Jean Belot i Genève
Geneve, 1500
|
Guy Marchant må have haft stor success med sine bøger,
eftersom der blev udgivet mange andre versioner af La Danse Macabre.
Bogen til venstre er udgivet i 1500 i Genève:
»Imprimee a genesue. M. ccccc.«,
formentlig af Jean Belot.
Træsnittene er dog ikke kopier af Marchant, men kopier
af Antoine Vérard.
Forsiden af bogen prydes (hvis det er det rette ord)
af to af de
fire dødninge-musikere,
som Guy Marchant havde tilføjet sine bøger i 1486.
Forsiden fungerer også som en indholdsfortegnelse,
der viser, at bogen
ligesom mange tilsvarende bøger er en samling af forskellige tekster.
Udover "La dance Macabre" indeholder bogen også
historien om de tre døde og de tre levende
(»Les troys mortz et les troys vifz«)
og de 15 tegn, der kommer før dommedag:
(»Et les quinze signes precedens le grant iugement«).
Under billedet kommer en tekst, hvoraf kun den første linie er bevaret:
»Viuans qui voyes ceste dance«.
Denne indledning minder meget om slutningen på
La Vie de l'Homme:
»O vous humains qui voyez cette dance«.
Det er dog kun denne ene linie, der er ens,
for vi ved fra andre udgaver af bogen,
at det fulde vers lyder:
»Viuans qui voyez ceste dance /
Se souuent la regardez /
Vous scairez se bien la gardez /
Qhoneur mondain nest pas cheuance«.
Hertugen
|
Dødninge-musikerne fra forsiden genbruges allerede på næste side, hvor de
ledsages af teksten:
»Ce nest que vent de la vie mondaine /
Mondain plaisir dure peu longuement /
Longue saison na pas mais tressoudaine /
Soudain mourras et ne scays quellement«.
Selve dødedansen indeholder stort set den samme tekst, som Guy Marchants bøger.
De fire dødningemusikere og seks af de ti figurer, som Marchant havde tilføjet, er også med,
men kun én af dem, nemlig
hertugen
har fået et originalt træsnit.
De fem andre må nøjes med at dele træsnit med nogle af de andre dansere.
Dansen begynder og slutter med autoriteten
(det samme træsnit bruges to gange).
|
Selvom træsnittene i sidste ende er kopier af Vérard, er det ikke nødvendigvis
de samme personer, der tildeles de samme træsnit.
Hertugen til højre er en kopi af
Vérards foged,
mens
Belots' foged er en kopi af
Vérards borger, og
Belots' borger deler
træsnit med købmanden.
Rækkefølgen er ikke helt den samme. Blandt andet kommer
bejleren meget tidligt,
og
Belots' foged meget sent.
Efter eremitten plejer en ekstra dødning at svare:
»Cest bien dit […]«,
men i denne bog bringes istedet et enkelt vers af narren:
»Or sont en la fin bons amys«.
Teksten slutter med den døde konge og autoriteten og går derefter direkte over til en ballade med
omkvædet: »Pour bien mourir & vivre longuement«
uden så meget som en blank linie til at adskille de to værker.
Derefter kommer balladen om De Tre Døde og De Tre Levende, og denne del slutter med kolofonen:
»Cy fine la dance macabre auecques
les ditz des troys mortz & des troys
vifz. Imprimee a genesue. M. ccccc.«.
Man skulle tro, bogen endte med kolofonen, men som lovet på forsiden kommer en sektion om
de femten tegn før dommedag:
»Et les quinze signes precedens le grant iugement«.
Hvem kopierede Hvem?
Belot: kardinal / legat
|
la Barre: kardinal / legat
|
Træsnittene er næsten identiske med dem, der blev udgivet af Nicole de la Barre i Paris.
I sidste ende er begge træsnit-serier kopier af Antoine Vérard.
De to bøger har mange andre ligheder: Begge starter med
»Viuans qui voyes ceste dance« på forsiden, fulgt af
»Ce nest que vent de la vie mondaine […]« på den næste side.
Begge afslutter dansen med en ballade med omkvædet »Pour bien mourir et viure longuement«,
så læseren ikke kan tro andet end, at det er en del af dansen.
Begge bøger portrætterer hertugen med en kopi af
Vérards foged,
hvilket medfører, at
Belots' foged er en kopi af
Vérards borger.
Men hvem har kopieret hvem? Den oplagte tanke er naturligvis, at Nicole de la Barre var den første.
Han arbejdede i Paris og var
tæt på kirkegården til St. Innocents,
tæt på Guy Marchand (hvorfra teksten blev kopieret) og
tæt på Vérard (hvorfra billederne blev kopierede).
Til Nicole de la Barre's fordel taler også, at hans tekst følger same rækkefølge som den oprindelige
Danse Macabre.
På den anden side har Belot to træsnit i sin 1500-udgave, som
Nicole de la Barre ikke har i sin 1500-udgave:
Belot har
en ridder med sværd.
Nicole de la Barre genbruger i stedet billedet af
hertugen.
NB: Som nævnt baserer begge bøger deres hertug på Vérard's foged.
Belot har
en læge med uringlas.
Nicole de la Barre genbruger træsnittet med
astrologen.
NB: Begge bøger bruger også dette træsnit til skolelæreren, så Barre bruger det altså tre gange.
