Raphael Meyer

Den Gamle Danske Dødedans, Side 32-33

Som særlig folkelig i Modsætning til A og B fremtræder den danske Dødedans i Biskoppens Replikskifte. Fælles for dem alle 3 er Biskoppens Udraab pax domini (i B nostri), Henvisningen til Christi Opfordring til Simon Peter »vogt mine Faar. i Joh. Evang. 21, 15 ff., som behandles særlig minutiøs i B, og Henvisningen til Pauli 1ste Epistel til Timotheus Kap. 3, om hvorledes en Biskop bør være; her gaar Danskeren mest i Detaillerne og citerer, medens A og B kun antyder A 65-67:

Wo eyn recht bisschop schal leuen
Dat heft Paulus tho Thimotheo schreuen
Dat bedencke ik nu in myneme lesten

B 369-370:
Wente nu kumt mi dat to sinne, dat Paulus heft geschreven
To sinem junger Timotheo, wo ein recht biscbop schal leven

Dansk 358-361:

Ieg tencker nu huad Paulus screff
til Timotheum en Biscop geff
Huorledis huer Biscop bør ath vere
wstraffelig, och altid Guds ord lære1).

Den danske Dødedans er ikke saa rig paa Hentydninger til de hellige Skrifter og den kirkelige Litteratur som B; dens Digter er sig sit Maal bevidst; han skrev for Folket og kunde ikke hos dette forudsætte Kundskab om, hvem Timotheus var, og hvad Paulus skrev til ham. Saaledes oversættes ogsaa i næste Replikskifte B's O domine Iesu adjuva me til O Gud hielp mig. Latinen har han altsaa ved denne Lejlighed ikke turdet byde sit Publikum. Mindre ængstelig er han for at lade et Par Ord Tysk passere. Datidens danske Publikum forstod sikkert Tysk, særlig nedertysk, godt nok, og det 16de Aarhundredes dramatiske Litteratur vrimler af tyske Brokker dels korte karakteristiske Udraab og Sentenser,

1) Cf. Nyt Testamente fra 1524: wnstraffelig — som er bequem at lere andre.

dels indlagte tyske Sange1). Ofte har Forfatterne dermed tilsigtet en komisk Virkning, til andre Tider har de derved paa bekvem Maade villet afhjælpe en øjeblikkelig Rimnød, og i nogle Tilfælde synes der endelig slet ingen Grund at have været for Haanden. I Vers 372-373 synes imidlertid den danske Dødedansdigter ved at holde sig ganske nær til A at have begaaet en Fejl.
      A 117-118:

Her abbet geystlike vad' di mene ik gātz
Kū hastygē in dē dodēdātz
Her Abbet, geistlig fader gantz
kom nu hid vdi min dantz.

Skulde han muligvis have opfattet gantz som Egennavn?(1) Et andet Sted i samme Replikskifte træffer vi en lignende, men heldigere Overensstemmelse med B V.449-50:

Help Got unde Maria, ik bin gans krank;
Schal ik alrede sterven, dat schût ân minen dank.
Hielp Gud oc maria huor er ieg krāck
skal ieg nu dø wden min danck,

en Vending, som Vers 445 paa Dansk lyder wden min tack1). Ogsaa i Kannikens Replikskifte optages V. 449-450 uden videre de nedertyske Rimord i Overensstemmelse baade med A (153-154) og B (669-670), men i grammatisk Konstruktion (og i Ortographi) nærmest i Tilslutning til A. Endelig gaar i Rytterens Replikskifte 4 Vers fra A (357-358 og 363-364) i ordret nedertysk Form igen i den danske Bearbejdelse.

Særlig fremhæves bør ved den gamle danske Dødedans Bondens og Sognepræstens Ord. I Bondens Replik slutter den sig i en Udmaling af Bondens Liv delvis til B, men hæver sig ved sin idyllisk-elegiske Tone højt op over denne.

Sognepræsten optræder kun i A og den danske Bearbejdelse. I A adskiller dette Replikskifte sig i ingen Henseende fra de fleste andre, f. Eks. ikke fra det følgende med

 

1) Eksempler er saa almindelige, at jeg ikke finder, det fornødent at anføre et Udvalg her.

2) Cf. Ranch, Kong Salomons Hyldning, udg. v. Birket Smith, S. 57 nederst.

Fodnoter: (1)

I Dødedantz er denne "fejl" rettet, idet teksten nu lyder »Geistlige Fader Frantz«. Se evt. en sammenligning af teksten i Dødedantz og Den Gamle Danske Dødedans.