Dansen på muren i Cimetière des Innocents i Paris er den ældste daterbare dødedans. Til sammenligning er dansen i Basel fra ca. år 1440, og den er formentlig baseret på en tidligere version med 24 personer som Heidelberg's blokbog, der igen er baseret på en række monologer som i CPG 314, der igen er baseret på en latinsk original. Men vi ved ikke, hvornår dansen i Basel blev malet — det er kun et gæt — og vi har ikke disse tidligere manuskripter.(1)
|
|
Derimod har vi ingen tidligere udgaver af Danse Macabre. Den ser ud til at være opstået fuldt færdig med autoritet, 30 dansere og den døde konge. Og vi ved præcis, hvornår det skete. I en krønike læser vi følgende postering fra 1425:
Item, l'an 1424. fut faite la Dance maratre [sic]
aux Innocens, & fut commencée environ le moys d'Aoust, & achevée en Karesme ensuivant.
(Memoires pour servir à l'histoire de France et de Bourgogne, 1729, side 103)
Arbejdet blev begyndt august 1424 og var færdigt til fasten næste år. Og hvis man vil indvende, at denne "Dance Maratre" måske ikke havde været et maleri, men et skuespil (der varede et halvt år!), så har krøniken få år senere, 1429, endnu en postering fra kirkegården:
|
Item, […]
un Cordelier nommé frere Richart, […]
commença le Sabmedy seiziesme jour d'Avril 1429. à Sainte
Genevieve, & le Dimenche ensuivant & la sepmaine ensuivant; c'est
assavoir le Lundi, le Mardy, le Mercredy, le Jeudy, le Vendredy, le
Sabmedy, le Dimanche aux Innocens, & commençoit son Sermon environ
cinq heures au matin, & duroit jusques entre dix & onze,
& y avoit toujours quelques cinq ou six mille personnes à son
Sermon, & estoit monté quant il preschoit, sur ung hault eschaffault qui
estoit près de toise & demie de hault, le dos tourné vers les Charniers
encontre la Charronnerie à l'endroit de la Dance macabre.
(Memoires pour servir à l'histoire de France et de Bourgogne, 1729, side 119-120)
Kronikøren fortæller, at folk mødte op på kirkegården klokken 5 om morgenen, otte dage i træk, for at lytte til en franciskaner ved navn Richart i 5-6 timer hver dag, og at den gode broder holdt sin prædiken for 5-6.000 mennesker uden megafon (dobbelt så mange som Apostlen Peter var i stand til at tale for i Jerusalem lige efter at have fået Helligånden).
Denne utroligt positive historie slutter med at fortælle, at han stod med ryggen vendt mod benhusene mod la Charronnerie (den gade, der 100 år senere kaldtes La Ferronnerie), og at dette var ved La Danse Macabre.
Vi har også en kilde fra 1434, nemlig historikeren Guillebert de Metz, der beskriver det gamle Paris og herunder kommer til St. Innocents: »Illec sont paintures notables de la danse macabre et autres avec escriptures pour émouvoir les gens à dévocion« ("På dette sted er der bemærkelsesværdige malerier af la danse macabre og andre med indskrifter, der skal bevæge folk til fromhed").(2)
Maleriet omtales desuden i en roman:
|
& sur tout on les voit par bandes & regimens, comme estourneaux, se promenans
aux Cloistres sainct Innocent à Paris auec
les trespassez & secretaires des chambrieres visitans
la dance Marcade, Poëte Parisien, que ce
sauant et belliqueux Roy Charles le quint y fit
peindre, où sont representees au vif les effigies
des hommes de marque de ce temps là, & qui
dansent en la main de la Mort.
(Noël du Fail, Les Contes et Discours d'Eutrapel, 1585(3))
Dette sidste citat er ikke helt så overbevisende som de andre. Dels fordi det er nyere, dels fordi ordene kommer fra en fiktiv person, dels fordi der står »la dance Marcade«, og dels fordi der står, at maleriet blev til under Charles V, selvom han var død i 1380. Alligevel er budskabet tydeligt nok: La Danse Macabre var hverken et skuespil eller en skulptur, men et maleri.
Maleriet stod færdigt i fasten 1425. Vi får ikke at vide, om dansen startede samtidig med karnevalsløjerne, eller om de magre dødninge blev præsenteret under selve fasten.
