|
St. Jørgen-gruppen befinder sig i Nikolajkirken (Storkyrkan) i Stockholm.
Ridderen er en ung mand i gylden rustning. Han har boret sin lanse igennem dragen, og hæver nu sværdet for at give det afgørende hug.
|
Om halsen har han sin ridderkæde, og i den befinder der sig nogle relikvier (inklusive ægte knogler af St. Jørgen), samt en seddel fra indvielsen. Hans hjelm er lagt foran figurgruppen, mens han skjold er forsvundet for hundreder af år siden.
Ridderen kan tages af hesten, og måske har han tidligere været båret rundt i processioner.
Hesten gengives meget realistisk og er rigt dekoreret med mange bibelske motiver.
|
Dragen ligger på ryggen. Under den ses ligrester af mennesker og lam, medens drageyngel kigger frem under stenene. Dragen er tvekønnet med mandlige og kvindelige kønsorganer, for at symbolisere, at ondskab kan formere sig af sig selv. Dragen har afføring under angrebet (er det ikke utroligt, hvad man kan vise i en kirke?).
Dragens ene forben griber fat om den knækkede lanse, mens bagbenet skubber op i hestens mave. På den måde har kunstneren gjort statuen stabil, idet dragebenet bærer vægten af den stejlende hest med rytter.
Prinsessen venter i brudeslør sammen med et lam. Hvis ridderen tager slaget, er hun og lammet dragens næste måltid.
Prinsessen og lammet er placeret oven på byen Silene, hvilket er meget ulogisk, da hun jo ventede på dragen nede ved stranden. Placeringen er ikke bare ulogisk, men også u-oprindelig, da man har måttet save et stykke af hendes slør og bundpladen af for at få placeret hende og lammet oven på byen.
Soklen er dekoreret med reliefer, der viser Skt. Jørgens martyrium. Der formodes, at den oprindelige sokkel har været meget større og har indeholdt gravplads for giveren, Sten Sture, med kone, samt et alter for Skt. Jørgen.
|
Værket blev indviet i 1489 og betalt af den svenske statsleder Sten Sture. Han måtte dog have økonomisk hjælp af 10 af sine mænd, da værket kostede 4.000 mark - en ufattelig sum den gang.
Sten Sture døde i 1503 og blev formodentlig bisat inden i soklen på statuegruppen. Han blev dog kort tid efter ført til sit endelige hvilested i Mariefreds klosterkirke.
Gruppen har formodentlig været placeret midt i kirken, men allerede 1528 blev den flyttet, fordi den fyldte for meget.
Den blev flyttet yderligere rundt, og i 1866 havnede den på Statens Historiska Museum.
I starten af den 20. århundrede kom den tilbage til kirken. Nogle af relieferne på soklen blev fundet i kirkerne i Ed og Danderyd, og andre er aldrig blevet fundet. Placeringen af såvel de enkelte figurer og dele såvel som af hele gruppen er mildt sagt omstridt.
|
På Köpmanbrinken i Gamla Stan står en bronzekopi fra 1912-13, støbt af Otto Meyer. Der er tale om en meget nøje kopi, men de enkelte dele er samlet anderledes: Ridderen har sin hjelm på, og ligdelene under dragen ligger ikke de samme steder.
|
|
I 1926 fik Carl Georg Heise den idé, at Katharinenkirche i Lübeck skulle bruges til udstilling af gipskopier af billedværker omkring Østersøen af lybæksk herkomst. Heise havde "bevist", at Notke var manden bag dødedansene i Lübeck og Tallinn, og nu blev Skt. Jørgen-statuen også udnævnt til et Notke-værk.
Derfor står der den dag i dag et gipskopi i fuld størrelse i Katharinenkirche, der nu er museumskirke. Man har ikke kopieret relieferne og byen Silene, og der er heller ikke så mange ligdele på jorden under dragen.
Lad os nu kigge på to påstande om figurgruppen:
English 
Døden fra Lübeck
Lübeck
Den gamle tekst
Bernt Notke
St. Jørgen og Dragen
