|
sættes til Vers 144, hvorefter Paven tager til Orde og Vers 169 afløses af Dødens til ham henvendte Replik. Ord ningen bliver nu fremdeles, at først den Døende, dernæst Døden taler1). — Den danske Dødedans følger i Replikskiftet i denne Henseende samme Ordning som A, først Døden saa den Døende, men har tillige et Plus, idet Døden taler endnu en Gang til hver Person, i Reglen i 2 Vers, til Abbeden og Sognepræsten i 4 og til Munken i 5 Vers. Da Døden saaledes henvender sig to Gange til hver Person, synes den danske Bearbejdelse her at staa paa et ældre Trin end A og B; ligesom ovenfor (S. 15) eftervist synes den danske Bearbejder da at have kendt den lybsk-revalske Tekst, maaske endda dennes middelnederlandske Forbillede, idet dens Ordning maa kaldes naturligere og mindre kunstlet. Personernes Rækkefølge i de her behandlede Dødedanse:
Mariekirken A B Dansk Dødedans
1. Pave 1. Pave 1. Pave 1. Pave
2. Kejser 2. Kardinal 2. Kejser 2. Kejser
3. Kejserinde 3. Biskop 3. Kejserinde 3. Kejserinde
4. Kardinal 4. Kejser 4. Kardinal 4. Konge
5. Konge 5. Kejserinde 5. Konge 5. Hertug
6. Biskop 6. Konge 6. Biskop 6. Kardinal
7. Hertug 7. Hertug 7. Hertug 7. Biskop
8. Abbed 8. Abbed 8. Abbed 8. Abbed
9. Ridder 9. Korsridder 9. Ordensridder 9. Tyskordensherre
10. Karteusermunk 10. Læge 10. Munk 10. Læge
11. Adelsmand 11. Kannik 11. Ridder 11. Kannik
12. Domherre 12. Sognepræst 12. Kannik 12. Sognepræst
13. Borgmester 13. Munk 13. Borgmester 13. Munk
14. Læge 14. Ridder 14. Læge 14. Ridder
15. Aagerkarl 15. Official 15. Junker 15. Official
1) Ogsaa A, saaledes som den foreligger i Udgaven fra 1520, forser sig
een Gang. Kejserinden slutter nemlig sin Replik med at sige |
Mariekirken A B Dansk Dødedans
16. Kapellan 16. Eneboer 16. Eneboer 16. [Eneboer]
17. Købmand 17. Borgmester 17. Borger 17. Borgmester
18. Degn 18. Nonne 18. Student 18. Nonne
19. Haandværker 19. Købmand 19. Købmand 19. [Købmand]
20. Eneboer 20. Junker 20. Nonne 20. Junker
21. Bonde 21. Jomfru 21. Haandværker 21. Jomfru
22. Yngling 22. Borger 22. Kirkeværge 22. Borger
23. Jomfru 23. Begine 23. Bonde 23. [Begine]
24. Barn 24. Nar 24. Begine 24. Nar
25. Haandværker 25. Rytter 25. Haandværker
26. Student 26. Jomfru 26. Student
27. Bonde 27. Haandværkssv. 27. Bonde
28. Rytter 28. Amme m. Barn 28. Rytter
29. Haandværkssvend 29. [Haandværkssv.]
30. Amme m. Barn 30. Amme m. Barn(2)
I Personernes Rækkefølge og Antal afviger baade A og B fra den malede Dødedans i Mariekirken, hvis Tal er 24. Fælles for A og B i Forholdet til deres Forbillede er, at de har udskudt 1) Aagerkarlen, 2) Kapellanen, 3) Degnen og i Steden for har optaget 1) Nonnen, 2) Borgeren, 3) Beginen, 4) Studenten, 5) Rytteren, 6) Haandværkssvenden; desuden har A indført 7) Sognepræsten, 8) Officialen, 9) Narren og B 7) Kirkeværgen (werkmeister), hvorved deres Personliste forøges til henholdsvis 30 og 28. — Den danske Dødedans følger i Personvalget ganske A, saa at vi i dens Lakuner uden nogen Betænkelighed kan indsætte 19. [Købmanden] 23. [Beginen] og 29. [Haandværkssvenden](2) og betegne den lille Rest af Nr. 24 som Dødens Svar til Narren. — Hvad Rækkefølgen angaar saa følges B fra Nr. 1 til 14 med Lübecker Dødedansmaleriet, men afviger for Restens Vedkommende meget stærkt. A afviger helt igennem i Rækkefølgen fra sit monumentale Forbillede.(3) Den danske Bearbejdelse slutter sig i sine Nr. 1-3 til Overensstemmelsen mellem B og Mariekirkens Dødedans; som Nr. 4-5 har den Konge og Hertug, der ogsaa i A følger efter hinanden som Nr. 6-7; dernæst har den som Nr. 6-7 Kardinalen og Biskoppen, der ligeledes i A følger efter hinanden som Nr. 2-3; Nr. 8-9 er fælles for alle 4 Rækker, og Danskeren følger nu fremdeles slavisk i A's Fodspor. |
|||
"A" er Dodendantz fra 1520, og "B" er Des dodes dantz fra 1489.

(1) et forsvundet Forbillede...: Det er muligt, men forklaringen er snarere den enkle, at Dodendantz er så rodet, at det er svært at gætte, hvad rækkefølge replikkerne skal læses i. Se evt. diskussionen om er Dodendantz ældre end Des dodes dantz? og se lav din egen dødedans for en forklaring på, hvorfor Dodendantz er så rodet.
Bemærk, at Meyer ifølge sin fodnote 1 på side 11 benytter sig af et afskrift af Dodendantz og altså aldrig har haft bogen (eller en faksimile) i sine hænder.
(2) Efter at Meyer skrev dette, er bogen Dødedantz dukket op, der viser, at ammen med barnet rent faktisk kommer før håndværkssvenden, hvilket formodentlig skyldes, at Dodendantz (som nævnt i forrige note) er så rodet, at oversætteren har haft svært ved at regne læseretningen ud.
Det er underligt, at Meyer kan skrive »uden nogen Betænkelighed«. Rytteren og ammen optræder på samme side - hvordan kunne Meyer så tro, håndværkssvenden kom imellem dem?
(3) Meyer konstaterer selv, at 1489'erne følger maleriet en del af vejen, mens 1520'eren overhovedet ikke følger maleriet. Og alligevel hævder han, at 1520'eren er den oprindelige udgave !!