Marginal tænkning: Las Horas

Indtil videre har vi kigget på Simon Vostre's dødedans med variationer. En dans, der i sidste ende går tilbage til La Danse macabre i Paris.

Douce beskriver på (side 61 og frem) en tidebog ved navn "Las Horas de nuestra Señora con muchos otros oficios y oraçiones", trykt i Paris af Nicolas Higman for Simon Vostre, der også indeholder disse 66 dansere, som vi nu har lært at kende og elske.

Men bagefter har Vostre en ny og meget anderledes række i ærmet. I tabellen forneden indeholder venstre kolonne Douce's beskrivelse af de 24 første billeder, mens højre kolonne er transskription og oversættelse af Mischa von Perger (Jeg har oversat Douce's og Mischa von Perger's kommentarer til dansk):

DouceTransskription, oversættelse og kommentarer af Mischa von Perger

Nicolas Higman, Døden
1. Døden sidder på en kiste i en kirkegård.

Nicolas Higman, Adam & Eva
2. Døden med Adam og Eva i Paradis. Han trækker Adam mod sig.

Nr. 1 & 2, et elegisk distikon:

Discite vos choream cuncti, qui cernitis istam.
quantum prosit honor glorie (recte: gloria) diuitie.

Do learn, all you who watch this dance,
of how much advantage is honour, fame, and wealth!

Flertalsformen "gloriae" ("berømmelser") i det andet vers er klodset og ødelægger versefoden. Derfor er vi nødt til at erstatte det med entalsfomen, "gloria", som det optræder i kilden.

Kilde: Jean Gerson (?), La Danse macabre (skrevet i 1424 eller en anelse tidligere), versene 1 og flg.; Jvf. den udvidede udgave af Guyot Marchant, La Danse macabre nouvelle, Autoriteten.

Nicolas Higman, Kain & Abel
3. Døden hjælper Kain med at dræbe Abel.

Nicolas Higman, Kardinal
4. Døden holder i dragten på en kardinal, fulgt af flere personer.

Nr. 3 & 4, et elegisk distikon:

Esto memor. quod puluis eris: et vermibus esca.
In gelida putrens quando iacebis humo.

Be aware (ental, bydeform) that you will be dust and a meal for the worms
when you will lie rotting in the cold ground!

Kilde: Alanus ab Insulis / Alain de Lille (døde 1202/03 e.Kr.), Liber parabolarum, bog 1, kapitel 6, vers 101 flg. (Alain har "putris" i stedet for "putrens"); jvf. Marchant, Autoriteten og den døde konge.

Nicolas Higman, Okse
5. Døden ridende på en tyr rammer tre personer med sin pil.

Nicolas Higman, Ågerkarl
6. Døden griber en mand siddende ved at bord med en pung i hånden, og i selskab med to andre personer.
Nr. 5 & 6, et elegisk distikon:

vado mori diues aurum vel copia rerum
nullum respectum dat michi: vado mori.

I am going to die, a rich man. Gold or plentiness of things
is not giving me any respect. I am going to die.

Kilde: Et eller andet af "vado mori" digtene fra det 14. århundrede; jvf. Marchant, Munk og ågerkarl.

Sammenhæng mellem tekst og billede: Versene til billede 5 & 6 udtales af den rige mand — billede 6 viser ham.

Nicolas Higman, Ubevæbnet
7. En ridder i rustning dræber en ubevæbnet mand; Døden hjælper.

Nr. 7, en prosa-linje:

Fortium virorum est magis mortem contemnere <quam> vitam odisse.

Brave men should despise death, not hate life.

For at gøre sætningen grammatisk korrekt må vi tilføje ordet "quam", som det optræder i kilden.

Kilde: Quintus Curtius Rufus (formentlig første århundrede e. Kr.), Historiae Alexandri Magni Macedonis, bog 5, kapitel 9. Jvf. Marchant's Døden og den væbnede mand (Lomme darmes / armiger): I den latinske udgave var ordet "quam" udeladt; men det optræder korrekt i de franske udgaver.

