SuStB Augsburg 2° Cod 157

Ligesom de fleste andre manuskripter, vi studerer her, er denne bog fra Staats- und Stadtbibliothek i Augsburg en samling af tekster.

En af de andre tekster, der følger efter dansen, er liber miraculorum, og skriveren (som ikke er den samme skriver, der står bag dødedansen) fortæller os, at denne "bog med mirakler, der kaldes mælket væske" blev nedskrevet i 1547: »Explicit liber miraculorum qui dicitur lacteus liquor etc. Anno domini 1457« (side 96r).

Dødedansen er skrevet med nydelig skrift, men accenterne kan være frustrerende. Sommetider er der en fuld cirkel over bogstavet u: "ů", sommetider er der kun trekvart cirkel, hvilket kan fortolkes som et lille e, så u'et skal skrives "ü", ofte er der to bøjede streger, der måske (eller måske ikke) kan fortolkes, som en delvis cirkel, og kun sjældent er der (almindelige) prikker over ü'et.

Teksten ender med to linier mere, der er lidt længere end resten: »O welt des tantzs hat niemant züg noch zil / Denn niemant waiß wenn der pfeiffer auff pfeiffen wil«. De samme to linier kan findes i manuskriptet M3. Det meste af M3 er i dag ulæseligt, men den anden prædikant ender med 6 ekstra linier, hvoraf kun de to første kan læses: »O werlt des tancz hat niemant zeit noch zil / Und nyemant ways wenn der pfeiffer auf pfeiffen wil«.

Illustrationerne er fra Xyl. 39.

Den første prædikant
Den første prædikant

Den første prædikant

      O diser welt weisshait kind,
      All die noch in leben sind,
      Setzt in ewr hertz tzwaÿ wort
      Die von cristo send gehort
  5  Das ain geet her das ander geet hin
      Durch das erst die fromen hand gewin
      Mit des himels port die In ist
      geöffnet das ander die pösen wist
      Ab zů der hellischen porten
 10  Allso wirt in den worten
      Gegeben ain solich vnderschaid
      Das ainhalb ist gantz fröwd berait
      Anderhalb die pein auch gentzlich
      Überal an ende ewiglich
 15  Darvmb ich euch getrewlich rat
      Ir tůt euch ab üppiger tat
      Die zeit ist kurtz in disem leben
      Darnach wirt ach vnd we geben
      Durch den tzwifachen tod
 20  Darüber niemant kain erbärmd hat
      Mit seiner hellichen pfeiffen schraÿen
      Bringt er euch all an einen raÿen
      Daran die weisen als die narren
      Getzwungen in den sprüngen varen
 25  Als der worten figuren
      Sind hie ain ebenpild ze trauren

Døden til paven
Døden til paven

Døden til paven

      der tod
      Herr Bapst merckt auff der pfeiffen don
      Ir sult darnach hie springen schon
      Es hilfft dar fůr kain dispensieren
 30  Der tod will euch den tantz hoffiren

Paven

      der Bapst
      Ich was ein hailiger bapst genant
      Die weil ich lebt an forcht bekannt
      Nů wird ich gefürt freuenlich
      [Zum] tod ich wer mich üppiglich

Døden til kejseren
Døden til kejseren

Døden til kejseren

      tod
 35  Herr Kayser es hilfft euch nit das swert
      Zeppter vnd kron sind hie vnwertt
      Ich han euch an die hand genomen
      Ir müst an meinen raÿen komen

Kejseren

      der Kaÿser
      Ich kund das reich in hohen eren
 40  Mit streit vnd vechten wol gemeren
      Nů hat der tod überwunden mich
      Das ich bin weder kayser noch menschen glich

Døden til kejserinden
Døden til kejserinden

Døden til kejserinden

      tod
      Ich tantz euch vor fraw kaÿserin
      Springt mir nach der ray ist min
 45  Die sperprecher sind von euch gewichen
      Der tod hat euch allain erschlichen

Kejserinden

      die Kayserin
      Wollust hett mein stoltzer leib
      Da ich lebt als ains kaysers weib
      Nu hat mich der tod ze schaden pracht
 50  Das mir kain frewd ist mer erdacht

Døden til kongen
Døden til kongen

Døden til kongen

      der tod
      Herr künig ewr gewalt hat end
      Ich will euch füren bej der hend
      An diser swartzen brůder tantz
      Da gibt euch der tod ainen krantz

Kongen

      der künig
 55  Ich han als ain kunig gewaltiglich
      Die welt gregirt als rain das rich
      Nů bin ich mit todes panden
      Verstrickt in seinen handen

Døden til kardinalen
Døden til kardinalen

Døden til kardinalen

      der tod
      Springt auff mit ewerm roten hůt
 60  Herr Cardinal der tantz ist gůt
      Ir habt gesegnot wol die laÿen
      Vnd müßt nů mit den toten raÿen

Kardinalen

      Cardinal
      Ich was mit bapstlicher wal
      Der hailigen kirchen Cardinal
 65  Nů bin ich darczu tzwůngen gar
      Das ich tantz an des todes schar

Døden til patriarken
Døden til patriarken

Døden til patriarken

      der tod
      Herr patriarch nů laßt eüch lingen
      Ir müßt mit mir den raÿen springen
      Das tzwifach creutz laßt vallen
 70  Der tod will mit euch schallen

Patriarken

      der patriarch
      Ich han das tzwifach creutz getragen
      Als ain patriarch bej meinen tagen
      Nů will der tod mich tzwingen
      Mit seinen gesellen ze springen

Døden til ærkebiskoppen
Døden til ærkebiskoppen

Døden til ærkebiskoppen

      der tod
 75  Sind ir in hoher wird gesessen
      E[r]tzbischoff des ist gar vergessen
      Euch kan gehellffen weder creutz noch pfaffen
      Ir müßt auch tantzen mit disen affen

Ærkebiskoppen

      der ertzbischoff
      Ich trůg in hoher wirdikait
 80  Das creutz vor der pfaffhait
      Als ain ertzbischoff das tragen sal
      Nů gan ich an der toden zal

Døden til hertugen
Døden til hertugen

Døden til hertugen

      der tod
      Habt ir mit frawen ye hoch gesprungen
      Stoltzer hertzog oder wol gesungen
 85  Das müßt ir an dem rayen pusßen
      Wolher laßt euch die toten grůssen

Hertugen

      der hertzog
      Ich han die edeln hern werd
      Als ain hertzog regirt mit dem swert
      Nů bin ich in ve[c]hen klaÿdern glantz
 90  Getzwungen an des todes tantz

Døden til biskoppen
Døden til biskoppen

Døden til biskoppen

      der tod
      Ewr wird vnd ere hat sich verkert
      Herr bischoff weiß vnd wolgelert
      Ich will euch an den rayen ziehen
      Da ir dem tod nit mügt empfliehen

Biskoppen

      der bischoff
 95  Ich bin wirdiglich geert worden
      Die weil ich lebt in bischofs orden
      Nů ziehen mich die vngeschaffen
      Zu dem tod als ainen affen

Døden til greven
Døden til greven

Døden til greven

      der tod
      Her gräff haißt euch den kayser helffen
100  Ich pring euch hie zů wilden welffen
      Mit den ir müsset tantzen yagen
      Der tod will euch des nit vertragen

Greven

      der grauff
      Ich was in der welt genant
      Ain edler grauff dem reich bekannt
105  Nů bin ich von dem tod gefellt
      Vnd hie in seinen tantz geczellt

Døden til abbeden
Døden til abbeden

Døden til abbeden

      der tod
      Tantzt mir nach herr gůgel weit
      Wie wol das ir ain appt seit
      Ir müßt des todes regel halten
110  Der will ewers leibs walten

Abbeden

      der abbt
      Ich han vil münch als ain abt gelert
      Gestreng erczogen vnd wol genert
      Nů wird ich selber hie betzungen
      Vnd mit des todes regel gedrungen

Døden til ridderen
Døden til ridderen

Døden til ridderen

      der tod
115  Herr ritter ir seit an geschriben
      Da ir nů ritterschaft müßt triben
      Mit dem tod vnd seinen knechten
      Euch hilfft weder schimpff noch vechten

Ridderen

      der ritter
      Ich han als ain ritter strenger gut
120  Der welt gedient in hohem můt
      Nů pin ich wider ritters orden
      An disen tantz getzůngen worden

Døden til juristen
Døden til juristen

Døden til juristen

      der tod
      Die vrtail ist allso gegeben
      Das ir lenger nit sült leben
125  Herr iurist das tůt des todes kraft
      Můgt ir so beweist ewr maisterschaft

Juristen

      der iurist
      Es hilfft kain appelliren nicht
      Von des todes lesten strit
      Er überwintt mit seinem geslecht
130  Das gaistlich vnd das weltlich recht

Døden til kannikken
Døden til kannikken

Døden til kannikken

      der tod
      Herr korpfaff habt ir gesungen vor
      Svüß gesanck in ewerm kor
      So merckt auff meiner pfeiffen schal
      Die verkündt euch hie des todes val

Kannikken

      der korherr
135  Ich han als ain korherr frey
      Gesungen manig lieplich melodej
      Des todes pfeiff stat dem nit glich
      Sie hat so ser erschrecket mich

Døden til lægen
Døden til lægen

Døden til lægen

      der tod
      Herr artzt tůt euch selber rat
140  Mit ewr maisterlicher tat
      Ich für euch czu des todes gesellen
      Die mit euch hie tantzen wöllen

Lægen

      der artze
      Ich han mit meinem harnschawen
      Gesuntt gemacht man vnd frawen
145  Wer wil nů machen mich gesunt
      Ich pin zů dem tod wünd

Døden til adelsmanden
Døden til adelsmanden

Døden til adelsmanden

      der tod
      Kůmpt her ir edler man
      Ir můßt der sterck pflegan
      Mit dem tod der niemant schont
150  Ligt ir nů ob euch wirt gelont

Adelsmanden

      der edelman
      Ich han manigen man erschreckt
      Der wol mit harnasch was bedeckt
      Nů erschreckt mich hie der tod
      Vnd pringt mich in die iungsten not

Døden til adelsdamen
Døden til adelsdamen

Døden til adelsdamen

      der tod
155  Edle fraw nů tantzt nach ewerm sinn
      Bis die pfeiff rechten don gewinn
      Sie hat der frawen vor uil betrogen
      Die all der tod hat hin geczogen

Adelsdamen

      die edel fraw
      Ich solt treiben iuchtzens uil
160  Sech ich vor mir der frewden spil
      Des todes pfeiff mich betreugt
      Die tantz gesanck hie falschlich leugt

Døden til købmanden
Døden til købmanden

Døden til købmanden

      der tod
      Herr kauffman was hilfft ewr gewerb
      Die czeit ist hie das ir můßt sterb
165  Der tod nimpt weder miet noch gab
      Tantzt mir nach er will euch hab

Købmanden

      der kauffman
      Ich hett mich ze leben versorget wol
      Das kisten vnd kasten waren uol
      Nů hat der tod mein gab versmaht
170  Vnd mich vmb leib vnd gut bracht

Døden til nonnen
Døden til nonnen

Døden til nonnen

      der tod
      Fraw nůnn ir dunckt euch subtil
      Dest gerner ich mit euch tantzen wil
      Werfft von euch das scapular
      Ir můßt hie mit den toten var

Nonnen

      die nůnn
175  Ich han in dem closter mein
      Got gedient als ain geweichts nůnelein
      Was hilfft mich nů mein betten
      Ich můß des todes raÿen tretten

Døden til krøblingen
Døden til krøblingen

Døden til krøblingen

      der tod
      Hinck her an mit deiner krůcken
180  Dein dinck will sich gelůcken
      Dich hand die lebenden nit vergůt
      Der tod dir besunder gnade tůt

Krøblingen

      der armer
      Ain armer geiler hie in leben
      Zů einem freünd ist niemant eben
185  Aber der tod will sein freund sin
      Er nimpt in mit dem reichen hin

Døden til kokken
Døden til kokken

Døden til kokken

      der tod
      Koch du kanst gůt pfeffer machen
      Hůppff auff ich will dich besachen
      Die vorn an dem raÿen sleichen
190  Den můßt du pfeffer durchstreichen

Kokken

      der koch
      Ich han erlert vil pfeffer seck
      Vnd gemacht uil süß geslechk
      Vnd kund des kostlins doch nit finden
      Damit ich den tod möcht überwinden

Døden til bonden
Døden til bonden

Døden til bonden

      der tod
195  Pewrlin mit deinen schůhen grob
      Rausch her du můßt erwerben lob
      An disem tantz da hinden
      Da will der tod dich vinden

Bonden

      der paur
      Ich han gehebt uil arbait groß
200  Der swais mir durch die haut flos
      Noch wölt ich gern dem tod emphliehen
      So han ich des glückes nit hie

Døden til barnet
Døden til barnet

Døden til barnet

      der tod
      Kreuch her du můßt ie tantzen leren
      Wain oder lach ich hör dich gern
205  Hettest du den tůtten in dem můnd
      Es hülff dich nit an diser stůnd

Barnet

      das kind
      Owe liebe můter mein
      Ain swartzer man zeucht mich da hin
      Wie wilt du mich allso verlaun
210  Vnd můß ich tantzen vnd kan noch nit gan

Døden til moderen
Døden til moderen

Døden til moderen

      der tod
      Nů sweigt vnd laßt ewr kriegen
      Laufft dem kind nach mit der wiegen
      Ir müßt all paid an disen tantz
      Fraw lacht so wirt der schimpff gantz

Moderen

      die můter
215  O kind ich wölt dich haben erloßt
      So ist entpfallen mir der trost
      Der tod hat das fürkomen
      Vnd mich mit dir genomen

Den anden prædikant
Den anden prædikant

Den anden prædikant

      die ander predig
      O Ir tödlichen menschen all
220  Der valschen welt wol gefall
      Gedenckt wie das ende sej
      Vnd merckt was ist kumftig dabej
      Zů dem ersten gehört wie vnd wenn
      Das lest ich tzwifaltig benenn
225  Wo die stat ze bleiben ist
      Der tod euch allen das end beweisst
      Aber wie oder wenn des todes zeit
      Kumen sol des wist ir nit
      Es wirt erkant euch allen hörtt
230  Was yemant darnach ist beschertt
      Vmb das vnkündig ist die stat
      Wo yderman sein bleiben hat
      Das alles wirt an den werken hangen
      Die in diser welt sind begangen
235  Darvmb sült ir von sunden lon
      Wölt ir zů dem ende gan
      Des ir all seit begirlich
      Vnd ist darczu wol wissentlich
      Das der himel wirt der fromen
240  In das feur die bösen kůmen
      O welt des tantzs hat niemant züg noch zil
      Denn niemant waiß wenn der pfeiffer auff pfeiffen wil
      etc.

Eksternt Link

Yderligere oplysning


Op til Den Højtyske Fire-liniede Dødedans