La Danse Macabre, Begravelser

Livet var anderledes i Middelalderen, men det var døden sandelig også.

Tag disse sidste tre billeder af en serie, der viser "kunsten at dø godt", Ars moriendi (alle ni i serien kan ses nederst på denne side):

Burial : Ars moriendi Burial : Ars moriendi Burial : Ars moriendi
Indsyning Messe Begravelse

Til venstre sys liget ind i et lagen. Under dødsmessen ligger liget i en kiste, der bagefter bæres ud på kirkegården (billedet i midten), men kisten er udelukkende til transport, for liget begraves kun i det lagen, det er syet ind i (billedet til højre).

Begravelse. Liget nedsænkes i et lagen.
Begravelse
Begravelse. Bemærk knoglerne.
Begravelse

Utallige tidebøger viser, hvordan man blev begravet indsyet i et lagen (til højre og venstre).

Men historien ender ikke der, for når man gravede ud til den nyligt afdøde, stødte man uvægerligt på knogler fra tidligere begravelser (billedet til højre).

Næsten alle disse billeder viser, hvordan graverne først må fjerne de gamle knogler, før der er plads til den nye kunde (billedet til venstre er faktisk en af undtagelserne).

Ligtog og begravelse.
Begravelse
Ligtog og begravelse.
Begravelse

Disse to billeder viser, hvordan der har været trængsel. Graverne når dårligt nok at fjerne de gamle knogler, før der står et nyt ligtog parat og venter.

Der har været mangel på indviet jord indenfor bymuren, men St. Innocents' kirkegård var berømt for sin evne til at opløse ligene. Efter sigende indeholdt den jord fra Det Hellige Land, og Gilles Corrozet fortæller os i 1550, at jorden var så rådnende, at den var i stand til at opsluge et menneskelig på kun ni dage: »la Chapelle des S Innocents, […] c'est le grand cymetiere de Paris, la terre duquel on dit si pourrissante, qu'vn corps humain y est consumé en neuf iours«.(1)

St. Innocents' kirkegård fik virkelig sat sin legendariske evne til at opsluge ligene på prøve. Ganske vist var den stor (se evt. billederne af kirken og kirkegården), men udover sine egne sognebørn betjente den også 22 andre kirkesogne, der ikke havde deres egen kirkegård,(2) foruden byens hospital/fattighus, l'Hôtel-Dieu, og de ukendte døde, dem der blev fundet på landevejen eller var druknede i Seinen.

Dødens tre våbenfæller: Hungersnød, Krig og Sygdom.
Godard, Tre venner

Mercier anslår antallet af begravelser til "tæt på 3.000 om året", men samtidigt anslår han det totale antal siden Filip den Smukke til "10 millioner kadavere mindst".(3)

Mercier forklarer ikke, hvordan "tæt på 3.000 om året" på knap 500 år kan blive til "mindst 10 millioner", men det hænger jo nok sammen med, at de 3.000 ikke rakte stort, når først Døden fik hjælp af sine tre våbenfæller: Hungersnød, Krig og Sygdom (billedet til venstre).

Bare mellem 1348 og 1584 var der omkring 30 pest-epidemier.(4) Under en enkelt af dem, i 1418, døde der 50.000 på mindre end 5 uger. Her er en samtidig beskrivelse, der fortæller, hvordan de døde blev lagt i lag à 30 eller 40 — »arrangez comme lars« — arrangeret som flæskesider:

Item, i nævnte måned, september, var der i Paris og omegn en sygdom så meget hård, som man ikke havde set i 300 år ifølge de gamle. For ingen, der blev ramt af epidemien undslap, især unge mennesker og børn; & så mange døde mod slutningen af nævnte måned & så hurtigt, at det blev besluttet af grave store gruber i Paris' kirkegårde, hvor man lagde tredive eller fyrre i hver, & de var arrangeret som flæskesider, & derefter strøede man lidt jord over,

& altid dag og nat kunne man ikke gå på gaden uden at møde Vores Herre, som man bar til de syge & alle havde den smukkeste forståelse af Vores Herre mod slutningen, som nogen kristen nogensinde har haft.

Men ifølge de gejstlige havde man aldrig set eller hørt om en sygdom, der var så forfærdelig eller mere voldsom, heller ikke hvor så få, der var blevet ramt, undslap: For på mindre end fem uger døde i Paris' by mere end halvtreds tusinde personer & så mange mennesker døde, at man begravede fire eller seks eller otte familieoverhoveder ved én sunget messe, & det var nødvendigt at forhandle med præsterne om, hvor meget de skulle have & meget ofte måtte man betale seksten eller atten parisiske sols, & for en lavmesse fire parisiske sols.(5)

Begravelse
Begravelse
Detalje
Begravelse

Billedet til venstre viser endnu en af disse begravelser, hvor jorden er overstrøet af gamle ben og kranier. Og hvad gjorde man så med alle disse gamle "flæskesider", der dukkede op?

Detalje-billedet til højre giver svaret. Faktisk stirrer svaret os lige ind i ansigtet: "Flæskesiderne" blev simpelthen lagt op på loftet i et benhus.

