Marginal tænkning: 18. De 23 vers

Vi har set, at ud af de 26 vers i Dance aux Aveugles er de 23 genbrugt i "La Vie de l'Homme" og derefter kopieret af Godard. Som nævnt ændrer tekster og rækkefølger sig mellem hvert eneste oplag, og derfor er det forbløffende at opdage, at disse 23 er en fast størrelse

Men de 23 vers dukker op i en anden sammenhæng, nemlig de "hyrdekalendere", der var populære på samme tid. Der er en vis logik i, at når tidebøgerne indeholdt almanakker, så måtte kalenderne også indeholde religiøst tankegods. I hyrdinde-kalenderen fra 1499 var billedet af Døden på en bleg hest ledsaget af 23 vers. Hvert vers har en lille overskrift. f.eks: »Mort declaire icy son povoir dessus nature humaine« ("Døden erklærer her sin magt over den menneskelige natur").

Compost et Kalendrier des bergeres
Compost et Kalendrier des bergeres, 1499
Compost et Kalendrier des bergeres
Calendrier des bergeres
Compost et Kalendrier des bergeres
Calendrier des bergeres
Compost et Kalendrier des bergeres
Calendrier des bergeres

Det er på tide med en tabel mere. I venstre kolonne skrives de 23 vers fra kalenderen med overskrift og de to første linier. Højre kolonne er genbrug af tabellen på den forrige side: Teksten er fra Aveugles og de to numre i parentes er henholdsvis fra Aveugles og La Vie de l'Homme.

