Marginal tænkning: Markus Reinhart
Markus Reinhard brugte en løve som symbol, ligesom evangelisten Markus.
Hans bror Johann(es) brugte en ørn.
|
Marcus Reinhart var måske den første til at
pryde en trykt bog med en dødedans i kanten — syv år før Simon Vostre.
Reinhart's "Horae" er fra 1490.
Årstallet fremgår hverken af bogens første eller sidste sider,
og bortset fra billedet af en bevinget løve med bogstaverne MR (billedet til højre) er der ingen antydning af forlæggeren.
Der findes enkelte andre bøger af samme forlægger, men disse er sjældne, og er ligeså fattige på oplysninger, og ofte mangler de vigtige sider.
De få, der angiver oplysninger, er trykt i den ukendte by "lille Troya" eller "Troyga".
Det har altså krævet lidt detektivarbejde at gennemskue,
hvor, hvornår og af hvem bogen var trykt.
Her følger en historisk oversigt:
1755: I Unschuldige Nachrichten von alten side 705 beskriver forfatteren en lille bønnebog "gedruckt in Klein Troja 1491",
som forfatteren forklarer er »einem kleinen Lustschloß unweit Prag gelegen«
- dvs. et lille lystslot tæt på Prag.
1840: I Literatur der Totentänze side 117-118 beskriver Maßmann en tidebog i München's Hofbibliothek.
Det er dette eksemplar, der gengives på nærværende side. Maßmann sætter årstallet til 1490, formentlig på grundlag af almanakken.
Maßmann beskriver derefter en tysksproget tidebog fra 1491, der er til salg i Wien.
Bogen er trykt i 1491 i "Cleinen Troya":
»Getruck zu cleinen troya da man zalte von der geburt cristi. 1.4.9.1.«.
Maßmann formoder ureflekteret, at "lille Troya" er den franske by Troyes.
Han er ikke klar over, at indholdet af de to bøger, han beskriver, ligner hinanden.
1853: Weigels kunstkatalog beskriver et andet eksemplar af den tyske bog fra 1491 (nr. 19429 i kataloget).
Bogen er »getruckt zu Deinen troya«,
og en håndskrevet note tilføjet senere forklarer, at "Troya" er et lille sted ved Prag i Böhmen.
Blandt bogens indhold er »Todtentanzscenen (aber unbekannte)«.
1854: i Serapeum nr. 13 side 194 nævner P. Gottfried Reichart to bøger, der er ældre end alle andre kendte udgivelser fra "Troyga".
Den ene er »Der cursz, und ampt der heiligen iungfrewen und mutter gottes marie« fra 1491,
den anden er »De syben zyt unser lieben Frowen mit den syben ziten […] ihesu christi« fra 1494.
Die syben zyt unser lieben frowen, 1491
Reproduceret af Proctor.
|
1855: i Serapeum nr. 16 forklarer Wiechmann-Kadow i artiklen
»Ueber die zu Klein-Troya gedruckten Incunablen«, hvordan de to bøger,
Reichart havde beskrevet, i virkeligheden var det samme eksemplar. Dette eksemplar var defekt,
så Reicharts to kilder havde beskrevet hver sin ende af bogen. Årstallet 1494 var en stavefejl.
Wiechmann-Kadow ejede selv de sidste blade fra en bog, der var trykt
»czu clein Troyga in dem jor 1495«, og han spekulerede over, om den var trykt af Anton Sorg i Augsburg.
1864: I sin bog om monogrammer,
»Die Monogrammisten und diejenigen bekannten und unbekannten Künstler«,
identificerer Georg Kaspar Nagler bogstaverne MR som "Marc Reinhart" (nummer 2087). Som eksempel
nævner Nagler netop denne »Horae nostri domini« med en almanak,
der starter 1490.
1866-1867: En anonym person skriver i
»Kirchenschmuck, Ein Archiv für kirchliche Kunstschöpfungen«
en artikel i tre dele om et eksemplar af »Horae nostri domini«,
der befinder sig i Rottenburg.
