Indtil videre har vi kigget på Simon Vostre's dødedans med variationer. En dans, der i sidste ende går tilbage til La Danse macabre i Paris.
Douce beskriver på (side 61 og frem) en tidebog ved navn "Las Horas de nuestra Señora con muchos otros oficios y oraçiones", trykt i Paris af Nicolas Higman for Simon Vostre, der også indeholder disse 66 dansere, som vi nu har lært at kende og elske.
Men bagefter har Vostre en ny og meget anderledes række i ærmet. I tabellen forneden indeholder venstre kolonne Douce's beskrivelse af de 24 første billeder, mens højre kolonne er transskription og oversættelse af Mischa von Perger (Jeg har oversat Douce's og Mischa von Perger's kommentarer til dansk):
Douce | Transskription, oversættelse og kommentarer af Mischa von Perger |
---|---|
1. Døden sidder på en kiste i en kirkegård. 2. Døden med Adam og Eva i Paradis. Han trækker Adam mod sig. | Nr. 1 & 2, et elegisk distikon: Discite vos choream cuncti, qui cernitis istam. Do learn, all you who watch this dance, Flertalsformen "gloriae" ("berømmelser") i det andet vers er klodset og ødelægger versefoden. Derfor er vi nødt til at erstatte det med entalsfomen, "gloria", som det optræder i kilden. Kilde: Jean Gerson (?), La Danse macabre (skrevet i 1424 eller en anelse tidligere), versene 1 og flg.; Jvf. den udvidede udgave af Guyot Marchant, La Danse macabre nouvelle, Autoriteten. |
3. Døden hjælper Kain med at dræbe Abel. 4. Døden holder i dragten på en kardinal, fulgt af flere personer. | Nr. 3 & 4, et elegisk distikon: Esto memor. quod puluis eris: et vermibus esca. Be aware (ental, bydeform) that you will be dust and a meal for the worms Kilde: Alanus ab Insulis / Alain de Lille (døde 1202/03 e.Kr.), Liber parabolarum, bog 1, kapitel 6, vers 101 flg. (Alain har "putris" i stedet for "putrens"); jvf. Marchant, Autoriteten og den døde konge. |
5. Døden ridende på en tyr rammer tre personer med sin pil. 6. Døden griber en mand siddende ved at bord med en pung i hånden, og i selskab med to andre personer. | Nr. 5 & 6, et elegisk distikon:
vado mori diues aurum vel copia rerum I am going to die, a rich man. Gold or plentiness of things Kilde: Et eller andet af "vado mori" digtene fra det 14. århundrede; jvf. Marchant, Munk og ågerkarl. Sammenhæng mellem tekst og billede: Versene til billede 5 & 6 udtales af den rige mand — billede 6 viser ham. |
7. En ridder i rustning dræber en ubevæbnet mand; Døden hjælper. | Nr. 7, en prosa-linje: Fortium virorum est magis mortem contemnere <quam> vitam odisse. Brave men should despise death, not hate life. For at gøre sætningen grammatisk korrekt må vi tilføje ordet "quam", som det optræder i kilden. Kilde: Quintus Curtius Rufus (formentlig første århundrede e. Kr.), Historiae Alexandri Magni Macedonis, bog 5, kapitel 9. Jvf. Marchant's Døden og den væbnede mand (Lomme darmes / armiger): I den latinske udgave var ordet "quam" udeladt; men det optræder korrekt i de franske udgaver. Forbindelse mellem tekst og billede: Som i Marchant's udgave ledsager citatet en mand i rustning. Alligevel passer det ikke godt med Vostre's væbnede mand, som ikke ser ud til at have et tappert hjerte, men er en morder. |
8. Døden med et ris i hånden står ovenpå en gruppe af døde personer. | Nr. 8, en prosa-linje: Stultum est ti<m>ere quod vitari non potest. It is stupid to fear what cannot be avoided. Der skulle have været trykt en lodret linie over "i"et i det tredje ord for at indikere den efterfølgende nasal, "m". Som for den foregående tekst optræder denne også over scenen med "Døden og den væbnede mand (Lomme darmes / armiger)" i Marchant's Danse macabre nouvelle. |
9. Døden med en le har mejet flere personer ned, der ligger på jorden. | Nr. 9, et heksameter:
