Tidebøger: Vie de l'Homme af Godard

Vi har set, at ud af de 26 vers i Dance aux Aveugles er de 23 genbrugt i "La Vie de l'Homme". Francis Douce skriver om Dance aux aveugles side 232. Bagefter fortæller han om en bog, der indeholder 23 vers af Aveugles med illustrationer:

Some of the editions are ornamented with cuts, in which Death is occasionally introduced, and that portion of the work which exclusively relates to him seems to have been separately published, M. Goujet¹³⁸ having mentioned that he had seen a copy in vellum, containing twelve leaves, with an engraving to every one of the stanzas, twenty-three in number. More is unnecessary to be added, as M. Peignot has elaborately and very completely handled the subject in his interesting "Recherches sur les Danses des Morts." Dijon, 1826. octavo.

(¹³⁸) Biblioth. Franc. tom. x. p. 436.

(Francis Douce: The dance of death exhibited, 1833)

Dette er Douce, når han er mest frustrerende. Forventede han virkelig, at hans læsere skulle regne ud, hvad »Biblioth. Franc. tom. x.« betyder, og at de bagefter ville opspore et eksemplar af bind 10 af det (dengang) 88 år gamle "Bibliothèque françoise ou Histoire de la littérature françoise" for at læse, hvad der står på side 436?

I dag kan man heldigvis støve "Bibliothèque" op på Google Books, hvor det i øvrigt viser sig, at det, der står på side 436, kun er et sammendrag af selve artiklen på side 186. Derudover har Douce ret: Den franske forfatter har set en bog, hvor tolv blade indeholder 23 "dizains",(1) der er pyntet med hver sit billede. Forfatteren gengiver teksten til det første af de 23 "dizains", der starter »je suis la Mort de nature ennemie«, så man ikke kan være i tvivl om, at det drejer sig om "Dance aux Aveugles" (og ikke "La Vie de l'Homme").

Douce's anden reference er til en bog af Peignot, men Peignot citerer bare et katalog, så det er bedre at kigge i selve kataloget Catalogue de livres imprimés. Det drejer sig om en tidebog ved navn "Heures de Nostre Dame à l'usage de Troyes" — trykt af Thomas Englart (Anguelart) for Guillaume Godard.

I nyere tid har Mary Beth Winn beskrevet bogen i forbifarten i "Gathering the Borders in Hardouyn's Hours" (side 151): »Godard's set consists of twenty-three border pieces that are reversed images of Hardouyn's and of the same size (63-5 x 32 mm.)«.

Så løsningen på denne gåde er, at Guillaume Godard har kopieret Hardouyn's Vie de l'Homme, ligesom han har kopieret Simon Vostre's marginaler. Og både Hardouyn og Godard har udgivet små separate hæfter med disse billeder, som ofte er indbundet sammen med de egentlige tidebøger.

Det hæfte, Douce nævner, befinder sig i dag på Institut de France (Bibliothèque Mazarine), og desværre har instituttet ikke digitaliseret dette værk.

Heldigvis kan vi finde næsten alle billederne i andre tidebøger af Godard. Lad os kigge nærmere på en af disse (se eksternt link).

Denne tidebog er mildt sagt uorganiseret. To af billederne bringes slet ikke (nemlig soldater og kvinde i seng), mens andre billeder bringes gentagne gange. Billederne er spejlvendte kopier, der følger Hardouyn's originaler nøje, selvom de er lidt mere primitive og noget mere karikerede.

Nogle få af billederne ledsages af en tekst fra La Vie de l'Homme (ikke fra Aveugles som i Douce's hæfte), selvom det ikke altid er de rigtige billeder. I alt bringes fem vers, men i reglen er der ingen tekst, eller teksten er fra et andet værk, Godard også har kopieret fra Hardouyn, nemlig "La Destruction de Hierusalem" (billedet til højre).

Hardouyn havde 2 mandlige og 2 kvindelige profeter. Simon Vostre har kopieret den ene mandlige profet og brugt ham som autoriteten, der afslutter Accidens de l'Homme. Godard har kopieret den anden profet (billedet til venstre) og forsynet ham med en latinsk tekst. Denne er oprindeligt skrevet af Dionysius Carthusiensis (Dennis, kartheuseren - 1402-1471), men de samme linier, »Lex metuenda premit mortales […]«, indleder de trykte bøger med kvindernes Danse Macabre.

Godards træsnit blev senere brugt i en bog fra 1547 udgivet af Jehan Le Coq i Troyes. I denne bog er træsnittene kombineret med teksten fra Accidens de l'Homme (se profeten til højre).

Winn mener, at Godard har kopieret "Vie de lhomme" fra Hardouyn (og ikke omvendt), fordi Godard også har kopieret — og spejlvendt — "La Destruction de Hierusalem" fra Hardouyn.(2) Jeg kender ikke hendes argumenter, men et ekstremt tydeligt eksempel ser vi til højre, hvor Jesus ben Ananias råber sine ve-råb over Sions døtre: Ordene "Ve, ve, ve" er også blevet spejlvendte.

Næste afsnit vil forsøge at sammenholde de mange kilder med De 23 vers, der går igen.

Det forrige afsnit handlede om Den blinde Døds dans.

Eksterne links

Jeg troede først i min uvidenhed, at "dizains" var gammelt fransk for "designs", men ordet betyder et vers med 10 linier.

Winn: »Although it is difficult to assert which set takes precedence because of the factors cited above, it is known that Godard copied another set of Hardouyns borders (on the Destruction of Jerusalem) by reversing his images«.

(Mary Beth Winn, "Gathering the Borders in Hardouyn's Hours", side 151)

Marginal tænkning: 17. Guillaume Godard

Eksterne links