Læs
mere om
benhuse

Tema: Begravelse og Benhuse

Begravelse
Burial : Begravelse
Tre levende
Burial : Tre levende
Benhus
Burial : Benhus
Kirkegård
Burial : Kirkegård
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Ars moriendi
Burial : Ars moriendi
Begravelse
Burial : Begravelse
Sainct Innocent
Burial 1860: Sainct Innocent
S. Inocens
Burial 1499: S. Inocens
Innocents 1550
Burial 1499: Innocents 1550
Innocents 1780
Burial 1499: Innocents 1780
Benhus
Burial 1499: Benhus
Jakob Grimer
Burial 1499: Jakob Grimer
Jakob Grimer
Burial 1499: Jakob Grimer
St. Innocent
Burial 1499: St. Innocent
St. Innocent
Burial 1499: St. Innocent
St. Innocent
Burial 1499: St. Innocent
Bernier 1786
Burial 1499: Bernier 1786
Katakomber
Burial 1499: Katakomber
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Wharncliffe hours
Burial 1499: Wharncliffe hours
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
Burial : Begravelse
Begravelse
Burial 1499: Begravelse
Begravelse
St. Innocents 1499: Begravelse
Begravelse
St. Innocents 1499: Begravelse
Begravelse
St. Innocents 1499: Begravelse
Begravelse
St. Innocents 1499: Begravelse
Begravelse
Tidebog: Begravelse
Begravelse
Tidebog: Begravelse
St. innocents, 1610
St. Innocents 1499: 1610
Hortulus anime
Hortulus anime
Vor froe tider
Vor Froe Tider
Douce 16
Douce 16

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5)

Gilles Corrozet (1510 - 1568) forfatter, forlægger og boghandler. Citeret fra "Les antiqvitez croniqves et singvlaritez de Paris, ville capitalle du royaume de France", 1550 / 2. oplag fra 1561, side 65 til højre.

Gilles Corrozet var også manden, der skrev de korte vers til Holbein's store dødedans og til Holbein's billeder fra Det Gamle Testamente.

22 sognekirker . . .: Denne oplysning er ofte gentaget. Tilsyneladende stammer den oprindeligt fra "Mémoires secrets pour servir à l'histoire de la République". Vi læser her, hvordan man 4 februar 1757 overvejer at lukke byens kirkegården på grund af smittefare:

»4. Fevrier. Depuis long temps on se plaint de l'infection que causent dans Paris les cimetieres, entr'autres celui des Innocents, où vingt-deux paroisses viennent journellement déposer leurs cadavres. Il est question aujourd'hui sérieusement de fermer ce séjour de corruption. On assure que Mr. le lieutenant-général de police a proposé de le clore par provision pour cinq ans, & d'aviser pendant ce temps aux moyens de supprimer absolument un usage aussi funeste«.
(Bind 19, side 284-285)

Selvom bogen har karakter af dagbogsblade skrevet af parisere, blev den først udgivet 1786, og i London.

»Cimetiére ferme.

Nous avons dit que l'on déposoit dans le cimetière des Innocents, situé dans le quartier le plus habité, près de trois mille cadavres par année. On y enterroit des morts depuis Philippe le-Bel. Dix millions de cadavres au moins se sont dissous dans un étroit espace. Quel creuset! […] Oh! quelle histoire sortiroit de cette enceinte, si les morts pouvoient parler!
«

(Louis-Sébastien Mercier, Tableau de Paris, 1783, bind 9, DCCLII, side 322-323)

Her støtter jeg mig til Histoire des souterrains secrets de Paris af Fabrizio de Gennaro, 2013 (ingen sidetal).

Antallet af pest-epidemier er naturligvis svært at fastslå. Wikipedia har kun ca. det halve antal, men de medtager heller ikke epidemien fra 1418, som vi straks skal kigge på.

Citatet er fra den samme (anonyme) krønike, som bliver citeret på siden om datoen for dansen: »Item, ce dit moys de Septembre estoit à Paris, & au tour la mortalité si très-cruelle qu'on n'eust veü depuis trois cens ans par le dit des anciens : car nul n'eschapoit qui fust feru de l'Epidymie, especialement jeunes gens & enffens ; & tant en mouru vers la fin dudit moys & si hastivement, qu'il convint faire ès Cymetieres de Paris grans fosses , où on en mettoit trente ou quarente en chacune, & estoient arrangez comme lars , & puis un pou pouldrez par dessus de terre, & toujours jour & nuyt on n'estoit en rue que on ne rencontrast notre Seigneur, qu'on portoit aux malades, & tretous avoient la plus belle cognoissance de notre Seigneur à la fin , que on vit oncques avoir à Chrestiens. Mais au dit des Clercs , on ne avoit oncques veü ne ouy parler de mortalité qui fust si desuée , ne plus aspre , ne dont moins eschapast de gens qui feru en feussent : car en moins de cinq semaines trespassa en Ville de Paris plus de cinquante mille personnes, & tant trespassa de gens, que on enterroit quatre ou six ou huit Chefs-d'Ostel à une Messe à Notte , & convenoit marchander aux Prestres pour combien ils la chanteroient, & bien souvent en convenoit payer seize ou dix-huit sols parisis, & d'une Messe basse quatre sols parisis.«.

Memoires pour servir à l'histoire de France et de Bourgogne, 1729, side 49.


Op til La Danse Macabre