Raphael Meyer

Den Gamle Danske Dødedans, Side 22-23

og Vers 97 siger Døden:

Hælsel hælsel alle her monne stande.

Disse Steder er i og for sig talende nok, saa at det ikke spiller nogen synderlig stor Rolle, om Overskriften »Døden til Meenheden« skulde betyde »Døden henvendt til Almenheden, Alverden« eller »Døden henvendt til Menigheden, Forsamlingen, Publikum.«(1) Dog er det sidste det sandsynligste, navnlig naar man seer hen til Prologoverskriften til Paris Dom: Preco ad populum, og endvidere sammesteds: Bellona ad populum.

Med disse dramatiske Prolocutorphraser ligger det lige for Haanden at sammenligne:

Den utro Hustru:
  V.1-2 Helsel, god dagh, wenner kiære
          I alle, som her er innæ
  V.9-10 Villie hi giffwe roem oc ther tiil tide2)
          Och ey for høith at snacke

Paris Dom:
    V. 1 Hel seel, god dag, i venner alle
  V. 3-4 Siddher qwerre och hører wel tiil
          Saa mwe i høre ewentiirs spiil.

Dorotheæ Komedie:
V. 43-44 Staer querre oc hører vel tiill
          Saa mwe i see thette spiill.3)

Henno:
    V. 1 Helsel, gwd dagh, wenner kiære
  V. 15 Sidder nw tøste i thenne tyme

 

1) Hos Hieronymus Justesen Ranch kaldes Publikum Almufven (Samsons Fængsel, Birket Smiths Udg. S. 141 i Randen); i et Brev fra Christian III til Ribe Domkirkes Gejstlige fra 1536 (findes i P. Terpagers Ripæ Cimbricæ Flensb. 1736, S.562) betyder Almoen Kirkemenigheden; Menighed i Betydningen det her forsamlede Folk forekommer i Peder Jenssøn Hegelunds Susanna 1578, S. 41,

2) >: tie.

3) Smlgn. i Epilogen V. 941 Stor querre och løffuer icke bort. Man ser, Tilskuerne maa have haft samme forstyrrende Tilbøjelighed til tidligt at bryde op som Nutidens Teaterpublikum.

[Cf. ogsaa: En viise om Antecristhen, Malmø 1530:

Wille i giffue liwdt oc merke meet sinde.]

Hier. Iust. Ranchs Samsons Fængsel S. 1411):

Vi beder dernest denne hele Samfund
I værer stille paa en Stund
Oc seer vel til oc acter grant,

Karrig Niding S. 272:

Værer stille qver oc acter vel,

Peder Hegelunds Susanna S. 31:

Ieg seer, hand nu hid til mig kommer.

Som Modsætning skal endnu citeres 3 hermed korresponderende Steder fra B:

V. 106-114:
  So welkeres minschen levent recht unde gût is,
  Stervet de unvorsichtigen, dat schadet der selen nicht,
  Men den quaden minschen is dit vârlik, des sît bericht,
  Uppe dat wi mogen rechte merken den dôt der naturen,
  Hir navolgende mit schriften unde mit figuren,
  Wo gik vele minschen to sterven beklagen,
  Unde wo de dôt einen isliken gript bi dem kragen,
  Unde wo he sus uns allen beslikt,
  Unde wo he dem pawese int êrste alsus tosprikt.

V. 689-690:
  Men vindet mannige innige prêsters van einem reinen leven,
  Vorvullet mit dogeden; van den is dit nicht geschreven.

V.1655-1656:
    Hîrumme latet ju desse figuren vor ogen stân,
    Wente in korten tiden mote gi dâran.

Og nu det danske Dødedansdramas Slutning.

I alle andre beslægtede Dødedansdigtninge er Barnet eller Ammen med Barnet den sidst optrædende Person; man begyndte med Paven, den højeste blandt de Dødelige, og

 

1) Efterfølgende citeres efter Birket Smiths Udgaver.

Fodnoter: (1)

Meenheden...: I Dødedantz står der "står der "Døden taler til Meenigheden", så denne udgiver har haft samme tanker, som Meyer.

Op til Raphael Meyer