Dette var en relativt rolig periode i 100-års krigen, og både tekst og billeder er fyldt med satire og slapstick. Den buttede abbed får at vide, at den fedeste rådner først: »Le plus gras est premier pourry«. Døden laver øjne(!) til ridderen og trækker den uringlasbærende læge i skridtet.
|
Når det kommer til maleriets ødelæggelse er situationen igen modsat af den i Basel, men denne gang med omvendt fortegn. I Basel kender vi den præcise dato for nedrivningen, vi har adskillige (fantasifulde) billeder af handlingen, "Dessinée d'après nature", af de selvsamme personer, der deltog. Vi har detaljerede beskrivelser af, hvem der tog hvor mange brædder og teglsten. Vi ved, hvem der tog de 23 fragmenter, hvoraf 19 stadig eksisterer.
Derimod er der ingen, der aner, hvornår maleriet i Paris forsvandt. Sophie Oosterwijk (se eksternt link) skriver »sources disagree« og opsummerer forvirringen i en fodnote:
|
For example, G. Kaiser (ed.), Der tanzende Tod. Mittelalterliche Totentänze (Frankfurt am Main,
1983), p. 71, claims it happened as early as 1529. Instead, B. and H. Utzinger, Itinéraires des danses
macabres (n.pl., 1996), p. 83, and J.M. Clark, The Dance of Death in the Middle Ages and the
Renaissance (Glasgow, 1950), p. 24, state that the mural was lost in 1669 when the charnel-houses on
the south side were demolished in order to widen the rue de la Ferronnerie, which R. Hammerstein,
Tanz und Musik des Todes: die mittelalterlichen Totentänze und ihr Nachleben (Bern/Munich, 1980),
p. 167, claims to have happened in 1634. I. le Masne de Chermont, 'La danse macabre du cimetière des
Innocents', in Fleury and Leproux, Les Saints-Innocents, pp. 84-109, at p. 101, confirms 1669 as the
date. […]
(Sophie Oosterwijk, 'Depicte ones on a walle': the Danse Macabre in late-medieval Paris, side 88, fodnote 20)
1529, 1634 eller 1669? Lad os tage årstallene i omvendt rækkefølge:
|
Det er så sikkert, som noget kan være, at kirkegårdsmuren mod la Rue de la Ferronnerie blev revet ned i 1669, da en masse små huse, butikker og boder blev ryddet væk, fordi vejen skulle udvides. Her er starten af den meget lange og detaljerede kongelige ordre fra Louis XIV:
|
Le Roy, en son Conseil, ayant aucunement esgard aux requestes
qui lui ont esté présentées par les doyens, chanoines et chappitre de
Saint Germain l'Auxerrois , a ordonné et ordonne que, suivant leurs
offres, ils feront travailler incessamment, à leurs dépens, à l'ouverture
et eslargissement de la rue de la Ferronnerie en toute sa longueur, et
à la construction des maisons qui termineront ladite rue du costé du
cimetière des Saincts Innocents, et pour cet effet, ordonne Sadite
Majesté, que ladite rue sera eslargie et conduite en droit alignement,
depuis l'extrémité et encoignure de ladite rue de la Lingerie jusqu'à
l'autre extrémité du costé de la rue Saint Denis, à chacune desquelles
extrémitez aura ladite rue trente pieds (9 m 75) de largeur, et pour ce
faire seront démolies les petites maisons, boutiques et échoppes qui
sont en ladite rue de la Ferronnerie, adossées contre les murs du charnier dudit cimetière.
[…]
Ordonne Sa Majesté,
que les ossemens, tombeaux, monumens, épitaphes et inscriptions,
qui sont aprésent dans lesdits charniers, seront transférés et
restablis sous les autres charniers du costé des rues de la Lingerie(4)
et
aux Fevres, suivant les consentemens qui en ont esté donnez par les
particuliers qui ont leurs sépultures ausdits charniers.
[…]
Seguier. Colbert.
Le 18 octobre 1669.
