Døden fra Lübeck

Moralen af historien

Prædikanten
Prædikanten

Teksten starter med en prædiken, og hvad er en moralprædiken uden morale ?

Moralen er den samme som hos Johan Herman Wessel: »Beredt til Døden altid vær!«. Og hvordan forbereder man sig så på Døden? Jo, det afslører Døden selv allerede i indledningen: »Men tænk vel - til hver en tid, at I bringer gode gerninger med jer, og bliver jeres synder kvit«.

I virkeligheden er det ikke særligt overraskende: Maleriet hang i en katolsk kirke, og Dødens gode råd er bare et citat fra hans sponsor: Frelse kan opnås dels gennem troen på Gud og dels ved gode gerninger. Det eneste overraskende er, at Døden er i stand til at udtale disse guldkorn samtidig med, at han spiller fløjte.

Der er kun 2 mennesker, som Døden utvetydigt garanterer, vil komme i Himmelen, og det er den fromme, verdensforsagende eremit og den hårdtarbejdende bonde. Det er selvfølgelig passende, at "manden med leen" er venlig over for bønderne. Og der er måske også en grund til, at det hedder knoklearbejde (8=

Tro

For at komme i himmelen skal man tro på Gud, og det gælder uanset, om man er protestant eller katolik. Bod, anger og syndernes forladelse. Sammenlign evt. indledningen med de 5 slags Død i Des dodes dantz fra 1489 med den de 4 slags Død i Den Gamle Danske Dødedans, der er skrevet under eller efter Reformationen.

Gode gerninger og katolikker

I 1463 havde bonden alt for travlt med at spise sit brød i sit ansigts sved til at forberede sig til Døden. Alligevel kommer han i himmelen pga. sit gode arbejde (der har givet mad på bordet til maleriets sponsorer). I 1550 var han mindre heldig.
Bonden

Katolikker tror på frelse gennem gode gerninger. Dødedansteksterne er fyldt med hentydninger til to slags arbejde, nemlig:

  1. "Arbeit" - fysisk arbejde, en ubehagelig ting, der ofte kædes sammen med nød og smerte. Sammenlign med Guds afskedssalut til Adam: »I dit Ansictis Sued skalt du æde dit brød til du bliffuer til Jord igien, som du est tagen aff«.
    Det gode ved døden er, at arbejdet så er forbi, hvorefter man vil modtage sin evige løn i Himmelen. Med mindre, naturligvis, arbejdet har været gjort for at opnå jordisk gods.
  2. "Werke" - gerninger. Disse er ubetinget gode og nyttige på den yderste dag.
    Hvis ikke man har været flittig nok, er der heldigvis hellige mænd, der har et overskud af gode gerninger, og dette overskud kan man købe af kirken i form af et afladsbrev.

Lad os nøjes med to eksempler på forholdet mellem arbejde i livet og belønning efter døden - et fra begyndelsen af Des dodes dantz:

De stunde des dodes is beter wan der gebort,
Wente denne ga wi to dem lone vort,
Dat Cristus uns in der tît vorwerf,
Do he an dem cruce vor uns starf.
In der bort is dat arbeit anstânde,
Dat dâr is sorchvoldich mannigerhande.
Dødsstunden er bedre end fødslen,(1)
for da går vi til lønnen frem,
som Kristus i den tid erhvervede us,
da han på korset døde for os.
I fødslen er arbejdet forestående,
som dér er sorgfuldt på mange måder.

....og et fra slutningen af Des dodes dantz:

[...] deit bicht, ruwe unde bote vor sine sunde,
Desse de schal sik vrowen to des dodes stunde,
Wente denne kricht he sines arbeides einen ende,
Wan he schedet ût dessen jamerliken elende.
Dorch den natûrliken dôt entvange wi dat ewige lôn,
Alse dorch eine dôr ga wi dorch den dôt in Godes trôn.
[de, som] gør skriftemål, anger og bod for sine synder,
de skal glæde sig til dødsstunden,
for så får han en ende på sit arbejde,
når han skilles fra denne jammerlige elendighed(2).
Gennem den naturlige død modtager vi den evige løn,
som gennem en dør går vi gennem døden ind i Guds trone.

Gode gerninger og protestanter

For protestanter gælder Sola Fide (kun troen). Arbejde og gode gerninger kan være meget nyttige, men det er ikke gennem dem, man kommer i Paradis. Det sker kun gennem éns egen tro og Guds nåde.

Eremitten: hellig mand eller dovent svin?
Eremitten

Når arbejde en sjælden gang omtales i Den Gamle Danske Dødedans, er det mest for at håne de dovne gejstlige som abbeden, der efter Reformationen bare er én, der er for doven til at finde et "rigtigt" arbejde:

Kloster haffuer du giffuit dig i
for du ville vere for arbeyde fri

I 1463 var eremitten en af meget få, der var helt sikker på at komme i himmelen. Efter Reformationen har han fået et arbejde med at passe svin, men selv det kan ikke tilfredsstille Døden, der synes, at "sådan en rask mand" skulle ud at pløje marker:

Kiere broder Conrad, Skoufogit min,
Gaar du nu her oc vocter Suin.
Huad giør du her i denne Skou,
Du maatte saa gierne gaa hoss en Plou.
Est du ey karsk, oc sterck, oc før,
Hui gaar du her oc intet giør.

....og medens eremitten går og dyrker agerjorden, så kunne nonnen passende overtage svinevogtningen, istedet for at bruge tiden på slør, hætte, rosenkrans, faste og læsning:

Din viiel oc kuuiil oc rosenkrantz skøn
der faare for du icke mere løn
(Ey heller for faste och læsning din)
End du haffde gangit och voctet suind

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2)

Dødsstunden er bedre end fødslen....: Prædikeren 7,1: »Hellere et godt navn end fin salveolie, hellere dødens dag end fødslens dag.«
Den oprindelige betydning af ordet "elendighed" er udlændighed. Mennesker på Jorderig er væk fra "Hiemmelen - vort rette fæderne land".

»og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden« (Hebræerne 11,13), »så længe I er udlændinge her« (1 Peter 1,17).