|
|
Dansen på muren i Cimetière des Innocents i Paris var på én gang både berømt og overset.
På den ene side var den så berømt, at det formentlig er den, der har inspireret samtlige andre dødedanse i hele Europa, og kopier af dansen blev trykt ikke bare i Paris, men også i Troyes, Genéve, Rouen og Lyon.
På den anden side var den næsten ukendt blandt historikere.
I 1434 beskrev historikeren Guillebert de Metz kirkegården til St. Innocents, og vi får at vide, at dengang var der "bemærkelsesværdige malerier af la danse macabre og andre" (se evt. siden om datering af dansen). Det var alt, og siden da er det gået ned af bakke for historikernes interesse i La Danse Macabre.
|
Da Gilles Corrozet lidt over hundrede år senere, i 1550, beskrev kirkegården i sin bog om Paris, "Les antiqvitez croniqves et singvlaritez de Paris", skrev han, at jorden kunne opsluge et menneskelegeme på ni dage, og at der var 80 arkader, og han citerede to epitafer. Det ene epitaf var en gammel dames, som Corrozet dermed har gjort berømt:
| Cy gist Yoland, Bailly, qui trespassa l'an mil cinq cens quatorze de quatre vingthuietiesme an de son aage, le quarante deuxiesme an de son veuuage, laquelle a veu, ou peu voir deuant son trespas deux cens quatre vingts & quinze enfans issus d'elle. | Her hviler Yolande, Bailly, der gik bort i år 1514 i sit 88. leveår og 42. år af sin enkestand. Som så, eller kunne have set, før sin bortgang 295 børn som sit afkom. |
Alt dette er interessant nok, men Gilles Corrozet var selv berømt som forfatter af de korte vers til Holbein's store dødedans, og han var ejer af Manuskript 1186. Så hvorfor nævner han de 80 arkader uden at tilføje, at 10 af dem indeholdt den berømte la Danse Macabre? Hvorfor citerer han en gammel dames gravsten, men "glemmer" den berømte dødedans?
|
Tavsheden blandt historikerne fortsatte. I det 19nde århundrede undrede maler, tegner, gravør og forfatter, Eustache-Hyacinthe Langlois, sig. Han kunne kun se to forklaringer på denne påfaldende tavshed: Enten havde La Danse Macabre ikke været et maleri, men en teaterforestilling, eller også, og det var Langlois selv mest tilbøjelig til at tro, var maleriet hurtigt gået til grunde. Langlois nævnte en perlerække af historikere, der alle havde været tavse om maleriet.
Ce qui paraît à nos yeux le plus probable, c'est que ce fut une peinture qui ne dura que peu de temps, car les anciens historiens de Paris,
Gilles Corrozet (1532), Dubreul (1612), Germain Brice (1685), Lemaire (1685), Sauval (1724), Piganiol (1736),
ne la mentionnent point; ce qu'ils n'eussent pas manqué de faire si elle eût existé à leur époque.
(Eustache-Hyacinthe Langlois, Essai [...] sur les danses des morts, 1852, bind 1, side 197)
Men faktisk er der et af navnene i denne liste, der har beskrevet dansen i St. Innocents. Endda to gange.
|
Sauval levede 1623 - 1676. Det vil sige i de sidste år, indtil kirkegårdsmuren blev revet ned i 1669.
I Langlois' liste står der årstallet 1724 efter Sauval's navn, og det skyldes, at Sauval brugte hele livet på at skrive sine manuskripter, men at de aldrig blev udgivet i hans levetid.
Det første bind af 1724-udgaven har faktisk et afsnit om St. Innocents' kirkegård på side 358-359, men dette er mest en gentagelse af, hvad Corrozet skrev. Sauval gentager også den frugtbare dames, Yoland Bailly's, mindeplade, men tilføjer, at nogle personer interesserede i kobber havde stjålet pladen og smeltet den for at tjene penge.
I andet bind er der derimod en beskrivelse af dansen (se eksternt link forneden):
Pour voir la mort en bien des postures , & les civilitez qu'elle fait aux
uns & aux autres, soit Papes, Princes, ou Villageois ; lorsqu'elle vient leur
annoncer qu'il faut partir , on n'a qu'à considérer une liste de Plomb
qui regne le long d'une partie du Cimetière de Saint Innocent.
Dans le même Cimetière, se voit encore depuis le mois d'Août . . . .
jusqu'au Carême suivant, la danse Machabée peinte sous les charniers, où
la mort fait bien d'autres tours & d'autres mommeries; il en reste encore des
tableaux qui ne seroient ni déchirez, ni effacez, si on n'en avoit pas autant
de soin que de celui du mauvais riche.
