Marginal tænkning: 18. De 23 vers

Vi har set, at ud af de 26 vers i Dance aux Aveugles er de 23 genbrugt i "La Vie de l'Homme" og derefter kopieret af Godard. Som nævnt ændrer tekster og rækkefølger sig mellem hvert eneste oplag, og derfor er det forbløffende at opdage, at disse 23 er en fast størrelse

Men de 23 vers dukker op i en anden sammenhæng, nemlig de "hyrdekalendere", der var populære på samme tid. Der er en vis logik i, at når tidebøgerne indeholdt almanakker, så måtte kalenderne også indeholde religiøst tankegods. I hyrdinde-kalenderen fra 1499 var billedet af Døden på en bleg hest ledsaget af 23 vers. Hvert vers har en lille overskrift. f.eks: »Mort declaire icy son povoir dessus nature humaine« ("Døden erklærer her sin magt over den menneskelige natur").

Compost et Kalendrier des bergeres, 1499

Calendrier des bergeres

Calendrier des bergeres

Calendrier des bergeres

Det er på tide med en tabel mere. I venstre kolonne skrives de 23 vers fra kalenderen med overskrift og de to første linier. Højre kolonne er genbrug af tabellen på den forrige side: Teksten er fra Aveugles og de to numre i parentes er henholdsvis fra Aveugles og La Vie de l'Homme.

Det berømte manuskript BNF MS 995 har sidste vers af "Aveugles" med overskriften: "Mort fait finablement tous aller au iugement".

Som man ser, er de to kolonner rimeligt ens, og det er der jo ikke noget underligt i: Der er tale om to redaktioner af det samme værk, La dance aux Aveugles, hvilket netop var det, tabellen skulle demonstrere.

Ikke desto mindre er der forskelle: F.eks. »Endort les gens entretant« og »Endort plusieurs entretant«. Man ser også, at vers 22 i kalenderen (»Ainsy doncques mes Menestreux«) har plads 18 i La Dance aux Aveugles (det var det samme vers, der også gav os problemer i tabellen på den forrige side).

Dette viser bare, at der altid er store variationer mellem de enkelte udgivelser, og på den baggrund er det ekstra forbløffende, at de to kolonner deler de samme 23 vers. Det vil sige, at redaktøren af kalenderen har valgt de samme 23 vers (eller om man vil: fravalgt de andre 3 vers) fra La Dance aux Aveugles, som forfatteren til La Vie de l'Homme har brugt til at skabe sin egen tekst.

I det hele taget er tallet 23 en rød tråd midt i rodet:

• Kalenderen har taget 23 vers fra La Dance aux Aveugles.
• Forfatteren til La Vie de l'Homme har taget de samme 23 vers og skrevet dem om.
• Les Loups ravissans indeholder 23 forskellige billeder (i dødedans-afsnittet)
• La Vie de l'Homme indeholder 23 forskellige billeder.
• Godards version (den i Bibliothèque Mazarine) indeholder 23 vers fra La Dance aux Aveugles med 23 billeder.
• Den ene tidebog med La Vie de l'Homme indeholder 23 vers (den fra Poitiers har et ekstra vers: »Aucun pays est puni […]«).
• Den anden tidebog med La Vie de l'Homme indeholder også 23 vers (den fra University of Pennsylvania har et ekstra vers: »Jay maladie ma loyalle servante«).

Forholdet mellem de forskellige kilder

Vi har nu fundet tre kilder til dødedansen i marginen: Den generelle ide kommer fra Mors de la pomme, billederne kommer fra Les loups ravissans, og teksten kommer fra La Dance aux Aveugles. Men at udrede forholdet mellem disse kilder er et uløseligt puslespil.

Antallet af scener

Dette billede fra "Accidens de l'Homme" modsvares ikke af noget i "La Vie de l'Homme".

Dette billede fra "Accidens de l'Homme" modsvares ikke af noget i "La Vie de l'Homme".

Mary Beth Winn spekulerer på, hvorfor et af træsnittene i "Les loups ravissans" optræder to gange, således at der kun er 23 forskellige billeder til de 24 kapitler. Det kapitel, der illustreres med træsnittet anden gang, handler om Cicero, der blev halshugget. I "Accidens de l'Homme" er der et billede af en halshugning (billedet til venstre), og Winn foreslår, at der oprindeligt har været et sådant billede i Loups, men at dette er forsvundet på et tidligt tidspunkt — efter at Vostre nåede at kopiere det til "Accidens de l'Homme", men inden Hardouyn og Godard nåede at kopiere det.

Men "Accidens de l'Homme" indeholder endnu en scene, der heller ikke er med i hverken Loups eller Vie (billedet til højre), og indeholder for den sags skyld også autoriteten. Denne hypotese kan altså ikke forklare, hvorfor der er 1 kapitel mere i Loups, end der er vers i Vie. Faktisk er der her en anden overensstemmelse, idet "Accidens de l'Homme" indeholder 26 vers/billeder, ligesom Aveugles. Dette skal man formentlig ikke lægge for meget i, eftersom de tre billeder, der er ekstra i Accidens ikke ser ud til at hænge sammen med de tre ekstra vers i Aveugles.