est commune mori mors nulli parcit honori To die is common. Death does not spare any state of honour. Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Autoriteten. |
10. En soldat introducerer en kvinde for en anden mand, som holder en le i hånden. Døden står bagved. | Nr. 10, et heksameter (den første halvdel af et distikon) med indre rim:
Mors fera mors nequam mors nulli parcit et equam Death is wild, death is bad, death spares nobody and <imposes> an equal Sætningen, som den er trykt, ender abrupt. Så læseren er nødt at bidrage med fortsættelsen. Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Autoriteten. |
11. Døden rammer med sin pil en liggende kvinde, som passes af to andre. 12. En mand falder fra et tårn i vandet. Døden rammer ham på samme tid med sin pil. | Nr. 11 & 12, et distikon bestående af to heksametre med dobbelt rim: Hec tua vita breuis, que te delectat vbique (recte: inique). This your short life, that pleases you everywhere (recte: more than it should), Det sidste ord i den første linie, "ubique", er klodset. Ifølge versionen i Marchant's Danse macabre skal vi erstatte det med "inique". Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Munk og ågerkarl. |
13. En mand kvæler en anden; Døden hjælper. 14. En mand ved galgerne, Døden står ved siden af. | Nr. 13 & 14, et distikon bestående af to heksametre med dobbelt rim:
Vita quid est hominis nisi res val<l>ata ruinis. What is human life, if not a thing set between ruins? I trykket mangler det andet "l" af ordet "vallata". Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, pilgrim og hyrde. |
15. En mand er ved blive halshugget; Døden hjælper. 16. En konge, der passes af flere personer, rammes af Døden med sin pil. | Nr. 15 & 16, et elegisk distikon:
quid sublime genus quid opes quid gloria prestant. What do a noble birth, wealth, and fame bestow on us? I andet vers kræver datidsformen af "aderant", at vi læser det forrige ord som "tunc" ("dengang") i stedet for "nunc". Marchant har den korrekte version. Jvf. Marchant, paven og kejseren i de latinske versioner. Og jvf. inskriptionen på den rulle, der holdes af figuren af Jean de Berry (død 1416 e. Kr.) på hans gravmonument i Bourges: Quid sublime genus quid opes quid gloria prestent Look which gifts a noble birth, wealth, and fame bestow on us! Forbindelse mellem tekst og billede: Versene til billede 15 & 16 udtales af en person af høj byrd, rigdom, og berømmelse — billede 16 viser en sådan mand. |
17. To soldater bevæbnede med krigs-økser. Døden gennemborer en af dem med sin pil. 18. Døden rammer med sin pil en kvinde, der ligger i sengen. | Nr. 17 & 18, et elegisk distikon: Ortus cuncta suos: repetunt: matremque requirunt. All things strive to find their origins again and seek their mother, Kilde: Maximianus (sjette århundrede e. Kr), elegi 1, vers 221 flg.; jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, hellebardist og nar. |
19. Døden retter sin pil mod et sovende barn i en vugge; to andre mennesker passer på. | Nr. 19, et heksameter: A. a. a. vado mori. <quia> nil valet ipsa iuuentus. A a a, I am going to die, <because> youth is of no worth. For at genskabe den originale versefod må vi tilføje ordet "quia" i begyndelsen af den anden sætning, ligesom det optræder i Marchant's version: Vado mori iuuenis: quia nil valet ipsa iuuentus. I am going to die, a young one — because youth is of no worth. Kilde: Et eller andet af "vado mori" digtene fra det 14. århundrede; jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, barnet — I Vulgata-Bibelen ønsker Jeremias ikke at tjene som Guds profet, og han lader som om, han bare er et barn, ved at sige på latin: "A, a, a - se, Herre Gud, jeg forstår ikke at tale" (Jer 1:6).