(Henri Sauval, Histoire et recherches des antiquités de la ville de Paris, 1724, bind 2 side 36)
|
Teksten betyder noget i retning af: "For at se Døden i mange stillinger, og de høfligheder hun [Døden] gør for den ene og de andre, hvad enten de er gejstlige, prinser eller landsbyboere, når hun kommer for at annoncere, at de skal herfra, skal man blot overveje den liste af bly, der hersker langs en del af Saint Innocent's Kirkegård. På samme kirkegård har man set siden august. . . . indtil næste faste, la danse Machabée malet i benhusene, hvor Døden gør mange andre omdrejninger og andre fiksfakserier; der er stadig tableauer, der hverken vil blive flået eller slettede, hvis man ikke har så meget omhu som den onde rige mand havde".
Det står ikke lysende klart det hele. Den onde rige mand, der nævnes til sidst, peger hen til næste afsnit, der handler om et maleri af historien fra Lukasevangeliet om Dives og Lazarus. Dette maleri var aflåst og blev kun vist frem 2 gange om året, så det er ikke så underligt, at det hverken blev flået eller slettet.
|
Måske er Sauval's pointe, at hvis man beskytter la Danse Macabre så omhyggeligt som maleriet af Lazarus og Dives, vil det holde for evigt? Eller måske hentyder disse "tableauer, der hverken vil blive flået eller slettede", til dette maleri, og sætningen hører til i det næste afsnit?
Og hvad er det for en "liste af bly"? Valentin Dufour starter sin sædvanlige forvirring med at sige, at forfatteren har understreget ordet "litre", selvom der står "liste", og selvom ingen af forfatterne, hverken han selv, Lenient eller Sauval har understreget noget som helst (derimod skriver Sauval "Plomb" med stort). Dufour argumenterer sig frem til, at "litre" betyder en bred stribe, og at "liste de plomb", nok skulle have været "litre de long" (side 98-99).
Teksten virker i det hele taget ufærdig. Dufour fortæller os, at Le Roux de Lincy (halvdelen af parret Lincy & Tisserand) havde arbejdet på en ny og forbedret udgave, men desværre havde en brand under Pariserkommunen (1871) fortæret Sauval's manuskripter sammen med Lincy's noter.
Tilsidst adresserer Dufour spørgsmålet om, hvorfor Langlois og andre forfattere anklager Sauval for ikke at have nævnt maleriet. Dufours forklaring er, at det relevante citat er placeret et højst besynderligt sted, nemlig i et tillæg med titlen: "Amours des rois de France". Dette tillæg er ikke med i alle oplag (siger Dufour) og man må indrømme, at det ikke lige er dér, man ville kigge efter en beskrivelse af La Danse Macabre.
Dufour har en god pointe her, men det mærkelige er, at i hans bog fra det næste år, 1875, er der ingen omtale af Sauval, og i denne bog får læseren to gange at vide, at muren og maleriet forsvandt år 1634, (hvor Sauval jo kun ville have været 11 år): »ces monuments qui, de fait, ne disparurent qu'en 1634, lors de la démolition du vieux charnier de la rue de la Féronnerie, lorsqu'on résolut d'élargir cette voie« (side 9) og »jusqu'à la démolition de la galerie méridionale du charnier des Innocents en 1634« (side 12).
Men der overlever et andet manuskript af Sauval, og under overskriften "Latterlige malerier og gobeliner" er der endnu en omtale af dansen:
|
Des peintures et des tapisseries ridicules.
[…] Mais, si vous voulez voir des vers ridicules, lisez ceux qu'on avoit faits pour la
Danse Macabre ou Macaber de S. Innocent ou la Mort dansoit auec des gens, de toutes conditions,
et ceux qui sont encore grauez au portail de l'aisle de S. Innocent,
sous les trois vifs et les Trois morts, qu'y a fait mettre Jean Duc de Berry oncle de Charles VI.
(Sauval, Mémoires divers, Bibliothèque nationale de France, Département des manuscrits, Baluze 213)
|
Teksten siger noget i retning af: "Men hvis De ønsker at se latterlige vers, så læs dem, man havde lavet til Danse Macabre eller Macaber i St. Innocent, hvor Døden dansede med folk af alle samfundslagene, og de som stadig er graveret i portalen til gangen til St. Innocent, under de tre levende og de tre døde som er gjort af mester Johannes, hertug af Berry, onkel til Charles VI".
På billedet til højre står teksten i øverste linie og i øverste, venstre hjørne. Manuskriptet er et arbejdsdokument med rettelser og tilføjelser, og hvis alle Sauval's manuskripter har set således ud, kunne det forklare de mange mærkeligheder i den trykte tekst fra 1724.
Det er alt sammen ret forvirrende: Hvorfor skriver Sauval "Døden dansede" i datid, og hvorfor kalder han maleriet "Danse Macabre eller Macaber" i den ene bog og "danse Machabée" i den anden? Men uanset de små finurligheder som blylister og hentydninger til Lukasevangeliet er der en ting, der står soleklart: Nemlig at Sauval har set og studeret dette maleri, og i hans tid var det stadig muligt at besøge "det latterlige maleri" og læse "de latterlige vers". Sauval var født i 1623, så vi kan afvise alle de kilder, der påstår, at dansen forsvandt i 1529 eller i 1634. Maleriet har stadig været på muren i Sauval's levetid, indtil muren blev revet ned i 1669.
