Marginal tænkning: 04. De 66 dansere

Lægen kan altid kendes på hans uringlas
Simon Vostre, Læge

Nogle af danserne er lette at regne ud, andre er sværere, og nogle næsten umulige.

Som før nævnt er deltagerne de samme som i de trykte udgaver af Danse Macabre, og Vostre har været så venlig at placere titler under hvert billede. Det volder derfor ikke det store hovedbrud at identificere figurer som pave ("le pape"), kejser ("lempereur"), læge ("le medesin") eller hyrdinden ("la bergere"). Oveni købet har paven et stort kors, kejseren har sværd og krone, lægen stirrer på sit uringlas, mens hyrdinden har en hund, der ligner et får (eller et får, der opfører sig som en hund).

Hvad laver provsten på fogedens plads?
Simon Vostre, Provst

Lidt sværere er det med titler, der ikke findes længere (eller som er blevet nedgraderede). Titler som le connestable, le cheualier, le sergent og lescuyer. En "connétabel" er samme ord, som konstabel (ordet kommer af "comes stabuli", der betyder greve af stalden). En "escuyer" er en skjoldbærer (latin: "scutarius"), men frem for at bruge for meget tid på at undersøge, hvad den enkelte rang betød omkring år 1495, er det lettere at kigge på placeringen i dansen. Når vores "connestable" optræder i starten af dansen — før ærkebiskoppen — kan vi regne ud, at hans position i samfundet har været langt større end en moderne konstabels. Når vi ser, at "lescuyer" har en jagtfalk i hånden, kender vi straks adelsmanden og kan regne ud, at en "escuyer" er langt finere titel end moderne engelsk "esquire".

En lidt underlig figur er le preuost. Provsten er placeret i dansen, hvor der i Danse Macabre er "le bailly", fogeden (det samme gælder den engelske dødedans, hvor der er en "bailli").

Dette ødelægger strukturen i dansen, hvor der holdes strengt på en veksling mellem gejstlige og verdslige mennesker. Begge dele kan måske forklares med, at både fogeder og provster fungerede som dommere. Det gamle franske magistratsstyre havde flere rets-instanser: "bailie"-retter og "provost"-retter, hvor "provosten" var udpeget og betalt af "bailie'en".

Især de 36 kvinder volder hovedbrud. Her er det uomgængeligt at læse "Fifteenth-Century French Women's Role Names" af Ann Tukey Harrison (se eksternt link).

Enhver kan regne dronningen ud, men hvad er det, la regente regerer over?

"la-cheualiere", ridderfruen, er gift med "le cheualier", det er klart. Og la femme descine er gift med vores "lescuyer", og la balliue, fogedkonen, er naturligvis gift med "le bailli", fogeden, bortset fra at Vostre som sagt har udskiftet fogeden med en provst.

Den kærlige kvinde med blomst
Simon Vostre, Frierinde

På den anden side er la bourgoise, borgerinden, ikke nødvendigvis gift med le bourguys, borgeren, og le cordelier, franciskanermunken, er naturligvis ikke gift med la cordeliere, franciskanernonnen. Så hvad med la marchande, købmandsfruen? Er hun gift med le marchant, købmanden? Eller driver hun sin egen købmandsforretning?

Den store dame, la femme grosse, er ikke fed, men gravid. Hvis man er i tvivl, kan man kigge på den hollandske udgave, der siger Groet mit kind, mens den latinske siger Gravida.

Gensalgskvinden
Simon Vostre, Gensalgskvinde

For at gennemskue rollerne, kan det være nyttigt at kigge på dialogen i Danse Macabre. For eksempel har Vostre afbildet gensalgskvinden, la reuenderesse, med armene fulde af tøj og bælter (billedet til venstre). I Danse Macabre fortæller hun, hvordan hun har tjent 2 ecu ved snedigt at tage for høje priser: »J'auoye hier gaigné deux escus / Pour forfaire subtilement«.

Husbestyrerinden, la recommanderese, driver et pensionat, og Døden beder hende ironisk, om han ikke nok kan bo hos hende. Døden mangler et sted at bo, for ingen vil give ham herberg: »J'ay bien mestier que on m'adresse / Car nul ne me veult héberger«.

