Tidebøger: Engelske Bønner

De parisiske forlæggere havde stor succes, og som vi allerede har set, udgav de oversættelser på latin, spansk og hollandsk.

Bøgerne blev også udgivet på engelsk. På Det Kongelige Biblioteks hjemmeside kan man se et eksemplar udgivet Antoine Vérard i 1505 (se eksternt link). Trykkeren har haft problemer ikke bare med stavningen, men også med de "fremmede" bogstaver W og K, som han åbenbart ikke har haft så mange af. Derfor har han været kreativ og erstattet W med to V'er, mens K'et blev erstattet med en kombination af et lille l og et rotunda-r (lꝛ).

Billedet til venstre er en tidebog af Nicolas Higman og François Regnault på latin fra 1519. Billedet til højre er en engelsk version til brug i Salisbury.

Teksten til højre viser, at både englænderne og franskmændene har en vane med at rode Jesus' omskærelse ("Crystes cyrcuncision") sammen med fremvisningen i templet.

Med hensyn til dødedanse går rekorden til de bønnebøger, der blev udgivet af John og Richard Daye: »A Booke of Christian Prayers, Collected Out of the Ancient Writers«.

Dødedansen starter sammen med Davids salmer, og som man kan se (billederne til højre og venstre), er der intet som et par skeletter foroven og på begge sider til at pifte de gamle salmer op med.

Kort fortalt udgav John Daye (ca. 1522 - 1584) Dronning Elizabeth's bønnebog i 1559, og senere brugte hans søn Richard (1552 - før 1607) det samme materiale i flere oplag.

Billedet til venstre viser opbygningen: I marginen er de to dansere. I dette tilfælde lord og ridder, der hver får en opfordring fra Døden: »Come lordings all: daunce at my call« og »Goe hence sir knight: tis almost night«. Under brødteksten er et vandret billede med en dødning / et skelet, der ligger på en kiste, og et lille vers, der handler om de samme to dansere: »We Lords and Knights of late : now lie in low estate«.

I eksemplet til højre er det "esquire" (»Esquire the braue: it bootes not to craue«) og gentleman (»Lustie, or sad; Thou must be had«). Skelettet i det vandrette billede siger: »Behold the Squire as in a glas: (dvs. et spejl) for as thou art, so he was«.

Overfladisk set minder figurerne om Thielman Kervers, men der er flere af dem, og de katolske figurer som pave, kardinal, patriark og allehånde munke mangler.

Der er en del kvinder, men de fleste af dem er bare en eller anden mands kone. I Simon Vostres dans er det et åbent spørgsmål, om f.eks. la bourgoise, la marchande eller la bergere havde selvstændige titler, eller bare "lånte" deres mænds, men der levnes ingen tvivl i de engelske bøger, hvor de samme tre kvinder kaldes citizen's wife, merchant's wife og shepherd's wife.

Serien præsenteres her to gange: Først en moderne faksimile fra 1853 med lettere moderniseret sprog. Træsnittene er af Mary Byfield (1795-1871), som sammen med sin storebror John stod bag de meget berømte kopier af Holbeins dødedans, der blev udgivet af Francis Douce. Disse kopier af Richard Daye's bønnebog regnes for hendes mesterværk.(1)

Den anden er en original udgave fra 1590. Jeg har skrevet teksterne over hvert billede. Klik på den enkelte figur for at springe ind i dansen.

Næste afsnit handler om en helt anderledes dødedans-serie, som jeg i mangel af bedre kalder "Las Horas".

Det forrige afsnit handlede om Marcus Reinhart.

John and Richard Daye's dansere

Eksterne links

Pickering's 1853 edition of Queen Elizabeth's Prayer Book of 1569 (p. 17) was perhaps Mary Byfield's masterpiece, and every page contains her work; she cut over a hundred blocks for it, mostly based on the designs of Holbein, Dürer, Tory and others. The cuts harmonize perfectly with the type (which is Caslon) and this small volume (of which some copies were printed on vellum) is a triumph of printing as well as of illustration and typography.

(Ruari McLean, Victorian book design and colour printing, 1972, side 12)

Marginal tænkning: 10. Engelske Bønner

John and Richard Daye's dansere

Eksterne links