Danse Macabre, Chorea ab Eximio, 1490

I 1490 udgav Guyot Marchant sine træsnit med en oversættelse på latin. Udgaven er på en måde et tilbageskridt, for på den ene side indeholder bogen de mandlige figurer, som Marchant selv havde tilføjet i 1485/86 (såsom hertug og pilgrim) foruden de fire musikere, men på den anden side indeholdt den ikke kvindernes dans, hverken træsnittet af dronning og hertuginde eller teksten til de 34 kvinder fra 1486-udgaven.

Rækkefølgen afviger på et enkelt punkt: De fire sider med skolemester - kriger / karteuser - sergent / munk - ågerkarl / læge - frier kommer i forkert rækkefølge i forhold til alle andre udgivelser.

Titlen, der har forårsaget mange diskussioner, lyder: »Chorea ab eximio Macabro versibus alemanicis edita, et a Petro Desrey Trecacio, quodam oratore, nuper emendata, Parisiusque per magistrum Guidonem Mercatorem, pro Godeffrido de Marnef ad intersignium Pellicani in vico Divi Jacobi commoranti, anno Domini quadringentesimo nonagesimo supra millesimum, idibus octobris impressa«.

Det meste af titlen er sådan set klar nok. Teksten er "korrigeret" af Petro Desrey fra Troyes (latin: Trecassis) og trykt i Paris, gennem mester Guidonem Mercatorem (= Guyot Marchant) for Godeffrido de Marnef, der opholdt sig i St. Jakobs Gade ved skiltet med pelikanen, 15. oktober 1490. Iøvrigt var Rue St. Jacques den samme gade, som Thielman Kerver også opholdt sig i.

Derimod har indledningen forårsaget endeløse diskussioner over flere lande og flere århundreder. Kan den passe, at denne "dans af den udmærkede Makaber" (»Chorea ab eximio Macabro«) er "oversat fra tyske vers, (»versibus alemanicis edita«)"? Vil det sige, at den berømte La Danse Macabre i virkeligheden er oversat fra (ukendt) tysk kilde?

Doktor Makaber og hans tyske vers

Lydgate mente åbenbart, at forfatteren af den franske tekst var en doktor ved navn Makaber, og hvis vi kombinerer dette med titlen til »Chorea ab eximio Macabro«, kunne det tyde på, at denne "udmærkede Makaber" var tysker.

Our author's stanzas, called the DANCE OF DEATH, which he translated from the French, at the request of the chapter of saint Paul's, to be inscribed under the representation of DEATH leading all ranks of men about the cloister of their church in a curious series of paintings, are well known. But their history has not, I believe, yet appeared. These verses, founded on a sort of spiritual masquerade, anciently celebrated in churches^(a), were originally written by one Macaber in German rhymes, and were translated into Latin about the year 1460, by one who calls himself Petrus Desrey Orator.

This Latin translation was published by Goldastus, at the end of the SPECULUM OMNIUM STATUUM TOTIUS ORBIS TERRARUM compiled by Rodericus Zamorensis, and printed at Hanau in the year 1613^(b).

But a French translation was made much earlier than the Latin, and written about the walls of saint Innocents cloister at Paris; from which Lydgate formed his English version^(c).
(Thomas Warton, The History of English Poetry, from the Close of the Eleventh to the Commencement of the Eighteenth Century, 1778, bind 2, side 53-54)

Warton mente, at den tekst, som "vores forfatter" — altså John Lydgate — havde skrevet på engelsk, oprindeligt var skrevet på tysk af en forfatter ved navn Macaber. Warton skriver, at den latinske oversættelse var fra ca. 1460, ikke 1490, men det vender vi tilbage til, og så nævner han et genoptryk fra 1613, som vi også vil vende tilbage til.

This dance was performed in the churches, and can be traced back as far as the year 1424*; it was called the Dance of Macaber, from a German poet of that name, who first composed some verses under the same title. Of this person very little is known, but Fabricius thinks the poem more antient than the paintings. His work has been translated into Latin and French, in the last of which languages there are some very antient and very modern editions.
(Essay af Francis Douce, 1794, side 9)

Douce hævdede, at den tyske digter, Macaber, havde givet navn til digtet, og at digtet var oversat til fransk og latin. Douce indrømmer, at vi ikke ved meget om denne tyske poet, »Of this person very little is known«, og det kan der jo være sine grunde til.

