Raphael Meyer

Den Gamle Danske Dødedans, Side 18-19

sættes til Vers 144, hvorefter Paven tager til Orde og Vers 169 afløses af Dødens til ham henvendte Replik. Ord ningen bliver nu fremdeles, at først den Døende, dernæst Døden taler1). — Den danske Dødedans følger i Replikskiftet i denne Henseende samme Ordning som A, først Døden saa den Døende, men har tillige et Plus, idet Døden taler endnu en Gang til hver Person, i Reglen i 2 Vers, til Abbeden og Sognepræsten i 4 og til Munken i 5 Vers. Da Døden saaledes henvender sig to Gange til hver Person, synes den danske Bearbejdelse her at staa paa et ældre Trin end A og B; ligesom ovenfor (S. 15) eftervist synes den danske Bearbejder da at have kendt den lybsk-revalske Tekst, maaske endda dennes middelnederlandske Forbillede, idet dens Ordning maa kaldes naturligere og mindre kunstlet.

Personernes Rækkefølge i de her behandlede Dødedanse:

    Mariekirken           A             B              Dansk Dødedans
 1. Pave            1. Pave         1. Pave          1. Pave
 2. Kejser          2. Kardinal     2. Kejser        2. Kejser
 3. Kejserinde      3. Biskop       3. Kejserinde    3. Kejserinde
 4. Kardinal        4. Kejser       4. Kardinal      4. Konge
 5. Konge           5. Kejserinde   5. Konge         5. Hertug
 6. Biskop          6. Konge        6. Biskop        6. Kardinal
 7. Hertug          7. Hertug       7. Hertug        7. Biskop
 8. Abbed           8. Abbed        8. Abbed         8. Abbed
 9. Ridder          9. Korsridder   9. Ordensridder  9. Tyskordensherre
10. Karteusermunk  10. Læge        10. Munk         10. Læge
11. Adelsmand      11. Kannik      11. Ridder       11. Kannik
12. Domherre       12. Sognepræst  12. Kannik       12. Sognepræst
13. Borgmester     13. Munk        13. Borgmester   13. Munk
14. Læge           14. Ridder      14. Læge         14. Ridder
15. Aagerkarl      15. Official    15. Junker       15. Official

 

1) Ogsaa A, saaledes som den foreligger i Udgaven fra 1520, forser sig een Gang. Kejserinden slutter nemlig sin Replik med at sige
    V. 92 (= B 238): To steruē bin ik noch nenerleyewysz bereyt.
medens Døden begyndte med
    V. 81-82: Ia keyserynne dat is dat olde leet
                Se spreken alle, ick byn noch nicht bereyt,
hvilket kun kan give nogen Mening, naar det slutter sig til Kejserindens Ord, ikke omvendt, saa at vi her ligesom skimte et forsvundet Forbillede.(1)

   Mariekirken           A                B          Dansk Dødedans
16. Kapellan     16. Eneboer      16. Eneboer       16. [Eneboer]
17. Købmand      17. Borgmester   17. Borger        17. Borgmester
18. Degn         18. Nonne        18. Student       18. Nonne
19. Haandværker  19. Købmand      19. Købmand       19. [Købmand]
20. Eneboer      20. Junker       20. Nonne         20. Junker
21. Bonde        21. Jomfru       21. Haandværker   21. Jomfru
22. Yngling      22. Borger       22. Kirkeværge    22. Borger
23. Jomfru       23. Begine       23. Bonde         23. [Begine]
24. Barn         24. Nar          24. Begine        24. Nar
                 25. Haandværker  25. Rytter        25. Haandværker
                 26. Student      26. Jomfru        26. Student
                 27. Bonde        27. Haandværkssv. 27. Bonde
                 28. Rytter       28. Amme m. Barn  28. Rytter
                 29. Haandværkssvend                29. [Haandværkssv.]
                 30. Amme m. Barn                   30. Amme m. Barn(2)

I Personernes Rækkefølge og Antal afviger baade A og B fra den malede Dødedans i Mariekirken, hvis Tal er 24. Fælles for A og B i Forholdet til deres Forbillede er, at de har udskudt 1) Aagerkarlen, 2) Kapellanen, 3) Degnen og i Steden for har optaget 1) Nonnen, 2) Borgeren, 3) Beginen, 4) Studenten, 5) Rytteren, 6) Haandværkssvenden; desuden har A indført 7) Sognepræsten, 8) Officialen, 9) Narren og B 7) Kirkeværgen (werkmeister), hvorved deres Personliste forøges til henholdsvis 30 og 28. — Den danske Dødedans følger i Personvalget ganske A, saa at vi i dens Lakuner uden nogen Betænkelighed kan indsætte 19. [Købmanden] 23. [Beginen] og 29. [Haandværkssvenden](2) og betegne den lille Rest af Nr. 24 som Dødens Svar til Narren. — Hvad Rækkefølgen angaar saa følges B fra Nr. 1 til 14 med Lübecker Dødedansmaleriet, men afviger for Restens Vedkommende meget stærkt. A afviger helt igennem i Rækkefølgen fra sit monumentale Forbillede.(3) Den danske Bearbejdelse slutter sig i sine Nr. 1-3 til Overensstemmelsen mellem B og Mariekirkens Dødedans; som Nr. 4-5 har den Konge og Hertug, der ogsaa i A følger efter hinanden som Nr. 6-7; dernæst har den som Nr. 6-7 Kardinalen og Biskoppen, der ligeledes i A følger efter hinanden som Nr. 2-3; Nr. 8-9 er fælles for alle 4 Rækker, og Danskeren følger nu fremdeles slavisk i A's Fodspor.

"A" er Dodendantz fra 1520, og "B" er Des dodes dantz fra 1489.

Fodnoter: (1) (2) (3)

et forsvundet Forbillede...: Det er muligt, men forklaringen er snarere den enkle, at Dodendantz er så rodet, at det er svært at gætte, hvad rækkefølge replikkerne skal læses i. Se evt. diskussionen om er Dodendantz ældre end Des dodes dantz? og se lav din egen dødedans for en forklaring på, hvorfor Dodendantz er så rodet.

Bemærk, at Meyer ifølge sin fodnote 1 på side 11 benytter sig af et afskrift af Dodendantz og altså aldrig har haft bogen (eller en faksimile) i sine hænder.

Efter at Meyer skrev dette, er bogen Dødedantz dukket op, der viser, at ammen med barnet rent faktisk kommer før håndværkssvenden, hvilket formodentlig skyldes, at Dodendantz (som nævnt i forrige note) er så rodet, at oversætteren har haft svært ved at regne læseretningen ud.

Det er underligt, at Meyer kan skrive »uden nogen Betænkelighed«. Rytteren og ammen optræder på samme side - hvordan kunne Meyer så tro, håndværkssvenden kom imellem dem?

Meyer konstaterer selv, at 1489'erne følger maleriet en del af vejen, mens 1520'eren overhovedet ikke følger maleriet. Og alligevel hævder han, at 1520'eren er den oprindelige udgave !!

Op til Raphael Meyer