Der er selvfølgelig muligt, at Belot har baseret sin bog på et tidligere (hypotetisk) oplag af Nicole de la Barre's bog,
som indeholdt disse træsnit, så spørgsmålet er umuligt at besvare.
Genève, 1503
O Creature raisonnable, 1503
|
Yci gist le Roy Charles
|
Tre år senere blev bogen til venstre udgivet. Denne udgave har ingen forside, men starter direkte med prædikanten.
Til gengæld kommer kardinal og konge før pave og kejser,
hvilket har det paradoksale resultat, at paven er trykt på side A iii i både 1500- og 1503-oplaget.
Kolofonen til sidst fortæller, at bogen er udgivet i Genève, 1503, men (ligesom 1500-oplaget) ikke af hvem:
»Cy fine la dance macabre auecques les /
ditz des troys mors et des troys vifz /
Imprime a genesue lan Mil.ccccc.iij«.
Bogen indeholder La Danse Macabre og legenden om De tre Levende og De Tre Døde, men ikke De 15 Tegn før Dommedag.
Træsnittene er de samme som i 1500-oplaget, men bladet med biskop og adelsmand
og to blade om De Tre Levende mangler.
På billedet med den afsluttende autoritet (billedet til højre) har en tidligere ejer følt sig kaldet til at skrive en
besked i tekstrullen.
Teksten ser ud til at starte med: »Yci gist le roy Charles Roy de France«. "Her hviler kongen Charles konge af Frankrig <ulæseligt>".
I venstre margin står der "Charles".
Læs evt. teksten fra dansen her: O Creature raisonnable.
Lyon, 1537
La dance macabre, 1537
|
De samme træsnit blev brugt i Lyon i 1537 af
Pierre de Saincte Lucie Dict le Prince.
Også denne gang blev dødedansen "pakket" sammen med de tre levende og de tre døde
og de 15 tegn.
I forhold til 1500-udgaven
mangler to eller tre træsnit: Adelsmanden med jagtfalk bliver erstattet ved at bruge billedet af ridderen to gange,
mens sognepræsten illustreres ved at genbruge kannikken.
To dansere, nemlig karteuser og sergent mangler helt.
Rækkefølgen er også lidt anderledes mod enden, bl.a. er degnen rykket frem.
Teksten i disse bøger er (naturligvis) ændret et par steder.
I den oprindelige tekst var de første linier af Dødens kald til
munken i virkeligheden en fortsættelse af dialogen med den forrige danser, sergenten,
der får at vide, at han ikke skal skræmme flere folk:
»Plus hommes nespoventeres«. Først i fjerde linie (som er indrykket)
henvender Døden sig til munken: »Apres moinne«.
Derimod har de tre bøger, vi har kigget på, skrevet teksten om, så
hele verset er rettet mod munken.
Han får at vide, at han aldrig vil blive abbed, for han skal dø:
| Danse Macabre (1485) | Genève / Lyon |
|---|
Ha: maistre: par la passeres
Naiez ia soing de vous deffendre
Plus hommes nespoventeres.
Apres moinne sans plus actendre.
| Ha maistre par la passeres
Nayez ia soing de vous deffendre
Ne jamais abbe pas seres.
Mourir vous fault sans plus actendre. |
Det samme sker, når vi kommer til
franciskaneren:
De første halvanden linje er en sidste hilsen til bonden/arbejderen:
»Faictes voye: vous aves tort Laboureur«.
I 1486 tilføjede Guy Marchant 10 nye dansere, og det betød, at den forrige danser
ikke længere var bonden, men en hyrde. Derfor måtte teksten revideres:
»Faicte voye vous aves tort Sus bergier«.
Belot's bøger har en anderledes tekst, hvor
hele verset er rettet mod franciskaneren:
| Danse Macabre (1485) | Danse Macabre (1486) | Genève / Lyon |
|---|
Faictes voye: vous aves tort
Laboureur. Apres cordelier
Souvent aves preschie de mort
Si vous devez moins merveillier.
| Faicte voye vous aves tort
Sus bergier. Apres cordelier
Souvent aves preschie de mort
Si vous devez moing merveillier.
| Contre moy ne vault nul effort
vous le scavez bien cordelier
Souvent aves presche de mort
Dont vous devez mains merveilier.
|
Et sidste tilfælde er degnen og eremitten.
De fire første linier er rettet med den forudgående degn:
»Clerc: point ne fault faire refus«.
I Belot's bøger er ordet "Clerc" fjernet (og linie 5 er ikke rykket ind),
så læseren skal tro, at hele verset er til eremitten.
Der er en del andre ændringer. Det kan man se,
når Silvestre,
Tisserand og Dufour
kopierer disse varianter.
Billederne er bragt i den rækkefølger de kommer i 1500-udgaven fra Genéve.
Træsnit, der er genbrugt, vises kun én gang her,
og med undtagelse af hertugen vises kun de figurer, der var blandt de oprindelige 30 fra vægmaleriet i Paris.
Belot
|
Ressourcer og Links
Yderligere information
Fodnoter:
(1)
Patrick Layet "La dance, macabre des hommes" i bogen "Ihr müsst alle nach meiner Pfeife tanzen" s. 27-33.
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Jean Belot