Forbindelse mellem tekst og billede: Som i Marchant's udgave ledsager citatet en mand i rustning. Alligevel passer det ikke godt med Vostre's væbnede mand, som ikke ser ud til at have et tappert hjerte, men er en morder.

Nicolas Higman, Ris
8. Døden med et ris i hånden står ovenpå en gruppe af døde personer.

Nr. 8, en prosa-linje:

Stultum est ti<m>ere quod vitari non potest.

It is stupid to fear what cannot be avoided.

Der skulle have været trykt en lodret linie over "i"et i det tredje ord for at indikere den efterfølgende nasal, "m".

Som for den foregående tekst optræder denne også over scenen med "Døden og den væbnede mand (Lomme darmes / armiger)" i Marchant's Danse macabre nouvelle.

Nicolas Higman, Le
9. Døden med en le har mejet flere personer ned, der ligger på jorden.
Nr. 9, et heksameter:

est commune mori mors nulli parcit honori

To die is common. Death does not spare any state of honour.

Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Autoriteten.

Nicolas Higman, Soldater
10. En soldat introducerer en kvinde for en anden mand, som holder en le i hånden. Døden står bagved.
Nr. 10, et heksameter (den første halvdel af et distikon) med indre rim:

Mors fera mors nequam mors nulli parcit et equam
<dat cunctis legem, miscens cum paupere regem>.

Death is wild, death is bad, death spares nobody and <imposes> an equal
<law upon all, mixing the king with the poor man>.

Sætningen, som den er trykt, ender abrupt. Så læseren er nødt at bidrage med fortsættelsen.

Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Autoriteten.

Nicolas Higman, Kvinde
11. Døden rammer med sin pil en liggende kvinde, som passes af to andre.

Nicolas Higman, Tårn
12. En mand falder fra et tårn i vandet. Døden rammer ham på samme tid med sin pil.

Nr. 11 & 12, et distikon bestående af to heksametre med dobbelt rim:

Hec tua vita breuis, que te delectat vbique (recte: inique).
Est velut aura leuis te mors expectat vbique.

This your short life, that pleases you everywhere (recte: more than it should),
is like a light breeze. Death is waiting for you everywhere.

Det sidste ord i den første linie, "ubique", er klodset. Ifølge versionen i Marchant's Danse macabre skal vi erstatte det med "inique".

Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Munk og ågerkarl.

Nicolas Higman, Kvælning
13. En mand kvæler en anden; Døden hjælper.

Nicolas Higman, Galge
14. En mand ved galgerne, Døden står ved siden af.
Nr. 13 & 14, et distikon bestående af to heksametre med dobbelt rim:

Vita quid est hominis nisi res val<l>ata ruinis.
est caro nostra cinis: modo principium. modo finis.

What is human life, if not a thing set between ruins?
Our flesh is ashes, now the beginning, now the end.

I trykket mangler det andet "l" af ordet "vallata".

Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, pilgrim og hyrde.

Nicolas Higman, Halshugning
15. En mand er ved blive halshugget; Døden hjælper.

Nicolas Higman, Konge
16. En konge, der passes af flere personer, rammes af Døden med sin pil.
Nr. 15 & 16, et elegisk distikon:

quid sublime genus quid opes quid gloria prestant.
que mihi nunc (recte: tunc) aderant hec michi nunc abeunt.

What do a noble birth, wealth, and fame bestow on us?
The things that now (recte: back then) were with me are now leaving me.

I andet vers kræver datidsformen af "aderant", at vi læser det forrige ord som "tunc" ("dengang") i stedet for "nunc". Marchant har den korrekte version.

Jvf. Marchant, paven og kejseren i de latinske versioner.

Og jvf. inskriptionen på den rulle, der holdes af figuren af Jean de Berry (død 1416 e. Kr.) på hans gravmonument i Bourges:

Quid sublime genus quid opes quid gloria prestent
prospice mox aderant hec michi nunc abeunt:

Look which gifts a noble birth, wealth, and fame bestow on us!
They were once with me, now they are leaving me.

