Døden fra Lübeck

Slaget ved Brunkeberg

Prinsessen og fåret er sat oven på byen Silene.
Prinsessen og fåret

En meget sejlivet myte går ud på, at Sankt Jørgen-gruppen skulle være en allegori over slaget ved Brunkeberg. Denne myte er næsten lige så u-udryddelig som dragen selv var det.

Kong Karl Knutsson Bonde. Måske har denne statue oprindeligt været placeret i borgen?
Karl Knutsson Bonde

Sankt Jørgen-gruppen var bestilt i 1489 af Sten Sture — den svenske statsleder, der vandt over den danske Christian I i slaget ved Brunkeberg i 1471, og St. Jørgen og dragen skulle således være en allegori over det 18 år gamle slag ved Brunkeberg — med Sten Sture i rollen som St. Jørgen, der forsvarer den skønne prinsesse (Stockholm) mod den fæle drage (Danmark). Denne myte er ret ny — den blev opfundet i 1885 — men den gentages igen og igen til nye generationer af svenskere.

En del af myten kan hurtigt tilbagevises. Prinsessen er i dag placeret oven på byen (billedet til højre), hvilket giver indtryk af, at ridderen forsvarer både byen og prinsessen på samme tid.

Denne placering er dog ulogisk, fordi prinsessen ifølge sagnet befandt sig nede ved stranden - væk fra byen. Det er heller ikke den oprindelige placering — man har været nødt til at save både i bundpladen og i prinsessens slør for at få plads til hende og fåret. Det formodes, at der på toppen af byen har været en figur af kongen og (måske) dronningen, og der er interessant teori, om at den manglende kongefigur, er den egetræs-figur af Kong Karl Knutsson Bonde, der i dag findes på Gripsholm Slot.(1).

Det skal også huskes, at Slaget ved Brunkeberg var et slag mellem 2 dansk-svenske styrker — der var svenskere på Christian I's side og danskere med Sten Sture. Som rigsforstander havde Sten Sture til opgave et forsone nationen — ikke at rippe op i 18 år gamle sår.

Lad os se på et par andre fortolkninger:

Et populært motiv

St. Jørgen har altid været en af de mest populære helgener — så populær at han stadig blev tilbedt efter Reformationen. Sankt Jørgen er skytshelgen for England, og hans røde kors på hvid baggrund indgår i Union Jack.

Dyrkelsen af St. Jørgen blev indført allerede af Sten Stures forgænger Kong Karl Knutsson Bonde(1) — og den skete på begge sider af Sundet. Begge parter i Slaget ved Brunkeberg tilkaldte St. Jørgen før kampen.

Der er St. Jørgen statuer i mange kirker i mange lande — uden at de behøver at hentyde til en bestemt begivenhed.

Det evige liv

Soklen skulle oprindeligt rumme Sten Sture's jordiske rester. Derfor står der 'Sten stur[e] ridd[are]'
Sten Sture
Relieferne på soklen viser St. Jørgens martyrium.
St. Jørgens martyrium

St. Jørgen var en helgen i næsten 1.000 år, før man fandt på at tilføje dragehistorien.

Det, der gjorde "den gamle" St. Jørgen speciel, var hans usædvanligt barske martyrium — han døde tre gange under pinslerne(!), men blev genopvækket af Gud, og han nåede at omvende flere tusinde hedninger, før han omsider udåndede.

Senere — i det 12. og 13. århundrede — kom så fortællingen om dragen, der i sin reneste form er en fortælling om det gode mod det onde, lyset mod mørket, livet mod døden. Det, at St. Jørgen både repræsenterede livets sejr over døden (dragen) og selv var genopstået 3 gange, var med til at øge hans popularitet. Det er ikke noget tilfælde, at der er mange (spedalskheds)hopspitaler, der er opkaldt efter St. Jørgen.

