Nu har vi kigget på tre udgaver af den samme serie. Men en meget lignende række af billeder optræder også i en meget speciel bog.
Efter at Francis Douce har beskrevet den anden serie detaljeret, bemærker han (side 63), at de samme motiver er brugt i et andet værk: »The same designs have also been adopted, and in a very singular style of engraving, in a work printed by Antony Verard, that will be noticed elsewhere«.
Og som lovet vender Douce tilbage til denne anden bog side 146:
I. "Les loups ravissans fait et composé par maistre Robert Gobin prestre, maistre es ars licencie en decret, doyen de crestienté de Laigny sur Marne au dyocese de Paris, advocat en court d'eglise. Imprimé pour Anthoine Verard a Paris, 4to." without date, but about 1500.
This is a very bitter satire, in the form of a dream, against the clergy in general, but more particularly against Popes John XXII. and Boniface VIII.
A wolf, in a lecture to his children, instructs them in every kind of vice and wickedness, but is opposed, and his doctrines refuted, by an allegorical personage called Holy Doctrine.
In a second vision Death appears to the author, accompanied by Fate, War, Famine, and Mortality.
All classes of society are formed into a Dance, as the author chooses to call it,
and the work is accompanied with twenty-one very singular engravings on wood, executed in a style perhaps nowhere else to be met with.
The designs are the same as those in the second Dance of the Horæ, printed by Higman for Vostre, No. I. page 61.
(Francis Douce: The Dance of Death Exhibited in Elegant Engravings on Wood, side 146)
Bogen hedder Les loups ravissans (= "de glubske ulve") efter historien i første halvdel. Forfatteren (på forsiden til venstre) sidder i sengen. Han har lige haft en drøm/åbenbaring om, hvordan ærke-ulven (archilupus) spreder sit budskab til sine ulve-disciple, mens "Saincte doctrine" — den hellige doktrin — præker for sine får.
Det mere interessante — i en dødedans-sammenhæng — er anden halvdel af bogen. Forfatteren slutter ulve-historien med at annoncere, at han har haft en endnu mere skræmmende vision, om hvordan Døden og "én, der hed Accident" førte an i en dans, og deltagerne var de mennesker, der, da de levede, havde fulgt den dårlige doktrin af den falske Archilupus, det er Djævlen: »vision trop plus horible & merueilleuse que ceste […] que la mort & vng nomme accident qui […] menoient vne dance en laquelle estoient dancans plusieurs gens qui en leur vie […] auoient ensuyui la doctrine & instruction mauuaise du faulx loup archilupus / cest du dyable«.
Denne anden vision har ikke noget navn, men hovedpersonen hedder "Accident", og i afslutningen antyder forfatteren, at dette også har været titlen. Han har skrevet en bog om Accident og om ulve: »J'ay d'accident & des loups fait ce livre«.
Beretningen er illustreret med nogle meget livfulde træsnit. Douce skriver: »executed in a style perhaps nowhere else to be met with«, og det har Douce ret i, for da han skrev det i 1833, var der stadig endnu et århundrede, til denne ekspressionistiske stil blev moderne.
Som Douce har set, minder disse serier meget om hinanden.
Billedet foroven forestiller Døden, og det kan ingen være i tvivl om, for der står: »Je suis la mort« seks gange bare i første vers (billedet til højre):
JE suis la mort grande debellaresse(1) |
Men straks efter overlader Døden ordet til den egentlige hovedperson, Accident, og det er Accident, der optræder i baggrunden bag Adam & Eva og Kain & Abel. Det skal man dog vide for at kunne se det, for Accident er afbildet som et magert lig, ligesom Døden, bortset fra, at Accident i reglen har en voldsom paryk på.
Det varer ikke længe, før Accident introducerer sine tre hjælpere: Dødelighed, Krig og Hungersnød. Eller som han kalder dem: Sine tre kammerpiger: »mes trois chamberieres«.
Det viser sig igen, at illustrationerne i Les Loups er meget tættere på Hardouyns billeder (La Vie de l'Homme) end på Vostre/Higmans (Accidens de l'Homme). En ting er, at de to sidstnævnte har et mere sammentrængt format, som har gjort det nødvendigt at placere Døden/Accident bag sine tre hjælpere, men i Accidens de l'Homme er Hungersnød blevet til en rigt klædt kvinde med en slags fjerkost i hånden. Douce fortolkede billedet således: »En soldat introducerer en kvinde for en anden mand, som holder en le i hånden. Døden står bagved«.
Accidents tre kammerpiger overtager derefter noget af handlingen, og det kan virke forvirrende, da de ligner det samme lig, som Døden og Accident. Man kan dog kende Dødelighed (Mortalite) på leen, mens Hungersnød (Famine) bærer et vissent neg. Krig er iklædt fuld rustning. Senere ankommer en fjerde personificeret plage: Maladie.
Der er 24 billeder, hvor billede 17 dog er det samme, som billede 13, nemlig det billede, der følger her. Igen ser vi, hvorledes Hardouyn (Vie de l'Homme) ligger meget tæt på Les Loups.
Leber beskriver de 23 træsnit i detaljer, og det samme gør Mary Beth Winn i artiklen "Gathering the Borders in Hardouyn's Hours" (se den separate sektion om Loups Ravissans for eksterne links). Scenerne er de samme, som vi finder i Vie de l'Homme.
Konklusionen er, dels at Les Loups har de samme billeder som "Vie de l'Homme" og "Accidens de l'Homme", og dels at Les Loups formentlig er mere original, eftersom billederne giver mere mening.
Desuden tjener alle disse udgivelser som forgængere til Holbeins berømte dødedanse ved at bryde de traditionelle kædedanse, som vi kender fra Danse Macabre i Paris og Simon Vostres marginaler, op i enkeltscener, og i at indlede dem med Syndefaldet og afslutte dem med Dommedag.
Men hvis Les loups ravissans er kilden til billederne, så mangler vi teksten. Den kommer fra den blinde døds dans.
Fodnoter: (1) (2)
debellaresse . . .: erobrer, sejrherre.
På fransk er la Mort kvindelig, og "debellaresse" er den kvindelige form for "debeleur".
Dette konkrete eksempel er taget fra Croniques de France, 1493.
På originalsproget lyder det: »pour Anthoine verard libraire demourant a paris a limage saint Jehan leuageliste sur le pont nostre dame«.
På nærværende hjemmeside kender vi også Antoine Vérard som udgiver af flere oplag af La Danse Macabre.