Marginal tænkning: 13. La Vie de l'Homme

Vi har kigget på en alternativ dødedans, Accidens de l'Homme, og hvordan de samme billeder fandtes med to forskellige tekster.

Men der findes en anden udgave af de samme motiver. På titelbladet af en tidebog udgivet af Hardouyn står der: »heures a lusaige de Romme tout du long sans riens requerir. Avec les figures de la vie de lhomme: et la destruction de hierusalem«. Man kan ikke lade være med at holde af den tids mennesker: Skidt med at denne tidebog indeholder knap 200 sider med kristne bønner og billeder af hellige mænd og kvinder; det der skal sælge bogen er, at kanten på enkelte af siderne er dekorerede med "Menneskets liv" og "Jerusalems ødelæggelse".

Billederne er ganske store, og i tidebøgerne bringes der kun 1 per side. Jeg placerer dem dog to og to af praktiske hensyn. Billederne kommer i den rækkefølge, teksten angiver, hvilket som nævnt er en helt anden rækkefølge end i de foregående udgaver:

Hardouyn, Adam og Eva
1. Eve et Adam, puis leur créacion,
En commettant prévaricacion,
Trépassèrent la divine ordonnance.
Par le serpent, plain de déception,
Quant à la pomme tirent oppression,
Tous les humains misdrent soubz ma puissance.
Hardouyn, Kain og Abel
2. Leur filz Cayn me fist premier hommage,
En réspandant le sang de son lignage,
Quant il occit Abel le bon et juste.
Par envie luy fist ce dur oultraige
Et luy brassa ce très cruel bruvaige
Dont en enfer est pugny, comme injuste.
Hardouyn, Soldater
3. Ainsi doncques en ma possession mise,
Ay prins depuis, à ma seulle devise,
Ceulx qui ma pleu, pour parfaire ma dance.
Dame nature est toute submise
A mon bon vueil, à ma propre devise,
Sans excepter ne beaulté ne vaillance.
Hardouyn, Okse
4. Dessus ce beuf qui s'en va pas-à-pas
Assise suis et ne le haste pas,
Tout à mon aise je mors et aiguillonne
Les plus bruyans, sans reigle ne compas;
Soyent asseurés que ne les doubte pas,
Et fussent ducz ou roys portant couronne.
Hardouyn, Flok
5. Aage souvent qui est viel et caducque,
Qui ablanchitt soit tant noire perruque,
Endort les gens entandis que je viens;
Il ne craignent haubert d'acier ne hucque,
Souldain j'approche, et sur leur corps je buque
Tout à ung coup, et renversés en fiens.
Hardouyn, Soldater
6. Dieu plusieurs foys, en vengance cruelle,
Donne aux pécheurs dissencion mortelle
Pour leurs mesfais, laquelle on nomme guerre,
Et ceste-cy tant de vivants martelle
Que mon fier dart est plus cler que estincelle
En est tout rouge, plus ne s'en faut enquérre.
Hardouyn, Le
7. Par famine fais les autres destruire,
Dieu tout-puissant tant que nombrer ou dire
Impossible est. Brief je fais tout mourir.
Nul n'est qui peult à mon dart contredire,
Ne résister à si cruel martyre,
Pour languissans en ce cas contredire.
Hardouyn, Seng
8. Mortalité, ma bonne chambrière,
Qui mains milliers en faict coucher en bière,
Souvent en terre, par luy si est transmise.
Je la tiens chère ; c'est ma propre bannière;
Mon vrai guidon pour tenir la frontière.
Nature humaine est à elle submise.
Hardouyn, Tre venner
9. Par le moyen de ces trois dures verges,
De mon royaulme et châtelainies et concierges,
Plus cruelle que bêste léonine,
Je engloutis hommes laitz, lettrés, vierges;
Et en leurs mains fais tenir plusieurs cierges,
Par guerre et mortalité, famine.
Hardouyn, Tårn
10. Je d'autre part, qui jamais ne sommeille,
Accident qui les humains traveille
En plusieurs sortes et diverses façon.
Par feu, par eaue, par chùte, c'est merveille!
Puis par poison soit blanche, soit vermeille
Dont accident en est vray eschançon.
Hardouyn, Kniv
11. Puis ces brigands, larrons, meurtriers iniques
Amys de mort et serfz dyaboliques,
Car par leurs mains plusieurs me sont rendus.
Leur fait aprouve et tiens pour autentique;
