La grant Danse Macabre

des hommes & des femmes

På dette maleri kan dansen anes under arkaderne.
Innocents, Jakob Grimer

Kvindernes Danse Macabre er ikke en forlængelse af mændenes. Det er ikke sådan, at i samme øjeblik "La danse macabre des femmes" blev skabt, bandt de to danserækker sig til hinanden for aldrig mere at skilles.

Mændenes Danse Macabre blev malet på kirkegården til St. Innocens i 1424. De forskellige manuskripter, der gengiver teksten, er forbløffende konsistente og gengiver alle den samme tekst: To strofer fra en autoritet/forfatter, de samme 30 dansere i samme rækkefølge og til sidst tre strofer fra en død konge og autoriteten. I alt 67 strofer.

Dette ændrede sig først, da Guy Marchant udgav teksten i bogform. Hans første udgave fra 1485 gengav de samme 67 vers, men mindre end et år senere kom en nyere udgave, hvor der var tilføjet fire musikere i starten, ti nye dansere (dvs. fem træsnit og 20 vers) og et ekstra vers til sidst, der starter: »Bon y fait penser […]«.

Kvindernes dans var tydeligvis inspireret af mændenes. Den er et par årtier yngre, men følger samme model: En autoritet i starten, og 8-linjede strofer med rimmønstret A, B, A, B, B, C, B, C, hvor den sidste linje i hver strofe er et ordsprog. Denne tekst er ikke på samme måde som mændenes dans bundet til et konkret maleri, så de relativt få manuskripter viser store variationer med hensyn til antallet af dansere, roller, rækkefølge og ordlyd. Manuskripterne kan ikke blive enige indbyrdes, om de to sidste strofer udtales af autoriteten, Døden (»La mort«) eller de døde (»Les mors«).

Den bigotte kvinde og narren var de sidste, der blev tilføjet.
Guy Marchand, Bigot kvinde og nar

I 1486 udgav Guy Marchant også denne tekst. Han strømlinjede teksten, så autoriteten fik to vers, dansen blev indledt af fire musikere og afsluttet med en død dronning — altsammen ligesom i mændenes dans, og illustreret med de samme tre træsnit. Rækken blev udvidet med abbedisse og priorinde.

De to danse blev dog udgivet i to forskellige bind. Første del med mændenes dans og Legenden om de tre levende og de tre døde blev trykt 7. juni (»le septieme iour de iuing«), mens anden halvdel med kvindernes dans og Debatten mellem Legeme og Sjæl blev udgivet en måned senere: »le septiesme iour de iuillet.

I 1491 genudgav Guy Marchant teksten, og rækken af kvinder blev udvidet med den bigotte kvinde og narren (billedet til højre), så der nu var 36 kvinder. Samtidig havde han fremstillet træsnit til hele rækken. Dermed fyldte kvindernes dans så meget, at den måtte udgives i et bind for sig: Mændenes dans i bind 1, kvinderne i bind 2, mens De tre levende og de tre døde blev henvist til bind tre sammen med Eremittens vision og Debatten mellem Legeme og Sjæl.

Guyot Marchant har altså haft en meget stor finger med i billedet, når det drejer sig om at forme de to danse — især kvindernes. De fleste, om ikke alle, andre bogtrykkere ser ud til at følge Marchant's bøger snarere end maleriet på St. Innocents kirkegård. Selv de meget udbredte tidebøger af Simon Vostre, Antoine Vérard og Thielman Kerver inkluderer Marchant's abbedisse, priorinde, bigot kvinde og nar.

Men hvem fandt først på at samle disse to — og en masse andre tekster — i ét bind? Og på at kalde det samlede værk "La Grande Danse Macabre"?

Huss: La grant danse macabre des hommes & des femmes hystoriee
Matthias Huss, Matthias Huss

Ifølge en ekspert som Douce går æren til Matthias Huss i Lyon(1) (billedet til venstre). Ifølge en anden ekspert, Claudin, var sagen klar: Huss var ikke bare den første til at bruge denne titel, men i det hele taget den eneste i det 15. århundrede, der forenede de to danse i samme bind.(2)

Huss: Typograf, trykker og boghandler
Matthias Huss, Trykkere

Som en pudsighed kan tilføjes, at Huss også var den eneste, der tilføjede ekstra figurer til dem i Marchant's bøger, nemlig scenen til højre, hvor Døden henter bogtrykkere og boghandler. Mig bekendt har alle andre bogforlag været tilfredse med at gentage besætningen fra Marchant's bøger (her undtager jeg Nourry, der udgav sin bog to år senere i samme by og derfor tydeligvis har kopieret Huss).

