Marginal tænkning: Rothschild 2535

Venstre side af opslag
Rothschild 2535
Højre side af opslag
Rothschild 2535

Dette manuskript er kun få år yngre end La Danse Macabre, nemlig fra 1430-1440. Manuskriptet er fremstillet i Paris og må altså have været inspireret af det dengang friske maleri på kirkegårdsmuren i St. Innocents, eller som minimum må de to værker have haft en fælles (ukendt) kilde.

Vi kender La Danse Macabre fra en række gamle manuskripter, men disse indeholder desværre ingen billeder. Undtagelsen er BNF 995, der er relativt ny og er kopieret efter Guy Marchant's trykte bøger. Nærværende manuskript er derimod væsentlig ældre end Marchant's bøger, så måske har vi her en direkte gengivelse af maleriet fra muren?

Dansen fylder marginerne på en dobbeltside og består af 11 scener.

Pave, kejser og kardinal
Rothschild
Konge
Konge

Dansen starter nederst på det venstre blad. Tre Døde trækker afsted med paven, kejseren og kardinalen.

Den første dødning, der leder optoget sammen med paven, bærer en kiste på skulderen, ligesom det er tilfældet i så mange danse som f.eks. i Tallinn. I Guy Marchant's trykte udgave af la Danse Macabre står kisten ganske vist på højkant på jorden bag Døden, men det kan være af pladshensyn, for i Vérard's udgave bærer Døden kisten på skulderen, ligesom på billedet til venstre.

Kejseren har den tyske dobbeltørn på venstre side af sin kappe (klik evt. på billedet for at forstørre det) ligesom han har i la Danse Macabre.

Kardinalen er som altid iklædt rødt tøj og med rød hat.

Ovenover kardinalen er kongen malet (billedet til højre). Han er dekoreret med franske liljer, ligesom han er i la Danse Macabre. I begge danse er kejseren altså tysk og kongen fransk.

Biskop
Biskop
Ridder
Ridder

Den enkelte dansepar er placeret på små "øer" i marginerne, og rækkefølgen er ikke særlig logisk.

Ridderens våbenskjold er en stor "chevron" (vinkel) med seks "merlettes" (fugle). Dette våbenskjold er ukendt.

Adelsmand
Adelsmand
Læge
Læge

Adelsmanden er sammen med sin kone, da Døden standser dem. Der er ingen kvinder i La Danse Macabre, men måske er adelskvinden en dublering af sin mand, ligesom f.eks. kejserinden i Lübeck er en dublet af sin mand, kejseren?

Strengt taget ved vi ikke, hvem det velklædte par er, eftersom rækkefølgen er rodet. Måske er der snarere tale om frieren fra la Danse Macabre? I så fald er kæresten hans attribut, ligesom den fattige mand er ågerkarlens attribut.

Dødedansen i St. Paul's Cathedral i London er kun få år yngre end maleriet på St. Innocents kirkegård. I den engelske udgave er der tilføjet 3-4 kvinder, og frieren, der kaldes »the amerous Squyere« (den kærlighedsfulde adelsmand), ledsages af the Gentilwoman amerous.

Lægen (til højre) holder sin flaske med urin op mod lyset, som han gør i alle dødedanse — også i la Danse Macabre.

Bonde og barn
Rothschild
Hakke
Hakke

Bonden/arbejderen har den samme skovl over skulderen som i la Danse Macabre.

Barnet i vuggen rækker sin hånd til Døden, ligesom i la Danse Macabre.

Eremit
Eremit

I mange dødedanse er barnet, som den svageste i samfundet, den sidste deltager. Det gælder f.eks. i Lübeck, hvor eremit og bonde kommer, før dansen slutter med barnet.

Det er barnet måske også her — i al fald er bonden og barnet placeret øverst på siden og dermed modsat paven, der startede dansen nederst på siden.

Danse Macabre ender derimod med en eremit, der får lov til at afrunde dansen med en from pointe. Både eremitten til venstre og eremitten i la Danse Macabre afbildes med bedekrans og bønnebog.

Det næste manuskript er næsten lige så gammelt og har måske flest deltagere af alle dødedanse: Morgan 359.

Gå fremad
 

Næste afsnit i serien handler om et andet meget gammelt manuskript.

Det forrige afsnit handlede om Dansen på kanten.

Eksterne links