Døden fra Lübeck

Bernd Notke og Dødedansene

Opsummering: Det er en almindelig antagelse, at Bernt Notke var ophavsmanden til dødedansmalerierne i Lübeck og Tallinn, men i virkeligheden ved vi det ikke. Beviserne er uhyggeligt spinkle, og svaret hænger sammen med spørgsmålet, om fragmentet i Tallinn er en rest fra Lübeck.

Malede Notke Dødedansen i Tallinn?

Det véd vi ikke. Normalt sammenligner man med kendte arbejder af samme kunstner, men i Bernt Notkes tilfælde er der ingen, der ved præcis, hvilke dele af de 3 sikre værker Notke selv har udført.

Smertensmanden fra Tallinntavlen. Klik på øverste eller nederste halvdel.
Smertensmanden i Tallinn
Smertensmand lidelsesinstrumenter
Gregorsmessen i Århus domkirke af Bernt Notke.
Gregorsmessen i Århus domkirke af Bernt Notke

Der er ingen, der tror, at Notke egenhændigt har skabt den 12 meter høje altertavle i Århus - med 1.000 udskårne og malede figurer, smedearbejde og malerier. Notke har snarere været en entreprenør, der har taget opgaven i kommission og ansat billedskærere, malere, smede osv. osv. Notke behøver ikke selv at have malet et eneste penselstrøg - ligesom han jo heller ikke har skullet brænde mursten, dengang han var kirkeværge - eller slå mønter, da han var møntmester.

Kunsthistorikere må derfor gætte på, hvilke dele af disse 3 værker der afslører "Notkes hånd" for at sammenligne disse med andre værker - ofte på grundlag af små fotografier eller andenhånds beskrivelser. Selv om de - undtagelsvis - skulle tage til Århus og Tallinn, er det stadig sin sag at identificere de enkelte "hænder" i 12 meters højde - uden at vide, hvilke dele af maleriet der er originale, og hvilke dele der er senere reparationer.(1)

Resultatet er ofte ring-argumenter á la: "Bernt Notke må have været et sælsomt og dæmonisk menneske, fordi han malede dødedansen, og dødedansen må være malet af Bernt Notke, fordi den udtrykker det sælsomme og dæmoniske, der er typisk for Bernt Notke."

Det er tankevækkende, at Notke ikke er optaget i de 55 bind af Allgemeine Deutsche Biographie fra 1880'erne, men efter at Notke blev "genopdaget" i 1887, er der ingen ende på de maler-, billedskærer- og guldsmede-arbejder, der er blevet tilskrevet denne "Nordens Michelangelo".

Malede Bernt Notke Dødedansen i Lübeck?

Tallinn: Hunde og mennesker i baggrunden (efter paven).
mennesker og hunde

Dette er endnu mere usikkert, da vi jo kun kender dette billede gennem sort/hvide fotografier af Anton Wortmanns kopi. Her har kunsthistorikerne frit spil: alt hvad der er godt i billedet beviser, at det er malet af den sælsomme og dæmoniske Bernt Notke, og alt hvad der er dårligt i billedet skyldes naturligvis Wortmann.

Oprindelig blev de mørke og dystre farver i Tallinn-fragmentet taget som et bevis på Notkes forvredne sjæleliv, hvorimod de lysere farver i Lübeck skyldtes Wortmanns sødladenhed. Da Tallinn-fragmentet blev restaureret, og flere lag skidt og gammelt fernis blev fjernet, dukkede grønt græs og blå himmel op. Så røg dén teori.

Hvorfor har man overhovedet tænkt på Notke som ophavsmand? Forklaring følger:

Den 14de april 1467 klagede Notke til Lübeck's byråd, over at malerlauget chikanerede hans svende, fordi han ikke var medlem af lauget. Rådet besluttede, at Notkes svende skulle være værdige til at blive selvstændige mestre i malerlauget.(2)

Kejserinden, Lübeck Kejserinden, Tallinn Notkes første levnedsbeskriver, Friedrich Bruuns, mente Notke var blevet favoriseret af byrådet. Og hvad skulle Notke så have udført, der gjorde, at han blev favoriseret? Bruuns foreslog, at »kun med al tilbageholdenhed kan her muligheden antydes, at Notke kan have deltaget i udførelsen af den fra 1463 daterede dødedans«.(3) Denne idé blev taget op af Carl Georg Heise (s. 195), og nu var det slut med "tilbageholdenhed" og "antydninger". Heise konkluderede, at fragmentet i Tallinn var en rest af Lübeck maleri fra 1463, og at Notke havde skabt (ikke bare bidraget til) begge to.