Men det kan være svært at afgøre: Dels er det meget begrænset, hvad der har overlevet af disse publikationer (og hvor meget der er offentligt tilgængeligt), og dels er mange af udgivelserne uden dato.

Huss' bog er trykt: »Imprime a lyon le .xviii. iour de feurier lan mil .cccc.xcix.« — altså 18. februar 1499, men her starter de små problemer, for det er meget muligt, at man i Lyon har brugt en kalender, hvor året startede 1. marts eller i påsken. I så fald er februar 1499, det som vi i dag ville kalde 1500.(3)

Lad os derfor skifte emne for en kort stund:

Et smalt studie

Autoriteten, 1491
Guy Marchant, Autoritet 1491

Mændenes og kvindernes danse startede med en autoritet/forfatter i sit studie.

I 1491 — der hvor Marchant udgav alle 36 kvinder med træsnit til hele serien — blev det gamle træsnit, af ukendte grunde, erstattet af det træsnit, vi ser til højre.

Marchant havde stadig dette nye træsnit i Paris så sent som i 1499, da han udgav "hyrdinde-kalenderen", Compost et Kalendrier des Bergeres.

Autoriteten, 1528
Guy Marchant, Autoritet 1528

Få år senere endte alle træsnittene i Troyes; Dette gjaldt dog ikke den gamle autoritet fra 1485, der af ukendte årsager blev tilbage i Paris og blev brugt i bøger, der intet havde at gøre med dødedanse, f.eks. i Le romant de la rose fra 1521. Autoriteter kan man altid bruge.

I mellemtiden blev dødedansene udgivet i Troyes af Nicolas Le Rouge med "det nye" træsnit fra 1491, men det mærkelige er, at det er blevet smallere.

I »La grant danse macabre des hommes et des femmes« fra 1528 er den højre søjle skåret løs og flyttet mod venstre (billedet til højre).

Det krympede træsnit bruges både til den indledende og den afsluttende autoritet og til både mændenes og kvindernes dans. Altså i alt 4 gange.

Den originale blok, 1864
Socard
Autoriteten, 1531
Guy Marchant, Autoritet 1531

Kun tre år senere, i 1531, udkom »La grant danse macabre des hommes et des femmes« igen, og nu var træsnittet krympet en anelse mere.

Den højre søjle er ny, og den dækker endnu mere af skrivepulten, end den gamle gjorde.

Den originale træblok blev udgivet i 1800-tallet af Socard(4) og Varlot,(5), og man ser tydeligt, hvordan blokken er skåret til.

Som sædvanligt er det ikke helt enkelt. Som nævnt bruges træsnittet 4 gange i bogen, og Gallica har lagt to eksemplarer af 1531-oplaget online, så der ialt er 8 autoriteter. Men en enkelt af disse ligner 1528-oplaget og ikke det helt smalle 1531-oplag (se eksternt link). En nærmere undersøgelse viser, at netop dette ene blad er taget fra et 1528-oplag.(6) Dette gælder også bagsiden af bladet.(7) Derimod gælder det ikke for resten af arket, hvor de to 1531-oplag er ens.(8)

Kom Nicolas Le Rouge først?

Troyes, 1528: La grant danse macabre des hommes &amo; des femmes hystoriee &amo; augmentee de beaulx ditz en latin
Troyes 1528

Vi har citeret to eksperter for, at Matthias Huss i Lyon var den første til at bruge titlen "La Grande Danse Macabre". Bagefter har vi set på, hvordan de parisiske træsnit endte i Troyes, hvor de blev udgivet i mange år.