Mais nonobstant, je consens par pratique
Que les larrons soyent au gibet pendus.
Hardouyn, Galge
12. Car justice, qui souvent m'anticipe,
Larrons départ, l'ung et l'autre dissipe,
Pour les faire venir en mes mains rendre.
L'ung, par la corde, le bourreau émancipe;
L'autre est noyé, par ainsi je l'agrippe;
Car, en la fin, fault que compte on me rende.
Hardouyn, Kardinal
13. Et mes explois nullement ne retrains.
Pour vaillance, noblesse, hault trains,
Beaulte scavoir, force, sens ou valeur.
Autant le roy que l'empereur j'atteins;
Car pour certain: nul homme je ne crains,
Quant de mon dard je frappe par fureur.
Hardouyn, Troubadour
14. Les fortunéz et les mondains [h]eureux,
Fais maintes fois dolents, craintifs, poureux,
Quant de mon dardt si cruel les surmonte.
Pas en oubli ne mets ces amoureux:
Mais en ma danse, je les fais possesseux,
Car je ne tiens ne d'amours ne d'eux compte.
Hardouyn, Konge
15. Je fais tarir à coup beaulté mondaine:
Je fais tarir de force la fontaine;
Je fais pourrir les gens ainsi que fiens.
Freche couleur je réduis lâche et vaine.
Le sang muer et éstreindre la vaine.
Brief, je consomme tous plaisirs terriens.
Hardouyn, Kvinde
16. Ces corps bien fais, ces féminins visaiges,
Paints et fardéz, reluisans comme images,
Fais rédiger en matière pourrie.
Par ung seul coup, très cruel et vorage,
Aux vers de terre donne leur pâsturaige
La blanche chair si tendrement nourrie.
Hardouyn, Bord
17. Donnant ainsi mes douloureux assaux
Fais oublier aux nobles et vassaulx
Biens et honneurs, terrienne bo[m]bance:
Pareillement, par mes cruels travaulx,
Fais bien commettre de si énormes maulx.
Que dieu souvent est mys en oubliance.
Hardouyn, Eremit
18. Je fais aux bons leurs chemins et passages;
Aux mauvais montre que n'ont pas ésté saiges,
Chacun maine au lieu de sa desserte;
Les bons conduis à leurs droi[t]s héritaiges;
C'est mon office, car selon leur truages,
Il[s] ont par moy ou la gaine ou la perte.
Hardouyn, Ågerkarl
19. Tout homme est né pour mourir une fois:
Mais plusieurs sont qui cuident toute foys
M'éschaper et de moi êstre quittes:
Grands biens acquièrent et force éscus de poy[d]s,
Font édifices: cela ny vault tournois,
Car perdurables; n'ont sinon leur mérites.
Hardouyn, Troubadour
20. Sà menestriers, sans vous tenir arrière,
Par vos beaulx jeulx et attréant manière
Autour de vous attréez toutes gens,
Vous dancerez a la dance dernière!
Or, approchez, vous sçaurez la manière.
Quel note dancent ceulx qui viennent céans!
Hardouyn, Hungersnød
21. Aucun pays est puni par famine.
Par le peche ou du peuple: ou du prince.
Par ces mors cy ou tousiours ronge et mine.
Plusieurs terres, regions, ou province.
Et tant en prens tant en rons tant en pince.
Qu'on ne les peult nommer, dire, ou escrire.
Hardouyn, Flok
22. Aage souvent qui est viel et caducque,
Qui ablanchitt soit tant noire perruque,
Endort les gens entandis que je viens;
Il ne craignent haubert d'acier ne hucque,
Souldain j'approche, et sur leur corps je buque
Tout à ung coup, et renversés en fiens.
Hardouyn, Kvælning
23. Donnant ainsi mes douloureux assaux
Fais oublier aux nobles et vassaulx
Biens et honneurs, terrienne bo[m]bance:
Pareillement, par mes cruels travaulx,
Fais bien commettre de si énormes maulx.
Que dieu souvent est mys en oubliance.
Hardouyn, Døden
24. Je suis la Mort que maine tout a fin.
Je n'ay parent frere ne amy ne affin.
Que je ne face tost rediger en pouldre,
Et suis de Dieu a ce commis, a fin.
Que nul ne soit tant soit rusé ou fin.
Que ne me doubte autant que tonnirre fouldre.
Hardouyn, Dommedag
25. O vous humains qui voyez cette dance,
De bien dancer ayez en souvenance.
Au jugement examinés serez
De vostre juge, qui est cy en présence:
Se bien dansez vous aurez récompense,
Se dansez mal, bien cher l'achèterez.
 
