Datering af la Danse Macabre

Dansen på muren i Cimetière des Innocents i Paris er den ældste daterbare dødedans. Til sammenligning er dansen i Basel fra ca. år 1440, og den er formentlig baseret på en tidligere version med 24 personer som Heidelbergs dødedans, der igen er baseret på en række monologer som i CPG 314, der igen er baseret på en latinsk original. Men vi ved ikke, hvornår dansen i Basel blev malet — det er kun et gæt — og vi har ikke disse tidligere manuskripter.(1)

Memoires pour servir, 1425
Memoires pour servir à l'histoire

Derimod har vi ingen tidligere udgaver af Danse Macabre. Den ser ud til at være opstået fuldt færdig med autoritet, 30 dansere og den døde konge. Og vi ved præcis, hvornår det skete. I en krønike læser vi følgende postering fra 1425:

Item, l'an 1424. fut faite la Dance maratre [sic] aux Innocens, & fut commencée environ le moys d'Aoust, & achevée en Karesme ensuivant.
(Memoires pour servir à l'histoire de France et de Bourgogne, 1729, side 103)

Arbejdet blev begyndt august 1424 og var færdigt til fasten næste år. Og hvis man vil indvende, at denne "Dance Maratre" måske ikke havde været et maleri, men et skuespil (der varede et halvt år!), så har krøniken få år senere, 1429, endnu en postering fra kirkegården:

Memoires pour servir, 1429
Memoires pour servir à l'histoire

Item, […] un Cordelier nommé frere Richart, […] commença le Sabmedy seiziesme jour d'Avril 1429. à Sainte Genevieve, & le Dimenche ensuivant & la sepmaine ensuivant; c'est assavoir le Lundi, le Mardy, le Mercredy, le Jeudy, le Vendredy, le Sabmedy, le Dimanche aux Innocens, & commençoit son Sermon environ cinq heures au matin, & duroit jusques entre dix & onze, & y avoit toujours quelques cinq ou six mille personnes à son Sermon, & estoit monté quant il preschoit, sur ung hault eschaffault qui estoit près de toise & demie de hault, le dos tourné vers les Charniers encontre la Charronnerie à l'endroit de la Dance macabre.
(Memoires pour servir à l'histoire de France et de Bourgogne, 1729, side 119-120)

Kronikøren fortæller, at folk mødte op på kirkegården klokken 5 om morgenen, otte dage i træk, for at lytte til en franciskaner ved navn Richart i 5-6 timer hver dag, og at den gode broder holdt sin prædiken for 5-6.000 mennesker uden megafon (dobbelt så mange som Apostlen Peter var i stand til at tale for i Jerusalem lige efter at have fået Helligånden).

Denne utroligt positive historie slutter med at fortælle, at han stod med ryggen vendt mod benhusene mod la Charronnerie (den gade, der 100 år senere kaldtes La Ferronnerie), og at dette var ved La Danse Macabre.

Vi har også en kilde fra 1434, nemlig historikeren Guillebert de Metz, der beskriver det gamle Paris og herunder kommer til St. Innocents: »Illec sont paintures notables de la danse macabre et autres avec escriptures pour émouvoir les gens à dévocion« ("På dette sted er der bemærkelsesværdige malerier af la danse macabre og andre med indskrifter, der skal bevæge folk til fromhed").(2)

Maleriet omtales desuden i en roman:

En kunstners bud på, hvordan dansen i St. Innocents kirkegård kan have set ud.
Innocents-4, Benhus

& sur tout on les voit par bandes & regimens, comme estourneaux, se promenans aux Cloistres sainct Innocent à Paris auec les trespassez & secretaires des chambrieres visitans la dance Marcade, Poëte Parisien, que ce sauant et belliqueux Roy Charles le quint y fit peindre, où sont representees au vif les effigies des hommes de marque de ce temps là, & qui dansent en la main de la Mort.