Blandt de mere tvetydige er de to "kærlige" kvinder, "la femme daceul" og "lamoureuse". Betydningen af la femme daceul er "den gæstfrie / venlige / velkommende kvinde", og teksten i Danse Macabre fortæller, hvordan hun har beværtet familie og venner: »Auiourduy parens et amis / Promettent et mons et merueilles«. Derimod er "den kærlighedsfulde kvinde", lamoureuse, kort og godt prostitueret. Døden kalder hende en "kvinde af ringe værdi, der har levet et dårligt liv i kødelighed": »Femme de petite value / Mal viuant en charnalite«

Disse to damer bytter roller i Vostre's marginaler. De hollandske oversættelser af "den gæstfrie dame" er klare i spyttet og kalder hende De Hoere eller "Bolerin", mens den latinske oversættelse har overskriften Lasciva, "den lystne kvinde".

På hollandsk hedder "den kærlighedsfulde kvinde" derimod De vrijester, der ikke betyder frister, men frier. Dermed er den unge kvinde med sin blomst i hånden simpelthen den kvindelige modpart til lamoureux, bejleren.

Kan man tænke sig, at en ærbar kvinde kunne optræde som "frierinde" i den mørke middelalder? Jeg ved det ikke, men jeg tror, spørgsmålet er irrelevant. Forfattere i Middelalderen kunne godt skabe mand/kvinde paralleller uden at være begrænsede af virkeligheden. For eksempel har tarotkort ikke noget problem med at inkludere en "pavinde" som modpart til paven.(1) Man skal også huske, at i den engelske oversættelse havde Lydgate ingen kvaler med at tilføje "the Gentilwoman amerous" som en modpart til "the amerous Squyere".

Kan det omvendt tænkes, at der er to "løsagtige kvinder" i dansen? Kan både den venlige kvinde og den kærlige kvinde være prostituerede? Ja, det kan man også sagtens tænke sig. Det store antal kvinder i dansen i modsætning til de begrænsede roller for kvinder i tidens samfund gør, at der er mange gentagelser. Der er både en gammeljomfru, gammel kvinde og kvinde med krykker. Der er både en nygift, en brud og en sød kone. Og der er både en ung kvinde, jomfru og ung pige.

Jordemoder eller badebestyrer?
Simon Vostre, Jordemor

En anden forvirrende person er la garde dacouchees. Ordene er relativt entydige: Hun skal værne om ("garde") de kvinder, der er sengeliggende ("d'accouchées"), altså en jordemoder. Den latinske udgave har overskriften ministra puerperarum, altså en der tager sig af kvinder, der lige har født.

På den anden side viser dialogen i Danse Macabre, at hun arbejder i en badeanstalt. Døden nævner bade og lagner flere gange i sin replik, mens hun taler om bade for mænd og kvinder — og om den lækre mad, hun serverer.

En anden interessant figur er la theologienne. Denne "teologinde" er ikke i kloster, for de roller er allerede optaget af abbedissen, priorinden, franciskanernonnen og den almindelige nonne, la religieuse.

Dialogen i Danse Macabre viser, at hun plejede at undervise i de hellige tekster. Døden hilser hende: »Nous direz vous rien de nouueau Ma dame la theologienne Du testament vieulx ou nouueau«: Vil De [ikke nok] fortælle os noget nyt, min frue teologinde, fra det Gamle eller Nye Testamente? I den hollandske version kaldes hun "De wise" — d.v.s. den vise.

Næste
side

Nu følger en variant af Guillaume Godard.