Det er almindeligt accepteret (selv af svenske kunsthistorikere), at Sten Sture havde tænkt sig, at han og hans kone skulle bisættes i soklen under St. Jørgen (den oprindelige sokkel har formentlig været større). Selve statuen er i virkeligheden et relikvarium, og inden i ridderens bryst er der ægte knogler fra den ægte St. Jørgen — hvilket gør statuen til den perfekte beskytter af Hr. & Fru Sture — indtil Dommedag.

Korstog

Februar 1881 — 4 år før Brunkeberg-myten blev opfundet — havde August Strindberg(2) åbnet en lille æske med knogler og noter, der var faldet ud af brystpanseret på St. Jørgen, dengang statuerne var flyttet på museum i 1866.

Den lille æske bag brystpanseret
Skt. Jørgen i Stockholm

Noterne var skrevet af den nuntius (pavelig delegat), der havde indviet statuen nytår 1489/90. Anledningen var starten på et jubelår. Statuen var nemlig et relikvarium, og de knogler, Strindberg holdt i hånden, var intet mindre end de jordiske rester af Skt. Jørgen.

Den onde drage - Danmark eller Tyrkiet?
Dragen i Stockholm

Noten indeholdt hverken referencer til Brunkeberg, Brunkeberg-året (1471) eller Brunkeberg-datoen (10nde oktober).(3)

Den pavelige udsending var i Stockholm i 1490 for at forberede en afladskampagne, der skulle skaffe penge til et korstog mod de "vantro" tyrkere. Kort efter indvielsen tog Antonius Mast rundt i Sverige for at sælge afladsbreve, men korstoget blev dog aldrig til noget.

Under indvielsen har Antonius Mast formodentlig holdt en tale, hvor han ikke har undladt at gøre opmærksom på, at St. Jørgen var korstogsriddernes helgen over alle helgener - bl. a. fordi han var officer.

Prinsessen bærer brudeslør. Kirken kaldes ofte Kristi Brud fx Esajas 62,5 »Som Ynglingen ægter en Jomfru, så din Bygmester dig, som Brudgom glædes ved Brud, så din Gud ved dig«, Åbenbaringen 19, 7: »[...] thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede«, Åbenbaringen 19, 7: »[...] Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru« eller salmen: »O Herre, du er brudgom vist, og hos din brud vil være«.

St. Jørgen er altså korsfareren, der kæmper mod (de tyrkiske) hedninger for at beskytte Kristi brud, den kristne kirke.

Eksterne links:

Yderligere information:

Fodnoter: (1) (2) (3)

Jeg opretter lige en fodnote for at samle trådene om Karl Knutsson Bonde:
Forfatteren August Strindberg (der bl. a. skrev Dødedansen) arbejdede 1874-82 på Det Kongelige Bibliotek i Stockholm.

Strindberg beskrev sin opdagelse i På vandring efter spåren till en svensk kulturhistoria

Teksten på noten var på latin og følger her. Essensen er, at i 1490 (Anno dominij millesimo quadringentesimo lxxxx) nytår (silvestri) havde en nuntius (=pavelig delegat) ved navn Antonius Mast indledt et jubelår (Anno Jubilej) ved at placere relikvierne (venerabiles reliquias) inden i billedet af St. Jørgen (imagine sancti georgj). Til sidst kommer hilsner til Hr. Sten Sture, regent over Sverige, og hans frue, fru Ingeborg (domina domina Jnghelborgh).

Anno dominij millesimo (quadringentesimo) lxxxx die vero sancti silvestri pape Ego Antonius mast apostolice sedis protho notarius et in hoc regno swetie nuntius siue legatus cum Anno Jubilej missus et destinatus inclusi has venerabiles reliquias in ista imagine sancti georgj qui etiam eodem die erectus fuit in presenti loco. Strenuus autem miles et dominus dominus steno sture inclitj regni swetie gubernator ac eius contoralis Nobilis et generosa domina domina Jnghelborgh pro eorum sa lute posuerunt feliciter.


Op til Sankt Jørgen og dragen