(Noël du Fail, Les Contes et Discours d'Eutrapel, 1585(3))

Dette sidste citat er ikke helt så overbevisende som de andre. Dels fordi det er nyere, dels fordi ordene kommer fra en fiktiv person, dels fordi der står »la dance Marcade«, og dels fordi der står, at maleriet blev til under Charles V, selvom han var død i 1380. Alligevel er budskabet tydeligt nok: La Danse Macabre var hverken et skuespil eller en skulptur, men et maleri.

Maleriet stod færdigt i fasten 1425. Vi får ikke at vide, om dansen startede samtidig med karnevalsløjerne, eller om de magre dødninge blev præsenteret under selve fasten.

Dette var en relativt rolig periode i 100-års krigen, og både tekst og billeder er fyldt med satire og slapstick. Den buttede abbed får at vide, at den fedeste rådner først: »Le plus gras est premier pourry«. Døden laver øjne(!) til ridderen og trækker den uringlas­bærende læge i skridtet.

Nedrivningen

Lexclamation des os sainct Innocent.
St. Innocents, Sainct Innocent

Når det kommer til maleriets ødelæggelse er situationen igen modsat af den i Basel, men denne gang med omvendt fortegn. I Basel kender vi den præcise dato for nedrivningen, vi har adskillige (fantasifulde) billeder af handlingen, og vi har detaljerede beskrivelser af, hvem der tog hvor mange brædder og teglsten.

Derimod er der ingen, der aner, hvornår maleriet i Paris forsvandt. Sophie Oosterwijk (se eksternt link) skriver »sources disagree« og opsummerer forvirringen i en fodnote:

For example, G. Kaiser (ed.), Der tanzende Tod. Mittelalterliche Totentänze (Frankfurt am Main, 1983), p. 71, claims it happened as early as 1529. Instead, B. and H. Utzinger, Itinéraires des danses macabres (n.pl., 1996), p. 83, and J.M. Clark, The Dance of Death in the Middle Ages and the Renaissance (Glasgow, 1950), p. 24, state that the mural was lost in 1669 when the charnel-houses on the south side were demolished in order to widen the rue de la Ferronnerie, which R. Hammerstein, Tanz und Musik des Todes: die mittelalterlichen Totentänze und ihr Nachleben (Bern/Munich, 1980), p. 167, claims to have happened in 1634. I. le Masne de Chermont, 'La danse macabre du cimetière des Innocents', in Fleury and Leproux, Les Saints-Innocents, pp. 84-109, at p. 101, confirms 1669 as the date. […]

(Sophie Oosterwijk, 'Depicte ones on a walle': the Danse Macabre in late-medieval Paris, side 88, fodnote 20)

1529, 1634 eller 1669? Lad os tage årstallene i omvendt rækkefølge:

1669

St. Innocents, 1550. La Danse Macabre var placeret langs Rue de la Ferronnerie. Markeret med rødt til højre i billedet.
Innocents-4, Innocents 1550

Det er så sikkert, som noget kan være, at kirkegårdsmuren mod la Rue de la Ferronnerie blev revet ned i 1669, da en masse små huse, butikker og boder blev ryddet væk, fordi vejen skulle udvides. Her er starten af den meget lange og detaljerede kongelige ordre fra Louis XIV:

St. Innocents, 1780. Rue de la Ferronnerie er blevet rettet ud og gjort bredere. Benhusene er erstattet med beboelseshuse.
Innocents-4, Innocents 1780

Le Roy, en son Conseil, ayant aucunement esgard aux requestes qui lui ont esté présentées par les doyens, chanoines et chappitre de Saint Germain l'Auxerrois , a ordonné et ordonne que, suivant leurs offres, ils feront travailler incessamment, à leurs dépens, à l'ouverture et eslargissement de la rue de la Ferronnerie en toute sa longueur, et à la construction des maisons qui termineront ladite rue du costé du cimetière des Saincts Innocents, et pour cet effet, ordonne Sadite Majesté, que ladite rue sera eslargie et conduite en droit alignement, depuis l'extrémité et encoignure de ladite rue de la Lingerie jusqu'à l'autre extrémité du costé de la rue Saint Denis, à chacune desquelles extrémitez aura ladite rue trente pieds (9 m 75) de largeur, et pour ce faire seront démolies les petites maisons, boutiques et échoppes qui sont en ladite rue de la Ferronnerie, adossées contre les murs du charnier dudit cimetière.

