|
|
|
Denne sektion om La Danse Macabre fokuserer på den franske tekst. Men min gode ven, Mischa von Perger, skrev til mig: "Du skulle nævne, at den latinske prolog til dansen, ifølge manuskripterne fra Saint-Victor, begynder med en reference til et billede: 'Haec pictura …'. Så de kopierede linier fortæller os selv, at vi læser vers, der skulle ledsage et billede".
Dette er en vigtig pointe: I Guy Marchant's bog fra 1486 (billedet til venstre) holder englen en tekstrulle med en latinsk tekst: »Hec pictura decus. pompam. luxumque relegat : inque choris nostris ducere festa monet«. Det samme gælder Antoine Vérard's og Claude Nourry's udgivelser (billeder længere nede). Englen fortæller, at »dette maleri bortjager stolthed, forfængelighed og luksus«(1).
Disse to linjer er hverken opfundet af Marchant, Vérard eller Nourry. De står nemlig også øverst på mange af de gamle manuskripter (se eksemplet til højre), så på den måde er de en ligeså integreret del af La Danse Macabre, som de franske vers.
|
|
Ikke mindre end fem af de gamle manuskripter indeholder disse to linjer. Foruden de to manuskripter fra abbediet i Sankt Victor, nemlig Latin 14904 og Fr. 25550, gælder det også BnF Fr. 14989, BnF Fr. 1055 og BnF NAF 10032. Og ikke nok med det, men de to sidstnævnte (Fr. 1055 og NAF 10032) fortæller, at det er en engel, der udtaler ordene: »Angelus loquitur«. Ligesom vi ser på billederne.
Dette gælder ikke kun de franske manuskripter. Blandt de engelske oversættelser af "The Daunce of Machabree" finder vi manuskriptet Cambridge Trinity R 3 21, der også indeholder disse to linier. Trinity-manuskriptet er fra Edward IV's tid, og da Edward IV døde 1483, kan teksten ikke være påvirket af Marchant's træsnit fra 1485.
Englen (uden latinsk tekst) optræder også i mindst to andre engelske manuskripter, nemlig Lansdowne 699 og Vossius VGG Q 9, hvor autoriteten deler de to første vers med englen, så andet vers udtales af "Angelus".
Det vil sige, at der helt fra starten har været en engel til at fortælle, at »dette maleri bortjager stolthed, forfængelighed og luksus«. Dette er et kraftigt indicium på, at teksten oprindeligt stammer fra et maleri, og at det er en transskription af vægmaleriet i St. Innocents kirkegård.
Teksten inden i tekstrullen er i øvrigt ikke en del af selve træsnittet, men er sat med løse typer. Det kan man bl.a. se ved, at i oplaget fra 1486 (øverst til venstre) står der: »inque choris nostris ducere festa monet« i linje to, mens der i oplaget fra 1490 står: »inque choris nostris linquere festa monet«.
|
|
Det eneste eksisterende eksemplar af Petit Laurens' udgave mangler det første blad, så vi ved ikke, hvordan autoriteten har set ud i denne bog. Men i andre udgivelser har Laurens brugt en variant af autoriteten som vi ser til venstre,(2) og her er tekstrullen tom.
Som billedet til højre viser, har andre trykkere brugt det samme træsnit, hvor de har tilføjet en kort tekst.(3) Så kan man gætte på, om Petit Laurens havde brugt dette træsnit til sin Danse Macabre (det havde han sandsynligvis), og om han havde skrevet »Hec pictura […]« inde i rullen.
Englen forsvandt snart fra Marchant's bøger. I Marchant's 1491-udgave af kvindernes danse macabre blev der introduceret et andet træsnit af en autoritet uden engel. Hvad der herefter skete er uklart, men snart endte alle træsnittene i Troyes med en enkelt undtagelse: Autoriteten med englen blev tilbage i Paris, hvor vi bl.a. finder ham i en udgave af Romant de la rose udgivet af Le Noir i 1521. På dette tidspunkt var teksten blevet fjernet fra englens skriftbånd.
I Troyes brugte man i stedet den "nye" autoritet fra 1491, og da denne træblok efter et par hundrede år blev slidt op, brugte man i stedet billeder af maj måned eller en dødning med en kiste. Ingen af disse billeder havde nogen engel, og derfor blev de to linier, »Hec pictura decus […]«, aldrig trykt i Troyes selvom de åbenbart var en del af den oprindelige tekst.
|
Men der er flere latinske linjer end disse to. Ovenover Marchant's og Nourry's autoritet står der: »Discite vos choream cuncti qui cernitis istam:« / »Quantum prosit honor. gloria. diuicie.« / »Tales estis enim matura morte futuri:« / »Qualis in effigie mortua turba vocat.«
Disse fire linier er endnu bedre dokumenterede end englens to linier. Vi finder dem ikke bare i de samme 5 manuskripter, men også i Ms. Lille 139 og i en katalansk oversættelse fra det 15. århundrede (se det eksterne link).
Et lille spørgsmål kunne være, om citaterne var med i den allerførste trykte udgave fra 1485. Sagen er, at næsten hele det første blad efter titelbladet mangler i det eneste eksisterende eksemplar (billedet til højre). Man kan dog lige ane et hjørne af englens tekstrulle (indikeret med den røde pil), så der har formentlig stået »Hec pictura […]«. Derimod har der tydeligvis ikke været tekster over billedet (det er der jo heller ikke på Vérards udgave). Enhver kan så gætte på, om teksterne har været under billedet. Ingen af de andre træsnit i 1485-udgaven har latinske tekster hverken over eller under.
