Manuskript Français 14989

Ms Fr. 14989. Stemplet fra revolutionstiden viser, at bogen er kommet til nationalbiblioteket mellem 1792 og 1802.

Bogen starter med 2 + 4 linier latinsk tekst, hvoraf de sidste 4 udtales af en doktor: »Doctor loquitur« (billedet til højre).

De to første (franske) vers har overskriften "Le docteur"; astrologen kaldes "Lastrologien"; og ågerkarlens kunde er "Lomme qui emprunte" - manden, der låner.

De trykte bøger viser alle, hvordan en engel holder skriftrullen.
(Dette eksempel er af Antoine Vérard)

Mod slutningen kommer den døde konge, der beskrives som: "Le roy mort que vers mignent" - den døde konge, som orme gennemborer. Faktisk kommer han lidt for tidligt, så verset er streget ud igen og gentages lidt senere. Autoriteten kaldes "Machabre docteur", og overskriften på hans andet vers er "Le docteur encor".

Efter selve dansen kommer 14 linier latinsk tekst, og overskriften fortæller, at de udtales af en engel og doktoren tilsammen: »angelus et doctor loquntur«. Ligesom man kan se i alle de trykte bøger (eksempel til venstre).

Bogens Provenans

I modsætning til mange af de andre manuskripter, der er antologier med hundreder af sider, er dette en tynd bog, Udover La Danse Macabre er der kun 6 sider mere med andet indhold.

Hanno Wijsman (se eksternt link) argumenterer for, at manuskriptet har været en del af et større værk, der nu er splittet i tre:

Et femte vers er klemt inde i højre side efter eremitten.
(Dette eksempel er af Antoine Vérard)

Første del var en rimkrønike fra Flandern: "Petite Chronique de Flandre, en vers (1244-1409)". Denne del er i dag katalogiseret som Ms. Fr. 14416 (tidligere som Ancien Supplément Français 5195), og krøniken slutter: »Mil quatre cens et huit, c'est vérité prouvée«.
Anden del er den Danse Macabre-bog, vi kigger på her. Stemplet på bogen (billedet øverst til højre) er fra revolutionstiden og viser, at bogen er kommet til Nationalbiblioteket mellem 1792 og 1802. Der er det samme stempel på rimkrøniken.
Tidligere var bogen katalogiseret som "Supplément Français 632, 24", hvilket viser, at den er blandt de 29, der som "Nummer 632" blev overført fra det Burgundiske Bibliotek i Bruxelles.
Tredje og sidste del var "La Division des Orleanois contre les Anglois", der er satiriske vers skrevet efter Greven af Salisburys død i 1428. Wijsman har nu identificeret denne del som Besançon ms. 592.

Bogens første del kan ikke været skrevet før 1409, hvor krøniken ender, og den tredje del kan ikke være skrevet før 1428, hvor greven døde. Omvendt kan bogen ikke være yngre end 1467, for her optræder den i et katalog over bøger, der har tilhørt Philippe le Bon.

Wijsman overvejer kort, om denne Danse Macabre-tekst kunne være fra før 1424, altså ældre end vægmaleriet på St. Innocens' kirkegård. Måske var det netop denne bog, der blev brugt af maleren til at skabe vægmaleriet?

En af grundene til, at han afviser dette, er, at der er rettet i teksten. Som sagt blev verset med den døde konge streget ud igen. Skribenten havde åbenbart glemt, at på scenen med eremitten (billedet til højre) er der tre dødninger og derfor er der et ekstra, femte, vers klemt inde i højre side af billedet. Wijsman tager denne fejl som et bevis for, at bogen en kopi af maleriet og ikke omvendt, og han sætter årstallet til "1428 eller kort efter".

Læs evt. teksten fra Français 14989

Ressourcer

Manuscript Français 14989 (Gallica)
La Danse macabre du cimetière des Saints-Innocents et un manuscrit de Philippe le Bon (Hanno Wijsman)
La Danse macabre - transskription og oversættelse af Elizaveta Strakhov (oversætter, redaktør) og Megan L. Cook (redaktør).

Yderligere oplysninger

Teksten fra Français 14989
De latinske tekster
Manuscript Français 1186 - et andet manuskript med mændenes dans.
Lille, MS. 139 - et andet manuskript med mændenes dans.
British Lib. Add. 38858 - et andet manuskript med mændenes dans.
Ms. 25434 - et manuskript med mændenes og kvindernes dans.
Var mændenes dans malet på kirkegårdsmuren i St. Innocents?