Kalendrier des bergeresDance aux Aveugles
1) Mort declaire icy son povoir dessus nature humaine
Je suis la mort de nature ennemye
qui tous vivans finablement consomme […]
(1-24)
Je suis la Mort de Nature ennemye,
Qui tous vivans finallement consomme, […]
2) Mort fut engendree de adam et de eve.
Eve et adam puis leur creacion
En trespassant la divine ordonnance […]
(2-1)
Eve et Adam, puis leur creation,
En trespassant la divine ordonnance, […]
3) Mort fist mourir abel
Cayn me fist la premiere ouverture
en respandant le sang abel son frere […]
(3-2)
Cayn me fit la premiere ouverture
En respandant le sang d'Abel son frere, […]
4) Mort depuis fait mourir toutes gens.
Ainsi doncques en possession mise
pour de mes droitz paisiblement user […]
(4-3)
Ainsy doncques en possession mise
Pour de mes droits paisiblement user
5) Mort pour tarder ne fault a venir
Dessus ce beuf qui sen va pas a pas
Assise suis et ne le haste point […]
(5-4)
Sur ce beuf cy qui s'en va pas a pas
Assise suis et ne le haste point, […]
6) Mort prent gens endormis en leurs aises
Aage souvent sans flute et sans tabour
Endort les gens entretant que je viens […]
(7-5)
Aage souvant a sa fluste et tambour
Endort plusieurs entretant que je viens, […]
7) Mort par guerre
Dieu plusieurs foys en vengence cruelle
Donne aux pecheurs vivans dessus la terre […]
(9-6)
Dieu plusieurs fois en vengeance cruelle
Donne aux pecheurs vivans dessus la terre […]
8) Mort par famine
Autre pays est pugny par famine
Par les pechez ou du peuple ou du prince […]
(10-21)
Autre pays est puny par famine
Pour les pechiés ou du peuple ou du prince : […]
9) Mort par mortalite
Et plusieurs foys ma bonne chamberiere
Mortalite est en terre transmise […]
(11-8)
Et plusieurs fois ma tres bonne chambriere,
Mortalité, est en terre transmise, […]
10) Mort a trois verges dictes
Par le moyen de ses troys verges dures
plus cruelles que devorans liones […]
(12-9)
Plus le moyen de ces trois verges dures
Plus cruelles que devorans lyons, […]
11) Mort a maladie chamberiere
Comment aussi ma loyalle servante
Maladie ruer juz plusieurs corps […]
(13-9½)
Comment aussy ma loyale servante,
Maladie, rue jus plusieurs corps, […]
12) Mort a. accident serviteur
Car accident qui ne dort ne sommeille
Ains est tousioures en guet ou en sommeille. […]
(14-10)
Car Accident qui ne dort ne sommeille,
Ains est tousjours en aguet, en embusche, […]
13) Mort a. brigans. qui la servent.
Puis ces brigans meurdriers larrons de boys
Amys de mort et serfz dyabolicques […]
(15-11)
Puis ces brigans, meurtriers, larrons des bois,
Amys de mort et serfs diaboliques […]
14) Mort a justice qui la sert.
Car justice qui souvent manticipe
Plusieurs larrons fait a son gibet pendre. […]
(16-12)
Car Justice, qui souvent m'anticipe,
Pluseurs larrons fait a ses gibets pendre. […]
15) Mort na de nulluy crainte
Et mes explois ne restrains ou modere
Pour vaillance noblesse ne haulteur […]
(19-13)
Et mes exploiz ne restrains ou modere
Pour vaillance, noblesse ne haulteur. […]
16) Mort abat toute mondanite
Les fortunez et les mondains eureux
Sont maintesfoys premiers a mes greniers […]
(20-14)
Les fortunez et les mondains eureux
Sont maintesfois premiers en mes greniers, […]
17) Mort abat les plus fors
Je faiz terir acoup beaulte mondaine
Et tout odeur tourne en puant fiens […]
(21-15)
Je faiz ternir a cop beauté mondaine
Et toute odeur tourner en puant fiens; […]
18) Mort corrompt beaulte
Ces corps bien faitz ces femenins visaiges
Dorolotez par tout mignotement […]
(22-16)
Ces corps bien fais, ces féminins visaiges,
Dorolotez par tout mignonement, […]
19) Mort fait perdre sens entendement et memoire
Donnant ainsi mes douloureux assaulx
faiz oublier tous les estas mondains […]
(23-17)
Donnant ainsy mes doloreux assaulx,
Fais oblier tous les états mondains, […]
20) Mort prent bons et mauvais
Je faiz aux bons le chemin et passaige
Pour les guider jusques au lieu de joye […]
(24-18)
Je fais aux bons le hemin et passage
Pour les guider jusques au lieu de joye; […]
21) Mort fait lesser richesses et entreprinses.
Tout homme est nez pour mourir unefoys.
Dela le mez de la fin de ses jours. […]
(25-19)
Tout homme est nez pour morir une fois
Vez la le metz et la fin de ses jours; […]
22) Mort fait oublier esbatemens
Ainsi doncques mes menestrelx si gens
Par leur beau jeu et attirant maniere […]
(18-20)
Ainsy doncques mes Menestreux sy gens
Par leur beau jeu & attirant maniere, […]
23) Mort fait finablement tous aller au jugement.
Dancez doncques vivans aux instrumens
Et advisez comment vous le feres. […]
(26-26)
Dancez doncques vivans a l'instrument,
Et avisez comme vous le ferez; […]
Det berømte manuskript BNF MS 995 har sidste vers af "Aveugles" med overskriften: "Mort fait finablement tous aller au iugement".
BNF 995, Bleg hest

Som man ser, er de to kolonner rimeligt ens, og det er der jo ikke noget underligt i: Der er tale om to redaktioner af det samme værk, La dance aux Aveugles, hvilket netop var det, tabellen skulle demonstrere.

Ikke desto mindre er der forskelle: F.eks. »Endort les gens entretant« og »Endort plusieurs entretant«. Man ser også, at vers 22 i kalenderen (»Ainsy doncques mes Menestreux«) har plads 18 i La Dance aux Aveugles (det var det samme vers, der også gav os problemer i tabellen på den forrige side).

Dette viser bare, at der altid er store variationer mellem de enkelte udgivelser, og på den baggrund er det ekstra forbløffende, at de to kolonner deler de samme 23 vers. Det vil sige, at redaktøren af kalenderen har valgt de samme 23 vers (eller om man vil: fravalgt de andre 3 vers) fra La Dance aux Aveugles, som forfatteren til La Vie de l'Homme har brugt til at skabe sin egen tekst.

