Munken: de Gejstlige prises for deres gudhengivne Virksomhed.
Anderledes den danske Dødedans; den holder i det
hele taget ikke af at prise, og allermindst af at prise de
Gejstlige; men allerede Dødens Ord til Sognepræsten synes
mindre kaade og noget afdæmpede. Sognepræstens Svar er
en Lovprisning, en Bøn for Menigheden og en Syndsbekendelse.
Han er den eneste, der ikke ræddes for Døden. Og endelig
Dødens Svar:
Du skalt nu til en hellig stad Hvor vidt forskelligt er dette ikke fra
310-311 Gack hid strax och sig icke ney Det ligger da lige for at antage, at den danske Digter har staaet i et nært Forhold til Sognepræster, maaske endda selv har været dansk Sognepræst. Paa 3 Steder (465, 652, 674) er den danske Tekst ved Bearbejdelsen bleven lokaliseret. Lokaliseringen grupperer sig om det østlige Sjælland og Skaane: Lund, København og Tune Hede. Illustrationerne i nærværende Udgave er Reproduktioner efter den gamle danske Dødedans, udførte af Hr. Xylograf F. Hendriksen. At dette betydelige Arbejde har kunnet |
udføres forholdsvis let skyldes for en stor Del Hr. Overbibliotekar Justitsraad Chr. Bruuns elskværdige Imødekommenhed. Udgiveren udtaler her sin Tak og Forbindtlighed overfor ham saavel som overfor Germanisches Museum i Nürnberg, der velvilligt har sendt sin Lübecker Dødedansoriginal fra 1489 herop til Benyttelse for en kortere Tid. Foruden de i den gamle danske Udgave overleverede Dødningebilleder findes her Døden, bevæbnet med Pil; Hertugens og Junkerens Billeder er forskellige; men sidstnævntes er lig Haandværkssvendens; Borgerens Billed er lig Kirkeværgens; Ammen fremstilles knælende ved Barnets Vugge. Prædikenscenerne og Slutningsbilledet i den danske Dødedans hører ikke til 1489eren. Til Slut skal endnu bemærkes, at Titlen paa den til V. 14 citerede danske Dødedans fra 1622 er Typus Omnium Morientium etc. af Nelaus Povelssøn Nested. |
Meyer slutter med at nævne Typus Omnium Morientium fra 1622.
Efter Meyers indledning følger selve dødedansteksten, der på dette site er lagt her.