Simon Vostre's 66 Dansere

Pave
Simon Vostre 1498: Pave
Kejser
Simon Vostre 1498: Kejser
Kardinal
Simon Vostre 1498: Kardinal
Konge
Simon Vostre 1498: Konge
Patriark
Simon Vostre 1498: Patriark
Connétable
Simon Vostre 1498: Connétable
Ærkebiskop
Simon Vostre 1498: Ærkebiskop
Ridder
Simon Vostre 1498: Ridder
Biskoppen
Simon Vostre 1498: Biskoppen
Adelsmand
Simon Vostre 1498: Adelsmand
Abbed
Simon Vostre 1498: Abbed
Provst
Simon Vostre 1498: Provst
Astrolog
Simon Vostre 1498: Astrolog
Borger
Simon Vostre 1498: Borger
Kannik
Simon Vostre 1498: Kannik
Købmand
Simon Vostre 1498: Købmand
Karteuser
Simon Vostre 1498: Karteuser
Sergent
Simon Vostre 1498: Sergent
Munk
Simon Vostre 1498: Munk
Ågerkarl
Simon Vostre 1498: Ågerkarl
Læge
Simon Vostre 1498: Læge
Frier
Simon Vostre 1498: Frier
Advokat
Simon Vostre 1498: Advokat
Troubadur
Simon Vostre 1498: Troubadur
Præst
Simon Vostre 1498: Præst
Arbejder
Simon Vostre 1498: Arbejder
Franciskaner
Simon Vostre 1498: Franciskaner
Barn
Simon Vostre 1498: Barn
Degn
Simon Vostre 1498: Degn
Eremit
Simon Vostre 1498: Eremit
Dronning
Simon Vostre 1498: Dronning
Hertuginde
Simon Vostre 1498: Hertuginde
Rigsforstanderinde
Simon Vostre 1498: Rigsforstanderinde
Ridderkone
Simon Vostre 1498: Ridderkone
Abbedisse
Simon Vostre 1498: Abbedisse
Adelskvinde
Simon Vostre 1498: Adelskvinde
Priorinde
Simon Vostre 1498: Priorinde
Ung kvinde
Simon Vostre 1498: Ung kvinde
Borgerkvinde
Simon Vostre 1498: Borgerkvinde
Franciskanernonne
Simon Vostre 1498: Franciskanernonne
Gæstfri kvinde
Simon Vostre 1498: Gæstfri kvinde
Amme
Simon Vostre 1498: Amme
Kammerpige
Simon Vostre 1498: Kammerpige
Husbestyrerinde
Simon Vostre 1498: Husbestyrerinde
Gammeljomfru
Simon Vostre 1498: Gammeljomfru
Enke
Simon Vostre 1498: Enke
Købmandskone
Simon Vostre 1498: Købmandskone
Fogedkone
Simon Vostre 1498: Fogedkone
Teologinde
Simon Vostre 1498: Teologinde
Nygift
Simon Vostre 1498: Nygift
Gravid kvinde
Simon Vostre 1498: Gravid kvinde
Brud
Simon Vostre 1498: Brud
Kær kone
Simon Vostre 1498: Kær kone
Jomfru
Simon Vostre 1498: Jomfru
Jordemor
Simon Vostre 1498: Jordemor
Ung pige
Simon Vostre 1498: Ung pige
Religiøs kvinde
Simon Vostre 1498: Religiøs kvinde
Hyrdinde
Simon Vostre 1498: Hyrdinde
Krykker
Simon Vostre 1498: Krykker
Bondekone
Simon Vostre 1498: Bondekone
Gammel kvinde
Simon Vostre 1498: Gammel kvinde
Gensalgskvinde
Simon Vostre 1498: Gensalgskvinde
Frierinde
Simon Vostre 1498: Frierinde
Heks
Simon Vostre 1498: Heks
Bigot kvinde
Simon Vostre 1498: Bigot kvinde
Nar
Simon Vostre 1498: Nar
Esperance
Simon Vostre : Esperance
Machomet
Simon Vostre : Machomet
Vildsvin
Simon Vostre : Vildsvin
Pave
Simon Vostre 1498: Pave
Konge
Simon Vostre 1498: Konge
Hyrdinde
Simon Vostre 1498: Hyrdinde
Muhammed
Simon Vostre 1498: Muhammed
Vostre: Pil
Simon Vostre 1498: Vostre: Pil
Lazarus
Simon Vostre 1495: Lazarus
Pigouchet og Vostre
Simon Vostre 1495: Pigouchet og Vostre
Pigouchet og Vostre
Simon Vostre 1495: Pigouchet og Vostre
Pigouchet og Vostre
Simon Vostre 1495: Pigouchet og Vostre
Snegl
Simon Vostre 1495: Snegl

Ressourcer og Eksterne links

Fodnoter: (1)

Pavinde . . .: Nogle mener, at der engang var en kvindelig pave, nemlig Pave Joan / Johanna.

Ifølge legenden forklædte Joan sig som en mand og blev forfremmet til pave. Hun blev afsløret som kvinde, da hun fødte et barn. Derefter kom hendes karriere (og liv) til en brat ende.

Men pavinde-tarotkortet er ikke Pave Johanna, der i reglen fremstilles med sit spædbarn. Desuden var Johanna ikke pavinde, men pave, og til syvende og sidst er hele historien en legende, hvilket understreger min pointe om, hvorledes forfatteren i Middelalderen kunne skabe sådanne karakterer uden at være besværede af virkeligheden.

Eksempel på tarotkort med pavinden.


Op til afsnit om tidebøger