Cod. Xyl. mon. 39, Teksten

Sådan har hver side oprindeligt været opbygget.
Xyl 39, Xyl 39

Her er teksten fra manuskriptet Cod. xyl. mon. 39. Jeg har gjort det første bogstav i hver linie stort. I manuskriptet er disse fremhævet med rødt, og det er ordet "Geöffent" i linie 7 også for at vise, at "ist" skal rime med "wist" i linie 8.

Der er mange røde prikker i manuskriptet, hvoraf nogle kan fortolkes som kommaer, mens andre ikke giver mening, og som jeg derfor har ignoreret. Bogstavet z ligner tz, og det er lidt af en vurderingssag, hvornår den lodrette streg er højre end z'et (så det bliver "tz"), samme højde ("cz") eller bare pynt.

De små tal er linjenumrene i den rigtige rækkefølge, som vi ser i Cpg 314, Cgm 270, Berlin, Mgf 19, Augsburg, Cod 157 og Kleinbasel. I forhold til disse versioner er der byttet om i rækkefølgen på købmand og nonne og på krøbling og kok.

Den første prædikant
Den første prædikant

Den første prædikant

      der prediger hie vor
      DIser welt weishait chind
      Alle die noch in leben sind
      Seczet in ewer hercz czway wort
      Dÿ von Christo sind gehort
  5  Das ain get her, das ander hin
      Durch das erst, die frümen haben gebÿnn
      Mit des hÿmels porth, die in ist Geöffent
      das ander, dÿe bösen wist
      Ab. zu der hellischen porthen
 10  Also wirtt in den worten
      Gegebenn, ain solich vnderschaid
      Das ainhalb. ist gantze frëud berait
      Anderhalb dÿe peÿn auch gentzleich
      Vber all, an ende ewigkleich
 15  Darumb ich euch getreulich rat
      Ir thuet euch ab üppiger tat
      Durch den zwifachen rat
      Der vber nÿemandt chain erparmung hat
      Wann die czeit ist chürtz In disem leben
 20  Darnach wirt ach vnd we gebenn
      Mit seiner hellischen pfeiffen geschraien
      Bringt er ew all, an ainen raÿnen
      Daran die weisen, als die narren
      Geczwungen in den springent varn
 25  Als des geldes figuren
      Seynd ew hie ain ebenpild ze trauren

Døden til paven
Døden til paven

Døden til paven

      der Tod zu dem Babst spricht
      Her Bapst merckt an der pfeiffen don
      Ir sult darnach springen schon
      Es hilft dafur chain dispensieren
 30  Der Tod will euch den tancz hofieren

Paven

      der Babst antwurtt
      Ich was ain heiliger Babst genant
      Die weil ich lebt an forcht bechant
      Nw wirt ich gefurt freueleich
      Zu dem tod, vnd ich wer mich üppickleich

Døden til kejseren
Døden til kejseren

Døden til kejseren

      der Tod
 35  Her Chaiser ew hilft nit das swert
      Zepter noch Coron, sein hie vnwert
      Ich han ew an die hant genömen
      Ir muest ain meinen rainen chümen

Kejseren

      der Chaiser
      Ich chünt das Reich in hohen eren
 40  Mit streiten vnd vechten wol gemeren
      Nw hat der tod vber wünden mich
      Das ich pin, weder chaiser noch mensch gelich

Døden til kejserinden
Døden til kejserinden

Døden til kejserinden

      der Tod
      Ich tancz ew vor Fraw Chaÿserin
      Springt mir nach, der ray ist mein
 45  Die sper wer, sein ew entwichen
      Der tod hat ew allain erslichen

Kejserinden

      die Kaÿserin
      Wollust het mein stolczer leib
      Da ich lebt, als aines chaisers weib
      Nw hat mich der tod ze schanden bracht
 50  Das mir chain frëud ist mer erdacht

Døden til kongen
Døden til kongen

Døden til kongen

      der Tod
      Her Chünig, ewer gewalt hat ain end
      Ich wil ew furen, beÿ der hend
      Ze diser swarczer brueder tancz
      Da gibt ew der tod ainen chrantz

Kongen

      der Chünigk
 55  Ich han als ain Chünig gewaltigkleich
      Die welt geregirt, als raÿn das reich
      Nw pin ich mit des todes handen
      Verstricket vnd mit seinen panden

Døden til kardinalen
Døden til kardinalen

Døden til kardinalen

      der Tod
      Springt auf mit ewrem röten huett
 60  Her Cardinal, der Tancz ist guet
      Ir habt gesegent wol die layen
      Ir muest mit den töten an den raÿen

Kardinalen

      der Cardinal
      Ich was mit päbstlicher wal
      Der heiligen kirchen Cardinal
 65  Nw pin ich darczu beczwungen gar
      Das ich mues tanczen, an den todes schar

Døden til patriarken
Døden til patriarken

Døden til patriarken

      der Tod
      Her Patriarch last euch gelingen
      Ir muest mit mir den rayen springen
      Das zwifach chrëucz lat vallen
 70  Der töd wil mit euch schallen

