Dette er en sammenligning af forskellige udgaver af La Vie de l'Homme. To af bøgerne har to komplette serier. Venstre kolonne viser tekst og billeder i den rækkefølge, jeg har valgt:
Billede og tekst i min rækkefølge | Mermet | Méray | Upenn | Poitiers | Rumænien | UCM | Rennes | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
CR 49 | BR 87 | |||||||||
#1 | #2 | #1 | #2 | |||||||
1.
Eve et Adam, puis leur création, |
![]() |
|||||||||
2.
Leur fils Caïn me fit premier hommage, |
![]() |
|||||||||
3.
Ainsi donc en ma possession mise, |
![]() |
|||||||||
4.
Dessus ce bœuf, qui s'en va pas à pas, |
||||||||||
5.
Age souvent qui est vieil et caduque, |
![]() |
|||||||||
6.
Dieu plusieurs fois, en vengeance cruelle, |
![]() |
![]() |
||||||||
7.
Par famine, fait les autres détruire |
||||||||||
8.
Mortalité, ma bonne chambrière, |
||||||||||
9.
Par le moyen de ces trois dures verges, |
#14 | |||||||||
9½.
Ie ay maladie ma loyalle seruante |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
#10½ | ![]() |
![]() |
![]() |
||
10.
J'ai d'autre part, qui jamais ne sommeille, |
||||||||||
11.
Puis ces brigands larrons, meurtriers, iniques, |
||||||||||
12.
Car justice, qui souvent m'anticipe, |
||||||||||
13.
Et mes exploits nullement ne restreins |
||||||||||
14.
Les fortunés et les mondains heureux, |
#9 | |||||||||
15.
Je fais tarir à coup beauté mondaine: |
||||||||||
16.
Ces corps bien faits, ces féminins visages, |
||||||||||
17.
Devant aussi mes douloureux assauts |
||||||||||
18.
Je fais aux bons leurs chemins et passages; |
![]() |
|||||||||
19.
Tout homme est né pour mourir une fois; |
#20 | #20 | ||||||||
20.
Sa, ménestriers, sans vous tenir arrière, |
#19 | #19 | ||||||||
21.
Aucun pays est puni par famine. |
![]() (gentager vers 9: "Par le moyen […]") |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||||
22. (Dette vers er en gentagelse af #5). | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||||
23.
Devant aussi mes douloureux assauts, |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
24. Je suis la Mort que maine tout a fin. Je n'ay parent frere ne amy ne affin. Que je ne face tost rediger en pouldre, Et suis de Dieu a ce commis, a fin. Que nul ne soit tant soit rusé ou fin. Que ne me doubte autant que tonnirre fouldre. |
![]() |
#1 | #1 | #1 | ||||||
25. O vous humains qui voyez cette dance, De bien dancer ayez en souvenance. Au jugement examinés serez De vostre juge, qui est cy en présence: Se bien dansez vous aurez récompense, Se dansez mal, bien cher l'achèterez. |
![]() |
![]() |
Vers #5 og #22 er ens. Vers 23 afviger ved kun at have 5 linjer og er i virkeligheden første halvdel af vers 23 af La dance aux Aveugles.
Se hovedsiden for en nærmere beskrivelse af kilderne og links.
I Mermets tekst er vers #21 det samme som #9.
Méray udelader vers #1-3, #18 og #21-23, men han er den eneste, der udelader vers #1-3 og #18, så
måske har han bare valgt at springe dem over?
Overordnet kan man sige, at teksten kommer i stort set samme rækkefølge, i det omfang de enkelte vers er taget med. Derimod har jeg opgivet at holde styr på valget af billeder, fordi de varierer for meget, selv i de tilfælde, hvor man skulle mene, at sammenhængen mellem billede og tekst var klar.
For eksempel har Poitiers' BR 87 to meget korte sekvenser i starten, og i begge bliver vers #4 med Døden på oksen (»Dessus ce beuf«) illustreret med billedet af en kvinde. Et andet eksempel er eksemplarerne i Rennes og Rumænien, hvor vers #2 med Kain og Abel er illustreret med billedet af ridderen fra vers #6 (som til gengæld mangler).
Mermet og Méray giver os kun teksten, og kan derfor ikke hjælpe os med billederne.
Den største forskel er, at i tre tilfælde er verset med Døden nr. #1 (hvad der også er mest logisk). Det pudsige er, at alle tre tilfælde er fra bøger med flere sekvenser, så man kunne diskutere, om Døden afslutter den ene eller begynder den anden. Det ville så medføre, at billedet kommer efter Dommedag (#25), hvilket stadig ville være en afvigelse fra "den normale" rækkefølge.
Vers 9½ og 21 er ganske sjældne. Pudsigt nok er der ingen bøger, der har begge vers.
Tabellen afslører en hemmelighed, der ikke engang er kendt af ejerne selv: Eksemplarene i Rennes (Rés. 15483) and Rumæniens nationalbibliotek (CS-XVI-II-212) er identiske. Eksemplaret i Rumænien mangler nogle få sider i starten (inklusive kalenderne), men kolofonen i slutningen er den samme. På samme måde er eksemplarerne Poitiers CR 49 og UCM (Universidad Complutense Madrid) også ens.
Mary Beth Winn beskriver to andre eksemplarer i "Gathering the Borders in Hardouyn's Hours". Jeg har ikke kunnet tage disse to med, fordi Winn ikke lister både tekst og billeder. Blandt detaljer kan nævnes, at det første eksemplar (Lesoufache 392) mangler 4 af træsnittene, og at en del af teksterne er illustreret med andre træsnit (f.eks. er det vers, der begynder »Dieu plusieurs foys«, illustreret med billedet af Kain & Abel).
Der er store afvigelser i, hvordan billederne er kombinerede med teksterne. Især er det få bøger, der har billede 23.