La Danse Macabre, Mændene

Munk og Ågerkarl. Til højre: Ågerkarlens navnløse kunde.
Guy Marchant, Munk og ågerkarl

Vi kender teksten fra en del manuskripter fra det 15. århundrede, og teksten er forbløffende stabil. Naturligvis er der afvigelser i enkelte ord mellem de forskellige kilder, men deltagerne er de samme, kommer i samme rækkefølge og siger de samme ting.(1)

Deltagerne har de samme titler i alle de forskellige kilder, f.eks. Le patriarche og Le connestable.(2) Her er dog enkelte undtagelser: Ågerkarlens kunde (til højre) kaldes "Le povre", "Le poure homme", "Lomme qui emprunte" og sågar "Lacteur". På samme måde kaldes den døde konge i reglen: "Le roy mort" eller "Vng roy mort", men andre gange beskrives han i stedet: "Vng roy mort tout nu couchie en uers" ("En død konge helt nøgen liggende i orme") eller "Le roy mort que vers mignent" ("Den døde konge, som ormene borer huller i"). Autoriteten til sidst hedder i reglen "Lacteur", men også "Machabre docteur" og "ung maistre qui est au bout de la dance" ("en mester, der er i slutningen af dansen"). Astrologen veksler også mellem at hedde "Lastrologien" og "Le maistre".

Hellebardisten og narren optræder kun i de (senere) trykte bøger
Guy Marchant, Hellebardist og nar

Dette kunne tyde på, at enkelte af figurerne ikke havde nogen titler på maleriet, så den enkelte skribent måtte ty til en beskrivelse i stedet. Hvis dette er korrekt, betyder det, at skribenterne for de øvrige danseres vedkommende må have konsulteret maleriet i St. Innocents.(3)

I 1485 udgav Guy Marchant for første gang teksten illustreret med store, flotte træsnit, og lidt paradoksalt var det først fra nu af, teksten blev fundamentalt ændret.

Året efter, i 1486, udgav Marchant, Miroer Salutaire, hvor rækken blev drastisk udvidet: Der blev tilføjet fire dødninge-musikere, ti ekstra mænd (legat, hertug, skolemester, soldat, promotor, fængselsvagt, pilgrim, hyrde, hellebardist og nar (billedet til venstre)), og den afsluttende autoritet fik et vers mere.

På nærværende hjemmeside er 1486-udgaven skrevet nedenunder alle de mandlige dansere, bortset fra at U og V sommetider byttes om for at gøre teksten mere læsbar.

Ressourcer på nærværende hjemmeside

Forfatter
Guy Marchant 1486: Forfatter
Musikere
Guy Marchant 1486: Musikere
Pave og kejser
Guy Marchant 1486: Pave og kejser
Kardinal og konge
Guy Marchant 1486: Kardinal og konge
Legat og hertug
Guy Marchant 1486: Legat og hertug
Patriark og connétabel
Guy Marchant 1486: Patriark og connétabel
Ærkebiskop og ridder
Guy Marchant 1486: Ærkebiskop og ridder
Biskop og adelsmand
Guy Marchant 1486: Biskop og adelsmand
Abbed og foged
Guy Marchant 1486: Abbed og foged
Astrolog og borger
Guy Marchant 1486: Astrolog og borger
Kannik og købmand
Guy Marchant 1486: Kannik og købmand
Skolemester og soldat
Guy Marchant 1486: Skolemester og soldat
Karteuser og sergent
Guy Marchant 1486: Karteuser og sergent
Munk og ågerkarl
Guy Marchant 1486: Munk og ågerkarl
Læge og frier
Guy Marchant 1486: Læge og frier
Advokat og troubadour
Guy Marchant 1486: Advokat og troubadour
Sognepræst og bonde
Guy Marchant 1486: Sognepræst og bonde
Promotor og fængselsvagt
Guy Marchant 1486: Promotor og fængselsvagt
Pilgrim og hyrde
Guy Marchant 1486: Pilgrim og hyrde
Franciskanermunk og barn
Guy Marchant 1486: Franciskanermunk og barn
Degn og eremit
Guy Marchant 1486: Degn og eremit
Hellebardist og nar
Guy Marchant 1486: Hellebardist og nar
Forfatter og død konge
Guy Marchant 1486: Forfatter og død konge
Tre levende
Guy Marchant 1486: Tre levende
Tre døde
Guy Marchant 1486: Tre døde
Kvinder
Guy Marchant 1486: Kvinder
Chorea ab Eximio
Guy Marchant 1490: Chorea ab Eximio
Chorea ab Eximio
Guy Marchant 1490: Chorea ab Eximio

Fodnoter: (1) (2) (3)

Her kan man sammenligne med dødedansen i Lübeck. I det 18nde og 19nde århundrede i en by, hvor uddannelsesniveauet var højt, og maleriet hang frit fremme, var der alligevel store afvigelser mellem de forskellige udgivelser, og forfatteren selv ser ud til at have afveget mest.

Se f.eks. tre udgaver af degnen og de mange udgaver af barnet.

Igen kan man sammenligne med dødedansen i Lübeck, hvor hver bog har sin egen stavemåde: "Kaiserin" (Schmidt), "Der Kaiserin"(!) (Thomas King), "Kayserin" (Suhl), "Keyserin" (Milde), "Kaiserinn" (Schlott 1701), "Käyserin" (Schlott 1702) og "Käyserinn" (von Melle 1713).

Se evt. denne tabel.

Den første til at påpege dette er mig bekendt Hanno Wijsman i artiklen "La Danse macabre du cimetière des Saints-Innocents et un manuscrit de Philippe le Bon".

Jeg har uddybet emnet her: Overskrifter og titler.


Op til La Danse Macabre