Som særlig folkelig i Modsætning til A og B fremtræder den danske Dødedans i Biskoppens Replikskifte. Fælles for dem alle 3 er Biskoppens Udraab pax domini (i B nostri), Henvisningen til Christi Opfordring til Simon Peter »vogt mine Faar. i Joh. Evang. 21, 15 ff., som behandles særlig minutiøs i B, og Henvisningen til Pauli 1ste Epistel til Timotheus Kap. 3, om hvorledes en Biskop bør være; her gaar Danskeren mest i Detaillerne og citerer, medens A og B kun antyder A 65-67:
Wo eyn recht bisschop schal leuen B 369-370:
Ieg tencker nu huad Paulus screff Den danske Dødedans er ikke saa rig paa Hentydninger til de hellige Skrifter og den kirkelige Litteratur som B; dens Digter er sig sit Maal bevidst; han skrev for Folket og kunde ikke hos dette forudsætte Kundskab om, hvem Timotheus var, og hvad Paulus skrev til ham. Saaledes oversættes ogsaa i næste Replikskifte B's O domine Iesu adjuva me til O Gud hielp mig. Latinen har han altsaa ved denne Lejlighed ikke turdet byde sit Publikum. Mindre ængstelig er han for at lade et Par Ord Tysk passere. Datidens danske Publikum forstod sikkert Tysk, særlig nedertysk, godt nok, og det 16de Aarhundredes dramatiske Litteratur vrimler af tyske Brokker dels korte karakteristiske Udraab og Sentenser, 1) Cf. Nyt Testamente fra 1524: wnstraffelig — som er bequem at lere andre. |
dels indlagte tyske Sange1). Ofte har Forfatterne dermed
tilsigtet en komisk Virkning, til andre Tider har de derved
paa bekvem Maade villet afhjælpe en øjeblikkelig Rimnød,
og i nogle Tilfælde synes der endelig slet ingen Grund at
have været for Haanden. I Vers 372-373 synes imidlertid
den danske Dødedansdigter ved at holde sig ganske nær til
A at have begaaet en Fejl.
Skulde han muligvis have opfattet gantz som Egennavn?(1) Et andet Sted i samme Replikskifte træffer vi en lignende, men heldigere Overensstemmelse med B V.449-50:
en Vending, som Vers 445 paa Dansk lyder wden min tack1). Ogsaa i Kannikens Replikskifte optages V. 449-450 uden videre de nedertyske Rimord i Overensstemmelse baade med A (153-154) og B (669-670), men i grammatisk Konstruktion (og i Ortographi) nærmest i Tilslutning til A. Endelig gaar i Rytterens Replikskifte 4 Vers fra A (357-358 og 363-364) i ordret nedertysk Form igen i den danske Bearbejdelse. Særlig fremhæves bør ved den gamle danske Dødedans Bondens og Sognepræstens Ord. I Bondens Replik slutter den sig i en Udmaling af Bondens Liv delvis til B, men hæver sig ved sin idyllisk-elegiske Tone højt op over denne. Sognepræsten optræder kun i A og den danske Bearbejdelse. I A adskiller dette Replikskifte sig i ingen Henseende fra de fleste andre, f. Eks. ikke fra det følgende med
1) Eksempler er saa almindelige, at jeg ikke finder, det fornødent at anføre et Udvalg her. 2) Cf. Ranch, Kong Salomons Hyldning, udg. v. Birket Smith, S. 57 nederst. |
Fodnoter: (1)