Mary Beth Winn går ud fra, at Hardouyn (eller en af hans ansatte) har kopieret træsnittene fra Loups og skrevet de 23 vers på grundlag af Aveugles.(2) Men hvorfor 23 vers, når der er 24 kapitler i Loups? Man kommer ikke uden om, at de 23 vers allerede er udvalgt i kalenderen fra 1499 — ca. seks år før Loups.

Billederne

Nedenstående eksempler viser nogle generelle tendenser:

1. Hardouyn, Godard og Vostre's billeder er meget sammentrukne på grund af de fysiske rammer (den begrænsede plads i marginen).

2. Når Accidens optræder i Loups (billedet til venstre) bliver han konsekvent vist som Døden i de tre andre versioner.

3. Hardouyn er meget tættere på Loups, end Simon Vostre er.

4. Godards træsnit er meget nøje kopier af Hardouyn.(3)

5. Hos Godard og Vostre er Dødens kranium fladt som en maske.

Les loups rauissans.
Fra venstre: Accidens, Pest, Krig og Hungersnød.

Vie de l'Homme. Forrest Pest, Krig og Hungersnød med rustning.

Godard. Omvendt rækkefølge: Hungersnød, Krig og Pest.

Accidens de l'Homme: Hungersnød som kvinde, Krig og Pest.

De ovenstående fire billeder viser måske en udvikling: Til venstre præsenterer Accidens sine tre våbenbrødre: Pest, Krig og Hungersnød. Disse tre sidder ned; Pest og Hungersnød er dækket af hver sit tæppe / kappe, men Pest's magre ben stikker ud fra under tæppet.

Af pladshensyn er figurerne i Hardouyn's billede presset sammen, så Accidens (som er erstattet af Døden) står bag de tre våbenbrødre, og alle står op. Pest stikker stadig sit nøgne ben frem, og blotter desuden sin hals og magre bryst.(4) Af uransagelig grunde har Hungersnød fået den samme rustning på, som Krig har. Måske fordi Hungersnød's hovedklæde kunne minde om Krig's hjelm, og fordi Hungersnød har samme skive på sin albue, som Krig har flere steder på sin rustning. Hungersnød har stadig et tæppe over sine ben, selvom hun står op.

Godard's billede er spejlvendt. Dødens kranium er fladere og maskeagtigt. Hungersnød's frisure kunne let tages for en kvindes, mens tæppet ikke giver mening på den stående skikkelse, og let kan fortolkes som en kjole. Pest's fremstrakte ben giver indtrykket af en gående person; den magre hals og det flade bryst er blevet til en slags hagesmæk med en sløjfe på toppen.

Til sidst er Vostre's billede. Hungersnød er blevet til en fornemt klædt kvinde, og Pest kommer gående. Pest's bryst/hagesmæk er blevet til en del af kappen.

Årstallene

Noget af det mest giftige er at kigge på de relative aldre. Det ligger rimeligt fast, at Dance aux Aveugles er ældst, fra ca. 1465. Mors de la Pomme er omtrent ligeså gammel, 1468, men den vil vi se bort fra, da påvirkningen kun er indirekte. Det ligger også fast, at kalenderen er fra 1499, og der er mange gode grunde til at antage, at Les loups ravissans er fra omkring 1505.

Herefter bliver det usikkert, for det er snarere reglen end undtagelsen, at Hardouyn's og Godard's tidebøger ikke indeholder et årstal. Derfor vil man typisk kigge i den almanak, der ligger forrest i bogen, og som indeholder beregninger for de næste 20-30 års forskydelige helligdage. Argumentet er, at ingen ville betale en livsløn for en bog med en oversigt over gamle påsker. Dette argument, hvor oplagt det end lyder, er dog ikke helt vandtæt, for hvis man kigger i de tidebøger, hvor årstallet er angivet, ser man sommetider, at disse almanakker faktisk kan være flere år ældre end resten af bogen. For eksempel udgav Pigouchet et flot oplag 16. september 1498 med en almanak for de 21 år mellem 1488 og 1508.

Helt konkret opstår problemet, når vi kigger på forholdet mellem udgaven med latinske citater (Las Horas) og Accidens de l'Homme.

De tre eksemplarer, jeg har set af førstnævnte, er trykt på henholdsvis spansk, latin og engelsk. Det er derfor fristende at antage, at Accidens er den oprindelige (af disse to), men at Nicolas Higman og Simon Vostre ikke havde lyst til oversætte de franske rimede vers til spansk, latin og engelsk, og at de derfor erstattede versene med løse citater på latin, som de fandt i de trykte udgaver af Danse Macabre.