Alt dette mente Douce ikke helt længere, da han senere udgav sin berømte bog om dødedanse i 1833, men til gengæld står det ikke helt klart, hvordan han nu ville fortolke titlen.

It is, perhaps, to be questioned whether the German verses,^* known as the Machabre or Dance of Macaber, be not older than the allusion in the Vision of Piers Plowman. These verses, by whomever composed, were translated into various languages, our English version being by none less than John Lydgate, who, however, had them secondhand from some French verses accompanying, as was commonly the case, a Dance of Death, at St. Innocent's, Paris.

[…]

^* It is odd to find these verses attributed to a German poet of the name of Macaber ! though with the remark" of this person very little is known " Suggestions for the derivation of the word are " Macarius," an Egyptian Saint ; " Magabir," Arabic for a churchyard ; and the German " Macht-haber," a lord, (possessor of might). The French call the Dance Chorea Machabaeorum, Chorea Macrorum, or, " Danse de Maigres"; the word may be read as a synonym for Death.
(Tindall Wildridge, The dance of death in painting and in print, 1887, side 14)

Wildridge gentager historien om den tyske digter. Vi kan forstå, at John Lydgate kun har teksten (den tyske original) på anden hånd, eftersom hans tekst er oversat fra fransk. Det fremgår dog af fodnoten, at Wildridge har sine oplysninger fra Douce, idet han hæfter sig ved formuleringen: »of this person very little is known«.

Fra Tyskland eller for Tyskere?

Guyot Marchand donna encore, jusqu'en l'année 1499, plusieurs autres éditions de la Danse Macabre, qu'il rajeunit par des titres nouveaux et par de nouvelles combinaisons. L'une de ces publications porte un titre facétieux qui, pris au sérieux, a fait faire une conjecture singulière sur le mot macabre : « Chorea ab eximio Macabro versibus alemanicis edita, et a Petro Desrey emendata. Parisiis, per magistrum Guidonem Mercatorem pro Godeffrido de Marnef, 1490. » La dernière partie de cette plaisanterie explique suffisamment la première. Qu'est-ce, en effet, que ce nom emprunté de « Godeffrido de Marnef » avec sa maladroite particule française, et ses deux lettres initiales qui correspondent aux initiales de Guyot Marchand? Ne dit-il pas lui-même assez hautement qu'il a été forgé par le libraire parisien, dans l'intention de donner au livre une apparence germanique, et de le faire sûrement agréer des Allemands? Si cette édition n'avait pas été adressée particulièrement à nos voisins d'outre-Rhin, pourquoi aurait-elle été traduite en latin? Tout le monde en France n'entendait-il pas bien le français des éditions précédentes? L'Allemagne a presque toujours écrit en latin au Moyen-Age ;
(Hippolyte Fortoul, La Danse des morts dessinée par Hans Holbein, 1842, side s114-115)

Fortoul's forklaring er, at det hele var ment spøgefuldt: "en spøgefuld titel, der taget alvorligt, har muliggjort en mærkelig formodning om ordet 'macabre'".

Denne "morsomhed" ser han også i navnet Godeffrido de Marnef, der ifølge Fortoul ikke skulle have haft artiklen "de" på fransk, og som ovenikøbet har samme initialer som Guyot Marchant selv.

Fortoul mener ikke, at bogen er oversat fra tysk, men derimod til tyskere. Hvis ikke denne udgave var specielt rettet til vores naboer på den anden side af Rhinen, hvorfor skulle den så være blevet oversat til latin? Har alle i Frankrig ikke kunnet forstå de tidligere franske udgaver? Skrev næsten alle i Tyskland ikke altid på latin i middelalderen?

Fem sider senere spiller Fortoul sin trumf ud i en fodnote: Han bemærker, hvordan titlen til 1499-udgaven ikke indeholder denne mistænkelige og u-franske partikel, "de", i Godeffrido de Marnef: »Observez que cette fois, […] Guyot Marchand a supprimé la particule de devant le nom de Marnef«.

