Thielman Kerver har udgivet en dans med Simon Vostres 66 figurer i et anderledes design.
Der er 2 figurer per side, og til hver figur hører et daktylisk heksameter. På den måde bliver hele værket til et episk digt på 66 heksametre.
Denne tekst har hurtigt vakt opmærksomhed.
Biblioteket i Toledo har et manuskript, der skulle være fra det 11. århundrede, og dermed ville være verdens suverænt ældste dødedans-tekst (billedet til højre). Manuskriptet indeholder kun de første 23 tekster; bagefter skrives alene titlerne. I dag er de fleste dog enige om, at manuskriptet ikke er fra det 11. århundrede, men at det er en afskrift af Kerver's bog fra 1509.
På samme måde har Basels Universitetsbibliotek et manuskript, Carmina ad Amerbachios Codex VIa 67, der indeholder de første 37 tekster.
Teksten fra Codex VIa 67 er senere udgivet af Wolfgang Stammler under overskriften "Die Baseler Menschenverse". Stammler satte manuskriptet til at være fra ca. 1510, men næsten alle andre er enige om, at manuskriptet er en afskrift fra Kervers tidebog og og ikke omvendt. Basels Universitetsbibliotek angiver manuskriptet til at være fra det 16. eller 17. århundrede.
I 1540 udgav Johann Gigas en lille bog ved navn: »Hoc libello continentur infrascripta Dialogus christiani et mortis […]«. Fjerde og sidste afsnit var denne latinske dødedans: »Addita est querela Heroica omnium statuum de inmatura Morte. Autore incerto«. Åbenbart var forfatteren allerede dengang ukendt: "Autore incerto".
I 1544 udgav Jobst Denecker en kopi af Holbein's dødedans illustreret af Heinrich Vogtherr. I den ledsagende tekst slutter hver side med et latinsk citat, som er fundet i ovennævnte »Hoc libello continentur infrascripta Dialogus christiani et mortis […]«. De fleste af dem er fra Kervers marginaler.
I bogen "Beschreibung Des so genannten Todten-Tantzes" fra 1705 af Paul Christian Hilscher hedder kapitel 6, "Todten-tantz in einem alten Buche". Kapitlet består af en beskrivelse af en tidebog af Thielman Kerver fra 1515. Hilscher gengiver 62 af linierne (der mangler et blad med 4 figurer), og han oversætter dem til tysk. Eksempel: "Mors & papa. Cum Deus in terris habear cur morte cadendum est?" oversættes til "Der Todt und Papst: Auff Erden bin ich Gott / und dennoch muß ich sterben".
I indledningen til den tyske oversættelse af Het schouw-toneel des doods fra 1736 har pastor Johann Georg Meinteler en større artikel om dødedanse. Det meste af denne artikel er en kritisk gennemgang af Hilscher's bog, og Meinteler citerer selv fra et eksemplar af Kerver fra 1511.
Titelbladet fra pastor Meinteler's eksemplar siger "vna cum figuris apocalypsis post figuras biblie recenter insertis", og Meinteler udlægger dette som, at når figurerne fra Åbenbaringen og figurerne fra Biblen er "nyligt indsat", så må dødedansen til gengæld være ældre end 1511.
I lidt mere moderne tid er den latinske teksten skrevet ud i "Nederlandsch archief voor kerkelijke geschiedenis" fra 1844 og i "Libri membranacei a stampa della Biblioteca marciana di Venezia, dichiarati" fra 1870 (se de eksterne links).
På nærværende side har jeg brugt de to nyeste kilder (dvs. "Libri membranacei" og "Nederlandsch archief"). Jeg har sammenholdt de to tekster og placeret resultatet over hvert billede.
Kerver placerer sine dansere to og to i modsætning til Simon Vostre, der har tre i hver kolonne.
Rækkefølgen er heller ikke den samme, og fire af mændene er flyttet over til kvinderne (jeg regner med, at barnet er en dreng, eftersom der kun var mænd i la danse macabre).
Det er ganske logisk, at franciskanermunken bliver sat sammen med franciskanernonnen, men det er straks sværere at se, hvorfor frieren ("Amator") ikke placeres sammen med frierinden ("Amatrix"), og hvorfor barnet ikke placeres sammen med den gravide kvinde, ammen eller jordemoderen.
Klik på de enkelte billeder forneden for at springe ind i dansen, eller fortsæt til den samme dans på hollandsk og spansk.
Næste afsnit er om en hollandsk udgave af Thielman Kerver.
Det forrige afsnit handlede om Jean de Coulonces.