Nouv. Acq. Fr. 10032, Danse for mænd og kvinder

Nouv. Acq. Fr. 10032
Angelus loquitur

Bogen indeholder 29 forskellige tekster, herunder både mændenes og kvindernes Danse Macabre.

Mændenes Danse Macabre har ingen overskrift, men ifølge indholdsfortegnelsen i starten af bogen, skulle titlen være »La Danse Machabree«.

Kvindernes Danse Macabre starter — næsten — med at give navnet på forfatteren: »Sensuit la dance des femmes composee a paris par & «, men vi får aldrig selve navnet, kun en ampersand, og det gælder både indholdsfortegnelsen og selve teksten.

Manuskriptets alder er næsten umulig at udtale sig om, pga. dets ukendte proviniens.

Bogens proviniens

Ejerskabet til dette manuskript er ganske speget. Det var en del af den såkaldte Barrois-samling, hvilket betyder, at det meget muligvis har været en stjålen vare.

Den engelsk fjerde jarl af Ashburham havde på kort tid opbygget en imponerende bogsamling. I store træk havde han opkøbt fire samlinger på tilsammen ca. 4.000 bøger. Heriblandt var der 1.923 bind i Libri-samlingen, og 702 bøger, han havde købt i 1849 for £6.000 pund sterling af Joseph Barrois.

Jarlen har formentlig været i god tro, eftersom han lod udgive kataloger med detaljerede beskrivelser af bøgerne i sine fire nye samlinger. Nærværende manuskriptet var med i anden del af kataloget: »Part the second: Comprising a collection formed by Mons. J. Barrois«, hvor det fik nummer ccccxl (mange kilder siger 340). Beskrivelsen af de 29 tekster i dette manuskript fylder næsten seks sider.

Disse grundige beskrivelser gjorde de franske bibliotekarer i stand til at genkende store dele af samlingen som stjålne bøger. Barrois havde ofte skilt bøgerne ad og genindbundet dem, for at skjule deres oprindelse, men franskmændene mente alligevel at kunne genkende meget af deres ejendom.

Her var det slut med jarlens velvilje. Han var ikke parat til at udlevere sin dyrt erhvervede samling til Frankrig, og efter hans død overgik samlingen til hans søn. Denne femte jarl af Ashburham var ofte i korrespondance med franskmændene, og han afleverede enkelte manuskripter, men han var ikke meget for at skilles fra sin fars samling, selvom franskmændene tilbød ham det dobbelte beløb af, hvad hans far have betalt for hælervarerne.

I 1884 købte den italienske regering hele Libri-samlingen med undtagelse af 100 bøger. Disse 100 bøger sammen med 66 bøger fra Barrois-samlingen blev givet til franskmændene i 1888, men resten solgte jarlen på auktion 1901. Nærværende manuskript fik nr. 490 i salgskataloget.

Franskmændene tog til Sotheby's (der dengang hed Sotheby, Wilkinson & Hodge) på Wellington Street 13 og købte 60 af bøgerne. Disse nyanskaffelser ("nouvelle acquisition") blev opdelt efter sprog, og de franske fik navne fra Nouv. Acq. Fr. 10031 til 10043.

Jacques Antoine Dulaure

Som det vil fremgå af ovenstående, er det håbløst at forske i, hvor bogen stammer fra. De forskellige kilder kan ikke engang blive enige om, hvorvidt bogen havde nr. 340 eller 440, hvorvidt Barrois hed Joseph eller Paul, og om han var født i 1784 eller 1780. Der er heller ingen, der siger, at hele Barrois' samling var hælervarer. Det var jo kun 66 bind, franskmændene kunne bevise, at de ejede.

Vi finder dog et overset spor i bogen »Histoire physique, civile et morale de Paris« fra 1823 af J. A. Dulaure.

Forfatteren fortæller, at han engang ejede et manuskript, der indeholdt både mænd og kvinder: »Je possède un manuscrit où se trouvent deux pièces composées à Paris, l'une intitulée la Dance macabrée, et l'autre la Dance des femmes«.

Hvis manuskriptet er en af dem, vi kender, og ikke er "forsvundet" i mellemtiden, kunne det kun dreje sig om: Fr. 25434, Fr. 1186, Fr. 995 eller NAF 10032. Kun disse fem indeholder begge danse.

Han siger også, at manuskriptet startede med en engel, der talte i latinske vers: »Dans la première pièce un ange ouvre la scène, et dans des vers latins expose des peintures qui excluent, dit il, le luxe, la pompe et les vanités de ce monde; puis suit le prologue, […]«

Disse latinske tekster kender vi kun fra Fr. 1055, Fr. 14989, Fr. 25550, Lat. 14904 og NAF 10032, og det er kun de to sidste, Lat. 14904 og NAF 10032, der fortæller, at ordene udtales af en engel.

Hertuginden bliver citeret for: »J'ay des amis, argent, chevaux«. Det peger på Ms. Fr 1186, Ms. 25434, NAF 10032 eller Haag 71 E 49, for de andre siger: »Iay des amis: et grant cheuance«.

Hertugindens næste linie er: »Solas esbats gens à devis. etc«. Det udelukker Fr. 1186, der har »Soulas esbatz a grant deuis«

Derudover er der naturligvis mange, der er udelukkede, hvis man følger ejerskabet gennem århundrederne. F.eks. kom Fr. 14989 til det kongelige bibliotek mellem 1792 og 1802 og har altså næppe tilhørt Dulaure. På samme måde kan vi sikkert udelukke manuskripterne fra St. Victor's Abbede.

Det ser altså ud til at være rimeligt sikkert, at Dulaure en gang har ejet NAF 10032. Desværre giver Dulaure ikke flere oplysninger om manuskriptet: Hvor havde han fået den fra, og hvor blev den af?

Ressourcer

Yderligere oplysninger