Med hensyn til denne 1499-udgave vil vi vende tilbage. Med hensyn til manden med det mistænkelige navn, Godeffrido de Marnef, er der kun at sige, at han faktisk eksisterede, og at han udgav masser af bøger sammen med sine to brødre med de lige så mistænkelige efternavne, Enguillebert de Marnef og Jehan de Marnef. De tre brødre har placeret deres fælles trykkermærke på forsiden (billedet til venstre) med deres tre initialer: E I G de Marnef.

Fra Tyskland eller på Tysk Vis?

En del forfattere, heriblandt Henry Noel Humphreys, påpeger en anden forklaring på de tyske vers:

In 1490 a Latin edition was issued by Godfrey de Marnef, at the sign of The Pelican, in the Rue St. Jacques, with his name and printer's mark attached, the text being translated from the German into Latin, as stated in the title, by Peter Desreys. In the subsequent editions of Desreys' version the allusion to the German original is in the following words : — "Versibus Allemanicis (id est, in morem ac modos rithmorum Germanicorum compositis)," from which it might be inferred that it was the metre of the German verses rather than their matter that had been adopted.
(Henry Noel Humphreys, Hans Holbein's celebrated Dance of death, 1868, side 24)

Humphreys henviser til en bog af Melchior Goldast fra 1613 — »Speculum omnium statuum totius orbis terrarum«. Fra side 231 og frem er teksten fra Chorea genoptrykt, og det var dette genoptryk, som Warton også nævnte. Kapitlet indledes: »Eximii Macabri Speculum Choreæ Mortuorum versibus alemanicis« (billedet til højre) og derefter følger forklaringen: »(id est, in morem ac modos rithmorum Germanicorum compositis)« — dvs.: "komponeret på tysk skik og rytmisk måde".

Rechnet man hiezu noch den auffallenden Umstand, dass der lateinische Todtentanz von Petrus Desrey¹⁴¹), den man gewohnt ist als eine Übersetzung der Danse Macabre zu betrachten, gleichwohl auf dem Titel von deutschen Versen als seiner Urform spricht (chorea ab eximio Macabro versibus alemanicis edita et a Petro Desrey emendata), so könnte Deutsches Selbstgefühl daraus wohl den Schluss ziehn, es sei für die Danse Macabre aus unsrer deutschen Dichtung geschöpft, erst von Deutschland aus sei der Todtentanz nach Frankreich gebracht worden.

Indess würde so nur Übereilung folgern. Denn es wäre alsdann nöthig anzunehmen, dass Macaber der Name eines deutschen Dichters, dass diesem Deutschen dichter zunächst die lateinische Chorea nachgeahmt und erst aus der Chorea die Danse Macabre übersetzt sei. Desrey hat jedoch nicht früher als unter Karl VIII und Ludwig XII gelebt, während die Danse Macabre aux Innocens zu Paris bereits im J. 1425 vorhanden war.

Hienach kann das durchgängige Zusammentreffen der Danse Macabre und der Chorea nur so, wie man es von jeher gethan hat, aufgefasst, für die wenigen Stellen aber, wo jene auch mit dem Deutschen Todtentanze zusammen trifft, muss sie als das Vorbild betrachtet, muss auch in diesem Falle neben tausend anderen Entlehnung aus Frankreich angenommen werden. Macaber als Dichtername ist wie das ebenso auf französisch vorkommende Machabre¹⁴²) lediglich ein Missverstand des genitivs Macabre, Machabaeorum , und auch in den versibus alemanicis liegt sicherlich bloss irgend welches Missverständnis.

Oder soll man den Ausdruck so, wie Goldast es versucht hat¹⁴³), deuten? Er fügt hinzu id est, in morem ac modus rithmorum Germanicorum compositis: die Verse der französischen Urschrift seien von der Art gewesen, wie man auch auf deutsch zu dichten pflege, Verse mit blosser Sylbenzählung und mit Reimen.
(Wilhelm Wackernagel, Der todtentanz, 1853)

Wackernagel siger, at det ville være let for den tyske selvbevidsthed at tolke "versibus alemanicis" derhen, at Macaber var navnet på en tysk digter, og at Danse Macabre var en oversættelse af et oprindeligt tysk digt.

