Den Højtyske Fire-liniede Dødedans

CPG 314, de to prædikanter

Codex xylogr. Monac. 39, Døden og barnet

En række af dødedansene fra det sydlige Tyskland og Schweiz tilhører en familie, der kaldes Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz: "Oberdeutscher", fordi teksten er højtysk — i modsætning til de plattyske dødedanse i Lübeck, Tallinn og Berlin — og "vierzeiliger" fordi hvert vers har 4 linier — i modsætning til den 8-liniede der doten dantz mit figuren.

Den ældste af disse tekster, CPG 314(1) (billedet til venstre), viser, hvordan den tyske tekst er en oversættelse fra latin. I dette gamle manuskript er Døden ikke med, og teksten består kun af de døende menneskers klage. Her ser man tydeligt inspirationen fra Vado Mori-litteraturen.

De 24 dansere præsenterer sig selv: »Jeg var en hellig pave […]«, »jeg har, som konge […]«, klager over deres skæbne og giver ordet til den næste deltager.

I alle de andre (senere) udgaver af Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz er der tilføjet replikker til Døden, men den derved opståede dialog er kun tilsyneladende: Døden kommer anstigende, energisk, frisk, ironisk - endda humoristisk - mens menneskerne ignorerer Døden, præsenterer sig selv, »Jeg var en hellig pave […]«, »jeg har, som konge […]«, hvorefter de jamrer videre.

Barnet ignorerer Døden og kalder på sin mor: Hvordan kan du forlade mig sådan?"

Starten af Kleinbasel

Dette er tydeligst i slutningen af dansen, hvor moderen ignorerer Døden og henvender sig til sin søn: »Åh barn, jeg ville have frelst dig;«, mens barnet også ignorerer Døden og kalder på sin mor: »Åh ve, min kære moder […] Hvordan kan du forlade mig sådan?«

I andre dødedanse, som dem i Lübeck og Berlin, kan de døende finde på at henvende sig til Døden og trygle om udsættelse, men det sker aldrig i Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz, netop fordi menneskenes replikker er forfattet mange år, før Døden dukkede op på scenen.

Strengt taget optræder Døden stadig ikke nogen steder. Her er der nemlig tale om en "ægte totentanz", hvor en række af dødninge slæber de levende med. Læs mere om Dødens Dans eller De Dødes Række.

Den mest berømte dans i denne familie er Døden fra Basel. Der var 2 danse i Basel, og begge havde udvidet antallet af dansere fra 24 til 39. I Kleinbasel ligner teksten stadig sig selv, men den berømte dans i GroßBasel var ændret så grundigt gennem reparationer og renoveringer, at den kun lejlighedsvis kan genkendes.

Varianter

Vi kender teksten fra en række kilder. Til højre er et stamtræ, hvor Wilhelm Fehse forsøger at vise, hvordan teksten har udviklet sig.

• H¹: 4 sider fra Cpg 314. Denne tekst er den mest oprindelige og er derfor øverst i stamtræet. I dette gamle manuskript er Døden ikke en gang med.
• H²: CPG 438, Heidelberg's dødedans
• M¹: Cgm 270(2), blad 192b— 197b.
• M²: Codex xylogr. Monac. 39.(3) Bogen har oprindeligt været en blokbog, hvor billede og tekst har været træsnit, men allerede i det 15^nde århundrede blev billederne klippet ud og brugt til at illustrere en endnu ældre håndskrift. Der findes kun små rester af træsnit-teksten, der har været genbrugt som materiale til at indbinde andre bøger.
• M³: Cgm 2927, blad 13" — 15". Håndskrift, der nogen steder er ulæseligt.

  Cod. xyl. 39, Døden og paven: "Der tod zu dem Bapst spricht"

• Ms. germ. fol. Berol. 19(4), blad 224 — 227
• Basels dødedanse. Dansen er udvidet med 15 ekstra dansere i Großbasel og Kleinbasel. Som stamtræet viser, er teksten i Kleinbasel på et sent trin i forhold til de andre.

Ressourcer

• Håndskrifterne M¹, M², M³ og Berol 19 er aldrig blevet skrevet ud. Hvis man er nysgerrig, må man kigge i fodnoterne til Massmann's og Fehse's "urtekster".

  Her er Fehse's artikel, Der Oberdeutsche Vierzeilige Totentanztext i Zeitschrift für deutsche Philologie, bind 40 side 67 ff, langt at foretrække fremfor Massmann. Massmann inkluderede et ekstra manuskript, M⁴, uden at gennemskue, at det i virkeligheden var M¹ og M², der bare var blevet rodet sammen og kraftigt redigeret af en anden professor ved navn Docen.

  Fehse's artikel er et halvt århundrede nyere, han inkluderer Berol 19, som Massmann ikke kendte, og han er i det hele taget mere omhyggelig og skarpsindig end Massmann.

• M² (Codex xylogr. monac. 39) er scannet ind og kan ses i høj opløsning på Münchener Digitalisierungszentrum: Totentanz.
• Teksten fra Kleinbasel kan læses på Europäische Totentanz-Vereinigung's hjemmeside.
• På nærværende site præsenteres CPG 314, Heidelberg's dødedans og Basel's dødedans.
• Seks af teksterne sammenlignes dynamisk her.

I Denne Sektion

• Dødens Dans eller De Dødes Række?
• Teksterne - en dynamisk sammenligning af 6 tekster
• CPG 314
  • Teksten fra CPG 314
• Heidelberg's dødedans
• Kleinbasel
• Basel

(1) CPG 314 . . .: CPG er en forkortelse af Codices Palatini Germanici. CPG 314 er derfor navnet på den 314^nde tysk-sprogede bog i Bibliotheca Palatina i Heidelberg.

(2) Cgm 270 . . .: Cgm er en forkortelse af Codices germanici monacenses — d.v.s. tysksprogede bøger fra Die Bayerische Staatsbibliothek i München.

(3) xylogr . . .: Xylograph betyder træsnit. Af uransagelig grunde kan "Codex xylogr. Monac." ikke bare forkortes til "Cxm" analogt med Cgm.

(4) Ms. germ. fol. Berolin . . .: Ms. = manuskript / håndskrift, Germ. = tysksproget, Fol. = folio-format (mere end 35 cm i højden), Berolin = bøger fra Bibliotheca Regia Berolinensis d.v.s. Det Kongelige Bibliotek i Berlin.

English Døden fra Lübeck Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz