Døden fra Lübeck

Thomas Nugent

Kort over Mecklenburg
Kort over Mecklenburg - Lübeck er helt til venstre.

Thomas Nugent rejste gennem flere nordtyske byer i 1766. Senere udgav han sin rejsebeskrivelse i to bind i form af breve til en opdigtet ven: "Travels through Germany - With a particular account of the courts of Mecklenburg : In a series of letters to a friend; Embellished with elegant cuts".

Det tredje brev (side 89-139) handler om Lübeck - det er dateret 6. september 1766 - og dette er, hvad Nugent har at berette om dødedansen i Marienkirche:

      But the most noted thing in St. Mary's
church, is the painting called Death's Dance, so
much talked of in all parts of Germany. It was
originally drawn in 1463, but the figures were
repaired at different times, as in 1588, 1642, and
last of all in 1701. Here you see the represen-
tation of Death leading an emperor in his im-
perial robes, who with his other hand takes
hold of such another figure, which leads up a
king; and so alternately a figure of Death and
a human person through all conditions and
stages of life. The intention of the artist was
to shew that Death pays no regard to age or
condition, which is more particularly expressed
in the verses underneath. They were composed
at first in Plat Deutch, or Low Dutch; but
at the last repair in 1701, it was thought
proper to change them for German verses,
which were written by Nathaniel Schlott of
Dantzick. A young lady of this town, who
by dint of application, has made a great profi-
ciency in our language, undertook to turn
them into English verse. She has been so kind
as to favour me with a copy ; and I imagined
you would be pleased with such a speci-
men of the progress, which even the ladies of
this country begin to make in English literature.

Nugent's oversættelse af dødedansen

Nugent bringer også en meget fri oversættelse af dødedansen, som han tilskriver en ung kvinde i Lübeck: »A young lady of this town, who by dint of application, has made a great proficiency in our language, undertook to turn them into English verse«.

Det mærkelige er, at teksten ender med to ekstra dansere, der ikke hører hjemme i Lübeck, nemlig dansemesteren og fægtemesteren.

L. Death to the Dancing-master.

Monsieur, your dance is excellent,
And for to learn I'm fully bent;
You cut so true, with nimble feet
So fine, so gallant, and so neat,
That when we both do dance together,
We'll trip as light as any feather;
I'll force this truth from petit-maîtres,
There's none like me for cutting capers.

LI. The Dancing-master's answer.

Upon my word, I cannot say,
I like to teach at all to-day.
Nay, do not press me, I protest,
I cannot dance so well at best ;
Besides, look here, I've hurt my toe,
Upon it I can hardly go.
Lord, how you press one when refus'd ?
'Deed, brother, I would be excus'd.
LII. Death to the Fencing-master.

Thou art a clever fellow true,
As ever foil or small sword drew;
Let's have fresh tryal of thy skill,
At this, or that, or what you will.
Adzooks, take care, or sure as nuts
I'll whip my sword quite through your guts.
I have done it, faith, there is no doubt,
For see, good friends, they're tumbling out.

LIII. The Fencing-master's answer.

O all is o'er, I lost my breath;
But who the De'el can fence with Death ?

Døde-Dands: Fægtemester
Døde-Dands, Fægtemester
Døde-Dands: Dansemester
Døde-Dands, Dansemester

Disse to figurer optræder ikke i nogen plattyske dødedansen, og det er besynderligt, at de optræder i slutningen af dansen — efter spædbarnet — i stedet for blandt byens andre borgere. Sproget er også forskelligt fra resten af dansen — mere levende og humoristisk. Måske var de tilføjet af Nugent selv?

Mig eget bud er, at Nugent har fundet disse to dansere i den danske Døde-Dands fra 1762 (billederne til højre og venstre).

Fægte- og dansemester
Dood is 't slot

Det mærkelige er, at to billeder i en hollandsk almanak fra 1799 minder meget om disse to scener fra Døde-Dands.

Det vil sige, at den hollandske udgiver har kigget i den danske Døde-Dands og derfra valgt at kopiere netop de to scener, som Nugent havde tilføjet til Lübeck.

