Tidebøger: Dødedanse

Når man tænker tilbage — her 500 år senere — kan det ikke undre, at der var dødedanse i de gamle tidebøger: Der havde længe været tradition for at fylde siderne med små vignetter, bøgerne indeholdt et stort afsnit kaldet "De dødes Kontor", og dødedanse havde været den store dille siden 1425.

I de fleste tilfælde nøjedes man med et enkelt billede. Til venstre har vi en scene med de tre levende og de tre døde. Dette så vi eksempler på på den forrige side, men her er tilføjet en detalje nederst på siden: Døden med kiste i hånden sigter med sin pil på en ung mand.

Billedet til høje viser en begravelse. Det så vi også eksempler på på den forrige side, men i venstre margin er tilføjet en tegning af Døden med kiste og spade, og forneden Døden på en okse med en pil (et motiv vi vil se mere til i denne sektion).

Til venstre genopvækkes Lazarus af Jesus. Dette motiv blev ofte brugt til at illustrere "De dødes kontor", og vi så eksempler på den forrige side. I dette tilfælde har kunstneren tilføjet en lystig dødedans blandt blomsterne.

Til højre er bogstavet fyldt med en scene, hvor Døden hilser på en flok personer, hvoraf man kan kende pave, kardinalen, biskoppen og kongen.

Til venstre starter De Dødes Kontor med dødedans: Døden med kiste på skulderen trækker afsted med Paven, og man må formode, at rækken af mennesker bag paven følger med.

Bogen til højre har et stort billede af de tre levende og de tre døde. Til højre bliver et lig begravet indsyet i et lagen. Forneden trækker Døden afsted med pave, kejser og en munk.

Bogen til venstre har et stort billede af Døden, der angriber paven. De små scener viser kejser, konge, kardinal og soldat.

Til højre står Døden på en bro og hæver sin pil mod pave, kejser, kardinal (med rød hat), konge og flere.

Til venstre trækker Døden afsted med pave, kejser, kardinal, konge, dronning og flere andre.

Til højre er et stort billede af en begravelse. På de to sider af dette billede ser vi de tre levende og de tre døde. Forneden rider Døden på hesteryg og har fanget pave, kejser og en masse andre mennesker med sit reb.

Til venstre griber Døden, der bærer en kiste, fat i paven. Bag paven står en kardinal (med rød hat) og måske en biskop.

Til højre er en begravelse omgivet af benhuse. De små scener, viser hvad der gået forud for begravelsen: Indsyning af liget, dødsmesse og Nadverens sakramente.

Nederst kommer Døden ridende på en enhjørning og retter sin pil mod pave, kejser, konge og adelsdame.

Til venstre ser vi Jesus opvække sin døde ven Lazarus. Til højre (inde i bogstavet D) genopstår Jesus selv fra dødsriget.

Omkring disse to hyldester til livet og genopstandelsen er der mange optrin, hvor døden jagter mennesker. Der er i alt 7 par (med regnet det par, der er klemt inde mellem de to rammer).

Man kan diskutere, om der er tale om en decideret dans. Cosacchi(1) mener, der er tale om en illustration af historien om Hvermand (Everyman), men hans forklaring virker mere forvirrende end overbevisende.

På siden til venstre foregår en lystig dans mellem vinrankerne, hvor man ser kejser, kardinal, munk, barn and eremit.

De dødes kontor til højre er måske ikke en traditionel dødedans, men den starter med en pave, der er en lang række mennesker, og der er ovenikøbet musik til at ledsage dansen.

Det første af disse udmærker sig bl.a. ved at være fremstillet i Paris, kun få år efter at La Danse Macabre var blevet malet: Rothschild 2535

Næste afsnit i serien handler om bogen Rothschild 2535.

Senere koncentrerer vi os om trykte tidebøger.

Stephan Cosacchi, Makabertanz, Der Totentanz in Kunst, Poesie Und Brauchtum Des Mittelalters, 1965, side 608-609.

Marginal tænkning: Dansen på kanten