Fransk Wikipedia er ikke enige med Douce og Claudin: I stedet skriver de, at det netop var disse udgivelser i Troyes, der var de første til at forene de to danse. Pierre le Rouge havde skabt træsnittene, og hans nevø Nicolas Le Rouge var den første til at forene mændene og kvinderne i 1496, altså 3-4 år tidligere end Matthias Huss:

En 1496, Nicolas Le Rouge (cousin de Guillaume) réunissait pour la première fois la Danse des Hommes et celle des Femmes, la série complète des planches dessinées par Pierre Le Rouge pour Guy Marchant et apportées à Troyes par Nicolas Le Rouge.

Pierre et Guillaume Le Rouge

Wikipedias kilde er formentlig det 2-binds værk om bogtrykker-familien Le Rouge, hvor Monceaux skriver næsten ordret det samme:

Nous allons retrouver bientôt dans l'édition imprimée vers 1496, par Nicolas Le Rouge et réunissant pour la première fois la Danse des Hommes et celle des Femmes, la série complète des planches dessinées par Pierre Le Rouge pour Guy Marchant et apportées à Troyes par Nicolas Le Rouge.

(Henri Monceaux, Les Le Rouge de Chablis, bind 2, 1896, side 9)

Gæstfri kvinde, amme, priorinde og ung kvinde
Guy Marchant, La grant danse

Hvem kom så først? Matthias Huss i 1499 eller Nicolas Le Rouge i 1496?

Problemerne er mange: For det første skriver Monceaux "omkring 1496", og når han vender tilbage til denne bog for at beskrive den i detaljer (side 219), fortæller han, at bogen er uden årstal.

Ifølge biblioteket i Le Mans, der ejer eksemplaret, er bogen udgivet »post 1500«. Monceaux tilføjede, at Douce havde ejet endnu et eksemplar af denne udgave, men Douce (i sin bog side 59, #13) spekulerer ikke over dens alder. Bodleian Library, der arvede Douce's samling sætter årstallet til ca. 1510.

Og der er en logisk brist i Monceaux' kronologi. For han skriver, at Guyot Marchant i Paris ikke udgav nogle udgaver af Danse Macabre efter 1496.(9), Dette er muligvis sandt — formelt set — men som vi allerede har været inde på, udgav Marchant en "hyrdinde-kalender" i 1499, Compost et Kalendrier des Bergeres, der bl.a. indeholdt kvindernes Danse Macabre.

Henri Monceaux var udmærket bekendt med denne Kalendrier fra 1499, for han beskriver den grundigt side 294-296. Men faktom er altså, at Guyot Marchant i 1499 havde autoriteten i den ukrympede udgave. de fire musikere, alle (og det vender vi tilbage til) 36 kvinder, samt autoriteten og den døde dronning.

Christie's: Autoriteten
Guy Marchant, La grant danse

Men ikke nok med det. Christie's havde et eksemplar til salg i 2013. De satte årstallet til "[1510?]" og var så venlige at offentliggøre enkelte billeder.

Billedet til venstre viser et udsnit fra kvindernes dans, og her ser vi, hvordan priorinde og ung kvinde kommer meget sent i dansen — efter gæstfri kvinde og amme. Dette gøres konsekvent i Troyes, og skyldes formentlig, at man på et tidspunkt har mistet træsnittet med abbedisse og adelsdame og derfor har illustreret disse kvinder med træsnittet af priorinden og den unge kvinde. For ikke bruge det samme træsnit to gange i træk har man derfor flyttet de sidstnævnte langt bag i dansen. Dette må være sket senere end 1499, hvor Marchant jo udgav sin Kalendrier og dette træsnit endnu ikke manglede.

Det andet billede er endnu mere afslørende; nemlig indledningen til damernes Danse Macabre (billedet til højre). Dette træsnit er den smalleste af de tre udgaver, hvilket viser, at bogen hverken er fra 1496, 1500 eller 1510, men tidligst fra 1531.

Konklusion: Der blev udgivet utallige oplag af "La grant danse macabre des hommes et des femmes" i Troyes helt frem i det syttende og det attende århundrede, men æren for at være den første tilfalder Matthias Huss i Lyon.