Bogen var på grund af uforstand hos en forstander i landsbiblioteket nær gået til grunde, selvom den både på grund af sin alder og sit indhold
i høj grad fortjener opmærksomhed af bogvenner.
Første del af artiklen har overskriften: »Ein Gebetbuch mit Typen- und Holzschnitt-Druch aus dem Jahre 1489«.
Der er dog ingen forklaring på, hvor dette årstal kommer fra, og de to næste afsnit har den noget mindre præcise overskrift:
»Ein illustrirtes Gebetbuch aus dem 15. Jahrhundert«.
Den tredje og sidste del er dedikeret til dødedanse, og der citeres flittigt fra Basel.
Forfatteren ser ud til at være godt bekendt med tyske dødedanse, men
han forbinder ikke denne dans med dansen i St. Innocents i Paris.
Faktisk tror han, marginalerne viser både munke og nonner.
Til allersidst har forfatteren fundet monogrammet "MR" i Naglers bog.
Af en eller anden grund læser han navnet forkert som "Mark Reichart".
Måske skyldes denne læsefejl, at han har læst ovennævnte artikel af
Gottfried Reichart? I al fald forklarer han 10 linier senere, at (evangelisten) Markus' bevingede løve
er et ordspil på navnet Markus Reinhart.
Det er svært at læse Nagler på anden måde, end at Reinhart havde boet i Lyon fra 1477 til 1498,
men den anonyme forfatter fra Kirchenschmuck mener (korrekt, skal det vise sig)
på grundlag af de helgener, der optræder i kalenderen,
at bogen er udgivet nærmere Strasbourg.
1895: Max Spirgatis lokaliserer Klein-Troya på grundlag af nogle bøger fra 1497.
Det lille Troja viser sig at være byen Kirchheim, en lille
by i Alsace, som ingen hidtil havde været klar over rummede trykkeværksteder:
»Kirchheim im Elsass, eine bisher unbekannte Druckstätte des 15. Jahrhunderts«.
1898: »An index to the early printed books in the British Museum«.
Under overskriften »Marcus Reinhard?«
nævner Robert Proctor (side 211) to tidebøger fra hhv. 1490 og 1491.
De dødes kontor markeres med mødet mellem de tre levende og de tre døde.
|
1905: »Bibliographical essays«. Robert Proctor udvider sit korte
indlæg fra 1898 med artiklen: »Marcus Reinhard and Johann Grüninger«.
Proctor benytter sig af to eksemplarer i British Museum. Det ene er en tysk tidebog (billedet længere oppe til højre),
der mangler den forreste side. Den anden "Horae" er på latin, og den virker ældre.
Proctor anslår derfor, at den er fra 1490.
1913: Otto Clemen genoptrykker en latinsk "Horae" af Reinhart.
Desværre er denne udgave, der ejes af Erfurter Stadtbibliothek, uden dødedans.
Proctor giver en kort biografi af Reinhart og hans bror: Markus Reinhart stammede fra Strasbourg, men i 1477 åbnede han sammen med en partner
Lyons andet trykkeri, der fungerede frem til 1482, hvor samarbejdet endte.
Året efter, i 1483, startede Reinhart's mere berømte bror, Johann Grüninger,
et værksted i Strasbourg, og at dømme ud fra de anvendte typer, har Markus hjulpet sin bror.
Omkring 1490 åbnede han sit eget værksted i Kirchheim, men senest 1495 var det overtaget af en efterfølger,
mens hans træsnit og typer brugtes i bøger udgivet af Johann i Strasbourg.
Det vides ikke, hvad der skete med Reinhart. Var han død, eller var han rejst tilbage til Johann og havde taget sit materiale med sig?
Omkring 1495-1496 udgav Johann Grüninger en latinsk tidebog
med mange af de samme træsnit.
Her var dødedansen erstattet af en kopi med hvid baggrund i stedet for sort.
Konklusionen af alt dette er, at den bog, vi skal kigge på, er trykt i Kirchheim i 1490, eller muligvis meget kort forinden i Strasbourg, inden Reinhart flyttede.