Forbindelse mellem tekst og billede: Versene til billede 15 & 16 udtales af en person af høj byrd, rigdom, og berømmelse — billede 16 viser en sådan mand.

Nicolas Higman, Krigsøkse
17. To soldater bevæbnede med krigs-økser. Døden gennemborer en af dem med sin pil.

Nicolas Higman, Seng
18. Døden rammer med sin pil en kvinde, der ligger i sengen.

Nr. 17 & 18, et elegisk distikon:

Ortus cuncta suos: repetunt: matremque requirunt.
Et redit in nihilum quod fuit ante nichil

All things strive to find their origins again and seek their mother,
and that becomes nothing which has before been nothing.

Kilde: Maximianus (sjette århundrede e. Kr), elegi 1, vers 221 flg.; jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, hellebardist og nar.

Nicolas Higman, Barn
19. Døden retter sin pil mod et sovende barn i en vugge; to andre mennesker passer på.

Nr. 19, et heksameter:

A. a. a. vado mori. <quia> nil valet ipsa iuuentus.

A a a, I am going to die, <because> youth is of no worth.

For at genskabe den originale versefod må vi tilføje ordet "quia" i begyndelsen af den anden sætning, ligesom det optræder i Marchant's version:

Vado mori iuuenis: quia nil valet ipsa iuuentus.

I am going to die, a young one — because youth is of no worth.

Kilde: Et eller andet af "vado mori" digtene fra det 14. århundrede; jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, barnet — I Vulgata-Bibelen ønsker Jeremias ikke at tjene som Guds profet, og han lader som om, han bare er et barn, ved at sige på latin: "A, a, a - se, Herre Gud, jeg forstår ikke at tale" (Jer 1:6).

Jeremiah 1:6, et dixi a a a Domine Deus ecce nescio loqui quia puer ego sum.

Forbindelse mellem tekst og billede: Verset til billede 19 udtales af barnet — billedet viser barnet.

Nicolas Higman, Faldet
20. En mand på jorden i et anfald; Døden griber ham. Andre kigger på.

Nr. 20, et pentameter:

Mors scita sed dubia <est>. nec fugienda venit.

Death <is> known but dubious and, when coming, cannot be fled from.

For at genskabe den originale versefod må vi tilføje ordet "est" til den første sætning. Men den fejlbehæftede version blev dog også trykt af Marchant.

Jvf. Marchant, La Danse macabre des femmes, Autoriteten.

Nicolas Higman, Flok
21. Døden fører en mand, fulgt af andre.

Nr. 21, et heksameter med indre rim:

Non sum securus hodie vel cras moriturus.

I am not secure — today or tomorrow I shall die.

Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, pilgrim og hyrde.

Nicolas Higman, Måltid
22. Døden afbryder en mand og kvinde i deres måltid.

Nr. 22, et heksameter med indre rim:

Intus siue foris est plurima causa timoris

Inside or outside — there is very much reason for fear.

Forbindelse mellem tekst og billede: Verset til træsnit 22 reflekterer over indendørs og udendørs død — træsnit 21 viser udendørs død, træsnit 22 indendørs død.

Dette og det forrige vers blev også trykt efter hinanden af Marchant; jvf. La Danse macabre nouvelle, pilgrim og hyrde.

Nicolas Higman, Troubadour
23. Døden spreder en gruppe af troubadourer. Han har taget en lut fra en af dem.

Nr. 23, et vers med indre rim:

Viximus gaudentes nunc morimur tristes et flentes.

We have lived merrily — now we die sad and crying.

Dette er det eneste vers, der ikke har en klassisk versefod — og ikke optræder i Marchant's Danse macabre udgaver.

Nicolas Higman, Eremit
24. Døden fører en eremit, fulgt af andre personer.

Nr. 24, et pentameter:

Forte dies hec est vltima vado mori.

Perhaps this is my last day. I am going to die.

Kilde: Et eller andet af "vado mori" digtene fra det 14. århundrede; jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Astrolog og borger.