Eksterne links

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)

Douce (1757 - 1834):

8. "La grant Danse Macabre des hommes et des femmes hystorice et augmentée de beaulx dits en Latin, &c. &c. Le tout composé en ryme Francoise et accompagné de figures. Lyon, le xviii jour de Fevrier, l'an 1499," folio. This is supposed to be the first edition that contains both the men and the women.

Francis Douce, The Dance of Death exhibited in elegant engravings on wood, 1833, side 57.

Claudin (1833-1906):

Cette édition de La Grant Danse macabre est la plus complète de toutes celles qui ont été imprimées au XVe siècle.

C'est la seule qui réunisse en un même volume la Danse des Hommes et celle des Femmes.

Anatole Claudin, Histoire de l'imprimerie en France au XVe et au XVIe siècle, bind III, 1904, side 322.

1500 . . .: Det ændrer ikke Claudin's argument, eftersom år 1500 også var en del af det 15. århundrede.

Det skal tilføjes, at det eneste eksemplar, der har en kolofon, ejes af British Museum, og i deres katalog er der ingen antydning af, at 1499 ikke betyder 1499.

Alexis Socard, Livres populaires imprimés à Troyes de 1600 à 1800, 1864, side 131.

Louis Varlot, Illustration de l'ancienne imprimerie troyenne. 210 gravures sur bois, 1850, Nr. 76.

1528-oplaget og det suspekte blad fra det ene 1531-oplag har punktum efter "venit"; staver "de sirent" i to ord; har punktum efter "iours" i linje 1,8; to u'er i "pouurete" i linje 2,2; og omvendt u i "Saus" i linje 2,7.

Den andet eksemplar fra 1531 har marginer fra en ukendt tidebog på begge sider af autoriteten. Desuden er der punktum efter "Lacteur" og i almindelighed meget svage z'er. I "voz" i linje 1,3 er z'et kun halvt, og i "devez" i linje 1,6 er z'et er næsten usynligt.

På bagsiden er de fire musikere. 1528-oplaget og det suspekte blad fra 1531) har omvendt n i "pucelles" i linje 1,3; skriver "vo9" i stedet for "voz" i linje 2,1 (NB: der står "voz" to gange i denne linje); et punktum efter "Le tiers mort"; og et omvendt u i "qni" i linje 3,6.

Den andet eksemplar fra 1531 mangler et s i "damoyselles" i linje 1,1; har "sens" istf. "sans" i linje 1,4; "densera" istf. "dansera" i linje 1,6; "voz" i stedet for "vo9" i linje 2,1; et "s" i "parees" i linje 2,2; og "eu" (omvendt u) i linje 4,3.

På blad E ii har vi dronning og hertuginde

1528-oplaget har "corsaige" istf. "cousaige" i linje 1,1; "grant" istf. "grande" i linje 2,6; "viens" mangler et "e" i linje 3,2.

I begge eksemplarer fra 1531 er V'et i "Vous" i linje 3,2 meget forskelligt fra det i 1528; og der er stort mellemrum i "ceste danse" i linje 4,7.

Med hensyn til rigsforstanderinde og ridderfrue på bagsiden af dette blad har 1528-oplaget et omvendt u i "trausitoire" i linje 3,8; "verde" istf. "verte" i linje 4,3; og "faitz" istf. "faict" i linje 4,6.

Begge eksemplarer fra 1531 skriver "denser" med e i linje 1,3.

Ifølge Henri Monceaux, udgav Guy Marchand ikke nogen Danse Macabre efter 1496:

En 1491, Guillaume Le Rouge va s'installer à Troyes et son premier labeur est une Danse des Morts. Mais Guy Marchant imprimant en ce moment, lui aussi, une nouvelle édition de la Danse des Morts avec les gravures fournies par Pierre Le Rouge, Guillaume ne put se servir de ces planches et fut forcé de graver à nouveau la série des bois de la Danse des Hommes. C'est seulement à la mort de Pierre Le Rouge que ses héritiers rentrèrent en possession de ses planches. Nous les trouvons en effet à Troyes dès 1496 et on ne voit plus apparaître d'édition de la Danse Macabre chez Guy Marchant à partir de la mort de Pierre Le Rouge.
(Henri Monceaux, Les Le Rouge de Chablis, calligraphes et miniaturistes, graveurs et imprimeurs, bind 2, 1896, side 6)