Efter den lange indledning med Syndefaldet, Dødens mandat, de tre pile og Bibel og synd starter den egentlige række.
Vi får nu bekræftet, at "Mors de la Pomme" adskiller sig fra de traditionelle dødedanse, ved at deltagerne ikke er samlet i én lang kædedans (billedet til højre), men at den enkelte overraskes af Døden i sin hverdag omgivet af venner, familie og kollegaer.
Døden pointerer sin indtrængen med et ordspil: Som navneord betyder "entremetz" en eller flere sideretter eller en dessert. Som et refleksivt udsagnsord betyder det at mægle eller (hvis ikke man er inviteret) at blande sig. Den slags rim, hvor et ord har to meninger, hedder et "equivocal rhyme" på fransk og engelsk.
Døden Mellem jer, der sidder(1) ved bordet: Husk desserten, som jeg laver for de mest fremtrædende. 212 Når der skal serveres, blander jeg mig. |
Prinsessen ser ud til selv at bruge ordspil. Hun siger, at hendes "serfs" kan se hende, til trods for at der ikke er nogle stavnsbundne, livegne bønder til stede. Ordet "serfs" leder til "asservie" (at gøre til livegen), der ikke har noget at gøre med at servere, men måske er en replik til Dødens ord om at servere ved bordet. Hun fortsætter med "dem, der har tjent mig" og håber, at hun vil blive "tjent af bønnerne".
"Asservie" og "servie" er et eksempel på det, der på engelsk hedder et "rich rhyme" og på fransk: "rime riche", hvor det ikke kun er den sidste stavelse, der rimer.
Prinsessen Siden Gud behager mine livegne at se, hvordan jeg er gjort til træl af Døden, beder jeg til dem, der tjente mig, 216 at jeg bliver tjent af bønnerne. |
Som altid er der et tredje vers fra et vidne, der kommenterer situationen. I dette tilfælde er det overtjeneren, "le maître d'hôtel":
Overtjeneren Fantastisk kommer Døden, uden at man ser hende komme. Den ulykke, der sker her, 220 vil jeg huske godt. |
Prinsesse |
---|
La mort La princesse Le maistre dostel |
Fodnoter: (1)
»seruez . . .:« Som nævnt står der "servir" mange steder i Dødens og prinsessens replikker, men i dette tilfælde vælger jeg istedet at følge Ambrosiana-manuskriptet, der skriver "seés", anden person flertal af "seoir", der betyder at være siddende.