Wackernagel afviser denne idé, for hvis den latinske Chorea er oversat fra tysk, så må den franske Danse Macabre være oversat fra Chorea. Men eftersom Danse Macabre er fra 1425, og Desrey levede i en senere periode, kan Danse Macabre ikke være en oversættelse af Desrey's latinske oversættelse. Wackernagel overser åbenbart muligheden af, at den franske Danse Macabre og den latinske Chorea kunne være to uafhængige oversættelser af den samme tyske tekst.

Wackernagel påpeger også, hvor lidt disse to tekster har tilfælles med tyske dødedanse. Hvis de byggede på en tysk original, burde de forskellige tyske danse have meget mere tilfælles med Danse Macabre, end de har.

Wackernagel mener derfor, det hele er en misforståelse: Macaber er en misforståelse af genitiv til "Machabaeorum" og "versibus alemanicis" er sikkert også en eller anden misforståelse.

Til sidst henviser Wackernagel til Goldasts bog. Måske er versene ikke fra Tyskland, men komponeret på tysk vis, »wie man auch auf deutsch zu dichten pflege«: Med fast stavelses-tælling og rim.

1460, 1490 eller 1499?

Titlen til "Chorea ab Eximio" siger tydeligt, hvopnår den er trykt: »anno Domini quadringentesimo nonagesimo supra millesimum, idibus octobris impressa«, dvs.: "trykt det Herrens år 1490 15. oktober". Alligevel har vi citeret Warton for, at Chorea ab Eximio var udgivet ca. 1460.

Hvor har Warton dette årstal fra? Det har han garanteret fra Fabricius (den samme autoritet, som Douce refererede til). Dette er, hvad Fabricius havde at skrive om forfatteren Macaber:

MACABER auctor speculi morticini, sive speculi choreæ mortuorum, non tamen Latine ab eo compositi sed rhythmis Germanicis, sed quos Latinis circa A. 1460. reddidit PETRUS Desrey Trecacius Orator.

Latinos vulgavit Goldastus ad calcem speculi omnium statuum totius Orbis terrarum, auctore RODERICO Zamorensi. Hanov. 1613. 4.

Antiquior hæc est chorea mortuorum similibus plerisque ejusdem argumenti poëtarum ac pictorum lusibus, quos B. Paulus Christianus Hilscherus, noster cum viveret amicus descripsit in peculiari libro, jucundo lectu atque erudito, edito Dresdæ A. 1705. 8.
(Johann Albert Fabricius, Bibliotheca latina mediæ et infimæ ætatis, bind 5, 1736, side 1-2)

Hvor har Fabricius dette årstal, "circa A. 1460", fra? Først må vi bemærke, at Fabricius intet skriver om "Chorea ab eximio Macabro". Alt hvad han skriver, ser ud til at være citeret fra titelbladet i Goldasts genoptryk fra 1613, og det Goldast skrev om alderen var: »ante annos circiter sequicentum emendatum«, dvs.: "forbedret for circa 150 år siden".

De 150 år er faktisk et meget dårligt bud, men Goldast har næppe selv set et eksemplar af "Chorea ab Eximio". Warton har i al fald ikke haft et eksemplar, og han har derfor været nødt til at trække "ca. 150 år" fra 1613, og er kommet til »about the year 1460«.

Så meget for 1460-udgaven, men hvad så med 1499-udgaven? Den udgave som Hippolyte Fortoul brugte til at "bevise", at Godeffrido de Marnef var et falsk navn?

En grundig søgning viser, at denne 1499-udgave er stort set ukendt blandt andre forfattere og er gjort af samme flygtige stof som den tyske digter Macaber. Maßmann nævner den (Literatur der Todtentänze, 1840, side 95), men besynderligt nok citerer han fra titlen, »quadragentesimo nonagesimo supra millesimum, idibus octobris«, tilsyneladende uden at tænke over, at bogen selv siger 1490.