Jeremiah 1:6, et dixi a a a Domine Deus ecce nescio loqui quia puer ego sum.
Forbindelse mellem tekst og billede: Verset til billede 19 udtales af barnet — billedet viser barnet. |
20. En mand på jorden i et anfald; Døden griber ham. Andre kigger på. | Nr. 20, et pentameter: Mors scita sed dubia <est>. nec fugienda venit. Death <is> known but dubious and, when coming, cannot be fled from. For at genskabe den originale versefod må vi tilføje ordet "est" til den første sætning. Men den fejlbehæftede version blev dog også trykt af Marchant. Jvf. Marchant, La Danse macabre des femmes, Autoriteten. |
21. Døden fører en mand, fulgt af andre. | Nr. 21, et heksameter med indre rim: Non sum securus hodie vel cras moriturus. I am not secure — today or tomorrow I shall die. Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, pilgrim og hyrde. |
22. Døden afbryder en mand og kvinde i deres måltid. | Nr. 22, et heksameter med indre rim: Intus siue foris est plurima causa timoris Inside or outside — there is very much reason for fear. Forbindelse mellem tekst og billede: Verset til træsnit 22 reflekterer over indendørs og udendørs død — træsnit 21 viser udendørs død, træsnit 22 indendørs død. Dette og det forrige vers blev også trykt efter hinanden af Marchant; jvf. La Danse macabre nouvelle, pilgrim og hyrde. |
23. Døden spreder en gruppe af troubadourer. Han har taget en lut fra en af dem. | Nr. 23, et vers med indre rim: Viximus gaudentes nunc morimur tristes et flentes. We have lived merrily — now we die sad and crying. Dette er det eneste vers, der ikke har en klassisk versefod — og ikke optræder i Marchant's Danse macabre udgaver. |
24. Døden fører en eremit, fulgt af andre personer. | Nr. 24, et pentameter: Forte dies hec est vltima vado mori. Perhaps this is my last day. I am going to die. Kilde: Et eller andet af "vado mori" digtene fra det 14. århundrede; jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Astrolog og borger. |
25. Jesus ved Dommmedag. De døde stiger op fra gravene. 26. Autoritet forklarer historiens morale. | Nr. 25 & 26, et elegisk distikon:
Felix qui potuit tranquillam ducere vitam. Happy is he who was able to lead a calm life I det andet vers er ordene "stabili … fine", "med en stabil ende", klodsede. Vi er nødt til at kigge efter den korrekte version i kilden. Kilde: Maximianus (ligesom i nr. 17 & 18), elegi 1, vers 289 flg.: Felix qui meruit tranquillam ducere vitam Happy is he who has gained to lead a calm life Den fejlbehæftede version blev også trykt af Marchant, La Danse macabre nouvelle, Advokat og troubadour. |
Douce har åbenbart overset, at billede 25 og 26 er en lige så berettiget del af serien som de 24 andre. Derfor har jeg selv tilføjet dem med en kort beskrivelse.
![]() |
Billede 25 afslutter dansen med Dommedag (ligesom f.eks. Holbein gjorde få år senere), og billede 26 er "forfatteren / autoriteten", der afrunder teksten, ligesom han f.eks. gør i Danse Macabre i Paris (billedet til venstre).
Ovenstående tabel viser noget andet, som billede 25 og 26 har tilfælles med de andre billeder: Teksterne er fundet i de trykte udgaver af Danse Macabre i Paris af Guy Marchant. Både de franske og latinske udgaver af disse bøger havde latinske sentenser over (og sommetider under) træsnittene, som ikke var en del af selve Danse Macabre teksten. Dette gælder alle billederne med en enkelt undtagelse (nr. 23).
![]() |
Tag f.eks. billede 1 og 2: »Discite vos choream cuncti qui cernitis istam« og »Quid tum prosit honor glorie divitie«, og sammenlign med de to første linier fra det første billede i Danse Macabre (billedet til venstre). Faktisk optræder lige netop dette citat også i de endnu ældre håndskrevne udgaver af Danse Macabre, så teksten kan for såvidt gå tilbage til det oprindelig vægmaleri fra 1425.
