Den Højtyske Fire-liniede Dødedans

CPG 314, de to prædikanter
CPG 314
Codex xylogr. Monac. 39, Døden og barnet
Codex xylogr. Monac. 39, Døden og barnet

En række af dødedansene fra det sydlige Tyskland og Schweiz tilhører en familie, der kaldes Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz: "Oberdeutscher", fordi teksten er højtysk — i modsætning til de plattyske dødedanse i Lübeck, Tallinn og Berlin — og "vierzeiliger" fordi hvert vers har 4 linier — i modsætning til den 8-liniede der doten dantz mit figuren.

Den ældste af disse tekster, CPG 314(1) (billedet til venstre), viser, hvordan den tyske tekst er en oversættelse fra latin. I dette gamle manuskript er Døden ikke med, og teksten består kun af de døende menneskers klage. Her ser man tydeligt inspirationen fra Vado Mori-litteraturen.

De 24 dansere præsenterer sig selv: »Jeg var en hellig pave […]«, »jeg har, som konge […]«, klager over deres skæbne og giver ordet til den næste deltager.

I alle de andre (senere) udgaver af Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz er der tilføjet replikker til Døden, men den derved opståede dialog er kun tilsyneladende: Døden kommer anstigende, energisk, frisk, ironisk - endda humoristisk - mens menneskerne ignorerer Døden, præsenterer sig selv, »Jeg var en hellig pave […]«, »jeg har, som konge […]«, hvorefter de jamrer videre. Faktisk er det tyske ord "Wechselrede" mere præcist: Døden og de døende skiftes til at tale.

Barnet ignorerer Døden og kalder på sin mor: Hvordan kan du forlade mig sådan?"
Heidelberg, Barn
Starten af Kleinbasel
Kleinbasel, benhuset

Dette er tydeligst i slutningen af dansen, hvor moderen ignorerer Døden og henvender sig til sin søn: »Åh barn, jeg ville have frelst dig;«, mens barnet også ignorerer Døden og kalder på sin mor: »Åh ve, min kære moder […] Hvordan kan du forlade mig sådan?«

I andre dødedanse, som dem i Lübeck og Berlin, kan de døende finde på at henvende sig til Døden og trygle om udsættelse, men det sker aldrig i Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz, netop fordi menneskenes replikker er forfattet mange år, før Døden dukkede op på scenen.

Strengt taget optræder Døden stadig ikke nogen steder. Her er der nemlig tale om en "ægte totentanz", hvor en række af dødninge slæber de levende med. Læs mere om Dødens Dans eller De Dødes Række.

Den mest berømte dans i denne familie er Døden fra Basel. Der var 2 danse i Basel, og begge havde udvidet antallet af dansere fra 24 til 39. I Kleinbasel ligner teksten stadig sig selv, men den berømte dans i GroßBasel var ændret så grundigt gennem reparationer og renoveringer, at den kun lejlighedsvis kan genkendes.

Varianter

Stamtræ over dødedanse Vi kender teksten fra en række kilder. Til højre er et stamtræ, hvor Wilhelm Fehse forsøger at vise, hvordan teksten har udviklet sig.

Ressourcer

I Denne Sektion

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

CPG 314 . . .: CPG er en forkortelse af Codices Palatini Germanici. CPG 314 er derfor navnet på den 314nde tysk-sprogede bog i Bibliotheca Palatina i Heidelberg.
Cgm 270 . . .: Cgm er en forkortelse af Codices germanici monacenses — d.v.s. tysksprogede bøger fra Die Bayerische Staatsbibliothek i München.
xylogr . . .: Xylograph betyder træsnit. Af uransagelig grunde kan "Codex xylogr. Monac." ikke bare forkortes til "Cxm" analogt med Cgm.
Ms. germ. fol. Berolin . . .: Ms. = manuskript / håndskrift, Germ. = tysksproget, Fol. = folio-format (mere end 35 cm i højden), Berolin = bøger fra Bibliotheca Regia Berolinensis d.v.s. Det Kongelige Bibliotek i Berlin.

Op til Døden fra Lübeck