Marginal tænkning: 15. De glubske ulve

Forfatteren i sengen, hvor han får sine visioner.
Loups

Nu har vi kigget på tre udgaver af den samme serie. Men en meget lignende række af billeder optræder også i en meget speciel bog.

Efter at Douce har beskrevet den anden serie detaljeret, bemærker han (side 63), at de samme motiver er brugt i et andet værk: »The same designs have also been adopted, and in a very singular style of engraving, in a work printed by Antony Verard, that will be noticed elsewhere«.

Og som lovet vender Douce tilbage til denne anden bog side 146:

I. "Les loups ravissans fait et composé par maistre Robert Gobin prestre, maistre es ars licencie en decret, doyen de crestienté de Laigny sur Marne au dyocese de Paris, advocat en court d'eglise. Imprimé pour Anthoine Verard a Paris, 4to." without date, but about 1500.

This is a very bitter satire, in the form of a dream, against the clergy in general, but more particularly against Popes John XXII. and Boniface VIII. A wolf, in a lecture to his children, instructs them in every kind of vice and wickedness, but is opposed, and his doctrines refuted, by an allegorical personage called Holy Doctrine.

In a second vision Death appears to the author, accompanied by Fate, War, Famine, and Mortality. All classes of society are formed into a Dance, as the author chooses to call it, and the work is accompanied with twenty-one very singular engravings on wood, executed in a style perhaps nowhere else to be met with. The designs are the same as those in the second Dance of the Horæ, printed by Higman for Vostre, No. I. page 61.

(Francis Douce: The Dance of Death Exhibited in Elegant Engravings on Wood, side 146)

Bogen hedder "Les loups rauissans" (= "de glubske ulve"). Den har ingen dato, men menes at være fra ca. år 1505.

Bogen har sin titel efter historien i første halvdel. Forfatteren (på forsiden til venstre) sidder i sengen. Han har lige haft en drøm/åbenbaring om, hvordan ærke-ulven (archilupus) spreder sit budskab til sine ulve-disciple, mens "Saincte doctrine" — den hellige doktrin — præker for sine får.

Det mere interessante — i en dødedans-sammenhæng — er anden halvdel af bogen (som iøvrigt ikke var med i genoptrykket i 1525): Døden taler til læseren, og beretningen er illustreret med nogle meget livfulde træsnit. Douce skriver: »executed in a style perhaps nowhere else to be met with«, og det har Douce ret i, for da han skrev det i 1833, var der stadig endnu et århundrede, til denne ekspressionistiske stil blev moderne.

Som Douce har set, minder disse serier meget om hinanden.

Las Horas
Las Horas
Accidens
Accidens de l'Homme
Accidens
Vie de l'Homme
Loups
Loups rauissans
"Je suis la morte" × 6
Kirkegård

Billedet foroven forestiller Døden, og det kan ingen være i tvivl om, for der står: »Je suis la mort« seks gange bare på den første side (billedet til højre):

JE suis la mort grande debellaresse
De dieu permise menant guerre aux humains
Je suis la mort sur toutes vainqueresse
Tant sur les hommes que sur monstres inhumains
Je suis la mort qui na parens naffins
Je suis la mort qui a sur tous pouoir
Je suis la mort qui na cure davoir
Or ne argent comme les usuriers
Je suis la mort qui ne craint le pouoir
De tout le monde de roys ne chevaliers.
(Les loups rauissans)

Men straks efter overlader Døden ordet til sin våbenfælle, Accident, og det er Accident, der optræder i baggrunden bag Adam & Eva og Kain & Abel. Det skal man dog vide for at kunne se det, for Accident er afbildet som et magert lig, ligesom Døden, bortset fra, at Accident i reglen har en voldsom paryk på.

Det varer ikke længe, før Accident introducerer sine tre hjælpere: Dødelighed (pesten), Krig og Hungersnød.

Accidens
Las Horas / Accidens de l'Homme
Accidens
Vie de l'Homme
Loups
Les loups rauissans

Det viser sig igen, at illustrationerne i Les Loups er meget tættere på Hardouyns billeder (La Vie de l'Homme) end på Vostre/Higmans (Accidens de l'Homme). En ting er, at de to sidstnævnte har et mere sammentrængt format, som har gjort det nødvendigt at placere Døden/Accident bag sine tre hjælpere, men i Accidens de l'Homme er Hungersnød blevet til en rigt klædt kvinde med en slags fjerkost i hånden. Douce fortolkede billedet således: »En soldat introducerer en kvinde for en anden mand, som holder en le i hånden. Døden står bagved«.

Accidents tre venner overtager derefter noget af handlingen, og det kan virke forvirrende, da de ligner det samme lig, som Døden og Accident. Man kan dog kende Dødelighed/Pest på leen, mens Hungersnød bærer et vissent neg. Krig er iklædt fuld rustning.