[…]

Ordonne Sa Majesté, que les ossemens, tombeaux, monumens, épitaphes et inscriptions, qui sont aprésent dans lesdits charniers, seront transférés et restablis sous les autres charniers du costé des rues de la Lingerie(4) et aux Fevres, suivant les consentemens qui en ont esté donnez par les particuliers qui ont leurs sépultures ausdits charniers.

[…]

Seguier. Colbert.

Le 18 octobre 1669.

{Archives nationales, E. 424.)

14. maj 1610, Henri IV's morder bliver pågrebet på St. Innocents' kirkegård.
Innocents-4, 1610

Rue de la Ferronnerie var for smal til hestekøretøjer. Allerede den 14 maj 1554 havde kong Henri II beordret, at gaden skulle udvides, men dette skete aldrig. Ved skæbnens ironi førte dette til, at kong Henri IV den 14 maj 1610 blev myrdet, mens hans vogn sad fast i trafikken. Den ene Kong Henri's svigt førte til den anden Kong Henri's død på samme dato.

1634

Dette billede fra 1786 viser Vieux Charnier (modsat det ikke længere eksisterede Charnier des Lingères), kort før St. Innocents' kirke blev revet ned.
Innocents-3, Bernier 1786

Som Oosterwijk bemærker, hævder Hammerstein, at gadeudvidelsen og ødelæggelsen af muren skete allerede år 1634. Hammerstein skriver: »Das Fresko wurde 1634 anläßlich einer Straßen verbreiterung zusammen mit der ganzen südlichen Galerie beseitigt«.(5) Det samme siger Patrick Layet: »unter den südlichen Arkaden des Friedhofs zwischen August 1424 und Ostern 1425 gemalt und 1634 zerstört« og Stefanie Knöll: »um 1424/1425 entstandenen […] im Jahre 1634 zerstört«.(6)

Valentin Dufour er altid god, hvis man vil forvirres, og her svigter han heller ikke:

1529

År 1785/1786 blev kirken nedlagt. Skeletterne fra Le cimetière des Innocents befinder sig i dag i Paris' katakomber.
Katakomber

Som Oosterwijk gør opmærksom på, hævder Gert Kaiser, at maleriet til grunde allerede i 1529. Kaiser skriver: »Im Jahre 1529 wird der Totentanz zerstört«(7).

Men det er ikke noget, Kaiser selv har fundet på. En lang række forfattere står i kø for at viderebringe den samme oplysning, herunder eksperter som Hellmut Rosenfeld: »Paris, Bein/ums des Minoritenklosters Aux Saints Innocents (1424), zerstört 1529, Buchausgaben seit 1485«, Brigitte Schulte: »Bereits im Jahre 1529 wurde das Gemälde wieder zerstört« og Peter Walther: »Gemälde vom Pariser Franziskaner-Friedhof »Aux Saints Innocents«, das 1424-25 entstand und bereits 1529 wieder zerstört wurde«.

Vi har lige citeret Hammerstein for at ødelæggelsen skete år 1634, men vi kan også citere ham for, at det skete år 1529: »[…] der 1424/25 in Paris in den Arkaden des Beinhauses von Saints Innocents entstandene Totentanz, der bereits 1529 zerstört wurde«.(8)

Antallet af enige forskere er stort, men to ting skinner igennem: Det ene er, at ingen kan give nogen reference for deres påstand, og det andet er, at de næsten alle er tyskere. En hurtig og aldeles uvidenskabelig optælling over disse kilder i Google giver 14 tyskere (inklusive de fem citerede), 2 spanske, 2 franske og 1 norsk.