Tyske oversættelser

Nugent's bøger var åbenbart også populære i Tyskland, hvor de blev udgivet i 1781: "Thomas Nugents Reisen durch Deutschland und vorzüglich durch Meklenburg ; Aus dem Englischen übersetzt und mit einigen Anmerkungen und Kupfern versehen" og genoptrykt i 1938 og 2000.

Det kunne have været interessant, hvis den den tyske oversætter kunne fortælle mere om den unge kvinde, der havde oversat dødedansen til engelsk, og om de to tilføjede dansere.

Desværre er afsnittet om maleriet i Mariakirken ret kort:

Auch ist noch in dieser Kirche das so berühmte Gemälde, der Todentanz, welches zuerst im Jahr 1463 verfertigt und nachher zu verschiedenen malen, nemlich in den Jahren 1588 1642 und 1701 wieder aufgepuzt worden. Auf diesem Gemälde präsentirt sich nemlich zuerst ein Todtengerippe, das einen Kaiser im kaiserlichen Schmuck bey der Hand faßt; dieser faßt wiederum mit der andern Hand ein neues Skelet, das ein König bey der Hand leitet, und so geht dies immer, daß ein Gerippe mit einer Menschenfigur wechselt, und zwar durch alle Stände und Alter des Lebens. Die Absicht des Künstlers war: anschauend zu zeigen, wie der Tod nicht Alter oder Stand schont, welches noch deutlicher in den unter jeder Figur geschriebenen Versen ausgedrückt ist.*)
(Thomas Nugents Reisen durch Deutschland, 1781, side 94-95)

I en udvidet fodnote fortæller oversætteren, at han har sprunget dødedans-teksten over, fordi den engelske oversættelse ikke havde værdi for de tyske læsere, der let kunne finde den originale tekst andre steder:

*) Daß diese Verse hier weggelassen sind, wird der deutsche Leser verzeihen, da ihm die englische Uebersetzung unnüz; und die deutschen Originalreime, die in so vielen Beschreibungen vorkommen, überflüssig gewesen seyn würden. Ueberhaupt wird man sowol hier als in der Folge mehrere dergleichen Raritäten vermissen, die ich beym Uebersetzen übergangen habe; allein ich denke, diese schicken sich, mit samt dem dudelnden Esel zu Hamburg besser für Berkenmeier Willebrand, und Consorten A. d. Ueb.
(Thomas Nugents Reisen durch Deutschland, 1781, side 95)

I det hele taget har oversætteren skåret kraftigt i materialet, som han mente var "mere egnet til Berkenmeier, Willebrand og Konsorter".

"Willebrand" er formentlig Johann Peter Willebrand (1719-1786), jurist, dommer og politidirektør i Altona, der bl.a. skrev: Hansische Chronik, 1748, Historische berichte und practische Anmerkungen auf Reisen in Deutschland und andern Ländern, 1758, og Lübecks Annehmlichkeiten für einen Ausländer beschrieben, 1774.

"Berkenmeier" er formentlig Paul Ludolph Berckenmeyer, forfatter af Curieuser Antiquarius (1720, 1746), på fransk: Le Curieux antiquaire, 1729.

Berckenmeyer nævner faktisk dødedansen kort: »In der kleinen Orgel=Capelle ist rundherum der Todten=Tanz gar alt, aber wohl fürgestellet, welcher Anno 1701. sehr schön gemahlet und mit artigen Versen renoviret ist« (side 762 i 1746-oplaget).

Her lyder det dog, som om Berckenmeyer bare citerer Die Beglückte und Geschmückte Stadt Lübeck af Johann Gerhard Krüger fra 1697: »In dieser kleinen Orgel Capell ist rund herumb der Todten-Tantz gar alt, aber wolgethan«. Dog med den lille krølle, at i 1697 var det oprindelige maleri endnu ikke skiftet ud med en kopi af Anton Wortmann og ny højtysk tekst af Nathanael Schlott.

Gå fremad
 

Læs Thomas Nugent's oversættelse af dødedansen.

Resourcer

Yderligere information


Op til den nye tekst