville vide, at oprørerne gemte sig i katakomberne, og man har nok kunnet forsinke deres fremmarch ved at fylde katakomberne op med 6.000.000 skeletter.

Gert Kaiser: »Im Jahre 1529 wird der Totentanz zerstört. Der Friedhof Aux Innocents wird 1785 aufgelassen, die Gebeine von rund 1,2 Millionen Toten in die alten Steinbrüche von Montrouge unter der Place Deufert-Rochereau im Süden der Stadt gebracht«.

Gert Kaiser, Der tanzende Tod: mittelalterliche Totentänze, 1983, side 71.

Paul Fassy, Les catacombes de Paris, 1862, side 29-30: »Le nombre des morts qui se trouvent aux Catacombes peut être évalué à six millions, chiffre bien au-dessous encore de la réalité, […]«.

Op til La Danse Macabre