Patriarken

      der patriarch
      Ich han das zwifach chrëutz getragen
      Als ain patriarch peÿ meinen tagen
      Nw wil der tod mich zwingen
      Vnd mit seinen gesellen zu springen

Døden til ærkebiskoppen
Døden til ærkebiskoppen

Døden til ærkebiskoppen

      der Tod
      Seÿt ir in hoher wirde gesessen
 75  Erczpischoff, des ist nw vergessen
      Euch chan gehelfen weder chreucz noch pfaffen
      Ir muest auch tanczen mit disen affen

Ærkebiskoppen

      der Erczpischoff
      Ich trüg in höher wirdichait
 80  Das chreücz vor der pfafhait
      Als ain Erczpischoff das tragen sol
      Nw gang ich an der töten zal

Døden til hertugen
Døden til hertugen

Døden til hertugen

      der Tod
      Habt ir mit frawen ÿe hoch gesprungen
      Stolczer herczog oder wol gesungen
 85  Das muest ir an dem mal hie puessen
      Wol her, lat euch die toten gruessen

Hertugen

      der herczog
      Ich han die Edlen herren werdt
      Als aÿn herczog geregirt, mit dem swert
      Nw pÿn ich in den reichen chlaidern glancz
 90  Getzwungen, an des todes tancz

Døden til biskoppen
Døden til biskoppen

Døden til biskoppen

      der Tod
      Ewer er vnd wirde hat sich verchert
      Her Bischolf weÿs vnd wol gelert
      Ich wil euch an den raien ziechen
      Da ir dem tod nicht mügt enpfliehen

Biskoppen

      der Pischolf
 95  Ich pÿn wirdickleich geeret worden
      Die weil ich lebt in Bischolfs orden
      Nw ziechent mich die vngeschaffen
      Zu dem tod, als ainen affen

Døden til greven
Døden til greven

Døden til greven

      der Tod
      Her Graf haist euch den Chaiser helfen
100  Ich peiag ew hie zu ewern welfen
      Mit den müst ir tanczen peiagen
      Der tod wil euch des nicht vertragen

Greven

      der Graff
      Ich was in der welt genant
      Aÿn edler graf, dem Reich wol bechant
105  Nw pin ich von dem tod geuelt
      Vnd hie in seinen tancz gezelt

Døden til abbeden
Døden til abbeden

Døden til abbeden

      der Töd
      Tantzt mir nach, her gügel weÿt
      Wiewol das ir ain Abbt seÿt
      Ir müst des todes regel halten
110  Der tod will ewers leibes walten

Abbeden

      der Abbt
      Ich han vil Münich als ein Abbt gelert
      Streng geczogen vnd wol gemert
      Nw pin ich selber hie betzwüngen
      Vnd pin mit des todes regelen gedrungen

Døden til ridderen
Døden til ridderen

Døden til ridderen

      der Tod
115  Her Ritter, ir seÿtt auch an geschriben
      Da ir Ritterschaft nw müst treiben
      Mit dem tod vnd seinen chnechten
      Euch hilfet weder schimpf oder vechten

Ridderen

      der Ritter
      Ich han, als ain strenger Ritter guet
120  Der welt gedient in höhen muet
      Nw pin ich wider Ritters orden
      Mit disen tantz getzwungen worden

Døden til juristen
Døden til juristen

Døden til juristen

      der Töd
      Die vrtail ist also gegeben
      Das ir lenger nit sult leben
125  Her Iurist, das tuet des todes chraft
      Mügt ir so pewert ewer maisterschaft

Juristen

      der Iurist
      Es hilfet chain appelliren nicht
      Von des todes leczten zeÿtt
      Er überwindt mit seinem geslecht
130  Das geistlich vnd das weltlich Recht

Døden til kannikken
Døden til kannikken

Døden til kannikken

      der Tod
      Her Chorpfaff, habt ir gesüngen vor
      Suessen gesang in ewerem chor
      So merckt auf meiner pfeiffen schal
      Die verchundet euch hie des todes val

Kannikken

      der Korherr
135  Ich han, als ein Chorherr frey
      Gesungen manig loblich melodey
      Des todes pfeiff stet dem nicht geleich
      Sÿ hat so ser erschrecket mich

Døden til lægen
Døden til lægen

Døden til lægen

      der Töd
      Her artzt tuet euch selber gueten rat
140  Mit ewer maisterlichen tat
      Ich fur euch zu des todes gesellen
      Die mit euch hie tanczen wellen

Lægen

      der Arczte
      Ich han mit meinem harm schawen
      Gesund gemacht man vnd frawen
145  Wer will nw machen mich gesünt
      Ich pin doch zu dem tod verwüntt

Døden til adelsmanden
Døden til adelsmanden

Døden til adelsmanden

      der Töd
      Chömpt her ir edler man
      Ir muest der sterck pflegan
      Mit dem tod, der niemantz schönt
150  Vnd euch mit ainem solichem schimpf lönt

Adelsmanden

      der Edelman
      Ich han manigen man erschreckt
      Der wol mit harnasch was bedechtt
      Nw erschrecket mich hie der tod
      Vnd pringt mich in die iungsten not

