Døden fra Lübeck

Starten af dansen.
Lübeck, Starten af dansen

Det oprindelige dødedansmaleri i Marienkirche blev malet i pestårene omkring 1463. Maleriet tilskrives den lokale maler Bernt Notke, men faktisk er der ikke noget bevis for, at Bernt Notke malede dødedansene.

Lübeck og Mariakirken, ca. 1870.
Lübeck ca. 1870

Forfatteren er ukendt, men sproget gør, at man formoder, teksten har været baseret på et nederlandsk forlæg (se eksempel i fodnote på denne side). Antallet af dansere og enkelte af replikkerne viser, at teksten, som stort set alle andre, i sidste ende går tilbage til dødedansen i Cimetière des Innocents i Paris.

Efter flere hundreder år med reparationer og udbedringer blev det til sidst, i 1701, nødvendigt at udskifte maleriet. Denne nye kopi var på mange punkter meget nøjagtig, men der blev foretaget en række bevidste ændringer, som vi kigger på på siden om maleren Anton Wortmann.

Det gamle maleri forsvandt, men heldigvis skrev kirkens prædikant (og senere sognepræst) så meget af den gamle plattyske tekst ned, som han kunne læse. Han har dog rodet lidt rundt i sine noter, og det bliver gennemgået i siden om Jacob von Melle.

Teksten blev erstattet af en ny. Forfatteren, Nathanael Schlott, gjorde sig ikke den ulejlighed at kigge på resterne af den gamle tekst, men skrev i stedet en helt ny, der mere passede til tidens smag. Den blev senere udgivet på dansk under titlen "Den Lybekske Dødning-dantz" af Lydert Höyer i 1738.

De blyindfattede ruder i kapellet i dag.
Barnet

I 1942 var det slut: Lübeck blev bombarderet, og maleriet blev tilintetgjort - sammen med store dele af byen. Tilbage blev en række fotos, tegninger, litografier, beskrivelser og tekster, der var inspireret af maleriet. Meningen med dette site er at præsentere disse kilder, så man kan danne sig en forestilling om, hvad maleriet indeholdt, og hvordan kapellet så ud.

Fra 1952 til 1956 skabte Alfred Mahlau en ny slags dødedans i det samme kapel med to store blyindfattede ruder. Nu er det ikke længere middelalderens pest, men derimod verdenskrigen, der bliver illustreret.

Dødedansen i Tallinn.
Dødedansen i Tallinn

Men mens Døden fra Lübeck er gået til grunde, kan man den dag i dag besøge Tallinn, hovedstaden i Estland, og se den syv meter lange rest af et maleri, der har været meget lig med dansen i Lübeck, hvad angår både billede og tekst. Teorierne har været mange om forholdet mellem de to malerier: Er de malet af den samme mester? Eller er maleriet i Tallinn ligefrem en rest af maleriet i Lübeck?

Sider i denne Sektion

Oprindeligt handlede denne hjemmeside kun om Døden fra Lübeck, og dette maleri udgør stadig sværvægten med mere end 250 sider. For at gøre denne store mængde materiale tilgængelig har jeg forsøgt at organisere den i 5 grupper plus "det løse":

  1. Den første gruppe handler om den gamle tekst fra 1463. Til at illustrere denne tekst bruger jeg sort/hvide fotografier fra mellemkrigsårene. Disse fotos viser naturligvis den kopi, Wortmann lavede i 1701, men det er der ikke noget at gøre ved, for der findes ingen gengivelser af det oprindelige maleri fra 1463.

    Det originale maleri tilskrives normalt Bernd Notke, så han får også sin egen lille sektion.

    Døden fra Lübeck, Del 0Døden fra Lübeck, Del 1Døden fra Lübeck, Del 2Døden fra Lübeck, Del 3Døden fra Lübeck, Del 4Døden fra Lübeck, Del 5Døden fra Lübeck, Del 6Døden fra Lübeck, Del 7Døden fra Lübeck, Del 8Døden fra Lübeck, Del 9
    Klik for at se billede og tekst
  2. Derefter kommer den nye tekst fra 1701, som illustreres med kobberstik af Suhl fra 1783.

    Eftertiden har ikke været venlig ved Wortmanns "sødladne" maleri og Schlotts "kedelige" tekst. Ikke desto mindre er der intet, der indikerer, at maleriets berømmelse skulle have været ringere i de sidste 241 år. Det er da også denne nye tekst, der blev udgivet på dansk i 1738 under titlen Den Lybekske Dødning-dantz.

    Suhl, 1. delSuhl, 2. delSuhl, 3. delSuhl, 4. delSuhl, 5. delSuhl, 6. delSuhl, 7. delSuhl, 8. del
    Klik på de små billeder for at se billede og tekst
  3. En sektion med forskellige afbildninger af maleriet. Her kan især Milde anbefales.
  4. Døden på løven Bøger. I 1489 blev der i Lübeck udgivet en bog, Des Dodes Dantz, hvor teksten og de mange træsnit løseligt byggede på maleriet Mariakirken. Senere, i 1520, kom en forkortet udgave kaldet Des Dodes Dantz.

    Det rigtigt spændende — for os danskere — er, at ikke bare bøgerne men også blokkene med træsnit blev bragt til København, og ca. år 1550 blev der udgivet en dansk udgave af disse to bøger med de samme træsnit.

    Det eneste eksemplar af den Gamle Danske Dødedans er i dårlig stand, og der mangler en del sider. Heldigvis findes der en senere udgave ved navn Dødedantz, der ganske vist ikke har billeder, men indeholder den samme tekst. Ved at kombinere teksten fra Dødedantz og træsnittene fra de Lübeckske bøger er det altså muligt at komplettere Den Gamle Danske Dødedans. Af uransagelige grunde har Dødedantz været ukendt i hundreder af år, så det er på disse sider, at den genskabte Gamle Danske Dødedans får sin første repremiere i år.

    Døden med spadenDøden med leenDøden på løvenRidder
    Klik på de små billeder for at se billede og tekst
  5. Til sidst en sektion om maleriet i Tallinn, hvor vi også kigger på en vanvittig, men sejlivet, hypotese om, at maleriet i Tallinn er en rest af maleriet i Lübeck.

Og så "det løse":

Uden for denne Sektion

I denne sektion

Klik på de røde plusser for at lukke op

Kilder

Eksterne Links