{Archives nationales, E. 424.)
|
Rue de la Ferronnerie var for smal til hestekøretøjer. Allerede den 14 maj 1554 havde kong Henri II beordret, at gaden skulle udvides, men dette skete aldrig. Ved skæbnens ironi førte dette til, at kong Henri IV den 14 maj 1610 blev myrdet, mens hans vogn sad fast i trafikken. Den ene Kong Henri's svigt førte til den anden Kong Henri's død på samme dato.
|
Som Oosterwijk bemærker, hævder Hammerstein, at gadeudvidelsen og ødelæggelsen af muren skete allerede år 1634. Hammerstein skriver: »Das Fresko wurde 1634 anläßlich einer Straßen verbreiterung zusammen mit der ganzen südlichen Galerie beseitigt«.(5) Det samme siger Patrick Layet: »zwischen August 1424 und Ostern 1425 gemalt und 1634 zerstört« og Stefanie Knöll: »um 1424/1425 entstandenen […] im Jahre 1634 zerstört«.(6)
Valentin Dufour er altid god, hvis man vil forvirres, og her svigter han heller ikke:
I Dufour's bog fra 1874 citerer han ovennævnte ordre fra Louis XIV fra 1669 — året 1634 optræder ikke i denne bog. Han citerer også historikeren Henri Sauval, der bevidner, at vægmaleriet stadig eksisterede og var læsbart i midten af det 17nde århundrede.
I Dufour's bog fra næste år, 1875, er det derimod årstallet 1669 (og Sauval), der er forsvundet, og vi læser i stedet: »ces monuments qui, de fait, ne disparurent qu'en 1634, lors de la démolition du vieux charnier de la rue de la Féronnerie« (side 9).
Selvom Dufour har rykket ødelæggelsen fra 1669 til 1634, forsikrer han læseren, at skribenten til Clairambault's manuskript kunne se maleriet i det XVIII. århundrede: »Le copiste des manuscrits Clairambault les avait vues au XVIIIe siècle et pouvait les voir, puisqu'elles subsistèrent jusqu'à la démolition de la galerie méridionale du charnier des Innocents en 1634« (side 12).
I 1891 foretrækker Dufour igen Louis XIV's ordre fra år 1669, og der er ingen omtale af 1634: »L'ordonnance de Louis XIV, prescrivant l'élargissement de la rue de la Féronnerie, du 18 octobre 1669, plus de cent cinquante ans après l'assassinat d'Henri IV, amena la destruction des peintures de la Dance Macabre« (side 10-11).
Af en eller anden grund påstår Dufour, at der var mere end 150 år, »plus de cent cinquante ans«, fra mordet på Henri IV i 1610 til nedrivningen af muren i 1669.
|
Som Oosterwijk gør opmærksom på, hævder Gert Kaiser, at maleriet til grunde allerede i 1529. Kaiser skriver: »Im Jahre 1529 wird der Totentanz zerstört«(7).
Men det er ikke noget, Kaiser selv har fundet på. En lang række forfattere står i kø for at viderebringe den samme oplysning, herunder eksperter som Hellmut Rosenfeld: »Paris, Beinhaus des Minoritenklosters Aux Saints Innocents (1424), zerstört 1529, Buchausgaben seit 1485«, Brigitte Schulte: »Bereits im Jahre 1529 wurde das Gemälde wieder zerstört« og Peter Walther: »Gemälde vom Pariser Franziskaner-Friedhof »Aux Saints Innocents«, das 1424-25 entstand und bereits 1529 wieder zerstört wurde«.
Vi har lige citeret Hammerstein for at ødelæggelsen skete år 1634, men vi kan også citere ham for, at det skete år 1529: »[…] der 1424/25 in Paris in den Arkaden des Beinhauses von Saints Innocents entstandene Totentanz, der bereits 1529 zerstört wurde«.(8)
Antallet af enige forskere er stort, men to ting skinner igennem: Det ene er, at ingen kan give nogen reference for deres påstand, og det andet er, at de næsten alle er tyskere. En hurtig og aldeles uvidenskabelig optælling over disse kilder i Google giver 14 tyskere (inklusive de fem citerede), 2 spanske, 2 franske og 1 norsk.
Man må give Oosterwijk ret: »sources disagree«. Lad os prøve at vurdere de tre årstal:
|
1669: Der er formentlig ingen som helst tvivl, at det var dette år (eller kort efter), at den sydlige mur blev revet ned.