Som Mischa von Perger viser i tabellen foroven, er mange af citaterne endnu ældre end Guy Marchant's bøger, og er altså ikke digtet af Marchant selv. Det ændrer ikke ved pointen: Nicolas Higman og Simon Vostre har fundet 25 ud af 26 tekster i denne ene kilde: de trykte parisiske Danse Macabre. I nogle tilfælde (billede 7, 20, 25 og 26) har de sågar kopieret fejl, der stammer fra Marchant's bog.
Dette fører frem til en anden pointe: Der er ingen sammenhæng mellem tekst og billeder. Ganske vist er teksterne ikke plukket helt tilfældigt — som ovenstående tabel viser, er der sommetider en parallel mellem tekst og billede, men dette er ikke stærkere end de Bibelcitater, der ledsager Hans Holbein's dødedans.
Det er derfor tydeligt (efter min mening), at Higman og Vostre har taget en eksisterende række af billeder og tilføjet disse latinske sentenser fra Marchant's bog. Læs evt. om de latinske tekster til La Danse Macabre.
![]() |
![]() |
Denne dans er uhyre sjælden. Jeg har kun stødt på den to gange (se eksterne links).
Der findes endnu en udgave. Den indeholder dog kun tolv af disse scener, og har en anden latinsk tekst. Denne bog tilhører nationalbiblioteket i Rumænien, der mener, at titlen er »Horae beatae Virginis Mariae secunde[m] usum Sarum«. Dette er baseret på en fotokopi af det eksemplar, der ejes af British Museum.
Denne tidebog er fremstillet til det engelske marked (»usum Sarum« / til brug for Salisbury), og det vil sige, at alle tre eksempler på nærværende side er på andre sprog end fransk, nemlig spansk, latin og engelsk.
Det er derfor oplagt, at bogtrykkeren har valgt at bringe mere eller mindre tilfældige latinske citater under billederne, i stedet for at oversætte sine digte fra fransk til spansk, latin og engelsk.
Lad os derfor kigge på en anden udgave, hvor der en fransk tekst, der er en langt mere sammenhængende, nemlig: Accidens de l'Homme.
Næste afsnit handler om de samme billeder, men med en mere sigende tekst: Accidens de l'Homme.
Det forrige afsnit handlede om engelske tidebøger og bønnebøger.
Denne bog passer præcis med Douce's beskrivelse: Titlen er den samme, og den er trykt af Simon Vostre og Nicolao Higmã (Nicolas Higman). Den afvigende rækkefølge med la Bergere, la Femme aux Potences og la Femme de Village efter la Sot[t]e er den samme. Samtidig kommer barnet, degnen og eremitten sidst blandt kvinder, hvilket passer med Douce's ord: »to which are added, l'Enfant, le Clerc, l'Ermite«.
Den eneste tilsyneladende afvigelse er, at Douce's eksemplar er fra 1495, mens Biblioteca Digital Hispánica hævder, deres eksemplar er fra 1520 med et spørgsmålstegn efter.
Her tror jeg dog, det er Douce, der har misforstået almanakken på side 14: »Año del nascimiento de nuestro señor de mill. ccccxcv«. Det drejer sig om instruktion i at beregne "søndagsbogstavet", og træsnittet er et, hvor 1495 er det første år. Åbenbart har Vostre og Higman ikke ønsket at fremstille et nyt træsnit hvert eneste år, især fordi det var en evighedskalender, der kunne bruges for evigt.
Denne bog ejes af Nationalbiblioteket i Firenze. Ifølge deres katalog er den trykt i 1507.
Nationalbiblioteket i Rumænien har en udgave, hvor nogle af de latinske tekster er anderledes. De anslår året til 1512, men skriver det i klammer.
Link til biblioteket: Biblioteca Digitale Nationala (søg efter "horae").
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |