Nr. 1 & 2, et elegisk distikon:
Discite vos choream cuncti, qui cernitis istam.
quantum prosit honor glorie (recte: gloria) diuitie.
Do learn, all you who watch this dance,
of how much advantage is honour, fame, and wealth!
Flertalsformen "gloriae" ("berømmelser") i det andet vers er klodset og ødelægger versefoden. Derfor er vi nødt til at erstatte det med entalsfomen, "gloria", som det optræder i kilden.
Kilde: Jean Gerson (?), La Danse macabre (skrevet i 1424 eller en anelse tidligere), versene 1 og flg.; Jvf. den udvidede udgave af Guyot Marchant, La Danse macabre nouvelle, Autoriteten.
Nr. 3 & 4, et elegisk distikon:
Esto memor. quod puluis eris: et vermibus esca.
In gelida putrens quando iacebis humo.
Be aware (ental, bydeform) that you will be dust and a meal for the worms
when you will lie rotting in the cold ground!
Kilde: Alanus ab Insulis / Alain de Lille (døde 1202/03 e.Kr.), Liber parabolarum, bog 1, kapitel 6, vers 101 flg. (Alain har "putris" i stedet for "putrens"); jvf. Marchant, Autoriteten og den døde konge.
vado mori diues aurum vel copia rerum
nullum respectum dat michi: vado mori.
I am going to die, a rich man. Gold or plentiness of things
is not giving me any respect. I am going to die.
Kilde: Et eller andet af "vado mori" digtene fra det 14. århundrede; jvf. Marchant, Munk og ågerkarl.
Sammenhæng mellem tekst og billede: Versene til billede 5 & 6 udtales af den rige mand — billede 6 viser ham.
Nr. 7, en prosa-linje:
Fortium virorum est magis mortem contemnere <quam> vitam odisse.
Brave men should despise death, not hate life.
For at gøre sætningen grammatisk korrekt må vi tilføje ordet "quam", som det optræder i kilden.
Kilde: Quintus Curtius Rufus (formentlig første århundrede e. Kr.), Historiae Alexandri Magni Macedonis, bog 5, kapitel 9. Jvf. Marchant's Døden og den væbnede mand (Lomme darmes / armiger): I den latinske udgave var ordet "quam" udeladt; men det optræder korrekt i de franske udgaver.
Forbindelse mellem tekst og billede: Som i Marchant's udgave ledsager citatet en mand i rustning. Alligevel passer det ikke godt med Vostre's væbnede mand, som ikke ser ud til at have et tappert hjerte, men er en morder.
Nr. 8, en prosa-linje:
Stultum est ti<m>ere quod vitari non potest.
It is stupid to fear what cannot be avoided.
Der skulle have været trykt en lodret linie over "i"et i det tredje ord for at indikere den efterfølgende nasal, "m".
Som for den foregående tekst optræder denne også over scenen med "Døden og den væbnede mand (Lomme darmes / armiger)" i Marchant's Danse macabre nouvelle.
est commune mori mors nulli parcit honori
To die is common. Death does not spare any state of honour.
Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Autoriteten.
Mors fera mors nequam mors nulli parcit et equam
<dat cunctis legem, miscens cum paupere regem>.
Death is wild, death is bad, death spares nobody and <imposes> an equal
<law upon all, mixing the king with the poor man>.
Sætningen, som den er trykt, ender abrupt. Så læseren er nødt at bidrage med fortsættelsen.
Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Autoriteten.
Nr. 11 & 12, et distikon bestående af to heksametre med dobbelt rim:
Hec tua vita breuis, que te delectat vbique (recte: inique).
Est velut aura leuis te mors expectat vbique.
This your short life, that pleases you everywhere (recte: more than it should),
is like a light breeze. Death is waiting for you everywhere.
Det sidste ord i den første linie, "ubique", er klodset. Ifølge versionen i Marchant's Danse macabre skal vi erstatte det med "inique".
Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Munk og ågerkarl.
Vita quid est hominis nisi res val<l>ata ruinis.
est caro nostra cinis: modo principium. modo finis.
What is human life, if not a thing set between ruins?
Our flesh is ashes, now the beginning, now the end.
I trykket mangler det andet "l" af ordet "vallata".
Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, pilgrim og hyrde.
quid sublime genus quid opes quid gloria prestant.
que mihi nunc (recte: tunc) aderant hec michi nunc abeunt.
What do a noble birth, wealth, and fame bestow on us?
The things that now (recte: back then) were with me are now leaving me.
I andet vers kræver datidsformen af "aderant", at vi læser det forrige ord som "tunc" ("dengang") i stedet for "nunc". Marchant har den korrekte version.
Jvf. Marchant, paven og kejseren i de latinske versioner.
Og jvf. inskriptionen på den rulle, der holdes af figuren af Jean de Berry (død 1416 e. Kr.) på hans gravmonument i Bourges:
Quid sublime genus quid opes quid gloria prestent
prospice mox aderant hec michi nunc abeunt:
Look which gifts a noble birth, wealth, and fame bestow on us!
They were once with me, now they are leaving me.
Forbindelse mellem tekst og billede: Versene til billede 15 & 16 udtales af en person af høj byrd, rigdom, og berømmelse — billede 16 viser en sådan mand.
Nr. 17 & 18, et elegisk distikon:
Ortus cuncta suos: repetunt: matremque requirunt.
Et redit in nihilum quod fuit ante nichil
All things strive to find their origins again and seek their mother,
and that becomes nothing which has before been nothing.
Kilde: Maximianus (sjette århundrede e. Kr), elegi 1, vers 221 flg.; jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, hellebardist og nar.
Nr. 19, et heksameter:
A. a. a. vado mori. <quia> nil valet ipsa iuuentus.
A a a, I am going to die, <because> youth is of no worth.
For at genskabe den originale versefod må vi tilføje ordet "quia" i begyndelsen af den anden sætning, ligesom det optræder i Marchant's version:
Vado mori iuuenis: quia nil valet ipsa iuuentus.
I am going to die, a young one — because youth is of no worth.
Kilde: Et eller andet af "vado mori" digtene fra det 14. århundrede; jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, barnet — I Vulgata-Bibelen ønsker Jeremias ikke at tjene som Guds profet, og han lader som om, han bare er et barn, ved at sige på latin: "A, a, a - se, Herre Gud, jeg forstår ikke at tale" (Jer 1:6).
Forbindelse mellem tekst og billede: Verset til billede 19 udtales af barnet — billedet viser barnet.
Nr. 20, et pentameter:
Mors scita sed dubia <est>. nec fugienda venit.
Death <is> known but dubious and, when coming, cannot be fled from.
For at genskabe den originale versefod må vi tilføje ordet "est" til den første sætning. Men den fejlbehæftede version blev dog også trykt af Marchant.
Jvf. Marchant, La Danse macabre des femmes, Autoriteten.
Nr. 21, et heksameter med indre rim:
Non sum securus hodie vel cras moriturus.
I am not secure — today or tomorrow I shall die.
Jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, pilgrim og hyrde.
Nr. 22, et heksameter med indre rim:
Intus siue foris est plurima causa timoris
Inside or outside — there is very much reason for fear.
Forbindelse mellem tekst og billede: Verset til træsnit 22 reflekterer over indendørs og udendørs død — træsnit 21 viser udendørs død, træsnit 22 indendørs død.
Dette og det forrige vers blev også trykt efter hinanden af Marchant; jvf. La Danse macabre nouvelle, pilgrim og hyrde.
Nr. 23, et vers med indre rim:
Viximus gaudentes nunc morimur tristes et flentes.
We have lived merrily — now we die sad and crying.
Dette er det eneste vers, der ikke har en klassisk versefod — og ikke optræder i Marchant's Danse macabre udgaver.
Nr. 24, et pentameter:
Forte dies hec est vltima vado mori.
Perhaps this is my last day. I am going to die.
Kilde: Et eller andet af "vado mori" digtene fra det 14. århundrede; jvf. Marchant, La Danse macabre nouvelle, Astrolog og borger.
Felix qui potuit tranquillam ducere vitam.
Et letos stabili: claudere fine dies
Happy is he who was able to lead a calm life
and to close his cheerful days by a stable end.
I det andet vers er ordene "stabili … fine", "med en stabil ende", klodsede. Vi er nødt til at kigge efter den korrekte version i kilden.
Kilde: Maximianus (ligesom i nr. 17 & 18), elegi 1, vers 289 flg.:
Felix qui meruit tranquillam ducere vitam
et laeto stabiles claudere fine dies.
Happy is he who has gained to lead a calm life
and to close his stable days by a cheerful end.
Den fejlbehæftede version blev også trykt af Marchant, La Danse macabre nouvelle, Advokat og troubadour.
.jpg){kind=link}