1529, 1634 eller 1669?

Man må give Oosterwijk ret: »sources disagree«. Lad os prøve at vurdere de tre årstal:

Dette maleri, hvor dansen kan anes i højre side, tilskrives Jakob Grimer og er fra omkring 1570.
Innocents-2, Jakob Grimer

Konklusion: Påstandene om, at maleriet forsvandt i 1529 eller at muren blev nedrevet i 1634, giver ikke mening. Desuden gør Clairambault-manuskriptet og vidnesbyrdet fra historikeren Henri Sauval det klart, at vægmaleriet eksisterede, indtil muren blev revet ned i 1669.

Eksterne links

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)

Denne diskussion af "daterbare" bygger på korrespondance med Mischa von Perger.
Citeret fra Le Roux de Lincy & Tisserand, side 193.
Noël Du Fail (1520?-1591), Les Contes et discours d'Eutrapel, par le feu seigneur de La Hérissaye, gentilhomme breton, 1585, side 52 (sidst i kapitlet "Des bons larrecins").
Majestæten befalede, at knogler, gravsten, monumenter, epitafer og inskriptioner blev flyttet fra Charnier des Lingères og genplaceret i benhusene ved de to andre sider, Rue de la Lingerie og Rue aux Fevres.

La danse Macabre var placeret i Charnier des Lingères, der trods navnet ikke løb langs Rue de la Lingerie.

Hammerstein: »Totentanzfresken unter den südlichen Arkaden. Gemalt August 1424 - Ostern 1425. Bild und Text, nicht erhalten. Das Fresko wurde 1634 anläßlich einer Straßen verbreiterung zusammen mit der ganzen südlichen Galerie beseitigt. Der Friedhof selbst wurde 1785 […]«.

Reinhold Hammerstein: Tanz und Musik des Todes: die mittelalterlichen Totentänze und ihr Nachleben, 1980, side 167.

Knöll: »Bereits im frühesten bekannten monumentalen Totentanz, dem um 1424/1425 entstandenen Pariser Gemälde, war das Kind Teil der langen Reihe von Personen unterschiedlichster Lebensumstände, die der Tod mit sich nimmt. Obwohl dieser Totentanz im Jahre 1634 zerstört wurde, haben wir durch die 1485 publizierten Holzschnitte von Guyot Marchant […]«.

Stefanie Knöll: Rheinische Hebammengeschichte im Kontext, 1980, side 285

Gert Kaiser: »Im Jahre 1529 wird der Totentanz zerstört. Der Friedhof Aux Innocents wird 1785 aufgelassen, die Gebeine von rund 1,2 Millionen Toten in die alten Steinbrüche von Montrouge unter der Place Deufert-Rochereau im Süden der Stadt gebracht«.

Gert Kaiser, Der tanzende Tod: mittelalterliche Totentänze, 1983, side 71.

Hammerstein: »Belegt ist erst der 1424/25 in Paris in den Arkaden des Beinhauses von Saints Innocents entstandene Totentanz, der bereits 1529 zerstört wurde Doch dürfen wir annehmen, daß die 1485 (2 1486) in Paris gedruckte danse macabre von Guyot Marchant mit ihm weitgehend identisch war. In dieser Gruppe trägt der Tod als Partner keine Musikinstrumente. Nur der Menestrel hat eine […]«.

(Reinhold Hammerstein: Schriften: Musik und Bild, 2000, side 206)

Maleriet har hverken signatur, monogram eller årstal.

En tidligere ejer, Alfred Bonnardot, anslog det til at være fra "omkring 1570" baseret på klædedragterne.


Op til La Danse Macabre