Jean Belot i Genève

Geneve, 1500
Jean Belot, Belot

Guy Marchant må have haft stor success med sine bøger, eftersom der blev udgivet mange andre versioner af La Danse Macabre. Bogen til venstre er udgivet i 1500 i Genève: »Imprimee a genesue. M. ccccc.«, formentlig af Jean Belot. Træsnittene er dog ikke kopier af Marchant, men kopier af Antoine Vérard.

Forsiden af bogen prydes (hvis det er det rette ord) af to af de fire dødninge-musikere, som Guy Marchant havde tilføjet sine bøger i 1486.

Forsiden fungerer også som en indholdsfortegnelse, der viser, at bogen ligesom mange tilsvarende bøger er en samling af forskellige tekster. Udover "La dance Macabre" indeholder bogen også historien om de tre døde og de tre levende (»Les troys mortz et les troys vifz«) og de 15 tegn, der kommer før dommedag: (»Et les quinze signes precedens le grant iugement«).

Under billedet kommer en tekst, hvoraf kun den første linie er bevaret: »Viuans qui voyes ceste dance«. Denne indledning minder meget om slutningen på La Vie de l'Homme: »O vous humains qui voyez cette dance«. Det er dog kun denne ene linie, der er ens, for vi ved fra andre udgaver af bogen, at det fulde vers lyder: »Viuans qui voyez ceste dance / Se souuent la regardez / Vous scairez se bien la gardez / Qhoneur mondain nest pas cheuance«.

Hertugen
Jean Belot, Hertug

Dødninge-musikerne fra forsiden genbruges allerede på næste side, hvor de ledsages af teksten: »Ce nest que vent de la vie mondaine / Mondain plaisir dure peu longuement / Longue saison na pas mais tressoudaine / Soudain mourras et ne scays quellement«.

Selve dødedansen indeholder stort set den samme tekst, som Guy Marchants bøger. De fire dødningemusikere og seks af de ti figurer, som Marchant havde tilføjet, er også med, men kun én af dem, nemlig hertugen har fået et originalt træsnit. De fem andre må nøjes med at dele træsnit med nogle af de andre dansere.

Dansen begynder og slutter med autoriteten
(det samme træsnit bruges to gange).
Jean Belot, Autoritet

Selvom træsnittene i sidste ende er kopier af Vérard, er det ikke nødvendigvis de samme personer, der tildeles de samme træsnit. Hertugen til højre er en kopi af Vérards foged, mens Belots' foged er en kopi af Vérards borger, og Belots' borger deler træsnit med købmanden.

Rækkefølgen er ikke helt den samme. Blandt andet kommer bejleren meget tidligt, og fogeden meget sent. Efter eremitten plejer en ekstra dødning at svare: »Cest bien dit […]«, men i denne bog bringes istedet et enkelt vers af narren: »Or sont en la fin bons amys«.

Teksten slutter med den døde konge og autoriteten og går derefter direkte over til en ballade med omkvædet: »Pour bien mourir & vivre longuement« uden så meget som en blank linie til at adskille de to værker.

Derefter kommer balladen om De Tre Døde og De Tre Levende, og denne del slutter med kolofonen: »Cy fine la dance macabre auecques les ditz des troys mortz & des troys vifz. Imprimee a genesue. M. ccccc.«.

Man skulle tro, bogen endte med kolofonen, men som lovet på forsiden kommer en sektion om de femten tegn før dommedag: »Et les quinze signes precedens le grant iugement«.

Hvem kopierede Hvem?

Belot: kardinal / legat
Jean Belot, Kardinal
la Barre: kardinal / legat
Barre, Kardinal

Træsnittene er næsten identiske med dem, der blev udgivet af Nicole de la Barre i Paris. I sidste ende er begge træsnit-serier kopier af Antoine Vérard.

De to bøger har mange andre ligheder: Begge starter med »Viuans qui voyes ceste dance« på forsiden, fulgt af »Ce nest que vent de la vie mondaine […]« på den næste side. Begge afslutter dansen med en ballade med omkvædet »Pour bien mourir et viure longuement«, så læseren ikke kan tro andet end, at det er en del af dansen. Begge bøger portrætterer hertugen med en kopi af Vérard's foged, hvilket medfører, at deres egen foged er en kopi af Vérard's borger.