Reinhart's Dødedans
Dødedansen starter med arvesynden, dødninge-musik og benhus.
|
Dødedansen slutter med Dommedag, opstandelse, Himmel og Helvede.
|
De dødes kontor starter med et stort billede af de tre levende og de tre døde (farvebilledet længere oppe til højre).
Derefter kommer de 30 dansere i rigtig rækkefølge,
bortset fra at det 6. træsnit er flyttet efter det 8.
Derefter genbruges træsnittene, men ret tilfældigt.
Søjlen med pave, kejser og kardinal bruges kun én gang mere,
mens søjlen med
ærkebiskop, ridder og biskop bruges seks gange.
Som man ser på billedet til venstre, indledes dødedansen med et billede
af arvesynden, Eva og den træske slange.
Her må Reinhart siges at være fremsynet, for da han udgav sin "Horae", var der 48 år, til
Hans Holbeins træsnit blev udgivet,
der også startede med
syndefaldet og
uddrivelsen fra Paradis.
Derefter følger to dødninger, der spiller musik.
Reinhart har formentlig fundet inspirationen til dette i
de trykte udgaver af Danse Macabre, der starter med, at
fire dødninger spiller op.
Det pudsige ved Danse Macabre er, at ingen spiller musik i selve dansen,
og det har der jo heller ikke været i de marginer, vi indtil nu har kigget på.
Igen er Reinhart 48 år tidligere end
Holbeins musik.
Derefter følger et benhus fyldt med kranier.
Her kunne man tro, at Reinhart igen har overhalet Holbein,
der også har et
benhus i starten.
Men hverken Reinhart eller Holbein kan prale af at være den første,
for dødedansen i Basel, der er fra ca. 1440,
startede også med et
benhus.
Dansen slutter med Dommedag, genopstandelse samt Himmel og helvede (billedet til højre).
Igen er Reinhart mange år foran Holbein,
der også slutter sin dans med
dommedag.
I midten — mellem Arvesynden og Dommedag — danser mændene: Ti kolonner med tre i hver.
Det tager lidt tid at gennemskue, at der faktisk er
tale om de samme 30, som vi kender fra Simon Vostre,
for billederne er små, klodsede, dårligt scannede og kommer i rodet rækkefølge.
Det hjælper med identifikationen,
når man indser, at Reinhart ikke blot har kopieret
Simon Vostre (iøvrigt er hans bog jo ældre end Vostre's).
Reinhart lægger sig faktisk meget tættere op af Guy Marchants
trykte Danse Macabre, end de andre gør.
Tag troubadouren. Umiddelbart er han svær at kende,
fordi han ikke har en fløjte i hånden.
Men hans attribut er lutten,
der ligger på jorden bag ham i alle udgaverne.
Reinhart and Marchant er enige om at lade troubadouren lægge sin hånd på brystet, strække den anden hånd ud og trække kroppen væk fra Døden.
Reinhart:
Bemærk lutten på jorden
|
Guy Marchant
|
BnF 995:
Holdningen er næsten den samme, men han læner sig mod Døden.
|
Antoine Verard:
Fløjte i hånd
| 
|
Simon Vostre:
Fløjte i hånd
|
Andre eksempler er adelsmanden, der ikke har nogen jagtfalk, hverken hos Reinhart eller Marchant,
samt ridderen og borgeren, der begge står med krydsede arme.
Her er borgeren:
Reinhart
|
Guy Marchant
|
BnF 995
|
Antoine Vérard
|
Simon Vostre
|
Ovenstående tabeller viser flere ting: For det første, at Reinhart
kopierer figurernes holdning temmelig nøje fra Marchant.
For det andet er Dødens holdning vidt forskellig i alle fem udgaver.
For det tredje lægger Simon Vostre sig tæt op af Antoine Vérard
(eller omvendt).
Nu følger engelske bønner.
Marcus Reinhart's 30 dansere
Markus Reinhard
|
Markus Reinhard
|
Reinhart 00
|
Reinhart 11
|
Reinhart
|
Adam & Eva
|
Musikere
|
Benhus
|
Dommedag
|
Opstandelsen
|
Helvede
|
Eksterne links
Døden fra Lübeck
Marginaler
Marcus Reinhart