Tidligere i samme tidebog er der et billede af Mariæ bebudelse. Bemærk Adam og Eva i midten.
Hardouyn, Bebudelsen

Historien er grundlæggende den samme som i Accidens de l'Homme: Døden praler af, hvordan han siden Adam og Eva har plaget menneskeheden sammen med sine hjælpere, Krig, Hungersnød, Sygdom og Ulykker. Teksten er lidt længere, så Dødens flok udvides med Aage (alderdom) og Justice (retfærdigheden, der henretter forbryderne).

Teksten virker mere helstøbt end i Accidens. For eksempel får vi en fornuftigt grund til, at billedet af Kain og Abel er med: "Kain var den første der viste mig (d.v.s. Døden) ære". Her i Vie forklarer teksten, hvorfor Døden rider på en okse, ("Dessus ce beuf"): Oksen bevæger sig som Døden, med langsomme skridt, men ustoppelig. Dødens tre våbenfæller, Krig, Hungersnød, Sygdom, bliver kaldt »Plus cruelle que bêste léonine« (mere grusomme end løve-bæster) og dermed bliver parallellen endnu tydeligere til de fire ryttere i Johannes' Åbenbaring: »han, der sad på den, hed Døden, […] Og de fik givet magt […] til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr« (Åbenbaringen 6,8).

Detalje fra billede til venstre. Det minder en del om det billede, der indleder dansen.
Hardouyn, Bebudelsen

Rækkefølgen er anderledes. Det ser man især på Døden selv, der indleder de to forrige danse. I Vie er det derimod først til sidst, at det "afsløres", hvem der taler: »Je suis la Mort«. Strengt taget får Døden ikke det sidste ord, for det sidste billede viser Jesus ved Dommedag. På den anden side, er det vel ikke Jesus, der siger: »Hvis I danser godt bliver I belønnede, hvis I danser dårligt vil I betale dyrt«.

Men faktisk er det et problem at tale om rækkefølgen, for de enkelte udgaver varierer vildt med hensyn til rækkefølgen, antallet af vers, og hvilke billeder der illustrere hvilke vers (se evt. denne oversigt).

I ovenstående tabel er der især brugt fem kilder:

  1. Teksten er skrevet ned af Thomas Mermet i bogen "La vie de l'homme, poëme de 1509, et la Destruction de Jérusalem", 1838. Forfatteren var selv ejer af en tidebog af Hardouyn fra 1509.

  2. Teksten er også skrevet ned af A. Méray i "Archives du bibliophile". Han udelader dog vers 1-3, 18 og 21-23. Méray fortæller blot, at han skriver af fra marginen i "en interessant tidebog fra Charles VIII's tid": »sur les marges d'un curieux livre d'heures de temp de Charles VIII«.

  3. En tidebog, der passer med Mermets beskrivelse kan ses på biblioteket i Poitiers. Desværre er billederne ikke særligt store, men teksten er den samme, som Mermet beskriver. Derfor følger jeg denne opbygning i ovenstående gengivelse.

  4. En tidebog, der næsten passer med Mermets beskrivelse kan ses på Rumæniens Nationalbibliotek i fin indscanning

  5. Universitetsbiblioteket i Pennsylvania har en fin indscanning af en lignende tidebog. Desværre er denne bog ret rodet. Dansen bringes 2 gange, men ikke nødvendigvis i fornuftig rækkefølge, og ikke nødvendigvis med de samme tekster til de samme billeder i begge omgange. Det er heller ikke nødvendigvis de samme billeder, der hører til de samme tekster som i Poitiers' eksemplar). Her er Mermet og Méray ikke til meget hjælp, eftersom de ikke omtaler billederne overhovedet.

Alternativ tekst i anden ombæring.
Hardouyn, Seng

Jeg har kombineret teksterne. Som udgangspunkt er det teksten i tidebøgerne, der er den rigtige, men jeg har bevaret Mermets accenter og tegnsætning i det omfang, det letter læsningen. Jeg har også ombyttet U og V samt I og J, hvor det lettede læsningen.

Det er typisk, at der ikke findes to eksemplarer, der er ens. Jeg har opstillet en oversigt her. I den bog, Mermet beskriver, er vers 21, 22 og 23 kopier af henholdsvis vers 9, 5 og 17. Derimod har Poitiers' og Rumæniens eksemplarer et særskilt vers 21 (»Aucun pays est puni […]«), som jeg så har indtastet i tabellen foroven.

