Tidebøger: Dødedanse, Morgan 359

Det meste af denne bog befinder sig i The Morgan Library i New York, men den er fremstillet i Paris, hvor der stadig befinder sig 90 blade på Bibliotheque de l'Institut de France under navnet Ms 547.

Bogen er fra 1430-1435, så den er altså kun 5-10 år yngre end dansen på kirkegårdsmuren i Paris, men 30 år ældre end dansen i Lübeck.

Dansen består af 57 scener — lidt flere, hvis man regner begravelsen og dødsmessen i starten med — og der er ingen kvinder. Dermed er dansen næsten dobbelt så lang som la Danse Macabre og formentlig den længste dødedans af alle.

Billederne (også på siderne uden for dødedansen) er placeret inde i runde "medaljoner". Enkelte af dem er kun halvcirkler, uden at der ser ud til at være noget system, bortset fra, at der i reglen er plads til to dødninger per levende i de hele cirkler.

På den måde har de fleste levende en Død på hver side, ligesom i en kædedans. I la Danse Macabre siger sergenten, at han ikke kan flygte, for han er grebet fra begge sider: »Ie suis pris deca et dela«. Allerede Emile Mâle påpegede, at dette ikke er tilfældet på billedet, hvor sergenten jo kun er grebet på den ene side.(1) Derimod er det fleste dansere i dette manuskript "grebet fra begge sider", så måske er billederne tættere på det oprindelig vægmaleri, end de trykte bøger, som Guy Marchant udgav 50 år senere?(2)

Dansen starter med en prædikant, og følger i starten samme sekvens som la Danse Macabre. Først kommer paven. Normalt er det Døden, der bærer kisten, mens han trækker af med paven, men i dette tilfælde må paven bære sin egen kiste, selvom der er to dødninge.

Der er ingen tekst, og sammen med det store antal scener, gør det det svært at identificere personerne. Museets kuratorer tæller fem abbeder (fra forskellige ordener), elleve munke foruden nogle "brødre", og i mange tilfælde opgiver de at identificere de verdslige figurer, men skriver bare "en mand".

Ms. Morgan 359

Næste afsnit i serien handler om Lewis E 113.

Det forrige afsnit handlede om Rothschild 2535.

Eksternt link

Emile Mâle:

D'autre part, je remarque qu'une des gravures ne correspond pas exactement au texte qui l'accompagne. Dans Guyot Marchant le sergent d'armes est entraîné par un seul mort (fig. 203), tandis qu'au cimetière des Innocents il était certainement pris entre deux cadavres ; le texte est formel : Je suis pris de çà et de là, dit le sergent.

L'art religieux de la fin du moyen âge en France, 1908, side 364:

Marginal tænkning: Morgan 359

Ms. Morgan 359

Eksternt link