Dansen kan selvfølgelig været gået til grunde længe inden da.
1634: Når muren blev revet ned 1669, kan den ikke også være revet ned 1634. Og selvom man vil foreslå, at Louis XIV's ordre var blevet ignoreret, ligesom Henri II's i sin tid blev, ændrer det ikke noget. Selve eksistensen af Louis XIV's ordre viser, at muren stadig var intakt i 1669.
Dansen kan selvfølgelig været gået til grunde i 1634 af nogle andre årsager, men det er ikke det, de citerede kilder siger. De siger, at benhusene blev revet ned på grund af en udvidelse af gaden i 1634. Og det kan altså ikke være korrekt.
1529: Hvis det her var en demokratisk afstemning, ville dette årstal formentlig vinde, med alle de (tyske) forskere, der bakker op.
Men årstallet virker meget tidligt. Øverst på denne side så vi, hvordan "la danse Marcade" optrådte i en roman fra 1585. Vi har også et billede af dansen (til højre) fra omkring 1570.(9)
Vi har også desuden et senere og bedre vidne: det manuskript af Clairambault, som Dufour nævnte. Denne bog giver os en beskrivelse (den eneste) af vægmaleriet og omtaler tydeligvis et eksisterende maleri på en eksisterende bygning.
Problemet er, at denne bog er mere forvirrende end de andre kilder på denne side tilsammen, så hvordan daterer vi dette manuskript? Sophie Oosterwijk (side 61) daterer det til 1663, men få sider før beskrivelsen af la Danse Macabre (side 227) er der beskrivelse af et epitaf (i en anden kirke) fra 1693. Dette indlæg er formentlig en del yngre end epitafet selv, og manuskriptet skal snarere betragtes som en samling af flere arbejdsdokumenter, men vi er på sikker grund, hvis vi antager, at beskrivelsen af La Danse Macabre er væsentligt nyere end 1529.
Konklusion: Påstandene om, at maleriet forsvandt i 1529 eller at muren blev nedrevet i 1634, giver ikke mening. Desuden gør Clairambault-manuskriptet og vidnesbyrdet fra historikeren Henri Sauval det klart, at vægmaleriet eksisterede, indtil muren blev revet ned i 1669.
Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)
La danse Macabre var placeret i Charnier des Lingères, der trods navnet ikke løb langs Rue de la Lingerie.
Reinhold Hammerstein: Tanz und Musik des Todes: die mittelalterlichen Totentänze und ihr Nachleben, 1980, side 167.
Layet: »Das Pariser Gemälde wurde unter den südlichen Arkaden des Friedhofs zwischen August 1424 und Ostern 1425 gemalt und 1634 zerstört. Der begleitende Text ist uns in mehreren Handschriften des 15. Jahrhunderts überliefert«.
Patrick Layet: "Ihr müßt alle nach meiner Pfeife tanzen", 2002, side 28.
Knöll: »Bereits im frühesten bekannten monumentalen Totentanz, dem um 1424/1425 entstandenen Pariser Gemälde, war das Kind Teil der langen Reihe von Personen unterschiedlichster Lebensumstände, die der Tod mit sich nimmt. Obwohl dieser Totentanz im Jahre 1634 zerstört wurde, haben wir durch die 1485 publizierten Holzschnitte von Guyot Marchant […]«.
Stefanie Knöll: Rheinische Hebammengeschichte im Kontext, 1980, side 285
Gert Kaiser, Der tanzende Tod: mittelalterliche Totentänze, 1983, side 71.
Belegt ist erst der 1424/25 in Paris in den Arkaden des Beinhauses von Saints Innocents entstandene Totentanz, der bereits 1529 zerstört wurde Doch dürfen wir annehmen, daß die 1485 (2 1486) in Paris gedruckte danse macabre von Guyot Marchant mit ihm weitgehend identisch war. In dieser Gruppe trägt der Tod als Partner keine Musikinstrumente. Nur der Menestrel hat eine […]
(Reinhold Hammerstein: Schriften: Musik und Bild, 2000, side 206)
En tidligere ejer, Alfred Bonnardot, anslog det til at være fra "omkring 1570" baseret på klædedragterne.
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Storhed og fald
