Mors de la Pomme, Dødsleje

Dødsleje

Den døende mand fristes af synden Stolthed

En djævel og en engel venter ved dødslejet

Den lange række af myrderier ender — højst usædvanligt — med en scene, der kunne være taget fra en af de mange samtidige bøger om "Ars Moriendi", kunsten at dø (godt).

Den gode død foregik typisk i en seng, hvor Kirken gav syndsforladelse og den sidste olie, mens guder, engle og djævle stod parat i baggrunden til den store kamp om sjælen.

På billedet til venstre fristes den døende med dødssynden Stolthed i form af fem kongekroner, mens Gud, Jesus og Maria ser misbilligende på. De fem djævle siger: "Vær stolt", "Du er stærk i troen", "Du har fortjent kronen", "ophøj dig selv" og "Hold ud i tålmod".

På billedet til højre venter en djævel og en engel på at kæmpe om sjælen. På billedet lidt længere ned sker kampen først ved begravelsen. Se den lille serie nederst på siden for flere detaljer.

På billedet foroven har Kirken sørget for den døende gennem en kvinde med et vokslys og en degn med en gryde med helligt vand. Mandens sjæl har forladt kroppen, og en engel og en djævel kæmper om deres bytte.

Døden afbryder den fredfyldte scene ved at jage sin pil i den døende mand, og dette er usædvanligt: Selvom "Ars Moriendi" handler om den gode død, ser man aldrig Døden personificeret.

Kranierne på loftet følger med i slagsmålet mellem engel og djævel.

Moralen i de følgende vers og i Ars Moriendi er igen, at sjælen føres til "jugement particulier". Det vil sige, at den enkelte sjæl kommer for dommen, straks når vedkommende dør, i stedet for at vente på genopstandelsen og den store fælles "jugement général" ved Dommedag. Man undrer sig over, hvorfor englen og djævlen sloges, når sjælen alligevel skal overleveres til dommeren (næste side).

Døden

Sjælen, der er adskilt fra kroppen,
går til dommen uden ophold.
Foragteligt og sort som aske
372 ligger kødet. Man ser godt, hvad det er.

Man ser godt, at kødet kun er sort aske. Det latinske citat er fra Salme 104,29: »[…] du tager deres ånd bort, og de dør og bliver til jord igen«.

Dødsleje
La mort De ce corps lame separee Au jugement va sans arrest Vile et noire comme cendree 372 Gist la char on voit bien que cest Et in puluerem suum reuertentur La femme Cest vne doleur non pareille De la mort quant bien y prens garde Chascun comme pour soy y veille 376 Et soit a ses prilz sur sa garde Dies mei sicut vmbra declinauerunt et ego sicut fenum arui Le clerc Poure chose est de creature Homs qui bien son estre congnoit Fole plaisance qui peu dure 380 Au cuer jamais auoir ne doit Exultate iusti in domino rectos decet collaudatio

Dødsleje

La mort

De ce corps lame separee
Au jugement va sans arrest
Vile et noire comme cendree
372 Gist la char on voit bien que cest
Et in puluerem suum reuertentur

La femme

Cest vne doleur non pareille
De la mort quant bien y prens garde
Chascun comme pour soy y veille
376 Et soit a ses prilz sur sa garde
Dies mei sicut vmbra declinauerunt et ego sicut fenum arui

Le clerc

Poure chose est de creature
Homs qui bien son estre congnoit
Fole plaisance qui peu dure
380 Au cuer jamais auoir ne doit
Exultate iusti in domino rectos decet collaudatio

NB: Her slutter Ambrosiana-manuskriptet.

Den gode død

Klik på billederne for detaljer, eller se siderne om begravelser i Middelalderen og benhuse.

Ars moriendi

Ars moriendi

Ars moriendi

Ars moriendi

Ars moriendi

Ars moriendi

Ars moriendi

Ars moriendi

Ars moriendi