I det hele taget er tallet 23 en rød tråd midt i rodet:

Forholdet mellem de forskellige kilder

Vi har nu fundet tre kilder til dødedansen i marginen: Den generelle ide kommer fra Mors de la pomme, billederne kommer fra Les loups ravissans, og teksten kommer fra La Dance aux Aveugles. Men at udrede forholdet mellem disse kilder er et uløseligt puslespil.

Antallet af scener

Dette billede fra "Accidens de l'Homme" modsvares ikke af noget i "La Vie de l'Homme".
Accidens de lHomme, Halshugning
Dette billede fra "Accidens de l'Homme" modsvares ikke af noget i "La Vie de l'Homme".
Accidens de lHomme, Barn

Mary Beth Winn spekulerer på, hvorfor et af træsnittene i "Les loups ravissans" optræder to gange, således at der kun er 23 forskellige billeder til de 24 kapitler. Det kapitel, der illustreres med træsnittet anden gang, handler om Cicero, der blev halshugget. I "Accidens de l'Homme" er der et billede af en halshugning (billedet til venstre), og Winn foreslår, at der oprindeligt har været et sådant billede i Loups, men at dette er forsvundet på et tidligt tidspunkt — efter at Vostre nåede at kopiere det til "Accidens de l'Homme", men inden Hardouyn og Godard nåede at kopiere det.

Men "Accidens de l'Homme" indeholder endnu en scene, der heller ikke er med i hverken Loups eller Vie (billedet til højre), og indeholder for den sags skyld også autoriteten. Denne hypotese kan altså ikke forklare, hvorfor der er 1 kapitel mere i Loups, end der er vers i Vie. Faktisk er der her en anden overensstemmelse, idet "Accidens de l'Homme" indeholder 26 vers/billeder, ligesom Aveugles. Dette skal man formentlig ikke lægge for meget i, eftersom de tre billeder, der er ekstra i Accidens ikke ser ud til at hænge sammen med de tre ekstra vers i Aveugles.

Mary Beth Winn går ud fra, at Hardouyn (eller en af hans ansatte) har kopieret træsnittene fra Loups og skrevet de 23 vers på grundlag af Aveugles.(2) Men hvorfor 23 vers, når der er 24 kapitler i Loups? Man kommer ikke uden om, at de 23 vers allerede er udvalgt i kalenderen fra 1499 — ca. seks år før Loups.

Billederne

Nedenstående eksempler viser nogle generelle tendenser:

  1. Hardouyn, Godard og Vostre's billeder er meget sammentrukne på grund af de fysiske rammer (den begrænsede plads i marginen).

  2. Når Accidens optræder i Loups (billedet til venstre) bliver han konsekvent vist som Døden i de tre andre versioner.

  3. Hardouyn er meget tættere på Loups, end Simon Vostre er.

  4. Godards træsnit er meget nøje kopier af Hardouyn.(3)

  5. Hos Godard og Vostre er Dødens kranium fladt som en maske.

Les loups rauissans.
Fra venstre: Accidens, Pest, Krig og Hungersnød.
Loups
Vie de l'Homme. Forrest Pest, Krig og Hungersnød med rustning.
Accidens
Godard. Omvendt rækkefølge: Hungersnød, Krig og Pest.
Godard
Accidens de l'Homme: Hungersnød som kvinde, Krig og Pest.
Accidens

De ovenstående fire billeder viser måske en udvikling: Til venstre præsenterer Accidens sine tre våbenbrødre: Pest, Krig og Hungersnød. Disse tre sidder ned; Pest og Hungersnød er dækket af hver sit tæppe / kappe, men Pest's magre ben stikker ud fra under tæppet.

Af pladshensyn er figurerne i Hardouyn's billede presset sammen, så Accidens (som er erstattet af Døden) står bag de tre våbenbrødre, og alle står op. Pest stikker stadig sit nøgne ben frem, og blotter desuden sin hals og magre bryst.(4) Af uransagelig grunde har Hungersnød fået den samme rustning på, som Krig har. Måske fordi Hungersnød's hovedklæde kunne minde om Krig's hjelm, og fordi Hungersnød har samme skive på sin albue, som Krig har flere steder på sin rustning. Hungersnød har stadig et tæppe over sine ben, selvom hun står op.

