|
|
Dette manuskript indeholder fire forskellige tekster, og ikke mindre end tre af dem er danse: De blindes dans, mændenes dans og kvindernes dans.
På side 55 starter de blindes dans, La dance aux aveugles. Denne del er (som den eneste) illustreret med fire billeder. Til højre ses det første. Teksten slutter på side 89 med at give årstallet for dette manuskript: »Atant fine la dance aux aveugles.1482.«. Eftersom det ser ud til, at hele manuskriptet er skrevet af samme hånd, må det samme årstal også gælde de to næste tekster.
Umiddelbart efter de blindes dans, stadig på side 89, starter mændenes dans: »Cy commence la dance macabre«. Dansen fortsætter til side 98v og sluttes med ordet »Amen«.
Derefter er det kvindernes tur: »Cest la dance macabre des femmes«. I denne udgave fra 1482 er der kun 30 kvinder.
En del af kvinderne har andre titler end i senere udgaver. Den største forskel er, at kvinden med krykker, La femme aux potences, kaldes »la vueille«; i senere udgaver tilføjes en anden kvinde, der overtager titlen som la vieille.
Kvinderne danser videre til side 107v, hvor autoriteten får et afsluttende vers, men kun ét, for det andet vers lægges i munden på Døden selv, »La mort«.
Afslutningen er et kapitel for sig selv: I modsætning til de blindes dans, der sluttede med årstallet, og mændenes dans, der bare sluttede med »Amen«, er kvindernes "explicit" et helt vers, der følger samme struktur som versene i de to dødedanse, A, B, A, B, B, C, B, C:
| Explicit la dance mortelle que vng chascun appellera cest vne dance bien nouuelle ce dieu plest elle pourfitera pour ce qui la regardera de bon cuer y prengne exemplaire et die vng aue maria pour celle qui cy la fait faire Amen |
|
Herefter er bogen stort set slut, bortset fra enkelte noter fra forskellige tidligere ejere. Det viser sig, at bogen engang har tilhørt Gilles Corrozet: »Ce liure appartient / a Gilles Corrozet / marchant libraire«. En senere ejer har streget det ud igen.
På nærværende hjemmeside kender vi Gilles Corrozet som forfatter af de korte vers til Holbein's store dødedans og som en af de historikere, der besøgte St. Innocents kirkegård uden at nævne La Danse Macabre, men han var også boghandler.
