|
|
|
I afsnittet om tidebøger så vi, hvordan bogtrykkere i Lyon var hurtige til at kopiere de parisiske bøger allerede i 1499.
"La grant danse macabre" er lige så gammel. Den blev trykt af Matthias Huss, og ifølge kolofonen er bogen trykt: »Imprime a lyon le .xviii. iour de feurier lan mil .cccc.xcix.« — altså 18. februar 1499(1).
Træsnittet på forsiden (til venstre) er et, der blev brugt allerede i 1491 til de to bind af La Mer des Histoires,
Der er dog en lille forskel på de to forsider, for den lille sækkepibe-spillende vildmand i venstre side af La Mer des Histoires er blevet fjernet (i det ene af de to eksisterende eksemplarer).
Som tommelfingerregel er bøger med et stort bogstav L på forsiden udgivet af Antoine Vérard i Paris,(2) og det viser sig, at der er en lignende forside på den parisiske udgave af La mer des hystoires, som Vérard udgav i 1488-1489.
|
Huss's bog hedder »La grant danse macabre des hommes & des femmes«, for nu er mændenes og kvindernes dans (til venstre) samlet i én stor dans. Det var formentlig allerførste gang, at disse tekster blev udgivet i samme bind, men det er lidt svært at sige helt sikkert, eftersom mange udgaver af danse macabre ikke længere eksisterer, ikke er tilgængelige online, eller ikke har angivet et årstal.(3)
|
I denne »grant danse macabre« har Huss ikke bare kombineret mændenes og kvindernes dans. Bogen indeholder også de mange opbyggelige tekster, som var med i forskellige parisiske oplag af la Danse Macabre og i de forskellige hyrdekalendere. Som annonceret på forsiden (øverst, til venstre på denne side): »La grant danse macabre des hommes & des femmes hystoriee & augmentee de beaulx dis en latin. Le debat du corps et de lame. La complainte de lame dampnee. Exortation de bien viure & bien mourir. La vie du mauuais antecrist. Les quinze signes. Le iugement«.
Til højre ser vi "Exortation de bien viure & bien mourir" (formaning til at leve godt og dø godt). Denne tekst bliver normalt illustreret med et billede af en dødning, der stiger ud af sin kiste på en kirkegård, men i Huss' bog er billedet anderledes: En ung, rig kvinde inspicerer sine smykker, men overraskes af Døden med kiste og le. Døden er iklædt kvindetøj og bærer en "hennin" — en spids hat med slør. På billedet af gammeljomfruen skal denne umoderne hat formentlig vise, at damen tilhører en svunden tid, og måske er det samme meningen her?
|
|
Træsnittene falder i tre grupper:
1) Mændenes dans er først og fremmest kopier af de træsnit, som Pierre la Rouge fremstillede for Antoine Vérard. De 30 mænd, foruden autoriteten i starten, den døde konge til sidst, de tre levende og de tre døde, er kopieret herfra.
Disse kopier er omhyggeligt og detaljeret udført (se billederne til venstre og højre). I stor forstørrelse bliver det dog tydeligt, at de er en anelse grovere.
|
|
2) Guy Marchant havde tilføjet nogle figurer i 1485/86-udgaven, som Vérard ikke havde med. Det drejer sig om de fire musikere og de 10 ekstra mænd. I 1491 udvidede han kvindernes dans med den bigotte kvinde og narren og fremstillede træsnit til alle kvinderne.
Disse er også blevet kopieret til lyoner-udgaven, men mindre dygtigt. De fire musikere (til venstre) er rigtigt gode, nonne og heks (længere oppe til venstre) er nogenlunde, men mange er elendige.
Den tydelige forskel på disse to grupper kunne indikere, at Vérard-kopierne stammer fra et tidligere (men ukendt) oplag.
3) En tredje kunstner har lavet legat og hertug (til højre). Træsnittet er ikke særlig godt og har ikke meget at gøre med det originale billede.
|
Kunstneren ser ud til at være den samme, som har fremstillet "Exortation de bien viure", og han er også manden bag en scene, der er helt original. På billedet til højre henter Døden bogtrykkerne og boghandlerne, — formentlig er de midt i arbejdet med at fremstille kopier af La grant Danse Macabre. Man skulle tro, at denne scene kom til sidst i dansen, ligesom maleren i Basel, Bern og Füssen, men faktisk kommer scenen allerede mellem astrolog og kannik.
Billedet er ganske berømt, fordi det muligvis er det ældste billede af en trykpresse, og i al fald det ældste billede af en boghandler.
Her er teksten:
¶ Le mort ¶ Venez danser vng tourdion |
¶ Le mort ¶ Sus auant vous ires apres |
¶ Les imprimeurs Helas ou aurons nous recours |
¶ Le libraire Me fault il maulgre moy danser |
Matthias Huss' bog blev kopieret to år senere af Claude Nourry
Fodnoter: (1) (2) (3)
Det er meget muligt, at man dengang fulgte en kalender, hvor det nye år startede i marts eller i påsken, og i såfald vil februar 1499 være det, vi kalder 1500.
Dette er dog ikke helt sikkert, og for at øge forvirringen mangler bladet med kolofonen i det ene af de to eksisterende eksemplarer.
»The initials used by Verard, especially on the title-pages of his book, have always been much remarked, so much so that the appearance of a remarkable L on a title-page of a Paris book has often been enough to secure its ascription to Verard, if no other printer's or publisher's name were there«.
"Antoine Vérard" af John Macfarlane, 1900, side xxiii.
Ifølge Henri Monceaux blev der i Troyes i ca. 1496 udgivet en »La Grant Danse Macabre Des Hommes Et Des Femmes«: "Troyes {Nicolas Le Rouge). S. d. (Circa 1496.)".(*)
Men bogen er uden årstal, og ifølge biblioteket i Le Mans, der ejer eksemplaret, er bogen udgivet »post 1500«.
Monceaux tilføjede, at Douce havde ejet endnu et eksemplar af denne udgave, men Douce (i sin bog side 59, #13) spekulerer ikke over dens alder. Bodleian Library, der arvede Douce's samling sætter årstallet til ca. 1510. Christie's, der havde et eksemplar til salg i 2013, sættes årstallet til "[1510?]".
(*) Henri Monceaux, Les Le Rouge de Chablis, calligraphes et miniaturistes, graveurs et imprimeurs, 1896, bind 2, side 219.