I det eksemplar, der befinder sig i Universitetsbiblioteket i Pennsylvania, bringes teksten først én gang. Teksten slutter med Døden (der altså kommer efter Dommedag), men der er ingen gentagne vers, så der er i alt 22. Derefter gentages hele rækken (selvom vers og billeder ikke nødvendigvis gentages på samme måde som før). Denne gang er Døden ikke med, men til gengæld bringes billedet af kvinden i sengen (billedet til højre) to gange, og denne gang er der en tekst, som ingen andre kilder har. Den kommer her:

Jay maladie ma loyalle servante
Qui de tuer pas tousiours ne se vante
Car a plusieurs elle donne respit.
Celuy pourtant ia trop tot ne se vante.
Car tout souldain sans faire long ne attente.
Je les tresperce par ung cop trop subit.

Autoritet / Forfatter
Hardouyn, Forfatter
Dis des estas
Dis des eitas

Billede 23 (nummer 20 i Accidens) er meget sjældent. Tilsyneladende eksisterer der ikke en version af de to billeder, der i Accidens har numrene 15 og 19.

Accidens de l'Homme havde et 26. billede: forfatteren, der kommer med den afsluttende morale. Der er en person i samme bog som La Vie de l'Homme, der ligner denne forfatter meget (billedet til venstre), men han er ikke med i "La Vie de l'Homme". I denne tidebog optræder han i et senere afsnit, der handler om Jerusalems ødelæggelse.

Billederne er relativt sjældne; i de fleste af Hardouyn's tidebøger er der ingen dødedanse. I enkelte bøger bringes træsnittene uden tekst som en slags "pynt".

Tolv af billederne er genbrugt i "Les dis des estas et la response de la mort" (billedet til højre). Ti billeder af mennesker (= "Les dis estas") samt Døden og Dommedag giver tilsammen 6 sider, eftersom billederne er ret store. Teksten er simpelthen den sidste linie fra hvert vers i Danse Macabre i Paris. F.eks. er »Mort nespargne petit ne grant« og »Tout est forge dune metiere« slutningen på de to vers, der indleder dansen, mens »Aux grans maistres est deu lhonneur« er slutningen af Dødens opfordring til paven.

Næste
side

Nu vil vi for en stund forlade disse marginaler og kigge på nogle mulige kilder. Det vil vise sig, at de to "ekstra vers" — dem, der kun fandtes i hhv. eksemplarerne i Poitiers, Rumænien og Pennsylvania, har lige så berettigede krav på at være med i La Vie de l'Homme, som de andre 22 har. Men først kigger vi på Dødens æble.

Eksterne links

Døden
Hardouyn : Døden
Adam og Eva
Hardouyn : Adam og Eva
Kain og Abel
Hardouyn : Kain og Abel
Kardinal
Hardouyn : Kardinal
Okse
Hardouyn : Okse
Ågerkarl
Hardouyn : Ågerkarl
Soldater
Hardouyn : Soldater
Hungersnød
Hardouyn : Hungersnød
Le
Hardouyn : Le
Tre venner
Hardouyn : Tre venner
Kvinde
Hardouyn : Kvinde
Tårn
Hardouyn : Tårn
Kniv
Hardouyn : Kniv
Galge
Hardouyn : Galge
Konge
Hardouyn : Konge
Soldater
Hardouyn : Soldater
Seng
Hardouyn : Seng
Kvælning
Hardouyn : Kvælning
Flok
Hardouyn : Flok
Bord
Hardouyn : Bord
Troubadour
Hardouyn : Troubadour
Eremit
Hardouyn : Eremit
Dommedag
Hardouyn : Dommedag
Forfatter
Hardouyn : Forfatter
Troubadour
Hardouyn : Troubadour
Eremit
Hardouyn : Eremit
Soldater
Hardouyn : Soldater
Konge
Hardouyn : Konge
Bebudelsen
Hardouyn : Bebudelsen
Bebudelsen
Hardouyn : Bebudelsen
Seng
Hardouyn : Seng
Hungersnød
Hardouyn : Hungersnød
Kniv
Hardouyn : Kniv
Ågerkarl
Hardouyn : Ågerkarl
Kardinal
Hardouyn : Kardinal
Hungersnød
Hardouyn : Hungersnød

Op til afsnit om tidebøger