Dette modsiges af årstallet i almanakkerne. I den spanske almanak står der (side 14): »Año del nascimiento de nuestro señor de mill. ccccxcv«, og i den italienske: »anno a nativitate domini M.cccc.xcv«. Disse to udgaver af Las Horas er altså fra 1495, mens vi næppe møder udgaver af Accidens før år 1512. Det vil sige, at Las Horas er ældre end både hyrdinde-kalenderen og Loups.

Winn håndterer dette problem ved simpelthen at benægte, at disse bøger findes: »However, no such edition from 1495 exists«.(5) I et andet tilfælde, hvor en tidebog med billeder fra Accidens er dateret 1503, er løsningen at formode, at der skulle have stået 1513.(6)

Teksterne

Forholdet mellem teksterne er også speget. Loups er en meget omfangsrig tekst på 3.244 linier (bare i den halvdel, hvor Accident optræder), hvor det på skift er Døden, Accidens, Adam, Kain, Cicero, Xerxes eller de mange andre ofre, der taler. Omvendt er den grundlæggende ide med Døden, der får hjælp af Accidens, Pest, Krig og Hungersnød, stadig den samme som i Aveugles. Man kan undre sig over, at den ene serie hedder Accidens de l'Homme, når ordet "accidens" kun optræder 2 gange i netop dette værk, mens den sidste halvdel af "Loups rauissans" på 3,244 linjer, hvor Accident har hovedrollen, ikke har nogen selvstændig titel.

Døden skrider langsomt frem

Sovende i sin ejendom

Og dette fører frem til en sidste sammenhæng, nemlig, at overskrifterne i hyrdindekalenderen — i al fald til at begynde med — er en perfekt beskrivelse af Accidens. Tag de tre første overskrifter: »Mort declaire icy son povoir dessus nature humaine«, »Mort fut engendree de adam et de eve« og »Mort fist mourir abel«. Denne rækkefølge dækker ikke Vie, der har Døden til sidst, og ikke Loups, der har et billede af en flok som nummer to.

Overskrifterne fortsætter: »Mort depuis fait mourir toutes gens«, og her viser Accidens ganske rigtigt, Døden foran en stor flok mennesker, men det skal bemærkes, at der er mange sådanne flokke i Accidens (her og her). Den næste overskrift er: »Mort pour tarder ne fault a venir«, og træsnittet (til venstre) viser Døden, der rider på en okse — langsomt, men ustoppelig. På den anden side har teksten ingen hentydninger til denne okse (i modsætning til Vie, der siger »Dessus ce beuf qui s'en va pas-à-pas«). Den næste overskrift: »Mort prent gens endormis en leurs aises« afspejles i teksten (til højre): »quant s'endorment en leurs biens«. Træsnittet — som en forløber for Holbein's dødedans — viser en person, der overraskes af Døden midt i sin dagligdag, men han ser dog ikke ud til at sove.

De to værker, Accidens og hyrdindekalenderens overskrifter følges ad indtil nummer 15, nemlig halshugningen (billedet til længere oppe, til venstre), der jo ikke er med i hverken Vie eller Aveugles, hvorefter sammenhængen bliver lidt løsere.

Et sidste spørgsmål er med hensyn til Godards kopier. Douce have beskrevet et hæfte, hvor teksten var kopieret fra Aveugles, men i det eksemplar, vi så, var teksten (i det begrænsede omfang, der overhovedet var en tekst), kopieret fra Vie. Denne tidebog er — ifølge almanakken — fra 1515. Spørgsmålet er, hvilken af disse to udgaver, der kom først — og om der måske findes en tredje (ældre) udgave, hvor hele teksten fra Vie er kopieret — i korrekt rækkefølge.

Faktisk er det et andet problem, at både Hardouyn og Godard's udgivelser er så rodede, at man ikke kan finde hoved og hale i dem (se f.eks. denne tabel). Til sammenligning er Vostre's udgivelser langt mere konsekvente. Forskellen på Las Horas og Accidens er kun, at scene nummer 19 og 20 er byttet om. Derudover har jeg kun set et enkelt eksemplar af Accidens, hvor billederne ikke kommer i den rigtige rækkefølge (se her og her).

Der er ingen nemme svar, så istedet vil vi nu afslutte hele sektionen med to mere moderne kopier: først Leon le Maire.

 

Næste afsnit er en nyere kopi fra det 19. århundrede af Leon le Maire.

Det forrige afsnit handlede om Guillaume Godard.

Eksterne links

• Hyrdinde-kalenderen kan downloades i flot indscanning. Som en ekstra bonus indeholder bogen også Danse macabre for kvinder. Calendrier des bergeres (PDF-fil 166 MB!).
• Flere detaljer om hyrdindekalenderen

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6)

Døden fra Lübeck Marginaler De 23 vers