Heises teori byggede på citatfusk, løse påstande og manglende logik, og den blev endeligt modbevist, da fragmentet i Tallinn blev restaureret i 1962-64. Forskerne har for længst kasseret Heise's teori, men ikke desto mindre er Notkes navn blevet hængende.

Med hensyn til retssagen i 1467 var den i virkeligheden meget dagligdags og har ikke noget at gøre med, at byrådet "favoriserede en stor kunster": Håndværkere (som Notke) søgte til den kejserlige fristad, Lübeck, lauget forsøgte at holde uønsket konkurrence ude, og byrådet så en fordel i at have så mange mestre som muligt for at holde priserne nede.

Hvis dokumentet beviser noget, er det, at Notke ikke har udført maleriet: Hvis Notke havde malet det i 1463, skulle han have arbejdet uden for lauget i mindst 4 år, hvilket er ligeså usandsynligt, som at man har ladet en ukendt maler, der ikke var medlem af lauget, få ansvaret for et så stort værk i Lübecks hovedkirke.

Hvem malede så dødedansene?

Kejseren fra Tallinn.
Kejser
Gud, fra Schonenfahrer (Skåne-farer) altertavlen.
Guds åsyn

Hvis man skal udpege en enkelt person, der kunne være ansvarlig for begge malerier, er Notke ikke en dårlig kandidat. Han har jo bevisligt leveret arbejder til både Lübeck og Tallinn.

Problemet er, at idéen med et enkelt, skabende geni er et moderne koncept. De tre eksisterende værker, der er 100% ægte Notke-arbejder, er alle fællesarbejder. To gange optræder han som entreprenør — og én gang som underleverandør.

Middelalderens maler / billedskærer var en håndværker - organiseret i laug ligesom bageren og bødkeren. Og først og fremmest var han en holdspiller, der arbejdede anonymt. Det er rigtigt, at Notke efterlod sit navn inde i Johannes-figuren i Triumfkorset, men det er ikke anderledes end, at en murer kunne efterlade sit navn i grundstenen. Det eneste der kan siges om malerierne er, at de er fællesarbejder, der viser det holdarbejde, den billedverden og det dygtige håndværk, der kendtegner Nordtyskland i den sene middelalder. De to malerier virker ens, fordi de bygger på samme forlæg.

For mig er der en vis logik i dette: Dødedansen som genre er et spejl af samfundet - og det fysiske maleri er også et spejlbillede af det samme samfund.

Yderligere information:

Fodnoter: (1) (2) (3)

Der er en parallel mellem disse heksedoktorer og de mennesker, der på grundlag af en afskrift kan påstå, at Dodendantz er ældre end Des dodes dantz.
Bernd Notke nævnes 14. april 1467, hvor han åbenbart ikke er medlem af lauget: Witlick zij dat int jar LXVII des dinxedages na deme sondage Misericordia Domini de beschedene Bernd Notiken eyn meler to Lubeke vor deme ersamen rade darsulves to Lubeke is erschenen, togende darzulves zinen bord breff van deme ersamen rade to Lassan versegelt, den de rad to Lubeke na vorhoringe gedelet hefft bij werde under vuller macht unde hefft deme sulfften Bernde dar upp affgesecht, dat zine knechte, de eme to zineme ampte des malwerkes denen, sodanes eres denstes, dat ze myt Bernde denen, nicht entgelden, sunder in deme ampte der meler eres zulves to werdende woll werdich zin schollen, in deme se des myt unseren edder anders war mede nicht en vorwerken, unde sede ok furder: weret zake, dat jemand van den olderluden der meler edder des amptes ingesetene den obgenannten Bernde Notiken worumme wolde beschuldigen, de scholde dat don vor deme rade to Lubeke unde anders nergene. Iussu consulum.
(Urkundenbuch der Stadt Lübeck, Bind 11, nr. 240)
Friedrich Bruuns, Meister Bernt Notkes Leben (1923) side 29: »Nur mit aller Zurückhaltung möge hier die Möglichkeit angedeutet werden, daß Notke an der ausführung des von 1463 datierten Totentanzes beteiligt gewesen sein kann.«

Op til Bernt Notkes biografi

Alternativ staveform: bernd notken