Bogen er, som Douce siger, uden dato, men forfatteren fortæller, at han havde sin "vision" 1 januar 1505: »ce premier jour de janvier mil cinq cens et cinq«. Der er også flere hentydninger til samtidige begivenheder. Accident praler af, hvordan han engang fik broen ved Notre Dame til at styrte i vandet:

Je suis Accident qui jadis
En l'eau si feiz trébucher
Le pont Nostre Dame pas dix
Ans
n'y a qu'on tenoit si cher,
La ou je feis fort empêcher
Ungs et aultres en les tuant,
Et les aultres aucuns en les noyant
Pour les apprendre a dancer.
Homme qui ne veult forvoyant
Aller, doit a sa fin penser.

Døden beundrer bødlens arbejde.
Galger

Broen styrtede ganske rigtigt i vandet samen med 60 huse. Dette skete i 1499, og hvis dette var mindre end 10 år siden (»pas dix Ans«), må bogen være fra før 1509.

Udgiveren Antoine Vérard kendte i øvrigt alt til denne historie. Han havde selv haft sin forretning på denne bro, indtil den styrtede sammen. Kolofonen på hans bøger udgivet før 1499 kunne typisk lyde: »for Antoine Vérard boghandler med ophold i Paris ved billedet af evangelisten Skt. Johannes på Vor Frues Bro«.(1)

Et andet eksempel er billedet fra galgen. Accident igen:

Il vous souviengne comme maistre Olivier
Le Dain
je fis estrangler d'un fort chevestre
Qui du roy Loys unziesme fut barbier
Et Montfaulcon fit son cymetiere estre:
Du Connestable aussi qui fut grant maistre
Vous souviengne lequel lis décoller
Dedans Paris en grève : plus parler
De ce ne vueil , mais je vous admoneste
Que se faictes le peuple ainsi fouller
La main mettray sur vostre col ou teste.

Et opslag på Wikipedia bekræfter, at Olivier le Daimmaistre Olivier Le Dain«) var favorit af Kong Louis XI af Frankrig, der udnævnte ham til hofbarber (»du roy Loys unziesme fut barbier«), men at han i 1484 blev hængt (»je fis estrangler d'un fort chevestre« / "jeg kvalte ham med en stærk tøjle") i Montfaucon's galger, så "Montfaucon blev hans kirkegård": (»Et Montfaulcon fit son cymetiere«).

Billederne

Ifølge Douce er der 21 af disse træsnit, men dette er ikke korrekt. I bogen "Essai historique, philosophique et pittoresque sur les danses des morts" er der et langt brev/afhandling af M. C. Leber, hvor hvert billede beskrives. Der er 24 "tableauer", hvor billede 17 dog er det samme, som billede 13, nemlig det billede, der følger her. Igen ser vi, hvorledes Hardouyn (Vie de l'Homme) ligger meget tæt på Les Loups.

Accidens
Las Horas / Accidens de l'Homme
Accidens
Vie de l'Homme
Loups
Les loups rauissans
Vie de l'Homme: En falden kvinde.
Hardouyn, Kvinde

Leber beskriver de 23 træsnit i detaljer, og det samme gør Mary Beth Winn i artiklen "Gathering the Borders in Hardouyn's Hours". De 23 træsnit kommer ikke i samme rækkefølge i de to udgaver, men scenerne er de samme, som vi finder i Vie de l'Homme.

Vie de l'Homme: Eremitten
Hardouyn, Eremit

En pudsig undtagelse er billede nr. 22, som Leber beskriver: »Un Homme d'église, en tiers avec deux prostituées, est renversé d'un coup de lance que lui porte Accident«. Altså: En kirkens mand sammen med to prostituerede bliver styrtet af et stød med en lanse, der bæres af Accident. På den anden side beskriver Winn det som: »Death spears prone woman, 2 women kneel behind«.

Jeg har ikke selv set træsnittet, men træsnittet i Vie de l'Homme (billedet til venstre) viser tydeligvis en kvinde, og ikke en "kirkens mand". Hvorvidt dødningen med lansen er Døden eller Accident, vil jeg overlade til Leber og Winn at udrede.

Konklusionen er, dels at Les Loups har de samme billeder som "Vie de l'Homme" og "Accidens de l'Homme", og dels at Les Loups formentlig er mere original, eftersom billederne giver mere mening.

Desuden tjener alle disse udgivelser som forgængere til Holbeins berømte dødedanse ved at bryde de traditionelle kædedanse, som vi kender fra Danse Macabre i Paris og Simon Vostres marginaler, op i enkeltscener, og i at indlede dem med Syndefaldet og afslutte dem med Dommedag.

Næste
side

Men hvis Les loups ravissans er kilden til billederne, så mangler vi teksten. Den kommer fra den blinde døds dans.

Eksterne links

Fodnoter: (1)

Dette konkrete eksempel er taget fra Croniques de France, 1493.

På originalsproget lyder det: »pour Anthoine verard libraire demourant a paris a limage saint Jehan leuageliste sur le pont nostre dame«.

På nærværende hjemmeside kender vi også Antoine Vérard som udgiver af flere oplag af La Danse Macabre.


Op til afsnit om tidebøger