Men hvem har kopieret hvem? Den oplagte tanke er naturligvis, at Nicole de la Barre var den første. Han arbejdede i Paris og var tæt på kirkegården til St. Innocents, tæt på Guy Marchand (hvorfra teksten blev kopieret) og tæt på Vérard (hvorfra billederne blev kopierede).

Til Nicole de la Barre's fordel taler også, at hans tekst følger same rækkefølge som den oprindelige Danse Macabre.

På den anden side har Belot to træsnit i sin 1500-udgave, som Nicole de la Barre ikke har i sin 1500-udgave:

  1. Belot har en ridder med sværd. Nicole de la Barre genbruger i stedet billedet af hertugen. NB: Som nævnt baserer begge bøger deres hertug på Vérard's foged.

  2. Belot har en læge med uringlas. Nicole de la Barre genbruger træsnittet med astrologen. NB: Begge bøger bruger også dette træsnit til skolelæreren, så Barre bruger det altså tre gange.

Der er selvfølgelig muligt, at Belot har baseret sin bog på et tidligere (hypotetisk) oplag af Nicole de la Barre's bog, som indeholdt disse træsnit, så spørgsmålet er umuligt at besvare.

Genève, 1503

O Creature raisonnable, 1503
Jean Belot, Genève 1503
Yci gist le Roy Charles
Jean Belot, Genève 1503

Tre år senere blev bogen til venstre udgivet. Denne udgave har ingen forside, men starter direkte med prædikanten. Til gengæld kommer kardinal og konge før pave og kejser, hvilket har det paradoksale resultat, at paven er trykt på side A iii i både 1500- og 1503-oplaget.

Kolofonen til sidst fortæller, at bogen er udgivet i Genève, 1503, men (ligesom 1500-oplaget) ikke af hvem: »Cy fine la dance macabre auecques les / ditz des troys mors et des troys vifz / Imprime a genesue lan Mil.ccccc.iij«.

Bogen indeholder La Danse Macabre og legenden om De tre Levende og De Tre Døde, men ikke De 15 Tegn før Dommedag. Træsnittene er de samme som i 1500-oplaget, men bladet med biskop og adelsmand og to blade om De Tre Levende mangler.

På billedet med den afsluttende autoritet (billedet til højre) har en tidligere ejer følt sig kaldet til at skrive en besked i tekstrullen. Teksten ser ud til at starte med: »Yci gist le roy Charles Roy de France«. "Her hviler kongen Charles konge af Frankrig <ulæseligt>". I venstre margin står der "Charles".

Læs evt. teksten fra dansen her: O Creature raisonnable.

Lyon, 1537

La dance macabre, 1537
Nicole de la Barre, Lyon

De samme træsnit blev brugt i Lyon i 1537 af Pierre de Saincte Lucie Dict le Prince. Også denne gang blev dødedansen "pakket" sammen med de tre levende og de tre døde og de 15 tegn.

I forhold til 1500-udgaven mangler to eller tre træsnit: Adelsmanden med jagtfalk bliver erstattet ved at bruge billedet af ridderen to gange, mens sognepræsten illustreres ved at genbruge kannikken. To dansere, nemlig karteuser og sergent mangler helt. Rækkefølgen er også lidt anderledes mod enden, bl.a. er degnen rykket frem.

Teksten i disse bøger er (naturligvis) ændret et par steder. I den oprindelige tekst var de første linier af Dødens kald til munken i virkeligheden en fortsættelse af dialogen med den forrige danser, sergenten, der får at vide, at han ikke skal skræmme flere folk: »Plus hommes nespoventeres«. Først i fjerde linie (som er indrykket) henvender Døden sig til munken: »Apres moinne«. Derimod har de tre bøger, vi har kigget på, skrevet teksten om, så hele verset er rettet mod munken. Han får at vide, at han aldrig vil blive abbed, for han skal dø:

Danse Macabre (1485)Genève / Lyon

Ha: maistre: par la passeres
Naiez ia soing de vous deffendre
Plus hommes nespoventeres.
    Apres moinne sans plus actendre.