Nicolas Higman, Dommedag
25. Jesus ved Dommmedag. De døde stiger op fra gravene.

Nicolas Higman, Forfatter
26. Autoritet forklarer historiens morale.
Nr. 25 & 26, et elegisk distikon:

Felix qui potuit tranquillam ducere vitam.
Et letos stabili: claudere fine dies

Happy is he who was able to lead a calm life
and to close his cheerful days by a stable end.

I det andet vers er ordene "stabili … fine", "med en stabil ende", klodsede. Vi er nødt til at kigge efter den korrekte version i kilden.

Kilde: Maximianus (ligesom i nr. 17 & 18), elegi 1, vers 289 flg.:

Felix qui meruit tranquillam ducere vitam
et laeto stabiles claudere fine dies.

Happy is he who has gained to lead a calm life
and to close his stable days by a cheerful end.

Den fejlbehæftede version blev også trykt af Marchant, La Danse macabre nouvelle, Advokat og troubadour.

Douce har åbenbart overset, at billede 25 og 26 er en lige så berettiget del af serien som de 24 andre. Derfor har jeg selv tilføjet dem med en kort beskrivelse.

Forfatteren / autoriteten, der indleder og afslutter Danse Macabre i Paris.
Bemærk de latinske citater over træsnittet.
Cimetière des Innocents

Billede 25 afslutter dansen med Dommedag (ligesom f.eks. Holbein gjorde få år senere), og billede 26 er "forfatteren / autoriteten", der afrunder teksten, ligesom han f.eks. gør i Danse Macabre i Paris (billedet til venstre).

Ovenstående tabel viser noget andet, som billede 25 og 26 har tilfælles med de andre billeder: Teksterne er fundet i de trykte udgaver af Danse Macabre i Paris af Guy Marchant. Både de franske og latinske udgaver af disse bøger havde latinske sentenser over (og sommetider under) træsnittene, som ikke var en del af selve Danse Macabre teksten. Dette gælder alle billederne med en enkelt undtagelse (nr. 23).

Accidens de l'Homme
Accidens de lHomme, Døden

Tag f.eks. billede 1 og 2: »Discite vos choream cuncti qui cernitis istam« og »Quid tum prosit honor glorie divitie«, og sammenlign med de to første linier fra det første billede i Danse Macabre (billedet til venstre). Faktisk optræder lige netop dette citat også i de endnu ældre håndskrevne udgaver af Danse Macabre, så teksten kan for såvidt gå tilbage til det oprindelig vægmaleri fra 1425.

Som Mischa von Perger viser i tabellen foroven, er mange af citaterne endnu ældre end Guy Marchant's bøger, og er altså ikke digtet af Marchant selv. Det ændrer ikke ved pointen: Nicolas Higman og Simon Vostre har fundet 25 ud af 26 tekster i denne ene kilde: de trykte parisiske Danse Macabre. I nogle tilfælde (billede 7, 20, 25 og 26) har de sågar kopieret fejl, der stammer fra Marchant's bog.

Dette fører frem til en anden pointe: Der er ingen sammenhæng mellem tekst og billeder. Ganske vist er teksterne ikke plukket helt tilfældigt — som ovenstående tabel viser, er der sommetider en parallel mellem tekst og billede, men dette er ikke stærkere end de Bibelcitater, der ledsager Hans Holbein's dødedans.

Det er derfor tydeligt (efter min mening), at Higman og Vostre har taget en eksisterende række af billeder og tilføjet disse latinske sentenser fra Marchant's bog. Læs evt. om de latinske tekster til La Danse Macabre.

Endnu en udgave

Horae beatae Virginis
Nicolas Higman, Kain & Abel
Horae beatae Virginis
Nicolas Higman, Flok

Denne dans er uhyre sjælden. Jeg har kun stødt på den to gange (se eksterne links).

Der findes endnu en udgave. Den indeholder dog kun tolv af disse scener, og har en anden latinsk tekst. Denne bog tilhører nationalbiblioteket i Rumænien, der mener, at titlen er »Horae beatae Virginis Mariae secunde[m] usum Sarum«. Dette er baseret på en fotokopi af det eksemplar, der ejes af British Museum.

