Døden fra Lübeck

Trefoldigheds-altertavlen

Schonenfahrer (Skåne-farer) altertavlen.
Schonenfahrer (Skåne-farer) altertavlen.
Altertavlen i 1906.
Altertavlen i 1906

Det eneste, der er tilbage af Schonenfahrer (Skåne-farer) alteret, er de to tavler, der i dag er udstillet i St. Annenmuseum i Lübeck. Begge billeder viser Gud, Jesus og Helligånden (som en due) - derfor kaldes det også Trefoldigheds-altertavlen.

Den højre side viser Jesu dåb. "Taleboblen" under Gud i det høje siger »hic est Filius meus dilectus«. Dette er fra Matthæus 3,17: »og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!"«.

Venstre side viser Jesus efter korsfæstelsen. Det virker ulogisk, at dåben, der skete først, er til højre, og at Jesu død er til venstre. Som det sort/hvide foto til højre viser, har man tidligere arrangeret pladerne mere "logisk", men i dag opstilles de historisk korrekt. En anden ting, der kan undre os moderne tilskuere, er, at Jesus ikke har samme ansigt på begge billeder.

Er altertavlen malet af Bernt Notke?

Kejseren fra Tallinn.
Kejser
Gud, fra Schonenfahrer (Skåne-farer) altertavlen.
Guds åsyn

Billedet af Gud minder meget om kejseren fra dødedansen i Tallinn. Kunsthistorikere er hurtige til at fortælle os, at det ikke bare er en overfladisk lighed, men at de samme teknikker er anvendt til begge malerier.

Logikken undslipper mig: Vi får at vide, at altertavlen må være malet af Notke, fordi et ansigt ligner et andet fra dødedansen i Tallinn. Hvis man kigger på billederne foroven af Jesu dåb og kortfæstelsen, ser Jesus meget forskellig ud på de to billeder. Kan man så slutte, at Notke kun har lavet den ene side af tavlen? Og hvad for en side er det så, Notke har lavet?

Desuden er kunsthistorikerne på meget gyngende grund, når de sammenligner med dødedansen i Tallinn, så længe det ikke er bevist, at Notke malede dødedansene i Lübeck og Tallinn.

Ansigter

Dødning fra Sankt Jørgen-gruppen.
Dødning fra Sankt Jørgen-gruppen
Pave Gregor den Store.
Pave Gregor den store

Man skal passe på at udlede for meget på grundlag af en lighed mellem ansigterne. Carl Georg Heise (geniet bag teorien om at dødedansen i Tallinn er en rest af Døden fra Lübeck) mente, at et af ligene, der lå under dragen i Sankt Jørgen-gruppen i Stockholm (billedet til venstre) lignede pave Gregor i Gregorsmessen (til højre).

Dette fik ham til at konkludere »so wird es nicht schwer zu glauben, daß es der gleiche Meister gewesen ist, der hier das Schnitzmesser und dort den Pinsel geführt hat.« - altså at det var den samme kunster, der havde ført snittekniven i Sverige såvel som penslen i Lübeck.

Jan Svanberg, skriver derimod om de realistiske ligdele i Sankt Jørgen gruppen: »De är återgivna med en så kuslig realism att den måste förudsätte studier gjorda direkt efter verkligheten, kanske på Stockholms galgbacke. Detsamme gäller om en hel byst av en död man, som står på markplattan, med huvudet slokande som vore det studerat efter huvudet på en från galgrepet nedskuren man«.

Hvis begge forskere har ret, har Notke altså brugt en hængt forbryder fra Stockholms galgebakke som model for Pave Gregor den store!

Yderligere information:


Op til Bernt Notkes biografi