Døden til adelsdamen
Døden til adelsdamen

Døden til adelsdamen

      der Tod
155  Edlew fraw, tanczt nach ewerm sÿnn
      Bis die pfeiffen rechten don gewÿnn
      Sÿ hat der frawen vor vil betrogen
      Dÿe all der tod hat hin getzogen

Adelsdamen

      das edelweib
      Ich solt treiben iuckens vil
160  Säch ich vor mir der frëuden spil
      Des todes pfeiffen mich petringt
      Das tancz gesangck hie välschlich lingt

Døden til nonnen
Døden til nonnen

Døden til nonnen

      der Töd
      Fraw mein, ir tüncket euch gar subtil
      Dester gerner ich mit euch tanczen wil
      Werft von euch das scapular
      Ir muest hie an der toten schar

Nonnen

      die Chlösterfraw
175  Ich han in dem kloster mein
      Got gedient, als ain geweichtes nünelein
      Was hilft mich nw mein peten
      Ich mues des todes raÿen treten

Døden til købmanden
Døden til købmanden

Døden til købmanden

      der Tod
      Her Chaufman, was hilft ewer gewerbe
      Die czeit ist hie, das ir müst sterben
165  Der tod nÿmbt weder miet noch gabe
      Tanczt mir nach, er wil euch haben

Købmanden

      der Kaufman
      Ich het mich ze leben versorget wol
      Das Chasten vnd chisten warn vol
      Nw hat der tod mein gab versmächt
170  Vnd hat mich vmb leib vnd güt pracht

Døden til kokken
Døden til kokken

Døden til kokken

      der Tod
      Choch, du chanst gueter pfeffer machen
      Hupf auff ich wil dich wol besachen
      Die vorn an dem raÿen sleichen
190  Den müstu pfeffer ein streichen

Kokken

      der Choch
      Ich han erlert vil pfeffer sechk
      Vnd gemacht vil suess geslächk
      Vnd chünt des kostleins nie gefinden
      Da mit ich den tod möcht überwinden

Døden til krøblingen
Døden til krøblingen

Døden til krøblingen

      der töd
      Hink her an, mit deiner chrücken
180  Dein ding das wil sich gelucken
      Dich habent die lebentigen nicht verguet
      Der tod dir besünder genad thüet

Krøblingen

      der petlär
      Aÿn armer pettler in dem leben
      Zu ainem frewnt ist nÿemand eben
185  Aber der tod will sein frewnte sein
      Er nÿmbt in mit den reichen hÿn

Døden til bonden
Døden til bonden

Døden til bonden

      der Tod
195  Päwerleÿn mit deinen schuechen grob
      Rausch her, du muest erwerben lob
      An disem tancz da hÿnden
      Da will der tod dich fynden

Bonden

      der pawer
      Ich han gehebt vil arbait grös
200  Der swais mir durch die hëut flos
      Noch wolt ich gern dem tod enpfliche
      So han ich des geluckes nit hie

Døden til barnet
Døden til barnet

Døden til barnet

      der Tod
      Nw chrëuch her, du muest ÿe tantzen lern
      Waÿn oder lach, ich hor dich geren
205  Hietztu den tütten in dem münd
      Es hulf dich nit an diser stund

Barnet

      das Chind
      O we liebe mueter mein
      Ain swarczer man zeucht mich da hin
      Wie wildu mich also verlan
210  Nw mues ich tantzen vnd chan noch nit gan

Døden til moderen
Døden til moderen

Døden til moderen

      der Tod
      Nw sweigt vnd lat ewer chriegen
      Lauft dem chind nach mit der wiegen
      Ir muest paÿde an disen tantz
      Fraw lacht, so wirtt der schimpff gantz

Moderen

      die mueter
215  O kynd, ich wolt dich han erlost
      So ist enphallen mir der trost
      Der töd hat das fürchomen
      Vnd hat mich vnd dich hingenomen

Den anden prædikant
Den anden prædikant

Den anden prædikant

      der prediger hie her nach
      O ir tödlichen menschen alle
220  Der valschen welt wol gefalle
      Gedenckt wie das ende sey
      Vnd merckt was chimftig ist da beÿ
      Zu dem ersten gehort wie vnd wenn
      Das leczt ich zwifaltig benenn
225  Wa die sint ze beleiben ist
      Der tod ew allen das end peweist
      Aber wie vnd wenn des todes czeit
      Chomen sol, das wist ir nicht
      Es wirt erchant ew allen hertt
230  Das ÿeder man dar nach ist beschertt
      Vmb das vnchünt ist die stat
      Wa ÿederman sein beleiben hat
      Das alles wirt an den werchen hangen
      Die in diser welt sint begangen
235  Darumb solt ir von den sünden lan
      Wolt ir ze dem ende gan
      Des ir alle seÿt pegirleich
      Vnd ist darczu wol wissentleich
      Das der himel wirt den frümen
240  Vnd in das hellisch fewer, die pösen chümen

Yderligere oplysninger


Op til Xylogr. 19