Ha maistre par la passeres
Nayez ia soing de vous deffendre
Ne jamais abbe pas seres.
Mourir vous fault sans plus actendre.

Det samme sker, når vi kommer til franciskaneren: De første halvanden linje er en sidste hilsen til bonden/arbejderen: »Faictes voye: vous aves tort Laboureur«. I 1486 tilføjede Guy Marchant 10 nye dansere, og det betød, at den forrige danser ikke længere var bonden, men en hyrde. Derfor måtte teksten revideres: »Faicte voye vous aves tort Sus bergier«. Belot's bøger har en anderledes tekst, hvor hele verset er rettet mod franciskaneren:

Danse Macabre (1485)Danse Macabre (1486)Genève / Lyon

Faictes voye: vous aves tort
Laboureur.     Apres cordelier
Souvent aves preschie de mort
Si vous devez moins merveillier.

Faicte voye vous aves tort
Sus bergier.     Apres cordelier
Souvent aves preschie de mort
Si vous devez moing merveillier.

Contre moy ne vault nul effort
vous le scavez bien cordelier
Souvent aves presche de mort
Dont vous devez mains merveilier.

Et sidste tilfælde er degnen og eremitten. De fire første linier er rettet med den forudgående degn: »Clerc: point ne fault faire refus«. I Belot's bøger er ordet "Clerc" fjernet (og linie 5 er ikke rykket ind), så læseren skal tro, at hele verset er til eremitten.

Der er en del andre ændringer. Det kan man se, når Silvestre, Tisserand og Dufour kopierer disse varianter.

Billederne er bragt i den rækkefølger de kommer i 1500-udgaven fra Genéve. Træsnit, der er genbrugt, vises kun én gang her, og med undtagelse af hertugen vises kun de figurer, der var blandt de oprindelige 30 fra vægmaleriet i Paris.

Belot
Jean Belot 1858: Belot
Autoritet
Jean Belot 1500: Autoritet
Pave
Jean Belot 1500: Pave
Kejser
Jean Belot 1500: Kejser
Kardinal
Jean Belot 1500: Kardinal
Konge
Jean Belot 1500: Konge
Hertug
Jean Belot 1500: Hertug
Patriark
Jean Belot 1500: Patriark
Connétabel
Jean Belot 1500: Connétabel
Ærkebiskop
Jean Belot 1500: Ærkebiskop
Ridder
Jean Belot 1500: Ridder
Biskop
Jean Belot 1500: Biskop
Adelsmand
Jean Belot 1500: Adelsmand
Abbed
Jean Belot 1500: Abbed
Bejler
Jean Belot 1500: Bejler
Advokat
Jean Belot 1500: Advokat
Borger
Jean Belot 1500: Borger
Kannik
Jean Belot 1500: Kannik
Karteuser
Jean Belot 1500: Karteuser
Sergent
Jean Belot 1500: Sergent
Munk
Jean Belot 1500: Munk
Ågerkarl
Jean Belot 1500: Ågerkarl
Læge
Jean Belot 1500: Læge
Foged
Jean Belot 1500: Foged
Astrolog
Jean Belot 1500: Astrolog
Troubadour
Jean Belot 1500: Troubadour
Præst
Jean Belot 1500: Præst
Bonde
Jean Belot 1500: Bonde
Franciskaner
Jean Belot 1500: Franciskaner
Barn
Jean Belot 1500: Barn
Degn
Jean Belot 1500: Degn
Eremit
Jean Belot 1500: Eremit
Genève 1503
Jean Belot 1503: Genève 1503
Genève 1503
Jean Belot 1503: Genève 1503

Ressourcer og Links

Yderligere information

Fodnoter: (1)

Patrick Layet "La dance, macabre des hommes" i bogen "Ihr müsst alle nach meiner Pfeife tanzen" s. 27-33.