Maßmann nævner tre kilder til sine oplysninger: Brunet, Peignot og Douce. For at tage Peignot først (Recherches historiques et littéraires, 1826, side 155), så har han præcis de samme paradoksale informationer som Massman: »quadringentesimo nonagesimo supra millesimum, idibus octobris«, som han uden at blinke oversætter til "15 oct. 1499". I sin kommentar skriver Peignot, at de smukke træsnit uden tvivl er de samme som i 1490-udgaven, men han undrer sig åbenbart ikke over, at der står 1490 på forsiden. Derimod undrer han sig over (side 90-91), at Fabricius havde skrevet år 1460: »n'est-ce pas plutôt 1490?«

Massmans anden kilde er Brunet (Manuel du libraire et de l'amateur de livres, 1820, bind 1, side 492). Brunet omtaler ganske vist "Chorea ab Eximio", men Brunet gentager den sædvanlige titel med »quadringentesimo nonagesimo supra millesimum, idibus octobris«, og der er ingen antydning af nogen 1499-udgave.

Tilsidst Douce, (The dance of death exhibited, 1833, side 58), der skriver "15 Octob. 1499". Douce er i øvrigt den eneste, der skriver "Godeffrido Marnef" uden artiklen "de", som Fortoul hævdede. Desværre giver Douce ingen detaljer, ingen dato på latin, og han reflekterer ikke over sammenhængen med denne udgave og 1490-udgaven (side 56-57).

Alt i alt må man konkludere, at beviset for denne 1499-udgave er spinkelt og selvmodsigende. Sammenholdt med det påfaldende tilfælde, at begge udgaver skulle være trykt på samme dato, 15 oktober, må man konkludere, at der er tale om en misforståelse, og at denne bog ikke findes.

I øvrigt laver Maßmann en meget lignende 1499-fejl bare to sider forinden. I en fodnote skriver han, at Compost et Kalendrier des Bergeres er fra 1489, men i samme åndedræt citerer han romertallene fra titlen, der giver 1499: »mil cccc iiiixx.xix«.(1)

Tysk eller Græsk?

Vi kom frem til, at de "tyske vers" er vers skrevet "på tysk vis". Lad os tage en relativt moderne forsker som Kurtz:

The latter, ascribed to a "Macaber" according to the Latin statement, was theoretically edited from German verses, corrected by Petro Desrey Trecacio, and published through G. Marchant for Geoffroy de Marnef. This clearly shows the fifteenth century interpretation of "Macabre".

[. . .]

This Latin poem has also been edited without woodcuts, in connection with the "Speculum Omnium Statuum Totius Orbis, etc." of Sancius de Arevalo that was edited from the book shop of Melchior Goldast in 1613. The "Chorea Macabri, etc." was published with this work because it was of a similar nature according to the editor. The full statement at the beginning reads — "Speculum Omnium Statuum Totius Orbis Terrarum. Sancius de Arevalo. Roderico Zamorensi Cui ob similem materiam est adiunctum Macabri Speculum morticinum Utrumque recensitum et editum ex Bibliotheca V. N. Melchioris Goldasti Hanoviae 1613".

The title of the Dance serves to throw some new light on the problem of the "German verses". It suggests — verses in the manner of the German rhythm — "Eximii macabri Speculum Choreae mortuorum Versibus Alemanicis (id est, in morem ac modos rithmorum Germanicorum compositis) ab eo editum: et a Petro Desrey Trecacio Oratore ante annos circiter sequicentum emendatum" It contains the Dance in Latin just as it appears in the printed version previously treated, with the exception that the "Vado Mori" poem which appeared over the pictures in the first Dance, is here inserted between the other strophes of the "Chorea Macabri" and contains replies by "morts".
(Léonard Paul Kurtz, The Dance of Death and the Macabre Spirit in European Literature, 1934, side 46-48)

Kurtz tager sine forbehold for påstandene i titlen: Teksten er "tilskrevet" en Macaber, og "teoretisk" redigeret fra tyske vers, og han slutter med at referere til Goldast's genoptryk fra 1613, der "tjener til at kaste nyt lys over problemet med de 'tyske vers'".