Godard's billede er spejlvendt. Dødens kranium er fladere og maskeagtigt. Hungersnød's frisure kunne let tages for en kvindes, mens tæppet ikke giver mening på den stående skikkelse, og let kan fortolkes som en kjole. Pest's fremstrakte ben giver indtrykket af en gående person; den magre hals og det flade bryst er blevet til en slags hagesmæk med en sløjfe på toppen.

Til sidst er Vostre's billede. Hungersnød er blevet til en fornemt klædt kvinde, og Pest kommer gående. Pest's bryst/hagesmæk er blevet til en del af kappen.

Årstallene

Noget af det mest giftige er at kigge på de relative aldre. Det ligger rimeligt fast, at Dance aux Aveugles er ældst, fra ca. 1465. Mors de la Pomme er omtrent ligeså gammel, 1468, men den vil vi se bort fra, da påvirkningen kun er indirekte. Det ligger også fast, at kalenderen er fra 1499, og der er mange gode grunde til at antage, at Les loups ravissans er fra omkring 1505.

Herefter bliver det usikkert, for det er snarere reglen end undtagelsen, at Hardouyn's og Godard's tidebøger ikke indeholder et årstal. Derfor vil man typisk kigge i den almanak, der ligger forrest i bogen, og som indeholder beregninger for de næste 20-30 års forskydelige helligdage. Argumentet er, at ingen ville betale en livsløn for en bog med en oversigt over gamle påsker. Dette argument, hvor oplagt det end lyder, er dog ikke helt vandtæt, for hvis man kigger i de tidebøger, hvor årstallet er angivet, ser man sommetider, at disse almanakker faktisk kan være enkelte år ældre end resten af bogen. Jeg har set to eksemplarer, hvor almanakken var syv år gammel.

Helt konkret opstår problemet, når vi kigger på forholdet mellem udgaven med latinske citater (Las Horas) og Accidens de l'Homme.

De to eksemplarer, jeg har set af førstnævnte, befinder sig i henholdsvis Spanien og Italien. Det er derfor fristende at antage, at Accidens er den oprindelige (af disse to), men at Nicolas Higman og Simon Vostre ikke havde lyst til oversætte de franske rimede vers til spansk og italiensk, og at de derfor erstattede versene med løse citater på latin, som de fandt i de trykte udgaver af Danse Macabre.

Dette modsiges af årstallet i almanakkerne. I den spanske almanak står der (side 14): »Año del nascimiento de nuestro señor de mill. ccccxcv«, og i den italienske: »anno a nativitate domini M.cccc.xcv«. Disse to udgaver af Las Horas er altså fra 1495, mens vi næppe møder udgaver af Accidens før år 1512. Det vil sige, at Las Horas er ældre end både hyrdinde-kalenderen og Loups.

Winn håndterer dette problem ved simpelthen at benægte, at disse bøger findes: »However, no such edition from 1495 exists«.(5) I et andet tilfælde, hvor en tidebog med billeder fra Accidens er dateret 1503, er løsningen at formode, at der skulle have stået 1513.(6)

Teksterne

Forholdet mellem teksterne er også speget. Loups er en meget omfangsrig tekst på 3.244 linier, hvor det på skift er Døden, Accidens, Adam, Kain eller de mange andre ofre, der taler. Omvendt er den grundlæggende ide med Døden, der får hjælp af Accidens, Pest, Krig og Hungersnød, stadig den samme som i Aveugles. Man kan undre sig over, at den ene serie hedder Accidens de l'Homme, når ordet "accidens" kun optræder 2 gange i netop dette værk.

