![]() |
Det oprindelige dødedansmaleri i Marienkirche blev malet i pestårene omkring 1463. Maleriet tilskrives den lokale maler Bernt Notke, men faktisk er der ikke noget bevis for, at Bernt Notke malede dødedansene.
![]() |
Forfatteren er ukendt, men sproget gør, at man formoder, teksten har været baseret på et nederlandsk forlæg (se eksempel i fodnote på denne side). Antallet af dansere og enkelte af replikkerne viser, at teksten, som stort set alle andre, i sidste ende går tilbage til dødedansen i Cimetière des Innocents i Paris.
Efter flere hundreder år med reparationer og udbedringer blev det til sidst, i 1701, nødvendigt at udskifte maleriet. Denne nye kopi var på mange punkter meget nøjagtig, men der blev foretaget en række bevidste ændringer, som vi kigger på på siden om maleren Anton Wortmann.
Det gamle maleri forsvandt, men heldigvis skrev kirkens prædikant (og senere sognepræst) så meget af den gamle plattyske tekst ned, som han kunne læse. Han har dog rodet lidt rundt i sine noter, og det bliver gennemgået i siden om Jacob von Melle.
Teksten blev erstattet af en ny. Forfatteren, Nathanael Schlott, gjorde sig ikke den ulejlighed at kigge på resterne af den gamle tekst, men skrev i stedet en helt ny, der mere passede til tidens smag. Den blev senere udgivet på dansk under titlen "Den Lybekske Dødning-dantz" af Lydert Höyer i 1738.
![]() |
I 1942 var det slut: Lübeck blev bombarderet, og maleriet blev tilintetgjort - sammen med store dele af byen. Tilbage blev en række fotos, tegninger, litografier, beskrivelser og tekster, der var inspireret af maleriet. Meningen med dette site er at præsentere disse kilder, så man kan danne sig en forestilling om, hvad maleriet indeholdt, og hvordan kapellet så ud.
Fra 1952 til 1956 skabte Alfred Mahlau en ny slags dødedans i det samme kapel med to store blyindfattede ruder. Nu er det ikke længere middelalderens pest, men derimod verdenskrigen, der bliver illustreret.
![]() |
Men mens Døden fra Lübeck er gået til grunde, kan man den dag i dag besøge Tallinn, hovedstaden i Estland, og se den syv meter lange rest af et maleri, der har været meget lig med dansen i Lübeck, hvad angår både billede og tekst. Teorierne har været mange om forholdet mellem de to malerier: Er de malet af den samme mester? Eller er maleriet i Tallinn ligefrem en rest af maleriet i Lübeck?
Oprindeligt handlede denne hjemmeside kun om Døden fra Lübeck, og dette maleri udgør stadig sværvægten med mere end 250 sider. For at gøre denne store mængde materiale tilgængelig har jeg forsøgt at organisere den i 5 grupper plus "det løse":
Det originale maleri tilskrives normalt Bernd Notke, så han får også sin egen lille sektion.
Eftertiden har ikke været venlig ved Wortmanns "sødladne" maleri og Schlotts "kedelige" tekst. Ikke desto mindre er der intet, der indikerer, at maleriets berømmelse skulle have været ringere i de sidste 241 år. Det er da også denne nye tekst, der blev udgivet på dansk i 1738 under titlen Den Lybekske Dødning-dantz.
Det rigtigt spændende — for os danskere — er, at ikke bare bøgerne men også blokkene med træsnit blev bragt til København, og ca. år 1550 blev der udgivet en dansk udgave af disse to bøger med de samme træsnit.
Det eneste eksemplar af den Gamle Danske Dødedans er i dårlig stand, og der mangler en del sider. Heldigvis findes der en senere udgave ved navn Dødedantz, der ganske vist ikke har billeder, men indeholder den samme tekst. Ved at kombinere teksten fra Dødedantz og træsnittene fra de Lübeckske bøger er det altså muligt at komplettere Den Gamle Danske Dødedans. Af uransagelige grunde har Dødedantz været ukendt i hundreder af år, så det er på disse sider, at den genskabte Gamle Danske Dødedans får sin første repremiere i år.
Og så "det løse":
Klik på de røde plusser for at lukke op
Denne bibel på næsten 500 sider indeholder alt, hvad der er værd at vide om dødedansen i Lübeck og mere til. Teksten fra Lübeck og Tallinn gennemgås med kommentarer til næsten hvert eneste ord. Artikler om de blyindfattede ruder, den danske dødedans, tøjet, sproget og meget, meget mere.
Der er flotte farvebilleder fra Tallinn, men mærkeligt nok ikke af maleriet i Lübeck! Maleriet gengives kun som en 8 cm. høj leporello. Man skulle tro, at når man udgiver en bog på næsten 500 sider om et maleri, ville der være plads til en lidt større reproduktion.
Dette er Wilhelm Mantels' bog fra 1866, hvor han lægger grunden til den senere forskning. Bogen indeholder også C. J. Mildes flotte litografier fra 1852 (8 tavler).
Mantels var pioner, og pionerer bliver hurtigt forældede. På den anden side er Mantels stadig værd at læse, da han havde adgang til kirkebøgerne og næsten tæller som en primær kilde.
Bogen er digitaliseret her: Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck, men kan også købes i et moderne genoptryk, hvor Hartmut Freytag har tilføjet en sektion med den nyeste (det vil sige de sidste år) forskning, teksten fra Tallinn, oversættelser til moderne (høj)tysk og meget mere.
Der Totentanz in der Marienkirche zu Lübeck. Særtryk fra Der Wagen, 1951, 8 sider + leporello. Det er forbløffende, hvor meget der er sket med forskningen siden 1951: næsten hver eneste oplysning i dette hæfte er forkert, og nej - Nathanael Schlott hedder ikke Natanael Schott.
Das Revaler Totentanz-Fragment. En leporello (73 * 17 cm) med en flot farvegengivelse af dødedansfragmentet i Tallinn. Der er en kort tekst på estisk og (høj)tysk.
Dodendantz. Tysk bog af Timothy Sodmann fra 2001. Dette er en fotografisk reproduktion af Dodendantz fra 1520. Indeholder også en udskrift af teksten, en fuldstændig ordliste (til moderne højtysk) og et 30 siders efterord om Lübecks dødedanse. Meget anbefalelsværdig.
Des dodes danz ......nach den lübecker drucken von 1489 und 1496, Tübingen 1876, herausgegeben von Hermann Baethcke.
Teksten fra Des dodes dantz (af ukendte årsager har Baethcke droppet et "t" i titlen). Bogen indeholder ingen billeder, men den komplette tekst, masser af fodnoter og en ordliste (plattysk-højtysk). Kan downloades fra The Internet Archive.
Den gamle danske dødedans ....udgiven med Indledning og Ordforklaring af Raphael Meyer. - Kbh. : Universitets-Jubilæets Danske Samfund, 1896.
Indeholder så meget af teksten fra den danske dødedans (1550), som der er bevaret. Med en lang og interessant indledning og masser af fodnoter til teksten. Kan downloades fra The Internet Archive.
Totentänze ....Die Deutschsprachigen Spätmittelalterlichen Totentänze unter besonderer Berücksichtigung der Inkunabel, Des dodes dantz, Lübeck 1489 af Brigitte Schulte.
Schulte sammenligner opbygningen af 14 dødedanse (heraf 13 tyske). Sidste del af bogen er en grundig og fornuftig sammenligning af teksten i Lübeck/Tallinn med Des dodes dantz og Dodendantz.
Kan downloades: Des dodes dantz - LWL