Men her stopper forklaringerne ikke, for hvem siger Goldast havde ret? Goldast havde jo ikke ret i, at "Chorea ab Eximio" var trykt ca. 1460. Hvis ikke Goldast nogensinde har set et eksemplar af "Chorea ab Eximio", hvordan kan han så vide, hvad oversætteren har tænkt?

Her er en anden forklaring, som jeg synes er langt mere interessant (min fremhævelse):

Der Titel des lateinischen Todtentanzes (bei Maßmann, Litt. d. Todtentänze, S. 93) lautet in der Pariser Ausgabe v. J. 1490: Chorea ab eximio Macabro versibus alemanicis edita et a Petro Desrey emendata. Goldast, der das Werk in Roderici Zamorensis Speculum omnium statuum orbis terrarum (Hannover 1613) wieder herausgab, fügte zu versibus alemanicis die Erklärung hinzu: id est, in morem ac modos rithmorum Gernunicorum compositis. Aber darin irrt er sich, das Vorbild deutscher Verse liegt diesen lateinischen ferner als irgend ein anderes. Es sind vielmehr Zehnsilbler, und als solche weisen sie schon auf das Vorbild der französischen vers communs hin; wegen der Gleichheit in der Zahl der Silben werden sie versus alemanici (d. i. alcmanici) genannt, ganz ohne Rücksicht auf den Rhythmus, denn dieser hat mit dem noch von Hermann von Reichenau ganz correct gehandhabten "alcmanici" Verse Nichts gemein, wie ein paar herausgegriffene Beispiele beweisen mögen, die zeigen, dass wir es durchweg mit ganz arrhythmisch oder mit jambisch gebauten Versen zu thun haben:

(Friedrich Zarncke, 1863, Disticha Catonis: Beiträge zur mittellateinischen spruchpoesie, side 198)

Zarncke er ikke enig i, at versene følger en "tysk rytme". Faktisk er versene ikke specielt rytmiske, og med deres 10-stavelses linier var de langt mere franske end tyske. Han mente derfor, at det var en forveksling af "alemanici" med "alcmanici". Ja, man skal faktisk læse teksten ret grundigt på Google Books gnidrede indscanninger, før man opdager, at det sidste ord har et "c" i tredje position.

"versibus alcmanicis" hentyder til den græske poet Alkman fra Sardes, der levede i Sparta i det 7. århundrede f.v.t. Han lagde navn til det alkmaniske vers, et daktylisk tetrameter, som Wikipedia eksemplificerer med den kendte tekst; "Picture yourself in a boat on a river with […]".

Det er en spændende forklaring, men der står uomtvisteligt "alemanicis" på forsiden (billedet til højre). Så enten har udgiveren selv forvekslet de to ord, eller også har typografen forvekslet de to bogstaver. Her kunne det være interessant at tjekke, om en sådan fejl var rettet i 1499-udgaven, men som vi har set, eksisterer denne bog næppe.(2)

Eksterne links

Ikke mindre end fem eksemplarer af denne udgave, foruden reproduktioner, er tilgængelige på Nettet. Her er to af dem:

Yderligere oplysninger

Maßmann:

2) Dieselben Holzschnitte schon 1489 in "Icy est le compost et kalendrier des Bergeres … Imprimé à Paris en lostel de beauregart en la rue Cloppin a lenseigne du roy Prestre Ihan. ou quel lieu sont à vendre, ou au lyon dargent en la rue sainct Jacques — Schluss: Imprimè à Paris par Guy Marchant maistre es ars on lieu susdit. Le XVII iour daoust mil cccc iiiixx.xix. Im brittischen Museum nach Dibdin: Douce S. 57-58, 9).
(Hans F. Maßmann, Litteratur der Todtentänze, fodnote side 93)

Manuskriptet Mazarine 3896 fra ca. 1535 indeholder en nøje afskrift af Chorea ab Eximio, og skriver også "alemanicis". Manuskriptet er en nøje afskrift, men lige præcis kolofonen mangler, der kunne have fortalt os, om skribenten har kopieret en 1490- eller 1499-udgave.

1613-udgaven af Melchior Goldast skriver jo også "alemanicis".