Denne tidebog er fremstillet til det engelske marked (»usum Sarum« / til brug for Salisbury), og det vil sige, at alle tre eksempler på nærværende side er på andre sprog end fransk, nemlig spansk, latin og engelsk.

Det er derfor oplagt, at bogtrykkeren har valgt at bringe mere eller mindre tilfældige latinske citater under billederne, i stedet for at oversætte sine digte fra fransk til spansk, latin og engelsk.

Lad os derfor kigge på en anden udgave, hvor der en fransk tekst, der er en langt mere sammenhængende, nemlig: Accidens de l'Homme.

Gå fremad
 

Næste afsnit handler om de samme billeder, men med en mere sigende tekst: Accidens de l'Homme.

Det forrige afsnit handlede om engelske tidebøger og bønnebøger.

Eksterne links

Døden
Nicolas Higman 1507: Døden
Adam & Eva
Nicolas Higman 1507: Adam & Eva
Kain & Abel
Nicolas Higman 1507: Kain & Abel
Kardinal
Nicolas Higman 1507: Kardinal
Okse
Nicolas Higman 1507: Okse
Ågerkarl
Nicolas Higman 1507: Ågerkarl
Ubevæbnet
Nicolas Higman 1507: Ubevæbnet
Ris
Nicolas Higman 1507: Ris
Le
Nicolas Higman 1507: Le
Soldater
Nicolas Higman 1507: Soldater
Kvinde
Nicolas Higman 1507: Kvinde
Tårn
Nicolas Higman 1507: Tårn
Kvælning
Nicolas Higman 1507: Kvælning
Galge
Nicolas Higman 1507: Galge
Halshugning
Nicolas Higman 1507: Halshugning
Konge
Nicolas Higman 1507: Konge
Krigsøkse
Nicolas Higman 1507: Krigsøkse
Seng
Nicolas Higman 1507: Seng
Barn
Nicolas Higman 1507: Barn
Faldet
Nicolas Higman 1507: Faldet
Flok
Nicolas Higman 1507: Flok
Måltid
Nicolas Higman 1507: Måltid
Troubadour
Nicolas Higman 1507: Troubadour
Eremit
Nicolas Higman 1507: Eremit
Dommedag
Nicolas Higman 1507: Dommedag
Forfatter
Nicolas Higman 1507: Forfatter
Døden
Nicolas Higman 1512: Døden
Adam & Eva
Nicolas Higman 1512: Adam & Eva
Kain & Abel
Nicolas Higman 1512: Kain & Abel
Kardinal
Nicolas Higman 1512: Kardinal
Okse
Nicolas Higman 1512: Okse
Ågerkarl
Nicolas Higman 1512: Ågerkarl
Ubevæbnet
Nicolas Higman 1512: Ubevæbnet
Ris
Nicolas Higman 1512: Ris
Le
Nicolas Higman 1512: Le
Soldater
Nicolas Higman 1512: Soldater
Kvinde
Nicolas Higman 1512: Kvinde
Tårn
Nicolas Higman 1512: Tårn
Kvælning
Nicolas Higman 1512: Kvælning
Galge
Nicolas Higman 1512: Galge
Halshugning
Nicolas Higman 1512: Halshugning
Konge
Nicolas Higman 1512: Konge
Krigsøkse
Nicolas Higman 1512: Krigsøkse
Kvinde i seng
Nicolas Higman 1512: Kvinde i seng
Barn
Nicolas Higman 1512: Barn
Faldet
Nicolas Higman 1512: Faldet
Flok
Nicolas Higman 1512: Flok
Måltid
Nicolas Higman 1512: Måltid
Troubadour
Nicolas Higman 1512: Troubadour
Eremit
Nicolas Higman 1512: Eremit
Dommedag
Nicolas Higman 1512: Dommedag
Forfatter
Nicolas Higman 1512: Forfatter