|
|
|
Lad os starte med bykortet til venstre. Kortet er fra 1550 og viser opbygningen: Kirkegården er omgivet af fire lange mure, og selve kirken ligger i den ene side. Kortene, som vi vil kigge på, vender alle øst opad, som kort ofte gjorde det i middelalderen. Kirken lå altså langs dem østlige mur.
Kortet til højre er fra ca. 1552 og viser omtrent den samme opbygning, selvom kirkegården her er gjort mere aflang.
De forskellige monumenter på kirkegården ser umiddelbart ikke ud til at være til at genkende, og det er lige før forskellene på de to kort er større end lighederne. Disse fugleperspektiver er imponerende, men man må huske på, at kunstneren hverken havde luftballon eller satellit-foto. Meget er fri fantasi.
|
|
|
Kortet til venstre er af Matthæus Merian fra 1615. På disse sider kender vi mest Merian for hans kobberstik af Basels dødedans, men han var meget produktiv og har også lavet kort (også af Danmark).
Merian har ikke fået faconen helt rigtig: Kirkegården er blevet kvadratisk med firkantede hjørner. Husene i de omkringliggende karreer ligner heller ikke dem i de forrige kort. Til gengæld ser det ud til, at han har fået to karakteristiske monumenter med.
Det ene er det ottekantede tårn, Tour Notre Dame des Bois, som jeg har markeret med et rødt T. Tårnet var mange hundrede år gammelt og på den den side, der vender bort fra os i Merians kort, var en statue i sten af jomfru Maria.
Det andet monument er lidt mere usikkert, men udfra beliggenheden kunne det være Croix Gastine. Dette kors blev først flyttet til kirkegården år 1571(1), hvilket kunne forklare, at det ikke er med på de to forrige kort. Jeg har markeret det med et rødt C.
|
Alle disse kort blegner dog i forhold til det, der blev udgivet af Turgot.
Turgot havde heller ikke en luftballon; der var stadig et par år, til brødrene Montgolfier blev født. Til gengæld havde Turgot en titel, der svarede til borgmester af Paris, og det gjorde, at hans folk havde adgang til de steder, der normalt var lukkede, så de ikke behøvede at gætte sig frem.
Selve arbejdet blev overladt til Louis Bretez, der var medlem af det Kongelige Akademi for malerier og skulpturer. Arbejdet tog to år, 1734-1736, og det færdige arbejde blev udgivet i 20 sektioner i 1739.
På dette kort ser vi igen tårnet (T) og korset (C).
Kirkegården ser ret anderledes ud, end den gør på Truschet & Hoyau's kort fra 1550, og det skyldes ikke så meget, at kortet er bedre, men at hele siden mod la Rue de la Ferronnerie (højre side på kortet) var blevet saneret i 1669, vejen var gjort bredere, og der var bygget huse, der hvor benhusene før lå (se evt siden om datoerne).
|
|
|
|
Fodnoter: (1)
Croix de Gastines . . .: I 1569 blev huguenotten Philippe de Gastines, sønnen Richard og deres svoger henrettet for at have afholdt en protestantisk nadver.
Bagefter blev deres hus revet ned, og der blev udstedt et evigt forbud mod nogensinde at bygge på denne grund. Istedet rejste man en høj pyramide med et kors på toppen. Et relief på pyramiden viste nadverens (den katolske) triumf.
Året efter afsluttedes den tredje religionskrig. Som krævet af fredstraktaten befalede Kong Charles IX, at huguenotterne skulle have deres ejendom tilbage, og at alt anti-huguenot propaganda skulle fjernes.
Folket og den katolske Kirke gjorde modstand, så det var først efter blodsudgydelse, at pyramiden og korset blev flyttet til St. Innocents' kirkegård december 1571.