Døden skrider langsomt frem
Accidens de lHomme, Okse
Sovende i sin ejendom
Accidens de lHomme, Ågerkarl

Og dette fører frem til en sidste sammenhæng, nemlig, at overskrifterne i hyrdindekalenderen — i al fald til at begynde med — er en perfekt beskrivelse af Accidens. Tag de tre første overskrifter: »Mort declaire icy son povoir dessus nature humaine«, »Mort fut engendree de adam et de eve« og »Mort fist mourir abel«. Denne rækkefølge dækker ikke Vie, der har Døden til sidst, og ikke Loups, der har et billede af en flok som nummer to.

Overskrifterne fortsætter: »Mort depuis fait mourir toutes gens«, og her viser Accidens ganske rigtigt, Døden foran en stor flok mennesker, men det skal bemærkes, at der er mange sådanne flokke i Accidens (her og her). Den næste overskrift er: »Mort pour tarder ne fault a venir«, og træsnittet (til venstre) viser Døden, der rider på en okse — langsomt, men ustoppelig. På den anden side har teksten ingen hentydninger til denne okse (i modsætning til Vie, der siger »Dessus ce beuf qui s'en va pas-à-pas«). Den næste overskrift: »Mort prent gens endormis en leurs aises« afspejles i teksten (til højre): »quant s'endorment en leurs biens«. Træsnittet — som en forløber for Holbein's dødedans — viser en person, der overraskes af Døden midt i sin dagligdag, men han ser dog ikke ud til at sove.

De to værker, Accidens og hyrdindekalenderens overskrifter følges ad indtil nummer 15, nemlig halshugningen (billedet til længere oppe, til venstre), der jo ikke er med i hverken Vie eller Aveugles, hvorefter sammenhængen bliver lidt løsere.

Et sidste spørgsmål er med hensyn til Godards kopier. Douce have beskrevet et hæfte, hvor teksten var kopieret fra Aveugles, men i det eksemplar, vi så, var teksten (i det begrænsede omfang, der overhovedet var en tekst), kopieret fra Vie. Denne tidebog er — ifølge almanakken — fra 1515. Spørgsmålet er, hvilken af disse to udgaver, der kom først — og om der måske findes en tredje (ældre) udgave, hvor hele teksten fra Vie er kopieret — i korrekt rækkefølge.

Faktisk er det et andet problem, at både Hardouyn og Godard's udgivelser er så rodede, at man ikke kan finde hoved og hale i dem (se f.eks. denne tabel). Til sammenligning er Vostre's udgivelser langt mere konsekvente. Forskellen på Las Horas og Accidens er kun, at scene nummer 19 og 20 er byttet om. Derudover har jeg kun set et enkelt eksemplar af Accidens, hvor billederne ikke kommer i den rigtige rækkefølge (se her og her).

Næste
side

Der er ingen nemme svar, så istedet vil vi nu afslutte hele sektionen med to mere moderne kopier: først Leon le Maire.

Eksterne links

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6)

Jeg troede først i min uvidenhed, at "dizains" var gammelt fransk for "designs", men ordet betyder et vers med 10 linier.
Winn: »Whatever the answer, Hardouyn's Hours provide examples of his set of Accidents borders based on the woodcuts of the Loups but with text derived from Michault's Danse aux aveugles«.
(Mary Beth Winn, "Gathering the Borders in Hardouyn's Hours", side 156)

den forrige side kom vi ind på, hvor det formentlig er Godard, der har kopieret Hardouyn, og ikke omvendt.

Tak til Mischa von Perger for denne observation.

»Francis Douce identified their first use in an edition of Hours, in Spanish, printed in Paris by Nicolas Higman for Simon Vostre in 149s. Accordingly, Vostre's border set would precede those of Hardouyn and Godard as well as the Loups ravissans. However, no such edition from 1495 exists, and the style of the borders suggests a far later date, c. 1512, which corresponds to the period at which most of the Vostre Hours using the set were published«.
(Mary Beth Winn, "Gathering the Borders in Hardouyn's Hours", side 151. Min fremhævelse)

»This edition bears the date 2 July 1503, but Lacombe rightly asserts that the style is too late for that year and that the edition probably dates from 1513 (with "decimo" mistakenly omitted)«.
(Mary Beth Winn, "Gathering the Borders in Hardouyn's Hours", side 152, fodnote 36.)


Op til afsnit om tidebøger