La Danse Macabre, Mændene
Munk og Ågerkarl. Til højre: Ågerkarlens navnløse kunde.
|
Vi kender teksten fra en del manuskripter fra det 15. århundrede,
og teksten er forbløffende stabil. Naturligvis er der afvigelser i enkelte ord mellem de forskellige kilder,
men deltagerne er de samme, kommer i samme rækkefølge og siger de samme
ting.(1)
Deltagerne har de samme titler i alle de forskellige kilder,
f.eks. Le patriarche og Le connestable.(2)
Her er dog enkelte undtagelser:
Ågerkarlens kunde (til højre) kaldes
"Le povre", "Le poure homme", "Lomme qui emprunte" og sågar "Lacteur".
På samme måde kaldes den døde konge i reglen: "Le roy mort" eller "Vng roy mort",
men andre gange beskrives han i stedet:
"Vng roy mort tout nu couchie en uers" ("En død konge helt nøgen liggende på ryggen") eller
"Le roy mort que vers mignent" ("Den døde konge, som ormene borer huller i").
Autoriteten til sidst hedder i reglen "Lacteur",
men også "Machabre docteur" og
"ung maistre qui est au bout de la dance" ("en mester, der er i slutningen af dansen").
Astrologen veksler også mellem at hedde "Lastrologien" og
"Le maistre".
Hellebardisten og narren optræder kun i de (senere) trykte bøger
|
Dette kunne tyde på, at enkelte af figurerne ikke havde nogen titler på maleriet,
så den enkelte skribent måtte ty til en beskrivelse i stedet.
Hvis dette er korrekt, betyder det, at skribenterne for de øvrige danseres vedkommende
må have konsulteret maleriet i St. Innocents.(3)
I 1485 udgav Guy Marchant for første gang teksten illustreret med store, flotte træsnit,
og lidt paradoksalt var det først fra nu af, teksten blev fundamentalt ændret.
Kun få måneder senere udvidede Marchant teksten kraftigt.
Han tilføjede fire dødninge-musikere,
ti ekstra mænd
(legat, hertug,
skolemester, soldat,
promotor, fængselsvagt,
pilgrim, hyrde,
hellebardist og nar (billedet til venstre)),
og den
afsluttende autoritet
fik et vers mere.
Samtidig blev der tilføjet flere tekster om livets forgængelighed.
Knap et år senere blev teksten udvidet til to bind, der også indeholdt
kvindernes dans. Teksten var nu vokset fra blot at gengive de 30 mænd
fra St. Innocents kirkegård til at være et "Frelsens Spejl":
Miroer Salutaire,
På nærværende hjemmeside er Miroer Salutaire skrevet nedenunder alle de mandlige dansere.
Autoritet
|
Musikere
|
Pave og kejser
|
Kardinal og konge
|
Legat og hertug
|
Patriark og connétabel
|
Ærkebiskop og ridder
|
Biskop og adelsmand
|
Abbed og foged
|
Astrolog og borger
|
Kannik og købmand
|
Skolemester og soldat
|
Karteuser og sergent
|
Munk og ågerkarl
|
Læge og frier
|
Advokat og troubadour
|
Sognepræst og bonde
|
Promotor og fængselsvagt
|
Pilgrim og hyrde
|
Franciskanermunk og barn
|
Degn og eremit
|
Hellebardist og nar
|
Forfatter og død konge
|
Tre levende
|
Tre døde
|
Kvinder
|
Chorea ab Eximio
|
Chorea ab Eximio
|
Autoritet 1491
|
Ressourcer på nærværende hjemmeside
Fodnoter:
(1)
(2)
(3)
Her kan man sammenligne med dødedansen i Lübeck.
I det 18nde og 19nde århundrede i en by,
hvor uddannelsesniveauet var højt, og maleriet hang frit fremme,
var der alligevel store afvigelser mellem de forskellige udgivelser,
og forfatteren selv ser ud til at have afveget mest.
Se f.eks. tre udgaver af degnen og
de mange udgaver af barnet.
Den første til at påpege dette er mig bekendt Hanno Wijsman i artiklen
"
La Danse macabre du cimetière des Saints-Innocents et un manuscrit de Philippe le Bon".
Jeg har uddybet emnet her:
Overskrifter og titler.
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Mændene