Raphael Meyer

Den Gamle Danske Dødedans, Side 34-35

Munken: de Gejstlige prises for deres gudhengivne Virksomhed. Anderledes den danske Dødedans; den holder i det hele taget ikke af at prise, og allermindst af at prise de Gejstlige; men allerede Dødens Ord til Sognepræsten synes mindre kaade og noget afdæmpede. Sognepræstens Svar er en Lovprisning, en Bøn for Menigheden og en Syndsbekendelse. Han er den eneste, der ikke ræddes for Døden. Og endelig Dødens Svar:

Du skalt nu til en hellig stad
Der skalt du euindelig vere glad
Hoss din frelsermand Iesum Christ
den du haffuer bekent for verden vist

Hvor vidt forskelligt er dette ikke fra

310-311 Gack hid strax och sig icke ney
            ieg vil gaa met och vise dig vey
370-371 Suick stille, holdt din mund tilhobe
            Ieg skal nu kende dig op ath mobe
412-413 Vær nu rede, ath følge mig bort
            du skalt icke selff vide huort
514-516 Ieg vil dig heden til mørckit sende
            I sorg och drøffuelse skalt du dig vende
            och all din Ordens glæde haffue ende.

Det ligger da lige for at antage, at den danske Digter har staaet i et nært Forhold til Sognepræster, maaske endda selv har været dansk Sognepræst.

Paa 3 Steder (465, 652, 674) er den danske Tekst ved Bearbejdelsen bleven lokaliseret. Lokaliseringen grupperer sig om det østlige Sjælland og Skaane: Lund, København og Tune Hede.


Illustrationerne i nærværende Udgave er Reproduktioner efter den gamle danske Dødedans, udførte af Hr. Xylograf F. Hendriksen. At dette betydelige Arbejde har kunnet

udføres forholdsvis let skyldes for en stor Del Hr. Overbibliotekar Justitsraad Chr. Bruuns elskværdige Imødekommenhed. Udgiveren udtaler her sin Tak og Forbindtlighed overfor ham saavel som overfor Germanisches Museum i Nürnberg, der velvilligt har sendt sin Lübecker Dødedansoriginal fra 1489 herop til Benyttelse for en kortere Tid. Foruden de i den gamle danske Udgave overleverede Dødningebilleder findes her Døden, bevæbnet med Pil; Hertugens og Junkerens Billeder er forskellige; men sidstnævntes er lig Haandværkssvendens; Borgerens Billed er lig Kirkeværgens; Ammen fremstilles knælende ved Barnets Vugge. Prædikenscenerne og Slutningsbilledet i den danske Dødedans hører ikke til 1489eren.

Til Slut skal endnu bemærkes, at Titlen paa den til V. 14 citerede danske Dødedans fra 1622 er Typus Omnium Morientium etc. af Nelaus Povelssøn Nested.


Meyer slutter med at nævne Typus Omnium Morientium fra 1622.

Efter Meyers indledning følger selve dødedansteksten, der på dette site er lagt her.


Op til Raphael Meyer