La danse macabre des femmes, 1491
Fire musikere
|
Guy Marchant havde allerede trykt kvindernes dans i 1486 i Miroer Salutaire,
men i 1491 udgav han et mere færdigt og gennemillustreret oplag.
Ligesom Miroer Salutaire
var 1491-udgaven trykt i flere dele.
Første del indeholdt det samme som i Miroer Salutaire og
sluttede med kolofonen:
»Cy finit la danse macabre historiee et augmentee de
plusieurs nouueaulx personnaiges et beaux dis.
tant en latin que en francoys nouuellement
ainsi composee et imprimee par guyot marchant
demourant a paris ou grant hostel du college de nauarre
en champ gaillart.
Lan de grace mil quatre cens quatre vingz et dix. le xx iour de ianuier«.
Mændenes dans var altså trykt i 20. januar 1490, og eftersom den franske kalender dengang startede i marts,
var året ifølge vores kalender 1491.
Tredje bind indeholdt bl.a. Eremittens Vision
|
Den næste del indeholder kvindernes dans,
tre ballader og et billede af
Døden på en gustengul hest, der rider ud af helvedets gab.
Sektionen slutter:
»Lan de grace mil quatre cens quatre vingz et vnze Le second iour de may«,
dvs. 2. maj 1491.
Tredje bind indeholder Legenden om de tre levende og tre døde,
Eremittens vision (billedet til højre)
og andre af teksterne fra Miroer Salutaire, såsom
"diskussionen mellem legemet og sjælen" og "Den fordømte sjæls klage".
Tredje og sidste del slutter:
»Lan mil quatre cens quatre vingz et vnze le derrinier iour de Auril«.
Denne sidste del er altså trykt "den sidste dag i april 1491" og dermed en anelse ældre end den anden del.
Biblioteket i Rouen har et eksemplar af første del, Bibliothèque Nationale i Paris har de to sidste.
Kvindernes Dans
Autoriteten
|
Det nye ved denne udgivelse var især kvindernes dans.
Ligesom alle de andre tekster var det ikke noget, som Guy Marchant selv havde forfattet.
Vi kender dansen fra en håndfuld manuskripter,
hvoraf det ene er fra 1470-80, og et andet manuskript hævder,
at forfatteren hed Martial d'Auvergne.
Kvindernes dans følger samme struktur som mændenes:
Først en indledende autoritet,
så en række dialoger, hvor hvert vers er på 8 linier
og den ottende linie i reglen er en aforisme.
Tilsidst får endnu en autoritet
lov til at afslutte historien og give en morale.
I modsætning til mændenes dans, der såvidt vi kan se er opstået
fuldt færdig med 30 dansepar, har kvindernes dans udviklet sig mere organisk.
Et gammelt manuskript fra 1482 har kun 30 dansepar,
og gammeljomfruen optræder meget tidligere i dansen.
I de to næste manuskripter
er dansen udvidet med en gammel dame
(der erstatter den forrige gamle dame, der i fremtiden kaldes kvinden med krykker)
og en heks.
Da Guy Marchant i 1486 udgav den trykte udgave,
Miroer Salutaire,
fik han "ensrettet" teksten, så den mindede mere om
mændenes dans. Autoriteten i starten fik to vers i stedet for ét enkelt,
og Marchant tilføjede fire musikere.
Dansen blev udvidet med
abbedisse
og priorinde,
som Marchant måske selv har digtet.
Til sidst tilføjede Marchant den døde dronning
som en pendent til den døde konge.
Der var dog tale om et vist genbrug: Autoriteten, de fire musikere og den døde dronning
benyttede de samme træsnit som i mændenes dans.
Der blev kun fremstillet et enkelt nyt træsnit til
Miroer Salutaire, nemlig af dronningen og hertuginden.
I 1491-udgaven havde Marchant fået fremstillet træsnit til alle danseparrene
og tilføjet to nye kvinder: bigot kvinde og nar.
Der blev også lavet særlige træsnit af de fire musikere og autoriteten,
nemlig de to billeder, der ses øverst på denne side.
Billedet af den døde dronning var dog stadig det samme som den døde konge.
Træsnittene blev fremstillet af Pierre Le Rouge,
den samme mand, der havde fremstillet træsnittene til mændenes dans
(og til Marchant's konkurrent, Vérard).
Det er dog tydeligt, at de ikke er af nær samme kvalitet,
så det formodes, at Pierre har haft travlt med andet arbejde
og har uddelegeret opgaven til sønnen Guillaume og nevøen Nicolas.
Personligt mener jeg også, der er tale om mindst to hænder:
Den ene (til venstre), hvor figurerne er grimme og spidse, men dynamiske,
og den anden (til højre), hvor de er mere afrundede og tegneserieagtige, men statiske.
Alle dødningerne (også de fire musikere) får langt flagrende hår,
så man kan forstå, at dette er kvindernes dans.
Eksterne links
Yderligere Information
Døden fra Lübeck
Danse macabre
Femmes