Hvis vi for tredje gang vender tilbage til Marchant's udgave fra 1486 (billedet øverst til venstre), står der også 4 linier i højre kolonne over billedet, der starter: »Est commune mori mors […]« (Nourry har placeret dem under billedet). Disse linier har derimod ikke meget at gøre med La Danse Macabre. I 1486-oplaget fandt Guy Marchant på at tilføje en lang række latinske citater til hvert eneste billede, og det gjorde han i alle senere oplag.
|
|
Denne tradition med latinske tekster — ikke kun »Discite vos choream […]« og »Hec pictura […]«, men også alle de andre, som Marchant havde tilføjet — blev videreført af familierne Le Rouge og Oudot i Troyes og Petit Laurens og Nourry.
Mange af disse citater blev senere brugt af Simon Vostre i marginerne i hans tidebøger. Eksemplerne til venstre og højre citerer fra den "originale" latinske tekst: »Discite vos choream […]«.
Den interesserede læser opfordres til at læse denne side, hvor Mischa von Perger har oversat citaterne og kommenteret dem.
|
|
Til sidst i dansen møder vi igen englen og autoriteten sammen med en død konge. Englen har fundet en ny tekstrulle frem:
|
Mortales dominus cunctos in luce creauit: |
|
|
Denne tekst optræder også i de gamle manuskripter; ikke mindre end seks af slagsen: Latin 14904, BnF fr. 25550, BnF fr. 14989, BnF NAF 10032, Lille 139 og BNF 995. Hertil kommer det omtalte katalanske manuskript og det ligeledes omtalte engelske manuskript Cambridge Trinity R 3 21.
Igen kan vi citere to manuskripter for, at skriftrullen skal holdes af en engel, for BnF Fr. 14989 og BnF NAF 10032 har overskriften: »Angelus et doctor loquntur«, englen og doktoren taler.
Alligevel er denne tekst ikke en rigtig del af La Danse Macabre, men er meget ældre. Den er skrevet af Sankt Bruno af Köln, også kaldes Bruno Karteuseren, der levede fra ca. 1030 til 1101. Teksten var også inkluderet i den antologi ved navn Ars moriendi, "kunsten at dø [godt]", som Guy Marchant havde udgivet i 1483.
Det åbne spørgsmål er, om Sankt Bruno's tekst var med fra starten af i det originale vægmaleri. Men det påstår englen i al fald, og hvis ikke man kan stole på en engel, hvem skal man så stole på?
Belot i Genéve brugte et træsnit med en tom tekstrulle (billedet til højre). Således kunne han bruge det samme træsnit til begge autoriteter.
|
|
Nourry har genbrugt træsnittet af den indledende autoritet. Han har udskiftet teksten på tekstrullen, men der var åbenbart ikke plads nok til Sankt Bruno's tekst, så istedet står der: »Oderunt peccare boni virtutis amore« (gode mænd hader at synde på grund af kærlighed til dyden). Et citat af Horats, der ikke har ret meget med sagen at gøre, men som var kort nok til at passe ind i rullen.
Nourry brugte det samme træsnit med en tredje tekst på rullen i bogen La Vie des troys Maries fra 1519 (billedet til højre). Han brugte det også i Le kalendrier des bergiers fra 1508, hvor rullen var helt blank.
|
|
Kvindernes danse macabre er noget nyere end mændenes, og kendes fra en håndfuld manuskripter. Ingen af disse har nogen latinske citater.
Teksten blev første gang trykt af Marchant i 1486, hvor den indledende autoritet var genbrug fra mændenes dans (billedet til venstre). Det betyder, at englen gentager sit banner med »Hec pictura […]« her, hvor det ikke hører hjemme.
Kvindernes dans blev genoptrykt i 1491 med masser af nye træsnit. Samtidig blev billedet af autoriteten udskiftet med et andet uden engel, så dermed forsvandt de to linier med »Hec pictura […]«. Som tidligere nævnt var disse to linier ikke med i fremtidige udgivelser af Marchant eller familierne Le Rouge og Oudot i Troyes.
Til gengæld har Marchant sat en ny tekst over billederne, både i 1486 og 1491:
|
Lex metuenda premit mortales, omnibus vna |
|
|
Denne tekst er ikke en del af La Danse Macabre des Femmes. Den er skrevet af en anden kartheuser, Dionysius Carthusiensis (1402-1471). Denne tekst var også med i de Ars moriendi-bøger, Guy Marchant havde udgivet siden 1483.
En lille smule af denne tekst blev brugt i marginen af Simon Vostre (til venstre). I marginen af en tidebog af Godard gengives den fulde tekst. Klik på billedet til højre, og bagefter en gang mere for at forstørre det.
|
Guy Marchant modellerede kvindernes dans efter mændenes Danse Macabre. Han tilføjede diverse latinske citater over hvert billede, ligesom han havde gjort for mændene, og han tilføjede fire musikere som modpart til de fire musikere, han havde tilføjet til mændenes dans (og med samme træsnit).
Til sidst tilføjede han en død dronning som en modpart til den døde konge i mændenes dans.(4) Selv et hastigt blik på billedet til højre vil dog afsløre, at den døde dronning mistænkeligt ligner den døde konge, og teksten på englens tekstrulle er da også den samme: »Mortales dominus cunctos […]«.
Fodnoter: (1) (2) (3) (4)
Se det eksterne link.
Som man kan se, tilføjede de teksten: »Que sursum sunt sapite«.
Petit Laurens brugte også træsnittet i "Rommant de le Rose" fra 1497-98. Træsnittet blev bragt til slut, og inde i tekstrullen stod forfatterens navn: "Maistre Jehan de Meun[g]".
Der er ganske vist en død dronning i BNF 995, men dette manuskript er nyere og regnes for at bygge på Guy Marchant's bog fra 1491.
